Krystalgade 21

 

Krystalgade 21 - lille - tv                    Krystalgade 21 - lille - th


Opført: 1808

Matrikelnummer: 59, Klædebo Kvarter

Fredet: nej

Arkitekt: ukendt


Beskrivelse

For fuldmægtig ved politietaten J. H. Bremer blev ejendom opført med to etager i 1808. Mellem 1852 og 1857 fik ejendommen sin tredje etage.

 

Krystalgade 21 - 1

Foto fra juli 2013

 

Krystalgade 21 - 2

Foto fra juli 2013

 

Krystalgade 21 - 3

Ejendommen har fælles port til gården sammen med nr.19

Foto fra juli 2013

 

Krystalgade 21 - 4

Foto fra juli 2013

 

 

Beboere

I årene 1832-1834 boede arkitekten M. G. Bindesbøll (1800-1856) her i huset.

Fra Rom var Thorvaldsen i 1838 vendt hjem efter et 40 år langt ophold og i taknemmelighed til sin fødeby skænkede han sine værker til København og det blev Bindesbøll der fik opgaven, at rejse et Thorvaldsens Museum, der primært blev bygget på fundamenterne af en kongelig vognremise (stueetagen rummede de kongelige kareter), som kong Frederik VI (1768-1839) skænkede dette formål i 1838.

Bindesbøll brød med tidens klassicistiske arkitektur, da det 65 meter lange og 36 meter brede museum blev indviet 18.september 1848, hvor han dog havde bibeholdt både ydermurene og gårdmurene fra den gamle vognremise. De fem skrå portaler mod Bertel Thorvaldsens Plads er særligt inspireret af den ægyptiske arkitektur og over disse ses sejrsgudinden Victoria på taget med sit firspand; udført i bronze af billedhuggeren H. W. Bissen (1798-1868). Foruden at være sejrsgudinde var Victoria også gudernes sendebud, hvad det forspændte firspand vidner om.

Omkring museets facade ses forløbet af Thorvaldsens hjemkomst den 17.september 1838, udført af kunstmaleren Jørgen Sonne (1801-1890) i årene 1846-1850.

Bindesbøll var blandt andet også arkitekten bag det ældste kompleks i Lægeforeningens Boliger (Brumleby) på Østerbro samt Landbohøjskolens ældste hovedbygning fra 1856, der tillige var året hvor han ved Kunstakademiet tiltrådte professoratet i bygningskunst. M. G. Bindesbøll var far til arkitekten og kunsthåndværkeren Thorvald Bindesbøll (1846-1908).

  M. G. Bindesbøll

 

   Wilhelm Marstrand (1810-1873)

Arkitekten Gottlieb Bindesbøll

1834 – Statens Museum for Kunst, www.smk.dk – public domain

 

Wilhelm Marstrand (1810-1873)

Arkitekten Gottlieb Bindesbøll

1844 – Statens Museum for Kunst, www.smk.dk – public domain

 

Constantin Hansen (1804-1880)

Portræt af Gottlieb Bindesbøll

1849 – Thorvaldsens Museum – public domain

 


Vil du vide mere

 

Bøger, tidsskrifter m.v.

Dansk Biografisk Leksikon. Red. Svend Cedergreen Bech. Gyldendal, 3.udgave. 1979-1984  Se webudgaven her

Historiske huse i det gamle København. Nationalmuseet. 1972 (s.117).

Hvem boede hvor – kendte danskere i 1800-tallets København. T. M. Sandau. Forlaget Sesam. 2001.

Latinerkvarteret. Peter Linde. Erik Myrdahls Bogtrykkeri. 1949 (s.82).

Minderige huse – kendte mænd og kvinders boliger. Kraks Forlag. 1922.

Weilbachs Kunstnerleksikon. Red. Sys Hartmann m.fl. Forlagene Munksgaard og Rosinante. 1994-2000  Se webudgaven her

 

Links

Jeudan

Københavnske Jævnførelsesregistre 1689-2008 – læs her om ejendommens matrikelhistorie (søg under matrikelnummeret)

OIS – Den Offentlige Informationsserver – oplysninger om alle ejendomme på Indenforvoldene.dk kan søges her

 


Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk