Krystalgade

Krystalgade strækker sig fra Købmagergade og passerer Peder Hvitfeldts Stræde og Fiolstræde før den ender ved Nørregade. Således ligger en del kendte af Københavns bygninger til gaden: Regensen, Synagogen, Hovedbiblioteket og Hotel Sankt Petri. 

 

Gaden set fra Købmagergade

Foto fra juni 2007

 

Artiklen fortsætter under adresserne

 

Find mere om gadens huse ved at klikke på disse links

Krystalgade 1 / Store Kannikestræde 2

Krystalgade 3-3a

Krystalgade 4

Krystalgade 5-5b

Krystalgade 6

Krystalgade 7

Krystalgade 8-10 / Peder Hvidtfeldts Stræde 1

Krystalgade 9-9a

Krystalgade 11-11a

Krystalgade 12-12a

Krystalgade 15 / Store Kannikestræde 14-14c-g

Krystalgade 16 / Fiolstræde 20-22

Krystalgade 18-20-20a-22-24 / Fiolstræde 3-5-5a / Nørregade 12

Krystalgade 19-19a-b

Krystalgade 21

Krystalgade 25-27

 

Gaden set fra Nørregade

Foto fra juli 2006

 

Paul Fischer (1860-1934)

Vinterdag i Krystalgade set fra Nørregade mod Universitetsbiblioteket og Rundetårn

Årstal ikke angivet – public domain

Husene til venstre blev senere nedrevet og erstattet af ejendomme for Daells Varehus;

disse udgøres i dag af bl.a. Hotel Sankt Petri

 

Onsdag den 21. oktober 1818 godkendte Frederik VI (1768-1839) med sin underskrift, at det gamle gadenavn Skidenstræde blev erstattet af det mere velklingende navn Krystalgade, som var den gængse betegnelse for den del af deres gade, der strakte sig fra Nørregade til Fiolstræde. Det var mindre end 6 uger efter at 16 af gadens grundejere (svarende til samtlige private grundejere) i et brev til Danske Kancelli havde ansøgt om at få gadens navn ændret.

De skrev at Skidenstræde netop var blevet brolagt og nu fremstod som en smuk og reel gade, der kunne yde den herligste passage mellem hovedstadens to førende kirker Vor Frue og Trinitatis Kirker, og som af den grund upaatvivlelig ville blive benyttet ved kirkelige processioner. Derfor mente de at Skidenstræde var uheldig og burde erstattes, men nok en grund til navneforandringen var hensynet til nogle af beboernes korrespondance med de plattysk- og nederlandsktalende område, hvor forretningsforbindelserne kunne få indtryk af, at deres danske kontakter boede i en cloak. Påskrifter som Mijn Heer… in de Schietstraat tot Copenhagen var i følge beboerne ei behageligt lydende. Afslutningsvis tilbød de at betale en ommaling af gadeskiltene, der efter tidens skik var malet på hushjørnerne.

Danske Kancelli sendte straks ønsket videre til Københavns Magistrat, der på sin side fik stadskonduktør J. H. Rawert (1751-1823) til at ytre sig, før man selv tog stilling. Rawert svarede meget forbeholdent allerede den 29.9., at selvom han kendte den gamle betegnelse Krystalgade for gadens vestlige del, var dette gadenavn uden hjemmel. Han henviste til at man tidligere havde afvist beboerne i Kattesundet, da de på et tidspunkt også havde ønsket deres gadenavn ændret; også Dybensgade skulle efter hans opfattelse også kunne give hollændere eller plattysktalende uheldige associationer. Det samme var også tilfældet men flere andre gadenavne fortsatte Rawert og det var ikke tilstrækkelig årsag til, at man af den grund ikke skulle ændre gadenavnene i det dansktalende København.

Selvom beboerne i Skidenstræde havde tilbudt at bekoste ændringen af gadenavnene, ville myndighederne ved et navneskifte også skulle ændre optegnelser i pante- og brandassuranceprotokoller samt de eksisterende policer og det fandt stadskonduktøren for vidtløftigt!

Rawert udtrykte altså en total afvisning af beboerønsket der tydeligt viser, at man ikke var vant til at behandle sager om ændring af byens gadenavne. I et svar til Kancelliet den 5. oktober gjorde magistraten Rawerts ytringer til sine. Intet havde derfor været mere naturligt end at Danske Kancelli herefter afviste beboernes henvendelse. Men det blev ikke tilfældet: Embedsmændene fandt ikke Magistratens eller Rawerts indvendinger tungtvejende nok og man påpegede, at man jo ikke behøvede at rette diverse protokoller, og at de ikke mistede deres juridiske værdi fordi et forældet navn optrådte deri.

Sagen rullede således hurtigt videre for efter 14 dage, var den kongelige forestilling blevet konciperet og forelagt kongen, der som omtalt satte sin approberende underskrift under forslaget den 21. oktober. Historien viser blot at embedsmandsværket fungerede optimalt i enevældens snævre København, og havde man en god sag som her, så var ekspeditionstiden mindre end hvad man kan opleve i det parlamentariske demokrati.

Københavns Kommune overtog selv administrationen af gadenavngivningen som følge af en lovændring i 1857, men så langt frem som til 1926 kunne ejere af private gader selv fastsætte gadenavnet. Kommunen har selv ført en noget konservativ politik på området og selvom der er sket nogle ændringer her og der, kan man glæde sig over at navneskiftet fra Skidenstræde til Krystalgade ikke dannede præcedens.

København har derfor bevaret de fleste af sine middelalderlige gadenavne (bl.a. Grønnegade og Klosterstræde). Skidenstræde har man vel godt kunnet undvære (og hvem har savnet det?), men Kattesundet og alle de andre mærkelige navne, der giver middelalderbyen karakter, ville man ikke have været foruden.

 

Krystalgade set fra Nørregade

Postkort fra ca.1915

 

Regensen og Rundetårn ved Købmagergade

Postkort fra ca.1915

 

Krystalgade taget ved udmundingen af Peder Hvitfeldts Stræde

Postkort nr.813 udgivet af N.K. – ca.1910

 

Længe før Krystalgade endelig fik sit navn har den delvis/lejlighedsvis levet under navnet Skidenstræde

Kortudsnit af Geddes kvarterkort fra 1757

 


Vil du vide mere

 

Bøger, tidsskrifter m.v.

Gader og navne i Absalons by 1-2. Poul Holst. 1957.

Gamle københavnske gader. Harald Stubmann. Berlingske Forlag. 1968 (s.29-30).

Kortbog 1:4000 – København-Frederiksberg. Københavns Kommune, Teknik- og miljøforvaltningen, 4.udgave. 2006.

Københavns gadenavne. Evan Bogan. Bogans Forlag. 2003.

Københavnske gadenavne i fortid og nutid. Steffen Linvald. Dansk Kautionsforsikring A/S. 1967.

Københavnske gadenavne og deres historie. Bent Zinglersen. Politikens Forlag. 1972.

Latinerkvarteret. Peter Linde. Erik Myrdahls Bogtrykkeri. 1949.

 

Links

OIS – Den Offentlige Informationsserver – oplysninger om alle ejendomme på Indenforvoldene.dk kan søges her

 


Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk