Tidstavle

Tidstavlen rummer både større og mindre begivenheder i Københavns historie og vil løbende blive udvidet.

 

4000 år f.K.

Fra arkæologiske udgravninger ved Rådhuspladsen er der med sikkerhed konstateret et lille landsbysamfund fra Ertebøllekulturen.

 

1167  

På Strandholmen (det senere Slotsholmen) opførte biskop Absalon (ca.1128-1201) en borg med ringmur og fire tårne. Denne holm var en gave fra Valdemar den Store (1131-1182) og hurtigt fik Absalon skabt sin fæstning op ad fiskerlejet Havn, der kunne beskytte de omkringliggende områder mod venderne. At denne gave paradoksalt nok blev kimen til kamp mellem bisperne og kongen blev snart en realitet, da kongen nu så muligheder i dette strategiske område. Men det var dog Roskilde-bisperne, der i første omgang trak det længste strå (se også 1416). Ruinerne af borgen kan beses under tårnet på Christiansborg.

Havn strakte sig via Vestergade til husfacaderne ved foden af Gammel Torv og ned til Løngangsstræde. Herfra videre til det nuværende Vester Voldgade og frem til Vestergade. Gammel Torv lå altså dengang uden for byen, men virkede i århundreder som markedsplads. I området mellem Larsbjørnsstræde og Nørregade er der fundet lergrave, som middelalderens københavnere brugte til lerklining af deres huse.

 

1170 

Fra dette år benævnes byen Købmændenes havn eller København til afløsning for det gamle Havn.

 

1191

Byen kom under Roskilde-bispen.

 

1201

Biskop Absalon døde.

 

1247 

Erik Plovpenning (1216-1250) angreb Havn og bemægtigede sig både byen og borgen.

 

1248

Lübeckerne erobrede byen og brændte den af.

 

1254 

Efter lübeckske angreb i 1248 blev Havn genopbygget under biskop Jakob Erlandsen (før 1220-1274), der også gav byen sine første købstadsprivilegier. Se også 1368.

 

1334

Ca. 5.000 indbyggere i København.

 

1368 

2.maj angreb hansestæderne både Absalons Borg og selve byen Havn, der begge nedbrændte. Desuden blev stort set alle sten fra borgen taget med af hansestæderne, hvorefter byen så kunne starte forfra! Ruinerne af borgen kan beses under slotstårnet på Christiansborg.

 

1416 

Efter flere århundreders kamp om Havn – mellem på den ene side Roskilde-bispen og på den anden side kongen – erklærede Erik af Pommern (ca.1382-1459) byen for kronens eje (se også 1167). Betydningen for Københavns Slot blev derefter øget i 1440erne da byen var blevet kongelig residensstad (se 1167 og 1731).

 

1422

Erik af Pommern udstedte handelsprivilegier for København og lod bl.a. opføre en krigshavn.

 

1428

Hanseaternes flåde angreb København men blev slået tilbage.

 

1429

Øresundstolden blev indført, hvilket betød store indtægter for fremtidige konger. Først i 1857 blev Øresundstolden afskaffet.

 

1445

Den nygifte Christoffer af Bayern (ca.1418-1448) bosatte sig i København, hvorved byen siden har været danske kongers residensby.

 

1479 

Christian I (1426-1481) grundlagde Københavns Universitet som teologisk fakultet og fik først til huse i byens 2. rådhus, som lå hvor Bispegården (Nørregade 11) nu ligger.

 

1482

Universitetsbiblioteket oprettedes. Det havde til huse i en bygning i Fiolstræde, hvor den nuværende Universitetsbygning ligger.

 

1500 

Ca. 15.000 indbyggere i København.

 

1517

Dyveke (tidl.1495-1517) – som var elskerinde med Christian II (1481-1559) – døde pludseligt i sommeren 1517.  Hendes moder, hollænderen Sigbritt Willoms (tidl.1480-tidl.1531) – kaldet Mor Sigbrit, var sikker på at datterens død var forårsaget af de kirsebær, som Torben Oxe (ca.1490-1517) havde givet hende. Christian II var ikke sen til at give Mor Sigbritt medhold, men da sagen forelagdes Rigsrådet blev Torben Oxe frifundet. Kongen gjorde dog det – stik imod tidens retspraksis – at han lod Oxe stille for den såkaldte birkeret. Birkerettens dommere bestod alene af kongens tro Solbjergbønder, der efter en ulden dom (anklagen var meget uklar) lod Torben Oxe dødsdømme. Han blev halshugget den 29.november 1517 omtrent hvor Hauser Plads ligger i dag. Denne sag blev meget politisk, idet kongen på den ene side og adelen samt Rigsrådet på den anden herefter kom i et spændt modsætningsforhold.

 

1522

Ærkebiskoppen Didrik Slagheck (død 1522) henrettedes på Gammel Torv som ansvarlig for blodbadet i Stockholm i 1520, hvor 83 personer måtte lade livet.

 

1523

Fra 10.juni blev København belejret af Frederik I (1471-1531) og hans feltherre, Johan Rantzau (1492-1565). Dette medførte stor sult og nød hvilket betød, at byens hunde bl.a. måtte lade livet.

 

1524

København og Malmø overgav sig 6.januar til Frederik I.

 

1526

Anført af bl.a. Hans Tausen (1494-1561) begyndte den lutherske lære (d. v. s. den protestantiske tro), at vinde indpas i det hidtil overvejende katolske København. Det udløste i de følgende år forfølgelser af munke samt den såkaldte billedstorm i Frue Kirke (se 1530).

 

1530

Billedstormen på Frue Kirke den 27.december 1530 var udløst af den forbitrede kamp mellem katolikkerne og lutheranerne. Anført af Ambrosius Bogbinder (død 1536), magistratsansatte og diverse oldermænd blev kirken hærget, hvorved en stor mængde billeder blev revet ned og ødelagt.

 

1535

Borgerkrigen, der kaldes Grevens Fejde, indledtes og København belejredes af Christian III (1503-1559) fra 18.juli 1535 til 28.juli 1536. For den almindelige københavner var dette et hårdt å, for på grund af varemanglen, steg fødevare-priserne og da bl.a. brødet slap op måtte man spise hestene. Græs blev også spist for at holde sulten for døren.

Humanisten og folkeskribenten Henrik Smith (død 1563) skildrede forholdene :”På det sidste var der så stor hunger i København, at mange nedfaldt som de gik på gaden og døde. Der fandtes og mange døde i deres senge liggende og hos volden og i stræder, og mange så forsmægtende, at de hverken kunne stå eller gå eller rejse dem selv op. Der fandtes børn liggende ved moderens bryst diende så længe, at både moderen og barnet døde. Var der og sådan en hunger i København, at man aldrig sådan hørte undtagen i Jerusalem“.

 

1536 

Grevens Fejde afsluttedes med Københavns kapitulation til Christian III den 28.juli 1536. Allerede 12.august blev de tilstedeværende biskopper fængslet og deres ejendomme konfiskeret. Endelig afskaffedes katolicismen via et såkaldt bursprog, der fandt sted samme års 30.oktober på Gammel Torv.

Dette betød også at man afbrød forbindelsen til Rom og det er med ovennævnte dato, at man daterer Reformationens indførelse og dermed et protestantisk Danmark. Et monument til minde herom kan ses på Bispetorvet. Selve reformationsdokumentet ligger i Rigsarkivet.

 

1553 

Pesten ramte dette år København og igen i 1564.

 

1555

Omkring denne tid oprettede bystyret et teglværk ved Nørrevold, der senere gav navn til Teglgårdsstræde.

 

1562

Den nuværende østfløj – Skippergangen samt koret mod kanalen, som nu udgør en del af Holmens Kirke – blev dette år af kong Frederik II (1534-1588) opført som ankersmedje.

 

1564 

Pesten rasede igen i København og Vor Frue Kirkes regnskabsbog fra 1564 beretter, at mellem 700-800 blev begravet ved kirken.

 

1592

En tyfusepidemi hærgede byen.

 

1596

Christian IV (1577-1648) blev kronet under stor festivitas. Under ham som konge blev byområdet fordoblet og det skete ved at Christianshavn blev anlagt, samt at området nordøst for Kongens Nytorv blev udlagt til bebyggelse; resultatet blev bl.a. det storstilede Nyboder. Ikke for ingenting er Christian IV kaldt Københavns anden grundlægger. Af hans stadigt helt eller delvis bestående bygninger skal nævnes Tøjhuset, Proviantgården, Børsen, Holmens Kirke, Regensen, Rundetårn, Trinitatis Kirke og Rosenborg.

 

1598

Historikeren og juraprofessoren Peder Resen (1625-1688) nævnte i et skrift, at hans morfar i 1598 rejste en bygning i Studiestræde overfor Bispegården. Den afløste en bygning med lervægge og stråtag. Dette må således have været en af Københavns sidste huse med stråtag.

 

1598

Fra 1598 og frem til 1606 anlagde Christian IV (1577-1648) den store flådehavn med Tøjhuset på den ene side og Proviantgården på den anden.

 

1600

Ca.12.000 indbyggere i København.

 

1604 

Galejhuset blev opført hvor Hans J. Holm i 1906 opførte biblioteksbygning nu ligger. Dansk Jødisk Museum er bl.a. indrettet i resterne af Galejhuset.

 

1605

Christian IV (1577-1648) grundlagde Tugt- og Børnehuset på Christianshavn.

 

1606 

Nytorv blev anlagt af Christian IV (1577-1648) og fungerede som kødtorv frem til ca.1850.

Dette år købte Christian IV en større mængde grunde udenfor Københavns volde og påbegyndte samme år anlæggelsen af bl.a. Kongens Have, der lå overfor den gamle voldlinje langs Gothersgade. Haven var tiltænkt som både nytte- og lysthave. I haven anlagde han også lysthuset Rosenborg, der stod færdigt 1607, som en blot to etager høj bygning. Denne del er bevaret som den sydlige del af det nuværende slot.

 

1618

Christianshavn blev grundlagt af Christian IV (1577-1648) og på initiativ af kongen blev broforbindelsen mellem København og Christianshavn etableret i årene 1618-1620. Knippelsbro har sit navn efter broforvalteren Hans Knip (født før 1620), der fra 1641 fik rettighederne til at bestyre broens aktiviteter.

Den nye bydel var mestendels skabt ved opfyldning og mange storkøbmænd fik skøde på Christianshavns grunde, men trods en billig grundpris lod opførelsen af bygninger alligevel vente på sig. For at stimulere efterspørgslen på disse vedtoges en række forordninger, der kunne fremme udviklingen af det storstilede projekt.

Blandt andet fra et privilegiebrev med købstadsrettigheder fra 1639 nævnes retten til, at lade dyrene græsse på Amager Fælled, dyrke kålhaver sammensteds og ikke mindst 12 års skattefrihed. Christianshavn fik efterhånden liv og sjæl så i 1674 fratoges de førnævnte rettigheder.

 

1619 

Bremerholms gamle ankersmedje indviedes af kong Christian IV (1577-1648) som Holmens Kirke og til særlig brug for flådens mandskab fra bl.a. Bremerholm, Nyboder m.fl.

 

1624  

Opførelsen af Sankt Annæ Skanse – Citadellet (der senere blev Kastellet) påbegyndtes af den byggelystne Christian IV.

 

1629  

Christian IV (1577-1648) påbegyndte bygningen af Østervold, der lå hvor Øster Voldgade ligger i da og det blev dermed startskuddet til det vi kalder Ny-København. På samme tid sløjfedes den hidtidige vold, der lå hvor Gothersgade i dag ligger. Via Københavns voksende politiske og handelsmæssige betydning var udvidelsen en nødvendighed og byen blev godt 40 % større.

 

1630 

Ca. 25.000 indbyggere i det København, som lå indenfor de gamle volde; altså ca. en fordobling af indbyggertallet siden 1600.

 

1631 

De første 20 huse af Nyboder opførtes på de grunde, som Christian IV (1577-1648) i 1606 havde opkøbt uden for København. Navnet på den nye bydel kaldtes først “dy Boer til Søefolckied” – senere Bådsmandshusene  eller Bådsmændendes våninger (boder), men også navnet St. Annæ Boder støder man enkelte gange på. Disse navne gik langsomt i glemmebogen og navnet Nyboder vandt efterhånden indpas. Anlæggelsen af de oprindelige Nyboder sluttede i 1639, men fra den tid er kun en længe bevaret (Sankt Pauls Gade 20-40), hvor man finder de offentligt tilgængelige Nyboders Mindestuer.

 

1636 

Cirka 5.000 københavnere døde under en pestepidemi.

 

1637 

Den 7.juli lagdes grundstenen til Trinitatis Kirke og Rundetårn.

 

1641 

Med tilbygningerne af henholdsvis Kaptajnsgangen (nordfløjen) og Urtegårdsgangen (sydfløjen) blev Holmens Kirke i 1641 ombygget til korskirke.

 

1642

Christian IV iværksatte dette år arbejdet med en ny Østervold, der kom til at ligge på den nuværende Øster Voldgade. Hidtil havde Østervold ligget langs det nuværende Gothersgade samt det vestlige Kongens Nytorv (D´Angleterre, Magasin m.fl.). Den nye vold skulle nå ud til Sankt Annæ Skanse (opført i 1624-ca.1640 og senere 1662-1664), der først i 1664 ændrede navn til Citadellet Frederikshavn og i 1949 til Kastellet, som det i folkemunde havde heddet i århundreder. Christian IV så ikke dette anlægsprojekt blive færdigt, men hans søn Frederik III fik afsluttet arbejdet efter krigen mod svenskerne og stormen mod København i 1659.

Se også 1662.

 

1647

Den Østerport som oprindelig lå tæt ved Østergade på det senere Kongens Nytorv blev nedrevet dette år. En ny Østerport blev opført, hvor nu Østerport Station ligger.

 

1648 

Christian IV (1577-1648) døde 28.februar på Rosenborg Slot, men han blev først begravet 18. november og sønnen Frederik III (1609-1670) blev som ny konge kronet den 23 november.

Frederik III grundlagde Det Kongelige Bibliotek og flyttede 1652 på loftet af Trinitatis Kirke for så i 1673, at flyttede ind i en nybygget biblioteksbygning af Albertus Mathiesen (før 1635-1668). Bygningen udgør nu visse af Rigsarkivets lokaliteter på adressen Rigsdagsgården 9.

 

1649

Ny-København – området mellem den gamle by og Kastellet – var bebygget usystematisk og Frederik III stadfæstede den omfattende byplan som Axel Urup (1601-1671) udfærdigede for hele området. Som en følge af svenskekrigen forenkledes planen i 1662 af den hollandske ingeniør, Henrik Rüse (1624-1679).

 

1650

En fortsættelse af Christian IVs arbejder var bl.a. anlæggelsen af Gothersgade langs den da nedlagte Østervold.

 

1651

En pest hærgede København.

 

1654  

En tredjedel eller omtrent 8.500 københavnere døde af pest, deriblandt lægen Ole Worm (1588-1654), som modsat sine kolleger valgte, at blive i byen.

 

1658

Karl X Gustav af Sverige angreb byen 1658-1659 og havde i Brønshøj slået lejr med omtrent 10.000 soldater.

Frederik III (1609-1670) gav borgerne privilegier, som på mange måder sidestillede dem med adelen.

Den 16. december midt under den svenske belejring sprang krudttårnet ved Nyboder i luften. Mange mennesker blev kvæstet eller dræbt og et stort antal huse gik til grunde eller beskadigedes.

 

1659  

De svenske tropper blev slået tilbage natten mellem 10. og 11.februar og episoden er i eftertiden blevet kaldt Stormen på København. På spørgsmålet om hvorvidt Frederik III under de herskende krigsforhold skulle blive i København eller ej, tilskrives han svaret “Jeg vil dø i min rede“. Stormgade har navn efter svenskernes angreb.

Et borgerråd på 32 mænd blev valgt og afløstes først i 1840 af Borgerrepræsentationen, som en følge af ændringen af Københavns forfatning.

 

1661

Med københavnernes støtte lod Frederik III (1609-1670) sig udråbe som enevældskonge. Adelen mistede mange privilegier og ligestilledes med borgerne på visse områder.

 

1662

Frem til 1664 ombygges Sankt Anne Skanse til Citadellet Frederikshavn; i dag blot Kastellet. Det var den hollandske ingeniør Henrik Rüse (1624-1679) som forestod anlæggelsen, der var en direkte konsekvens af svenskekrigene. Han forenklede også Axel Urups byplan fra 1648, der ville have taget generationer at have gennemført bl.a. med vidtstrakte kanalanlæg.

Som en konsekvens af Rüses plan opstod Ny-København med Borgergade, Adelgade, Store Kongensgade og Bredgade (dengang Norgesgade) parallelt med hinanden og vinkelret på Gothersgade, der opstod ved nedlægningen af Øster Vold, som til gengæld genopstod hvor nu Øster Voldgade ligger. Med dette projekt fandt Ny-København således sin egentlige begyndelse.

Frederiksholms-kvarteret (mellem Slotsholmen og Vester Voldgade) opstod også i dette og de følgende år, da man via både opfyldning og dræning lagde grundlaget for gader som Løngangsstræde, Ny Vestergade, Ny Kongensgade m.fl. Området var i mange år kendt som Kalleboderne/Kalveboderne.

 

1665 

Kongeloven indførtes – verdens eneste nedskrevne enevældige grundlov; i øvrigt forfattet af Peder Schumacher (1635-1699), der senere adledes som Griffenfeld.

Frederik den III underskrev Kongeloven, hvori det blev fastslået, at kongen var “det ypperste og højeste hovede her på jorden“.

 

1669

Kongens Nytorv blev anlagt som en erstatning for den ujævne Hallandsås.

 

1670 

Den 9. februar døde Frederik III og sønnen Christian V (1646-1699) efterfulgte ham som konge.

 

1671 

Udgravningen af Nyhavn blev påbegyndt.

 

1672

Opførelsen af Charlottenborg blev påbegyndt og stod færdig i 1683.

 

1673 

Fra loftet af Trinitatis Kirke flyttede det i 1648 grundlagte Kongelige Bibliotek ind i en nybygget biblioteksbygning, hvis arkitekt var Albertus Mathiesen (før 1635-1668). Arbejdet blev fuldført af Thomas Walgensteen (????) Bygningen ligger overfor Folketingets hovedtrappe og udgør visse af Rigsarkivets lokaliteter på adressen Rigsdagsgården 9.

 

1674

Christianshavn blev frataget sine købstadsrettigheder, der var blevet givet i 1639.

Historikeren Peder Resen (1625-1688) udgav sit første kort over København.

 

1676

Den magtfulde rigskansler Peder Schumacher Griffenfeld (1635-1699) arresteredes for højforræderi på Københavns Slot. Han førtes til Tøjhushavnen (i dag Bibliotekshaven), hvorfra han blev sejlet til Kastellet. Han blev dødsdømt men benådedes på skafottet og forvistes til Norge, hvor han døde.

 

1677  

Løngangsstræde opstod efter tilkastningen af den gamle møllegrav.

 

1680 

Hovedvagten blev opført tæt ved den nuværende Hovedvagtsgade og blev først nedrevet i 1874.

 

1681

Nyhavn 9 blev opført. Det er i dag Nyhavns ældste hus.

Frederiksholms-kvarteret blev grundlagt dette år og blev i mange år omtalt som Kalleboderne/Kalveboderne. Området blev opfyldt omkring de ganske små holme og nye gader blev anlagt. Det nuværende Nationalmuseet har til huse i kvarteret.

Stormbroen der er blandt de tre broer, som forbinder Frederiksholms-kvarteret med Slotsholmen blev sammen med Stormgade anlagt i 1681. Både bro og gade er opkaldt efter svenskernes storm på København i natten mellem 10. og 11.februar 1659, hvor begivenhederne netop dér var koncentreret.

På foranledning af politimester Ole Rømer (1644-1710) opsattes 500 tranlygter rundt omkring i København, hvorved den første egentlige gadebelysning var en realitet.

 

1683

Charlottenborg blev færdigbygget efter 11 års byggeri.

 

Charlottenborg

Postkort nr.3642 udgivet af C. St – ca.1909

Niels Juels Palæ (siden 1930 hjemsted for den franske ambassade) stod opført på Kongens Nytorv i 1683. Bygherren var søhelten Niels Juel (1629-1697), der til sin død boede i palæet.

 

Postkort fra ca.1910

 

 

1685 

14.og 15.november brændte 40 gårde i Badstuestræde, Vimmelskaftet samt Endeløsstræde og som følge heraf anlagdes Nygade i 1691.

Mange hugenotter flygtede fra Frankrig og en del nåede Danmark i håbet om frit at kunne udøve religionen. Dronning Charlotte Amalie (1650-1714) – der var gift med Christian V (1646-1699) – var selv reformert og dette år fik alle huguenotter tilladelse til, at dyrke deres tro.

 

1688  

Rytterstatuen af Christian V blev rejst på Kongens Nytorv, ligesom den rundt om statuen liggende Krinsen blev anlagt.

Botanisk Have blev anlagt bag Charlottenborg og flyttede i årene 1871-1874 til sit nuværende sted mellem Øster Voldgade og Øster Farimagsgade.

 

1689  

Alle grunde har været matrikuleret siden 1689 og ligeledes været nummererede fortløbende i alle 12 kvarterer indenfor voldene. Matrikelnumrene fra 1806 er stadig gældende, men forekommer litreret idet nogle matrikler enten er adskilt eller sammenlagt. I 1859 gik over til at benytte gadenumre efter en forordning af 26.oktober s. å. En eneste undtagelse er dog: Nyboder!

I Gothersgade blev Reformert Kirke indviet i 1689 og blev opført på en af kong Christian V skænket grund. Dronningen, Charlotte Amalie (1650-1714), var selv reformert og derfor lod kongen de reformerte flygtninge – der kom hertil i 1668 – frit udøve deres religion. Kirken nedbrændte under bybranden 1728, men stod allerede i 1731 genopbygget i sin oprindelige form.

Ved det nuværende Sankt Annæ Plads brændte lystslottet Sophie Amalienborg den 19.april under en teaterforestilling, hvor hovedsagelig børn var blandt de omkomne. Højesteretsdommer Jørgen Elers (1647-1692) mistede sine to børn under branden og blev dermed barnløs. Han testamenterede sin formue til opførelsen af et kollegium, der efter enkens død blev virkeliggjort i 1700 og indviet som Elers Kollegium i 1705. Kollegiet ligger på adressen Store Kannikestræde 9.

 

1690

Fra Rysensteens Bastion til Kalvebod Bastion (Christianshavn) byggedes den første Langebro, der udelukkende var til brug for militæret.

 

1691 

Nygade anlagdes som følge af branden i 1685.

 

1696 

Vor Frelser Kirke indviedes den 19.april.

 

1700 

Ca.60.000 indbyggere i det København som lå indenfor de gamle volde.

Byen forsøgtes bombarderet af en flåde sammensat af England, Holland og Sverige, men skete uden store ødelæggelser. Angrebet var som et led i Store Nordiske Krig.

 

1702 

Ludvig Holberg (1684-1754) besøgte København for første gang og det var da en by med mange bindingsværkshuse. Trods mange påtænkte reguleringer af gadenettet – både efter bybrandene i 1728 samt 1795 og bombardementet i 1807 – har det indre København stadig en gadeføring, der er meget lig Holbergs tid. At København så ikke fik sine ønskede reguleringer skyldtes ofte økonomiske hensyn. På Holbergs tid var der kun få brostensbelagte gader, hvilket undertiden må have givet store problemer for såvel gående som kørende.

1707

På Universitetet oprettedes teologisk embedseksamen.

 

1708 

Østerport blev flyttet fra Kongens Nytorv til en position lidt nord for Nyboder.

 

1709 

Holmens Kirke fik dette år tilbygget gravkapellet efter tegninger af stadsbygmester Johan Conrad Ernst (1666-1750), hvor bl.a. søheltene Niels Juel og Tordenskjold nu ligger begravet.

 

1711 

En pest rasede fra april 1711 til februar 1712 og tog livet af omtrent 22.000 københavnere, hvilket var omtrent en tredjedel af befolkningen.

 

1716

Under sit besøg i København red zar Peter den Store (1672-1725) den 2.oktober op i Rundetårn.

 

1717  

Ludvig Holberg (1684-1754) udnævntes til professor.

 

1722

Holberg åbnede sit teater i Lille Grønnegade, hvor hans Den Politiske Kandestøber fik premiere.

 

1728  

Om aftenen den 20.oktober brød ilden løs i i et hus på hjørnet af Lille Sct. Clemensstræde (nuværende Frederiksberggade) og Vestervold. På grund af en stærk vind førtes ilden mod de nærmeste huse og snart stod store dele af byen i flammer, men først den 23.oktober blev ilden standset. 2/5 af byen var nedbrændt og 1670 af byens godt 4100 huse blev lagt i aske.

Derudover ramtes også Vor Frue Kirke, Trinitatis Kirke, Helligåndskirken, Reformerte Kirke, Rådhuset m.fl. Branden gjorde omtrent 4.000 familier husvilde og mange måtte sove under åben himmel i bl.a. Kongens Have.

Et sted begrænsedes ilden af en snarrådig klædehandlerenke, Elisabeth Petersen, der fik overtalt brandmænd og matroser til at brede et sejldug over nr. 29 på Amagertorv (Det Petersenske Jomfrukloster), hvorefter de overdængede det med vand, hvilket medførte at det øvrige Amagertorvs ejendomme undgik flammer. 

Som det i dårlige tider er historisk uvane måtte også jøderne her tage ansvar: Syv jøder blev anholdt for at have forårsaget branden, men da den egentlige årsag kom frem blev de efterfølgende løsladt.

Efter branden blev der kort tid efter nedsat en reguleringskommission, som fastlagde retningslinjer for genopførelsen af byen, men af økonomiske grunde samt generel materialemangel måtte man hurtigt slække på kravene og en del bindingsværkshuse blev herefter opført. En udførlig redegørelse af branden kan læses i Historiske Meddelelser om København 1972.

 

1729

På foranledning af kong Frederik IV (1671-1730) nedsattes 19.marts en bygningskommission, på hvis vegne overlandbygmester Johan Cornelius Kriger (1683-1755) udgav et lille hæfte med titlen Beregninger og Tegninger til tre forskellige grundmurede Bygninger, der foreskrev gavlkvisthuse med en enkel facadeopbygning (se bl.a. Gråbrødretorv, Nybrogade og Nyhavn). Desuden sattes etagestandarden for disse huse med enten tre eller fire etager, hvormed man fik gjort op med de tidligere små enfamilieshuse. Tilligemed skulle alle nybyggede huse mod gaden være grundmuret; dog måtte baghuse fortsat være i bindingsværk (fra 2.maj 1729). De nye betingelser gav sidegevinster i form af ensartethed samt en forebyggende hindring af brandfare og i alt 239 bag- og sidehuse blev opført i bindingsværk. Da alle disse tiltag ikke gav skub i byggeriet af forhuse, måtte man allerede i 1731 ophæve kravet om grundmurede huse til gaden, hvilket da satte skub i udviklingen af byen. At også Kjøbenhavns Brandforsikring så dagens lys i 1731 bevirkede, at udlån til nybyggeri netop fremmede byggelysten og allerede i 1737 kunne man genindføre kravet om, at huse til gaden atter skulle være i grundmur.

 

1731  

Københavns Slot blev nedrevet frem til 1732. Herefter kunne opbygningen begynde til det første Christiansborg, der blev taget i brug i 1740. En rest af Københavns Slot kan ses under tårnet på det nuværende Christiansborg.

Kjøbenhavns Brandforsikring grundlagdes og bevirkede at udlån til nybyggeriet efter bybranden fremmede byggelysten. Effekten var at man allerede i 1737 kunne genindføre kravet om, at huse til gaden igen skulle være i grundmur.

 

1733 

Det første Christiansborg blev påbegyndt under ledelse af Elias David Häusser (1687-1745) og stod opført i 1740.

 

1735

Inddæmningen af Bjørnsholm på Christianshavn tog sin begyndelse.

 

1736 

På Universitetet oprettedes juridisk embedseksamen.

En statusopgørelse over opførte huse efter bybranden i 1728 viste, at kun (!) 538 forhuse var opført i den ønskede grundmur, mens ikke mindre end 441 forhuse stod opført i bindingsværk. I 1737 genindførtes kravet om, at nybyggede huse til gaden igen skulle opføres i grundmur.

 

1740 

Christian VI (1699-1746) tog 26.november det første Christiansborg i brug – som langtfra var færdigindrettet; ind flyttede også den store kongelige hofstab, der ved branden i 1794 blev opgjort til omtrent 1000 personer. Det første Christiansborg nedbrændte i 1794 og bevaret er kun Zahlkammerbygningen, ridebaneanlægget samt kirkelønsgangsbygningen mellem det nuværende Christiansborg og Slotskirken.

 

1748

Komediehuset (der i 1770 blev til Den kongelige danske Skueplads) opførtes med Nicolai Eigtved (1701-1754) som arkitekt. Denne teaterbygning blev i 1874 afløst af det nuværende kongelige teater.

 

Eigtveds teaterbygning blev nedrevet i 1872

Postkort nr.6 udgivet af Alex.Vincents Forlag nr.6 – ca.1920

 

Eigtveds Pakhus på adressen Strandgade 25 blev opført i årene 1748-1750 under ledelse af ovennævnte arkitekt Nicolai Eigtved.

Det Almindelige Handelskompagni oprettedes og fik i 1766-1767 opført det store pakhus, der i dag kaldes Nordatlantens Brygge. Kompagniet gik allerede fallit i 1774 (se også 2003).

 

1749

Det oldenborgske kongehus fejrede sit 300 års jubilæum og fejrede dette med planlæggelsen af en ny bydel – Frederiksstaden. Nicolai Eigtved (1701-1754) blev betroet opgaven at tegne en anlægsplan, som tog udgangs-punkt i et ottekantet Amalienborg med Frederiksgade og Amaliegade som bydelens akser. Endvidere beroede planen på flugtende facader. Eigtved tegnede endvidere selv facader til mange borgerhuse i Amaliegade, ligesom han fik opført Frederiks Hospital mellem Amaliegade og Bredgade. Han døde imidlertid i 1754 så det blev generalbygmester Lauritz de Thura (1706-1759), der førte opsyn med byggeriet i Frederiksstaden.

Berlingske Tidende udkom for første gang.

 

1750  

Omkring 1750 blev dørhammeren i højere grad afløst af klokketræk, af hvilke mange stadig kan ses rundt omkring i byen.

 

1754  

Kunstakademiet blev grundlagt.

Christianskirken på Christianshavn blev bygget i årene 1754-1759 efter tegninger af arkitekten Nicolai Eigtved (1701-1754). Oprindelig hed den Frederiks Tyske Kirke, men blev omdøbt til det nuværende navn i 1901.

Den 28. januar døde Ludvig Holberg i København.

 

1756

Højrekørsel indførtes i København.

 

1757

Frederiks Hospital blev opført som en firfløjet kompleks til både Bredgade (nr.68) og Amaliegade (nr.29). Hospitalet var under opførelse fra 1752 med Nicolai Eigtved (1701-1754) som arkitekt. Frederiks Hospital lukkede i 1910 da Rigshospitalet stod færdigt, men godt 10 år senere åbnedes bygningerne som rammen for Kunstindustrimuseet.

 

1763

Opførelsen af Sølvgades Kaserne (nu DSBs hovedkvarter) påbegyndtes på Sankt Annæ kirkegårds grund og blev fuldført 1771. Hidtil havde soldaterne været indkvarteret privat (såkaldt borgerleje) – i øvrigt til gene for mange borgere.

 

1765

Nicholas-Henri Jardin (1720-1799) begyndte opførelsen af Sølvgades Kaserne (i dag hovedkvarter for DSB, der rykkede ind i 1927). Kasernen stod færdig i 1771.

 

1767

På en udlandsrejse mødte kong Christian VII (1749-1808) i 1767 stadslægen J. F. Struensee (1737-1772), der slog følge med kongen og med denne hjem i 1768.

 

1768

J. F. Struensee udnævntes til kongens livlæge.

 

1769

Ca. 93.000 indbyggere i København.

 

1771

J. F. Struensee tog magten og opløste Statsrådet og udnævnte herefter sig selv til greve og gehejmekabinetsminister. Det gik snart stærkt med at ændre det Danmark, der langt fra var moden til Struensees idérigdom og omtrent 2000 såkaldte kabinetsordrer blev udstedt indtil anholdelsen af ham i januar 1772. I lyset af kongens tiltagende sindssyge var det ikke svært for Struensee, at få dennes underskrifter til sine kabinetsordrer, der bl.a. indeholdt dekreter om, at husejerne påmalede deres huse med matrikelnumre, at man vederlagsfrit kunne få undervisning på Kunstakademiet samt offentlig adgang til Kongens Have. Struensee var i høj grad præget af Oplysningstidens tanker om pressefrihed, uddannelse, afskaffelse af tortur m.v., men Danmark var endnu ikke parat til disse skridt.

Som den første af Københavns gader blev Østergade flisebelagt i 1771.

 

1772

J. F. Struensee blev sammen med sin medsammensvorne, grev Enevold Brandt (1738-1772), arresteret i januar 1772 efter at have været til maskebal i Hofteatret på Christiansborg. Bag arrestationen stod Ove Høegh-Guldberg (1731-1808), enkedronningen Juliane Marie (1729-1796) samt dennes søn, arveprins Frederik (1753-1805). Struensees mange kabinetsordrer og det efterhånden åbenlyse forhold til dronning Caroline Mathilde skaffede ham mange fjender og anklagen om majestætsfornærmelse lød ikke overraskende. Struensee havde dels stået i forhold til dronning Caroline Mathilde og dels udstedt kabinetsordrer uden kongens underskift. Enevold Brandt var bl.a. anklaget for ved flere lejligheder, at have pryglet den stakkels konge. Struensee og Brandt sad derefter fængslet i Kastellet, hvorfra de den 28.april blev ført til henrettelse på Øster Fælled (omtrent hvor Parken ligger i dag). Tusinder af mennesker var samlet til dette nærmest middelalderlige skue og kunne se på at begge dødsdømte først fik hugget højre hånd af og derefter halshugget. Efter dette blev ligene parteret og sat på hjul og stejle, hvorimod hovederne og hænderne blev sat på stager. På Vesterbro hvor Amerikavej omtrent nu ligger blev resterne af Struensee hængt op på en galgebakke. Ak, den magt!

Caroline Mathilde blev – samtidig med Struensee og Brandt – arresteret og sendt til Kronborg, hvorfra hun blev sendt videre til Tyskland i byen Celle nær Hannover. Ægteskabet med kongen blev ophævet og hun tilstod sit forhold til Struensee. Præmisserne for ophævelsen af ægteskabet var, at hun aldrig igen måtte se sine børn. Hun døde i 1775 under en epidemi af skarlagensfeber i Celle, Tyskland.

Efter Struensees fald blev Statsrådet genindført og Ove Høegh-Guldberg (1731-1808) udnævntes til geheimekabinetssekretær.

 

1774

Grønlandske Handel oprettedes og blev i 1781 til Kongelige Grønlandske Handel. Monopolet på handel med Grønland blev først ophævet i 1950.

 

1780

Harsdorffs Hus blev opført (Kongens Nytorv 3-5) af arkitekten C. F. Harsdorff (1735-1799).

 

1782

En reberbane blev anlagt på arealet Grønland langs Store Kongensgade.

 

1783

En husarkaserne opførtes ved reberbanen langs Store Kongensgade og blev nedrevet i 1905.

 

1784  

Høegh-Guldberg afsattes ved et paladskup, hvorefter kronprins Frederik selv overtog magten. Kronprinsen udnævnte herefter Andreas Peter Bernstorff (1735-1797) til udenrigsminister.

 

1786

Den senere Christian VIII (1786-1848) blev født den 18.september.

 

1793

Den flere dage lange såkaldte Posthusfejde tog sin begyndelse på Købmagergade foran nr.33 den 2.februar, hvor en student tilsyneladende var kommet til at støde ind i en løjtnant. Dette medførte et større håndgemæng som fortsatte i selve postgården, hvorefter studenten løb sin vej.

Løjtnanten fik tilkaldt politiet, der siden blev forstærket med soldater og sammen foretog de en arrestation af en tilfældig student, der fik de forsamlede studenter og borgere til at gå amok.

En stor folkemængde forsamledes foran det daværende rådhus på Nytorv og forlangte den sagesløse student udleveret. Politimesteren indså farligheden af denne vilkårlige anholdelse og udleverede derefter studenten. De to ophavsmænd til denne fejde fik efterfølgende hver en bøde.

 

Det Kongelige Bibliotek åbnede dørene for offentligheden, hvilke skete på foranledning af overbibliotekar D. G. Moldenhawer (1753-1823). I hans embedsperiode tredobledes bibliotekets bogsamling, bl.a. ved indlemmelse af private bogsamlinger.

 

1794

To tømrersvende sagde deres plads op, men fik ikke lov at rejse. Det førte til Danmarkshistoriens første rigtige strejke da flere hundrede tømrersvende gik i sympatiaktion. Under strejken arresterede politiet godt 200 tømrersvende og satte dem alle i Kastellet.

Det første Christiansborg brændte og kongefamilien flyttede til Amalienborg, hvor de siden har resideret. Af det første Christiansborg er kun bevaret Zahlkammerbygningen, ridebaneanlægget samt kirkelønsgangsbygningen mellem det nuværende Christiansborg og Slotskirken.

 

1795

Bybranden i dagene 5.-7.juni 1795 forårsagede at 941 huse og gårde brændte; disse udgjorde omtrent en femtedel af voldbyen. Stort set hele bydelen mellem det nuværende Strøget og kanalerne mod Slotsholmen blev raseret; godt 6000 mennesker blev husvilde.

 

Umiddelbart efter fik stadsbygmester Peter Meyn (1749-1808) og stadskonduktør J. H. Rawert (1751-1823) ordre til inden 48 timer, at komme med forslag til genopbygning af den brændte del af byen.

Forslaget blev offentliggjort som rådstueplakat af 4.juli 1795, hvor det bestemtes at alle mure til gader og gårde skulle opføres i grundmur, samt at alle hjørner skulle have knækkede hjørner i “5 Alens Bredde” således, at trafikken og især brandslukningskøretøjer nemmere kunne komme frem. Man gjorde tillige op med københavnernes hidtidige hang til bislag, trappefremspring og andre bygningselementer, som kunne genere færdslen.

For at sikre brandbælter blev mange gader gjort bredere og til eksempel genopførte man ikke husene på tomten af Store Færgestræde og Højbrostræde, hvorved Højbro Plads dermed opstod. Ligeså skulle udlæggere til ophejsning af varer være af jern og det bestemtes endvidere, at hvad der anbragtes udenpå en bygning skulle være af sten.

Mange af disse bestemmelser blev dog ændret eller dispenseret fra, men alt i alt var det dog et opgør med tidligere tiders byggetradition og inden året var omme, var således opført 136 forhuse, 124 sidehuse og 95 baghuse. Boligfornyelsen i tiden efter bybranden gav København endnu flere af de karakteristiske nyklassicistiske ejendomme, der med sine enkle former og rene linjer, tillagt balustre, gesimser og andre udsmykninger, i dag rummer en stor del af indre bys boligmasse.

Mange går fejlagtigt og tror at byens klassicistiske huse stammer efter branden i 1795, men i en snes år forinden var denne stil så småt ved at vinde indpas.

 

1801

Slaget på Reden fandt sted 2.april 1801 hvor den engelsk flåde sejrede. Det var under dette slag, at den kun 18 år gamle Peter Willemoes (1783-1808) angreb admiral Nelsons flagskib Elephant med sit flådebatteri. Det samlede danske tab under Slaget på Reden blev opgjort til godt 370 døde og ca.650 sårede.

Ca. 101.000 indbyggere i det København som lå indenfor de gamle volde.

 

1802

Natten mellem 4. og 5. maj stjal Niels Heidenreich (1761-1844) de to guldhorn fra Kunstkammeret, der lå i den røde bygning over for Folketingets hovedtrappe i Rigsdagsgården. På førstesalen i Larsbjørnsstræde 18 (det gule hjørnehus) hvor han havde adgang til et køkken mod gården, omsmeltede han de 6,9 kg tunge guldhorn til bl.a. mønter over køkkenets ildsted. Hornene var fundet i Sønderjylland allerede i 1639 og 1734, men først efter tyveriet blev de bekendt uden for historisk interesserede kredse. Året efter blev Heidenreich anholdt og modtog en dom på 37 års fængsel. Tyveriet inspirerede Adam Oehlenschläger (1779-1850) til digtet Guldhornene, der gav anstødet til en nationalvækkelse som plæderede for, at man i højere grad værnede om de nationale skatte.

Naturforskeren og filosoffen Henrik Steffens (1773-1845) begyndte sine forelæsninger på Elers Kollegium i Store Kannikestræde.

Jøderne kunne nu få lov til at købe fast ejendom og flere rettigheder fulgte i de næste årtier, men først med grundloven af 1849 blev de sidestillet med andre danskere.

 

1807

En stor del af København blev bombet og var Englands svar på Danmarks førte politik. Næsten 10 procent af byen brændte eller blev beskadiget og altså ikke så omfattende ødelæggelser som ved bybrandene 1728 og 1795. Mest gik det ud over kvarteret omkring Frue Plads, men også området mellem Larslejsstræde, Nørre Voldgade, Frederiksborggade samt Hausergade og Suhmsgade som nedbrændte. Desuden blev dele af Købmagergade slemt medtaget af dette bombardement ligesom Nikolaj Kirke, hvis brandtomt blev ryddet og kun tårnet fik lov at stå tilbage.

I alt 300 ejendomme nedbrændte og ca.1600 ejendomme blev beskadiget. Byen rejste sig dog snart med en livlig byggevirksomhed, men pengene var små som følge af den officielle politik. Derfor sås der efter denne begivenhed i de følgende årtier ingen prangende huse i København.

 

Flåden udleveredes til England.

 

Danmark allierede sig med Frankrig i Napoleonskrigene.

 

1808  

Salmedigteren N. F. S. Grundtvig (1783-1872) historielærer ved Schousboeske Institut frem til 1811.

 

1809

Komponisten og organisten C. E. F. Weyse (1774-1842) debuterede på Det Kgl. Teater med syngespillet Sovedrikken.

Pastoralseminariet oprettedes.

 

1810  

Fattigvæsenet overtog gadefejningen i København.

H. J. Klemp (????) grundlagde Københavns første handelsskole Det Klempske Institut for vordende Detailhandlere, der dog kun fik en kort levetid.

Slagterne fra Højbro Plads fik tilladelse til, at opføre boder på den tidligere Nikolaj Kirkegårds grund og havde der sine udsalg frem til 1915.

 

1813  

Staten gik bankerot og derved nåede Danmark sit foreløbige lavpunkt, der i de følgende år fik både politiske og økonomiske følger.

 

1814  

Kronprins Christian Frederik (1786-1848) valgtes som konge i Norge. Han blev i 1839 kronet som kong Christian VIII.

Danmark måtte afstå Norge til Sverige efter cirka 450 års rigsfællesskab.

29. marts trådte en kongelig anordning i kraft, der bestemte jødernes fremtidige retsstilling, som på mange måder betød, at de ligestilledes med andre borgere. Det blev bl.a. fastslået at alle der var født i Danmark eller havde et kongeligt lejdebrev kunne drive virksomhed, som alle andre erhvervsdrivende. Regeringen forlangte til gengæld, at jøderne underlagde sig den almindelige lovgivning og ikke længere følge de jødiske forskrifter, hvad angik skifteforvaltning, skolegang m.v. Ligeledes skulle papirer som gældsbreve, testamenter m.v. fremover skrives på dansk eller tysk, ligesom den danske tidsregning skulle følges.

I henhold til den nye skolelov indførtes der almindelig skolegang i Danmark.

 

1815

Råd- og Domhuset på Nytorv blev indviet og arkitekten bag var C. F. Hansen (1756-1845). Bygningen rummer i dag Københavns Byret.

 

C.F. Hansens bygning rummer nu Københavns Byret

Postkort afsendt i 1909

 

1816

Den gamle Knippelsbro erstattedes af en ny.

 

Lørdag den 1.juni klokken 23.00 tændtes den første gaslygte i København på hjørnet af Amagertorv og Købmagergade af blikkenslagermesteren Johannes Irgens.

 

1818

Kunstmaleren C. W. Eckersberg (1783-1853) udnævntes til professor ved Kunstakademiet.

Nationalbanken blev oprettet.

 

1819

Den såkaldte Jødefejde brød ud den 4.september i København og fortsatte i månedsvis. Balladen begyndte ved Børsen, hvor en plakat blev ophængt den 3.september og den indeholdt en opfordring til alle “gode” kristne om, at drive jøderne ud af landet. Mange jøder blev dagen efter overfaldet og jødiske handlende fik smadret sine butiksvinduer i den følgende tid.

Politiet havde på grund af ressourcemangel svært med at standse urolighederne og selv et udgangsforbud fra klokken 20 til 05 kunne ikke holde folk i ro. Nu blev militæret sat ind efter ordre af Frederik VI (1768-1839) og de fik beføjelse til, at skyde de uromagere ned som modsatte sig anholdelse. Alligevel gav det indtil flere sammenstød mellem uromagerne på den ene side og politi samt militær på den anden. Kongen havde måske sine personlige grunde til at gå ind i kampen, idet han på flere plakater omtales som Jødernes Konge og på nogle af disse undsagde man også enevælden.

Jødefejden endte først i januar 1820, hvor folk omsider var bragt til orden efter mange jøder i månederne forinden bl.a. havde fået plyndret sine hjem. Årsagen til disse uroligheder skal nok findes i den historiske tilbøjelighed, at når krisen kradsede, så havde man ofte muligheden for, at tørre årsagen af på jøderne.

Danmark var efter både Englandskrigene, Statsbankerotten 1814 og tabet af Norge i 1814 midt i en økonomisk krise, der yderligere forværredes af en europæisk landbrugskrise, ikke mindst i lyset af Danmarks rolle som decideret landbrugsland. Selvsagt var tiderne derfor ugunstige og grobund for social uro.

 

H.C. Andersen (1805-1875) ankom mandag den 6.september til København og indlogerede sig i gæstgiveriet Gardergården (nuværende nr.18) i Vestergade. Han boede der kun i få uger og bortset fra sine mange ind- og udlandsrejser, havde han bopæl i København til sin død i 1875.

Caledonia ankom som det første dampskib i Danmark og blev indsat i ruten København-Kiel. Blandt passagerne på den første tur var brevskriversken Kamma Rahbek (1775-1829) fra Bakkehuset på Frederiksberg.

 

1820

Fysikeren Hans Christian Ørsted (1777-1851) opdagede elektromagnetismen.

Studenterforeningen blev grundlagt og holdt til at begynde med til huse på adressen Købmagergade 52. I foreningen mødtes studenterne til sammenkomster, hvor bl.a. videnskab og litteratur blev diskuteret. I pagt med tiden var foreningen kun for mænd, hvilket H. C. Andersen beretter om i romanen O.T.:“Vi tilbringe en Aften i Studenter-Foreningen, og da selv see, hvorvidt Frøken Sophie har Ret, naar hun ønsker sig, at hun var et Mandfolk, blot for at blive Student og kunne komme ind i Foreningen”.

I april blev konferensråd Christian Birch (1760-1829) afsløret i bedrageri, hvor han gennem 18 år havde svindlet for anslået 1.219.800 rigsbankdaler sølv, der svarede til årsindtægten fra Øresundstolden eller 660 gange hans årsløn. Som chef for finanssekretariatet og dermed blandt de øverste embedsmænd var det selvsagt en skandale af dimensioner. Christian Birch var ansvarlig for udstedelsen af statsobligationer og havde pantsat en hel pulje og derefter selv indkasseret indtægterne. Han blev fængslet og dømt og afsonede sin dom i Kastellets arrest, hvor han sad til sin død i 1829.

 

1822

Mod betaling blev Nørreport den eneste af byportene, der kunne passeres om natten.

 

Nørreport

Postkort nr.1925 udgivet af Sk. B & Kf – afsendt i 1905

 

1824

B. S. Ingemanns (1789-1862) første historiske roman Valdemar den Store og hans Mænd udkom.

 

1826

Skuespillerinden Johanne Luise Heiberg (1812-1890) optrådte for første gang på Hofteatret.

Christiansborg Slotskirke – der opførtes efter tegninger af C.F. Hansen – blev indviet den 14.maj.

 

Christiansborg Slotskirke

Postkort fra 1911

 

N. L. Høyen (1798-1870) begyndte sine forelæsninger ved Kunstakademiet.

Mærkelige lyde og bl.a. nedkastede kartofler i Laksegade nr. 15 forårsagede et stort postyr og gav anledningen til udtrykket Fanden er løs i Laksegade. Da politiet ikke kunne opklare disse hændelser, var mange overtroiske københavnere af den opfattelse, at det var den onde selv som huserede.

 

1827

Hollænderen Christian Roat (ca.1788-1827) gik den 12.juni på line fra Rosenborgs højeste tårn – og faldt ned og døde!

 

1828

Det første danske asyl oprettedes i København af den socialt engagerede prinsesse Caroline Amalie (1796-1881), hvilket senere resulterede i oprettelsen af Kvindelig Plejeforening i 1843.

 

1829 

I Studiegården i Studiestræde 8 indviedes Polyteknisk Læreanstalt med fysikeren H. C. Ørsted (1777-1851) som direktør. Senere flyttede læreanstalten til Øster Voldgade og har nu adresse i Lundtofte ved Lyngby, hvor den nu om dage benævner sig Danmarks Tekniske Universitet (DTU) .

Den 7. juni blev Vor Frue Kirke indviet. Kirken var tegnet af C. F. Hansen (1756-1845) og opført i nyklassicisme bl.a. med en dorisk søjleindgang fra Nørregade.

 

Vor Frue Kirke

Foto fra august 2006

 

 

1830

Balletdanseren og koreografen August Bournonville (1805-1879) blev solodanser ved Det Kgl. Teater.

 

1833

Synagogen i Krystalgade stod opført efter godt tre års byggearbejde og arkitekten var G. F. Hetsch (1788-1864). Jøderne havde tilbage i 1684 fået tilladelse til at afholde gudstjenester, der indtil 1742 foregik i private hjem, hvorefter menigheden købte en gård i Læderstræde og dér indrettede en synagoge. Den erstattedes af en ny som imidlertid brændte i 1795, hvorefter man igen måtte henlægge gudstjenesterne i private hjem.

 

1834

Ca. 119.000 indbyggere i det København der lå indenfor de gamle volde.

 

1835

Eventyrdigteren H. C. Andersens (1805-1875) første hæfte med Eventyr fortalt for børn indeholdende Fyrtøjet, Lille Claus og store Claus, Prinsessen på ærten og Den lille Idas blomster udkom i maj 1836. Andersen boede på dette tidspunkt i Nyhavn 20. I alt udkom seks hæfter Eventyr fortalt for børn med 19 eventyr i perioden 1835-1842.

 

1836

På Frue Plads stod Universitetets hovedbygning opført efter tegninger af Peder Malling (1781-1865). Opførelsen var først påbegyndt i 1831 efter den forrige universitetsbygning blev ødelagt af de engelske bomber i 1807. Den lange tid skyldtes at Danmarks økonomi stagnerede, kulmineret med statsbankerotten i 1813 samt den efterfølgende europæiske landbrugskrise.

 

1838 

Billedhuggeren Bertel Thorvaldsen (1770-1844) vendte hjem til Danmark efter 40 år i Italien. Han udnævntes samme år til Københavns første æresborger. Hjemkomsten er foreviget på frisen omkring Thorvaldsens Museum.

 

1839

Frederik VI (1768-1839) døde den 3. december på Amalienborg.

Tronen blev overtaget af hans fætter Christian VIII (1786-1848), der i øvrigt blev kronet som den sidste konge i danmarkshistorien.

Dagbladet Fædrelandet udkom første gang.

 

1840

København fik dette år en ny forfatning, hvilket betød afviklingen af de 32 mænds forsamling. Til erstatning for denne oprettedes Borgerrepræsentationen med 36 medlemmer (i dag er der 55 medlemmer), men helt folkeligt var det ikke, da der blev stillet høje alderskriterier samt krav om en vis skattebetaling. Dette betød at kun 1,6 % af københavnerne var valgberettigede.

Ca. 121.000 indbyggere i det København som lå indenfor de gamle volde, hvilket udgjorde ca. 8% af Danmarks befolkning.

 

1843

Enten-Eller af filosoffen og teologen Søren Kierkegaard (1813-1855) udkom dette år.

 

1845

Arkitekten P. C. Hagemann (1810-1853) opførte slagterboder i støbejern på Nikolaj Plads. Disse kaldtes samlet set for Maven og blev først nedtaget i 1917.

 

Maven ved Nikolaj Tårn

Postkort nr.669 udgivet af Frits Benzen – ca.1910

 

1846

Bondevennernes Selskab blev dannet.

Digteren Holger Drachmann (1846-1908) blev født i Amagertorv 9 den 9.oktober.

 

1848

Christian VIII (1786-1848) døde den 20.januar, hvorefter sønnen Frederik VII (1808-1863) udnævntes til konge. Han blev Danmarks sidste enevældskonge, men efter Hippodrom- (12.marts) og Casinomøderne (11. og 20.marts) samt folkeoptoget (21.marts) indvilgede han i overgangen fra enevælde til demokrati efter et folkeligt pres anført af de toneangivende nationalliberale kredse i København og Danmark fik sin første regering efter enevælden kaldet Martsministeriet.

Folketoget den 21. marts 1848

Folkeoptoget på vej til kongen den 21.marts 1848;

motivet er fra Vimmelskaftet og til højre ses salmedigteren N. F. S. Grundtvig

i hjørnevinduet på 2.sal i ejendommen Vimmelskaftet 49 / Knabrostræde 1

 

Martsministeriet blev dannet den 22.marts 1848  til kong Frederik VII, der boede på Christiansborg. Martsministeriet sad frem til 11.november 1848.

Den 23.september indførtes almindelig værnepligt der blev grundlovsfæstet i 1849.

C.C. Burmeister (1821-1898) stiftede firmaet Baumgarten og Burmeister – det senere blev til B&W.

 

1849

Efter 187 år med enevælde blev demokratiet indført med Grundloven af 5.juni. På Folketingets hjemmeside www.ft.dk kan man se alle grundlovene i fuldtekst (klik på “Om Folketinget”).

 

1850

Dansk sejr 24.-25.juli i slaget på Isted Hede hvormed treårskrigen blev afgjort. Først i 1851 blev der sluttet fred i London.

Frederik VII (1808-1863) giftede sig 7.august til venstre hånd med Louise Danner (1815-1874), der oprindeligt var døbt Louise Rasmussen.

 

1851

Østerport blev da holdt åbent om natten og det var begyndelsen til enden med København som en lukket by.

 

Østerport

Postkort fra ca.1910

 

Danmarks første borgerlige vielse forrettedes på Københavns daværende rådhus (i dag byretten på Nytorv), da skræddersvenden Christen Christensen og jomfruen Christine Marie Bruun blev gift.

 

1852

Fra dette år begyndte en afvikling af demarkationslinjen og derved ophørte København med, at være en befæstet by. Det medførte straks bebyggelser på indfaldsveje som Vesterbrogade og Nørrebrogade, men disse ejendomme var oftest spekulationsbyggerier og beboerne var/blev også blandt samfundets ringest stillede. Politisk var der på den tid en stadig herskende liberalistisk holdning til ad lovgivningens vej, at stoppe den massive boligspekulation. Det fik desværre den kedelige bivirkning, at den boligmasse som opstod på både Vesterbro og Nørrebro ikke ligefrem var til gavn for de, som var mindre økonomisk bemidlet. Først i 1889 vedtoges den første byggelov, som netop skulle forebygge dårligt byggeri. I 1867 blev demarkationslinjen endeligt sløjfet.

Det var også på høje tid, at København fik lov at udvide sig, da den havde haft samme areal siden 1660erne. I samme periode var det københavnske befolkningstal blevet femdoblet!!!

 

1853

En koleraepidemi opstod i juni måned og af Københavns dengang godt 130.000 indbyggere blev omtrent 7000 mennesker ramt af sygdommen; af dem døde omtrent 4.700 og af dem var flere kendte danskere som bl.a. kunstmaleren C. W. Eckersberg (1783-1853) og arkitekten P. C. Hagemann (1810-1853).

Et mangelfuldt renovations- og kloaksystem bar i høj grad skylden for koleraepidemien, ligesom befolkningstætheden indenfor voldene bar sin del, hvad folketællingerne jo så tydeligt viser: 119.000 boede indenfor voldene i 1834, for i 1850 at være steget til 130.000. Til det kan tilføjes at godt 25.000 københavnere boede i hensynsløst opførte side- eller baghuse, mens andre ca. 10.000 boede i kældre hvor grundvandet til tider kunne stå højt på gulvet.

Kolerasommeren blev ofte skildret i datidens memoirer, men en læseværdig og malende skildring – der dog er skønlitterær – er Vilhelm Bergsøes (1835-1911) roman Fra Piazza del Popolo hvor lægen Aabye beretter om de rædselsvækkende forhold. I øvrigt skulle modellen til Aabye være en virkelig læge ved navn F. L. E. Smith, der havde været koleralæge i netop 1853. 

Som en konsekvens af epidemien opførtes på Østerbro i årene 1854-1872 Lægeforeningens Boliger – i dag kaldet Brumleby. I årene 1873-1889 fulgte Arbejdernes Byggeforening trop med opførelsen af Kartoffelrækkerne på Østerbro. Små koleraepidemier fandt endvidere sted i 1854, 1855 og 1857. Endelig skal det også tilføjes at ca. 2000 i provinsen også døde af kolera i 1853.

 

1855

Som en konsekvens af koleraen indførtes ved lov, at folk ikke længere måtte bo i kælderlejligheder.

Filosoffen og forfatteren Søren Kierkegaard (1813-1855) døde den 11.november.

Børsbygningen overdroges til Grosserer-Societetet (i 1987 fusioneret med Provinshandelskammeret og har siden heddet Det Danske Handelskammer).

En optælling viste at der indenfor voldene var omtrent 3.000 køer. Brændevinsbrænderne benyttede dem til at spise det affald, der opstod ved produktionen. I mange tilfælde stod køerne på første sal.

 

1856

De militære skildvagter ved samtlige byporte inddragedes pr.30.juni og dermed ophørte København officielt at være en fæstningsby. Dette blev starten for Københavns store og ikke mindst hastige udvikling. Kort efter blev Nørreport nedbrudt som den første af byens porte.

Arbejdernes Byggeforening stiftedes og opførte en stor mængde boliger i de følgende årtier.

 

1857

Påbegyndtes nedrivningen af Vesterport og Østerport. Vesterport lå omtrent ud for Frederiksberggade og blev åbnet i maj måned.

 

Vesterport

Postkort fra 1938

 

Øresundstolden ophørte efter at have eksisteret siden 1429.

Med Næringsloven af 1857 ophørte tvangen til at være lavsmedlem for, at kunne nedsætte sig som håndværkssvend- eller mester.

Den første gaslygte til gadebelysning blev tændt den 4.december 1857 med gas fra det nyopførte Vestre Gasværk, som i en lang årrække forsynede byens i alt 2200 gaslygter. Indtil da benyttede man tranlygter, der med sin svage belysning fik tilnavnene magistratsmåneskin og kommunalt måneskin. Det var med oprettelsen af Københavns Belysningsvæsen, at der først for alvor kom gang i en tålelig gadebelysning. Læs blot Den gamle gadelygte af eventyrdigteren H. C. Andersen (1805-1875), der netop beretter om tranlygtens svage lys og som derfor skulle kasseres og komme på rådstuen (d.v.s. rådhuset). Den kom som bekendt i konkurrence med et sildehoved der kunne lyse i mørke, et stykke trøske samt en Sankt Hans-orm. En forevisning af elektrisk gadebelysning blev netop i 1857 vist offentligheden på Christiansborg Ridebane.

Ved lov indføres daglig gadefejning og til dette benyttedes fattiglemmerne fra Ladegården, der lå omtrent hvor nuværende Åboulevarden og Rosenørns Alle´ nu mødes.

 

Ladegården lå omtrent hvor nu Åboulevarden og Rosenørns Allé mødes

Postkort nr.625 udgivet af Frits Benzen – ikke dateret

 

1859

Den 26.oktober blev der udstedt en bekendtgørelse om, at husnumrene skulle omnummereres i København. Indtil da fungerede matrikelnummeret ligeledes som husnummer. Som udgangspunktet benyttede man Kongens Nytorv, hvorfra man arbejdede sig ud i gaderne med lige tal i højre side og de ulige i venstre side. Nummereringen omfattede ikke Nyboder, der altid har haft (fortløbende) gadenumre.

 

1860

Ca.130.000 indbyggere i det København der lå indenfor de gamle volde.

 

1861

I Fiolstræde indviedes arkitekten J. D. Herholdts (1818-1902) nye bygning for Universitetsbiblioteket.

 

1863

Vægterkorpset afskaffedes og afløstes af det nyoprettede Københavns Politi.

Den 13.november blev Novemberforfatningen vedtaget og betød at Danmark indlemmede hertugdømmet Slesvig, mens hertugdømmerne Lauenborg og Holsten forblev en del af kongeriget. Imidlertid døde Frederik VII (1808-1863) den 15.november og kun nødtvungent måtte Christian IX (1818-1906) underskrive forfatningen, som han forinden havde forudset måtte få en reaktion fra stormagterne. Det var i hvert tilfælde en rød klud i hovedet på Preussens ministerpræsident Otto von Bismarck (1815-1898), der krævede Novemberforfatningen trukket tilbage. Da den danske regering nægtede erklærede han derefter Danmark krig og den foreløbige kulmination blev Danmarks opstilling ved Dannevirke i februar 1864.

 

1864

Godt 48.000 danske soldater tog i slutningen af januar opstilling ved Dannevirke, men da preusserne gik over Ejderen den 1.februar indså overgeneral Christian de Meza (1792-1865), at et tilbagetog var nødvendigt og man rykkede derpå om aftenen den 5.februar mod Dybbøl, hvor den danske hær forskansede sig. De Meza undsagde altså de politiske instrukser om, at Dannevirke-stillingen absolut skulle holdes.

I København følte krigsministeren sig krænket over de Mezas beslutning og kaldte ham til København, hvorefter han trådte tilbage fra overkommandoen. At ansvaret for tilbagetrækningen dengang var Christian de Mezas og at den politisk var imod danske interesser, har eftertiden dog bakket op om rømningen af Dannevirke-stillingen da denne var nødvendig for, at afværge det helt store nederlag. I 1865 afskedigedes de Meza fra hæren. Den preussisk-østrigske hær bestod af ca. 58.000 soldater og 18.april angreb den danskerne ved Dybbøl.

Danskerne måtte både på grund af overmagten og disses bagladegeværer (danskerne havde kun forladegeværer) trække sig nordpå til Fredericia, hvor krigen sluttede. Først med Versailles-traktaten i 1919 kunne spørgsmålet om de sønderjyske områder tages op igen og resultatet blev en folkeafstemning i 1920, der gav den nuværende grænse mellem Danmark og Tyskland.

 

1865

Opfyldningen af Christen IVs gamle krigshavn begyndte og sluttede i 1866. Området kendes i dag som Det Kongelige Biblioteks Have (Bibliotekshaven).

En optælling i 1864-1865 konstaterede at der var 963 gaskogeapparater i København.

 

1871

Litteraturkritikeren Georg Brandes (1842-1927) begyndte under titlen Hovedstrømninger i det 19. århundredes litteratur sin berømte foredragsrække på Københavns Universitet.

På et møde i Tømrerkroen stiftes en dansk afdeling af Internationalen – det blev senere til Socialdemokratiet.

 

1872

Anlæggelsen af Ny Østergade begyndte og afsluttedes i 1874 efter saneringen af Peder Madsens Gang, der som en smøge hørte til byens værste slum, hvilket statistikken om børnedødeligheden er et klart bevis på: Af de 80 børn der i 1866 blev født i Peder Madsens Gang blev kun 19 over fem år gamle!

Opførelsen af Det Kongelige Teater blev påbegyndt og stod færdigt i 1874. Teatret blev tegnet af arkitekterne Vilhelm Dahlerup (1836-1907) og Ove Petersen (1830-1892).

I forbindelse med en restaurering af Holmens Kirke blev den hidtidige portal fra Roskilde Domkirke påsat indgangen til østfløjen (fløjen mod Nationalmuseet).

 

1873

Fra den nuværende Rådhuspladsen til Langebrogade fjernedes Vestervold, hvorved Vester Voldgade opstod.

En lov mod børnearbejde betød at der skulle føres offentligt tilsyn med fabrikker, som havde ansatte under 18 år. Loven indeholdt bestemmelser om et forbud mod, at børn under 10 år kunne ansættes på fabrikker.

Forfatteren J. Plenge (????) udgav Livet i Kjøbenhavn for en menneskealder siden.

 

1874

Det Kongelige Teater blev indviet.

 

Foto fra maj 2008

 

H.C. Andersen (1805-1875) døde den 4.august på Rolighed (familien Melchiors sommerresidens på Østerbro; senere nedrevet).

Peder Madsens Gang – der lå på strækningen mellem Østergade og Grønnegade – blev nedrevet og erstattet af Ny Østergade. Hele saneringen blev forestået af Det Kjøbenhavnske Byggeselskab, der bl.a. havde forretningsmanden C. F. Tietgen (1829-1901) bag sig. Om Peder Madsens Gang anbefales de gode artikler i Historiske Meddelelser om København 2004 samt Personalhistorisk Tidsskrift 2005:1.

Hovedvagten der var opført i 1680 blev nedrevet og kort efter blev Hovedvagtsgade anlagt.

 

Hovedvagten på Kongens Nytorv hvor nu Hovedvagtsgade ligger i dag

Postkort nr.20 – ca.1915

 

1875

Pr.1.januar indførtes kronen der dermed afløste rigsdalerne. En rigsdaler kunne omveksles til to kroner.

Kvinder kunne optages på universitetet.

 

1877

Sankt Pauls Kirke blev indviet.

 

Foto fra maj 2008

 

Norgesgade blev omdøbt til Bredgade.

 

1878

Socialdemokratisk Forbund (Socialdemokratiet) grundlagdes 11.februar i dansesalonen Stjernen, som havde til huse i den nu forsvundne Lille Regnegade.

 

1880

Folketællingen påviste ca.131.000 indbyggere i det København, som lå indenfor de gamle volde.

 

1881

KTAS (Kjøbenhavns Telefon aktieselskab; nu TDC) blev grundlagt af C. F. Tietgen (1829-1901).

Niels Juel-statuen blev opstillet på Holmens Kanal.

 

1883

Charlottenborg Udstillingsbygning blev taget i brug og har siden lagt rammer til et hav af kunstudstillinger.

 

1884

Da man dette år sløjfede den del af Vestervold som gik fra Vestergade til hjørnet af Nørrevold, fandt man der resterne af den middelalderlige befæstning – bl.a. Jarmers Tårn med den tilstødende overhvælvede gang. Dette blev heldigvis bevaret og kan nu ses i det trafikalt dårlige kryds ved Nørre Voldgade/Vester Voldgade/Åboulevarden.

Rester af det gamle voldanlæg kan stadig ses i Botanisk Have, Østre Anlæg, Ørstedsparken samt Tivoli. Endelig er en del af voldanlægget bevaret på Christianshavn og dermed lidt af stemningen fra “gamle dage”.

Det andet Christiansborg (arkitekt C.F.Hansen) brændte 3. og 4.oktober. Det stod i mange år som ruin indtil grundstenen til det tredje og nuværende Christiansborg blev lagt i 1906. Slottet stod opført i 1918, mens hele indretningen først var tilendebragt i 1928.

 

Det andet Christiansborg set fra Højbro Plads

Postkort nr.2980 udgivet af G.M. – afsendt i 1909

 

10.oktober åbnede dagbladet Politiken sin første redaktion på hjørnet af Østergade og Integade (nu Magasins Torv). Avisen blev grundlagt af Edvard Brandes (1847-1931), Viggo Hørup (1841-1902) og Herman Meyer Bing (1845-1896).

 

1887

Svinehold blev forbudt i København.

 

1889

Ved lov blev det forbudt at smide sengehalm m.v. på gaderne i forbindelse med flytning.

Ove Rode (1867-1933) stiftede dagbladet København, der dog videresolgtes i 1892 og i 1922 blev købt af partiet Venstre. I 1928 skiftede det navn til Morgenbladet, der som sådan eksisterede frem til 1931. Rode – der var barnebarn af politikeren Orla Lehmann – blev mange år senere kendt som radikalt folketingsmedlem og minister samt som chefredaktør for Dagbladet Politiken.

 

1890

Den 21.december døde både komponisten Niels W. Gade (1817-1890) og skuespillerinden Johanne Luise Heiberg (1812-1890).

 

1892

Københavns Belysningsvæsen opførte sit første elektricitetsværk i Gothersgade og producerede sin første strøm den 5.marts på dampturbiner fra det dengang mægtige B&W (Burmeister & Wain). I anledning af kong Christian IXs og dronning Louises guldbryllupsdag den 26.maj tændtes på Kongens Nytorv for første gang elektrisk gadebelysning i København.

 

1893

Rådhuspladsen fik sit navn den 8.oktober 1893. Indtil da havde det heddet Halmtorvet, men da Martin Nyrops rådhus var i sin vorden (indviet 12.oktober 1905) var navneforandringen naturligvis mere passende!

 

1894

Magasin du Nord  blev åbnet på Kongens Nytorv og har siden været blandt de førende stormagasiner i København. Navnet du Nord henviser til det hotel, som tidligere lå på grunden.

Storkespringvandet – udført af Edvard Petersen (1841-1911) og Vilhelm Bissen (1836-1913) efter initiativ af Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse – blev under stor moro placeret på Amagertorv i 1894 og vandet sprang der første gang den 28.juli.

 

Amagertorv

Postkort nr.53  udgivet af Rudolf Olsen – afsendt i 1929

 

1895

Det nystiftede aktieselskab Kjøbenhavns Telefon-Kiosker fik tilladelse til at opstille 10 kiosker rundt omkring i København. De var opført efter tegninger af arkitekten Fritz Koch (1857-1905) og blev ikke mindst populære i kraft af de dekorative træk. Antallet af kiosker blev senere betydeligt udvidet.

 

1898

Arkitekten Anton Rosen (1858-1928) foreslog dette år, at Rundetårn skulle flyttes om på siden af Trinitatis Kirke (ved den nuværende kirkeplads) for, at løse Købmagergades trafikale problemer.

 

1901

Et nyt ministerium indsattes med J. H. Deuntzer (1845-1918) i spidsen og Systemskiftet blev en realitet. Dermed indførtes parlamentarismen som betyder, at ingen regering må have et folketingsflertal imod sig. Dette princip blev stadfæstet som paragraf i grundloven af 1953.

Folketællingen påviste ca. 108.000 indbyggere i det København som lå indenfor de gamle volde.

Københavns Bymuseum blev grundlagt og havde til huse i det daværende råd- og domhus på Nytorv (i dag Københavns Byret). I 1956 flyttedes museet til de nuværende lokaler på Vesterbrogade, i hvilke der tidligere tilhørt Det Kongelige Kjøbenhavnske Skydeselskab. I museet ses en masse spændende udstillinger samt genstande og fund fra Københavns historie. Endvidere er der indrettet et lille Søren Kierkegaard-samling. Læs mere på www.bymuseum.dk

 

1902

På Højbro Plads afsløredes rytterstatuen af Københavns grundlægger, biskop Absalon (ca.1128-1201).

 

Absalon-statuen på Højbro Plads set mod Børsen

Postkort fra ca.1920

 

Foto fra maj 2008

 

1903

Københavns Borgerrepræsentation besluttede sig for fremover, at præmiere smukke ny- og ombygninger via Københavns Kulturfond. Siden er over 500 huse blevet præmieret og alle frem til 2002 kan ses i bogen Den Præmierede By (Hans Helge Madsen & Otto Kärzner, Arkitektens Forlag, 2003). Læs mere om bygningspræmiering her.

Rigsdagen (Folketinget og Landstinget) vedtog den 15.november, at udskrive en konkurrence om en genopførelse af Christiansborg efter det andet Christiansborg brændte i oktober 1884. I alt 26 arkitekter deltog i konkurrencen med  28 forslag, hvoraf de tre førstepræmier blev givet til Andreas Clemmensen, Martin Nyrop og Thorvald Jørgensen. Disse tre blev bedt om at arbejde videre på deres projekter og efter heftige debatter i både Rigsdagen og medier blev det Thorvald Jørgensen, som fik den ærefulde opgave i 1904. Grundstenen blev lagt i 1907 og selve Christiansborg stod færdigt i 1918, mens indretningen først stod endeligt færdigt i 1928.

 

1905

Borgerrepræsentationen flyttede fra Råd- og Domhuset på Nytorv. Anledningen var opførelsen af det nuværende rådhus på Rådhuspladsen, som var tegnet af Martin Nyrop (1849-1921).

 

1906

Det Kongelige Biblioteks nye bygning mod det nuværende Christians Brygge blev taget i brug. Bygningen blev tegnet af arkitekten og professoren Hans J. Holm (1835-1916). For på bedst mulig måde at flytte bøgerne fra den gamle biblioteksbygning i Rigsdagsgården lod militæret anlægge en skinnebane tværs over Bibliotekshaven, hvorved flytningen til den bygning blev lettere.

Grundstenen blev lagt til det tredje og nuværende Christiansborg.

 

1908

Justitsminister P.A. Alberti (1851-1932) meldte sig selv til politiet i bedragerisagen om Bondestandens Sparekasse.

Gefionspringvandet afsløredes; udført af billedhuggeren Anders Bundgaard (1864-1937).

 

Gefionspringvandet

Postkort afsendt i 1908

 

1911 

Driften af sporvognene blev overtaget af Københavns Sporveje. I 1960erne blev sporvognene langsomt erstattet med busser og den sidste sporvogn kørte i 1972. Københavns Sporveje indgik 1973 i Hovedstadens Trafikselskab (HT).

Ca. 86.000 indbyggere i det København som ligger indenfor de gamle volde.

 

1913

Den 23.august 1913 blev Den Lille Havfrue opstillet på Langelinie og hører til blandt Københavns berømteste vartegn. Figuren blev udført af billedhuggeren Edvard Eriksen (1876-1959) og støbt hos kgl. hofstøber Carl N. G. Rasmussen i Rådmandsgade på Nørrebro. Som model for havfruen sad kunstnerens kone Eline Eriksen (1881-1963), men den hårdnakkede påstand om at solodanseren Ellen Price (1878-1968) var den “rigtige” model skulle intet have på sig. Derimod var Ellen Price inspirationskilden til brygger Carl Jacobsens (Carlsberg) vision om, at lade et varigt minde om havfruen stå som permanent kunst i havnen. Han havde nemlig set danserinden spille rollen i balletten af samme navn. Havfruen (der vejer ca.175 kg.) sidder som dengang på en kæmpesten og ser ud på de mange mennesker, som hun drømmer om at være en af.  Desværre har havfruen gennem tiden ikke været forskånet for hærværk, hvoraf det mest omtalte er episoden fra 1964, hvor hun fik skåret sit hoved af. Historien gik verden over og drabsafdelingen i Københavns Politi blev sat på sagen. Forfatteren Jørgen Nash (1920-2004) hævdede mange år senere, at det var ham, der havde savet havfruens hoved af og siden kastet det i Utterslev Mose. Siden er den uskyldige havfrue nok en gang blev halshugget og tillige blevet overmalet. Læs mere i Egon Eriksens bog Edvard Eriksen og Den lille Havfrue – liv og kunst udgivet på Forlaget Skippershoved i 1998. Mange informationer om havfruen kan også læses på dette link http://hjem.get2net.dk/OSJ_INDEX/hybenrose/havfruen/index.htm

 

1914

Natten til 21. januar brændte Jerusalemskirken (Metodistkirken) i Rigensgade, men blev genrejst og genindviet allerede i 1915.

Første Verdenskrig begyndte og københavnernes liv prægedes af mangelen på varer og for første gang indførtes der rationeringskort (foranlediget af den radikale indenrigsminister Ove Rode (1867-1933). Verdenskrigen sluttede som bekendt i 1918.

 

1915

Den sidste hestetrukne sporvogn kørte sin sidste tur i København.

Den spanske syge* ramte Danmark og forårsagede godt 14.000 danskeres død; alene i København døde godt 2300 mennesker.

*Den spanske syge var en influenzavirus

 

1918

Rigsdagen (Folketinget og Landstinget), der på grund af det andet Christiansborgs brand i 1884 måtte flytte til det gamle Kadetakademi i Fredericiagade, afholdt der sit sidste møde før indflytningen til det nybyggede tredje Christiansborg. Ejendommen blev i 1919 hjemsted for Østre Landsret.

Christiansborg blev indviet den 28.maj 1918 og Rigsdagen (Folketinget og Landstinget) flyttede fra Fredericiagade.

 

Det tredje Christiansborg

Foto fra 2014

 

Danmarks første lov om fredning af bygninger blev vedtaget, der betød at især ældre ejendomme med stor historisk eller bevaringsmæssig værdi kunne beskyttes mod enten nedrivning eller for vidtgående ændringer.

 

1919

Københavns Politi anskaffede sig sin første motorcykel, der bl.a. benyttedes til patruljering og hastighedskontrol. Modellen var en Indian.

 

1922

Niels Bohr (1885-1962) modtog Nobelprisen i fysik.

Vor Frue Kirke blev domkirke for Københavns Stift.

 

1923

Danmark fik sin første samlede færdselslov, der bl.a. betød at biler skulle have baglygter og vise af ved drejning.

 

1928

Garnisonssygehuset i Rigensgade blev afløst til fordel for Militærhospitalet ved Tagensvej.

Geodætisk Institut oprettedes ved en sammenlægning af Generalstabens topografiske Afdeling og Den danske Gradmåling og fik til huse i Proviantgården ved Christiansborg. Instituttet er i dag en del af Kort- og Matrikelstyrelsen og har til huse på Rentemestervej 8. Se mere på www.kms.dk

 

1929

Nationalmuseets grundsten blev nedlagt og stod færdigt i 1938.

 

1931

Nyboders Mindestuer blev indviet den 6.september.

 

1932

Ved nedrivning af flere huse blev Kronprinsessegade forlænget fra Sølvgade til Klerkegade og forbundet videre til Ny Kronprinsessegade i Nyboder samt videreført til Øster Voldgade.

 

1935

Ca.62.000 indbyggere i det København som ligger indenfor de gamle volde.

 

1936 

Kvindernes Bygning i Niels Hemmingsensgade blev indviet. Arkitekten bag var naturligvis også kvinde: Ragna Grubb (1903-1961).

1937

Christiansborg Slot fik kobbertag som afløsning for det sortglaserede tegltag.

 

1942

Saneringen af Adelgade-/Borgergadekvarteret tog sin begyndelse og først i midten af 1960erne var i alt 268 huse nedrevet. Kvarteret havde undgået de store bybrande i 1728 og 1795 samt englændernes bombardement i 1807, men stod samlet set i en så dårlig forfatning, at politikerne tog beslutningen om kvarterets fornyelse.

 

1943

For at modvirke den stigende sabotage befalede den tyske besættelsesmagt Københavns Kommune, at betale 5 millioner kroner som erstatning.

 

1946

Rytterstatuen af Christian V på Kongens Nytorv – der i 1688 blev udført af den franske billedhugger A. C. Lamoureux – blev dette år genskabt og opstillet i bronze af billedhuggeren Einar Utzon-Franck (1888-1955). Årsagen var at den gamle statue var af bly og så småt var ved at sammensynke.

 

1947

På Christiansborg Slotsplads demonstrerede ca. 10.000 kvinder (husmødre) mod de høje fødevarepriser.

 

1952

Den 23.marts blev Sømandskirken Bethel indviet på sin adresse Nyhavn 22.

 

1960

Den 10.november indførtes parkometre i København.

 

1962

Strøget blev gågade den 17.november og var dengang verdens længste.

OMS (omsætningsafgift) blev indført og afløstes i 1965 af MOMS (meromsætningsafgift).

 

1963

Mimrekortet blev indført af Borgerrepræsentationen og et tre-måneders-kort kostede 15 kr.

 

1964

Den Lille Havfrues hoved blev savet af. Mange år senere hævdede forfatteren Jørgen Nash (1920-2004), at det var ham som var gerningsmanden og efterfølgende havde smidt havfruehovedet i Utterslev Mose. Dette “mord” er aldrig blevet opklaret.

 

1965

Som afløsning for OMSen indførtes MOMSen (meromsætningsafgift).

Ca.40.000 indbyggere i det København som ligger indenfor de gamle volde.

 

1967

Postnumre blev den 20.september indført over hele landet for at lette sorteringsarbejdet og dermed gav en mere effektiv udbringning. Således fik hver enkelt gade sit eget postnummer indenfor de gamle volde.

15.juni fejredes Københavns 800-års jubilæum hvor bl.a. verdens længste kaffebord på 1300 meter blev opstillet på Strøget. Om aftenen fortsatte man fejringen foran Københavns Rådhus og det var ved denne lejlighed, at entertaineren Preben Uglebjerg (1931-1968) måtte improvisere showet med sin egen udgave af Beatles-sangen Yellow Submarine indtil Tivoli var klar med sit jubilæumsfyrværkeri.

 

1968

Studenteroprøret i København tog i maj måned sin begyndelse i Studiegården og studenterne besatte bl.a. rektor Mogens Fogs kontor.

Fiolstræde blev gågade.

 

1971

Rødstrømper indtog ejendommen Åbenrå 26.

Bådsmandsstræde Kaserne blev indtaget af slumstormere og området blev udråbt til fristaden Christiania, som en konsekvens af ungdomsoprørets trang til, at opstille og afprøve den alternative levemåde.

 

1973

Det beredne politi nedlægges.

Købmagergade blev gågade.

Som en konsekvens af den verdensomspændende oliekrise indførtes der bilfrie søndage i Danmark, med mindre der var tale om erhvervskørsel. Bilfrie søndage ophørte pr.12.februar 1974.

I forbindelse med oliekrisen slukkede Københavns Kommune for halvdelen af gadebelysningen.

 

1974

De bilfrie søndage ophørte pr. 12.februar.

Københavns Fondsbørs flyttede fra Børsen og til Nikolaj Plads, hvor det stadig ligger.

 

1979

København har siden 1979 dannet ramme for Copenhagen Jazz Festival. Traditionen tro begynder festivalen den første fredag i juli og varer i 10 dage.

 

1983

Amaliehaven blev indviet på det gamle Larsens Plads mellem Amalienborg og havnen. Haven – der blev indviet 10.maj – var en gave fra A.P.Møller-fonden.

 

1993

På initiativ af Jørgen Nørgaard (f.1930) fra tøjforretningen Nørgaard på Strøget fik Amagertorv en ny flisebelægning, som kunstneren Bjørn Nørgaard (f.1947) udførte i mønsterrigt granit, der er sammensat som femkanter og består af farverne rosa, sort, gul og grå. Næsten selvfølgeligt blev torvet præmieret af Københavns Kommune i 1994. Denne belægning har virkelig løftet området og understøtter både det mondæne og folkelige liv, der leves på Amagertorv.

 

1995

Projekt Bycyklen blev indført med i alt 800 cykler, som i dag er med til at give indre København sit særpræg.

 

1999

Den Sorte Diamant blev indviet og Det Kongelige Bibliotek fik derfor en ny hovedbygning til afløsning for Hans J. Holms gamle biblioteksbygning fra 1906.

 

2000

Christiansbro – hovedsæde for Nordea – blev opført i 2000 og består af seks kontorbygninger, der alle er forbundet af glasgange. Komplekset blev tegnet af Henning Larsens Tegnestue A/S og opført i kobber, glas og sandsten. B&W lå tidligere på denne grund.

 

2003

Nordatlantens Brygge i Strandgade åbnede dørene i det gamle pakhus fra 1767. Formålet er at formidle kunst og kultur fra henholdsvis Island, Grønland og Færøerne (se også 1748).

 

2005

A. P. Møller-fondens flotte operahus på Holmen stod opført dette år.

 

2008

Fra 1.januar blev det forbudt at stille reklameskilte foran forretningerne på henholdsvis Strøget og Købmagergade. De mest kreative forretningsdrivende har i stedet valgt, at lade en ansat stå med et skilt midt på Strøget!!!

Det nye skuespilhus ved den gamle Kvæsthusbro blev indviet den 16.februar.

 

2009 

Ca. 25.000 indbyggere i det København som ligger indenfor de gamle volde.