Krystalgade 6

 

Krystalgade 6 - lille - tv                    Krystalgade 6 - lille - th


Opført: 1834-1835

Matrikelnummer: 75, Klædebo Kvarter

Fredet: 1939

Arkitekt: G. N. Sibbern


Beskrivelse

Hjørnebygningen 1834-1835 med kælder og fire etager af og for murermester Gotlieb Nicolai Sibbern (????). Seks fag vender mod Krystalgade, herefter et rundt hjørnefag og endelig tre fag mod Peder Hvidtfeldts Stræde.

 

Krystalgade 6 - 1

Foto fra juni 2007

 

Krystalgade 6 - 2

Facaden mod Peder Hvitfeldts Stræde

Foto fra juni 2007

 

Krystalgade 6 - 3

Facaden mod Krystalgade

Foto fra juni 2007

 

Krystalgade 6 - 4

Mindetavlen for Georg Brandes blev på initiativ af Georg Brandes Selskabet opsat i 1971

Foto fra juni 2007

 

 

Beboere

I årene 1836-1838 boede matematikeren Christian Ramus (1806-1856) her i nr.6.

Fra 1831 var han lærer ved Polyteknisk Læreanstalt tog magistergraden på universitetet 1832, hvor han 1833 blev lektor sammensteds og allerede året efter udnævntes han til ekstraordinær professor i matematik. Sideløbende hermed bibeholdt Ramus dog sin lærerstilling på Polyteknisk Læreanstalt.

Pædagogiske færdigheder lå ham fjernt og han var som eksaminator ubarmhjertig og sjældent forstående overfor, hvad eleverne fandt let og svært.

Men Ramus tilskrives dog som ham der løftede det matematiske niveau, ikke mindst med sine talrige lærebøger og afhandlinger, hvis primære kilder var hentet via den udenlandske matematiklitteratur. Herfra flyttede Christian Ramus i 1838 til Skindergade 32.

Ramus, Christian

  Christian Ramus

 

I vejviseren for 1843 ses officeren F. A. von Schleppegrell (1792-1850) med bopæl her i huset.

Han fik sin militære uddannelse i Norge, hvor han var både født og opvokset, men efter landets forening med Sverige som følge af freden i Wien, nægtede han at aflægge troskabsed over for den svenske konge. Han blev derfor først suspenderet og siden afskediget, hvorefter han gik i dansk tjeneste efter en kort tid i den preussiske hær.

Indtil sit avancement som oberstløjtnant i 1842 med tjeneste i København, var Schleppegrell fra 1816 i en lang årrække tilknyttet 3.jyske regiment (lå i København til 1819 og flyttede til Ålborg) og dets jægerkompagni, hvis chef han blev i 1828.

Umiddelbart før krigen i 1848 udnævntes han til oberst og fik kommandoen over det såkaldt venstre flankekorps. Han udmærkede sig i 1848 ved slagene i Bov, Slesvig og Sundeved; samme år udnævntes han til generalmajor. Året efter deltog han i kampene ved både Kolding og i Fredericia, hvor han ligeledes udmærkede sig.

Med kommandoen over 2. armedivision som åbnede angrebet i slaget ved Isted den 25.juli 1850, var angrebet på et tidspunkt under et sådant pres, at Schleppegrell med sig selv spidsen, lod en eskadron angribe den slesvig-holstenske oprørshær i selve Isted. Under angrebet ramtes han af en kugle i panden og hårdt såret bragtes han til feltlazarettet i Flensborg, hvor han døde den følgende morgen. Gennem sin lange karriere nød han stor respekt, der ikke mindst var skabt af hans lederegenskaber og engagementet for sine underordnede.

F. A. Schleppegrell

 

Otto Bache

General Frederik Adolf Schleppegrell ved Isted 25.juli 1850

1896 – Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot – public domain

 

 

Allerede fra 14-års alderen modtog kunstmaleren Niels Simonsen (1808-1885) tegneundervisning på Kunstakademiet. Det var dog som billedhugger, at han begyndte sin kunstnerkarriere, bl.a. med figurer på det andet Christiansborg, som brændte i 1884.

De træge indtægter som han fik i de følgende år gjorde, at han valgte et karriereskifte til malerkunsten. I midten af 1830erne blev han efterhånden en efterspurgt kunstner og i 1834 drog han til München på en to år lang studierejse, der blev finansieret ved offentlig understøttelse. Opholdet varede otte år og han var efterspurgt af flere kongehuse, ligesom han også blev tilbudt et professorat i byen. På opfordring fra Christian VIII vendte David Simonsen hjem sent i 1845.

Hans værker er oftest motiver fra Treårskrigen og krigen i 1864, hvor især ”Infanterister, der redder en kanon på tilbagetoget fra Dannevirke” er det mest kendte og benyttede motiv i eftertidens bøger og artikler om krigen i 1864. Fra 1854 til 1883 var Simonsen professor ved Kunstakademiets modelskole. Han havde her sin bopæl omkring 1847.

   Niels Simonsen

 

Et udvalg af Niels Simonsens værker ses nedenfor:

 

Niels Simonsen (1808-1885)

Episode af tilbagetoget fra Dannevirke den 5. – 6. februar 1864

1864 – Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot – public domain

 

Niels Simonsen (1808-1885)

Få dage før slaget ved Dybbøl

1870 – Forsvarets Sundhedstjeneste – public domain

 

Niels Simonsen (1808-1885)

Kirstine Svends finder guldhornet ved Gallehus den 20. juli 1639

1859 – Statens Museum for Kunst, www.smk.dk – public domain

Kirstine Svendsdatter fandt i 1639 det første af de to guldhorn, som natten mellem 4. 0g 5.maj 1802 blev stjålet af Niels Heidenreich i Kunstkammeret, hvis røde bygning stadig står mellem Rigsdagsgården og Bibliotekshaven

 

 

Forfatteren, politikeren og avisudgiveren Edvard Brandes (1847-1931) boede fra 1866 til 1873 i en lejlighed på 3.sal. 

I 1865 blev han student fra det von Westenske Institut og fortsatte på Københavns Universitet, hvor han bl.a. studerede latin, hebraisk og græsk. Han blev i 1872 blev cand.mag. og i 1879 dr.phil. på afhandlingen Ushas og Ushashymnerne i Rigveda

I 1884 grundlagde han Dagbladet Politiken 1.oktober 1884 sammen med Herman Bing (1845-1896) og Viggo Hørup (1841-1902). Uvant med avisverdenen var han ikke, da han i årene 1875-1884 arbejdede som skribent og senere medredaktør for det Christen Berg-ejede Morgenbladet, hvor han indledte sine angreb mod Det Kongelige Teater, hvis ledelse han betegnede som ukyndige og uden forståelse for behovet med det kritiske og virkelighedsnære skuespil, som på denne tid blomstrede op.

Brandes, der op igennem 1870erne havde slået sit navn fast som teaterkritiker benyttede nu bl.a. denne erfaring på avisen, hvor han blev medredaktør sideløbende med sit politiske arbejde i Folketinget, hvor han som medlem sad fra 1880 til 1894. Fra 1906 til 1927 repræsenterede han Radikale Venstre i Landstinget, ligesom han ad to omgange var finansminister (1909-1910 og 1913-1920).

Edvard Brandes var bror til litteraturkritikeren og forfatteren Georg Brandes (1842-1927).

Brandes, Edvard

   Edvard Brandes

 

Forfatteren og litteraturkritikeren Georg Brandes (1842-1927) boede her da han i 1871 indledte sine berømte forelæsninger på universitetet.

I disse forelæsninger angreb han dansk litteratur for at være 50 år bagud og krævede samtidigt individets fulde ret til selvudfoldelse -både som tænkende og handlende menneske. I forelæsningsrækken – som hed Hovedstrømninger i det 19.århundredes litteratur – påviste han, at man i flere andre lande for længst havde forladt gamle, romantiske idealer og anbefalede herefter en realistisk beskrivelse af verden og dermed en tilnærmelse til naturen og virkeligheden. Alt dette indebar således et opgør med både kirken, kristendommen, ægteskabet, hjemmet m.v. 

Skønt det var stærke sager i datidens København fik Brandes snart mange tilhængere og påvirkede således bl.a. forfatterne J.P. Jacobsen (1847-1885) og Holger Drachmann (1846-1908). At hans tanker selvsagt også gav ham mange modstandere gav sig udslag i 1872, da han ansøgte universitetet om Carsten Hauchs æstetikprofessorat. Man var dog ikke interesseret i denne ungdomsoprører, der i 1864 blev magister i æstetik og dr.phil i 1870 og således godt kendte universitetsmiljøet. Snart påbegyndte han sine biografiske fremstillinger af bl.a. Holberg, Kierkegaard, Goethe og Shakespeare.

Fra 1877 til 1883 opholdt han sig i Berlin og endelig i 1902 lykkedes det at blive professor ved universitetet – vel at mærke uden forelæsningspligt. Gennem årene skrev den højt begavede Brandes i diverse tidsskrifter – især i dagbladet Politiken – som delvist ejedes af lillebroderen Edvard Brandes (1847-1931). Georg Brandes opnåede også europæisk berømmelse, bl.a. ved sin deltagelse i debatten om Dreyfus-affæren.

Georg Brandes Plads – der ligger i krydset Sølvgade/Øster Voldgade – har naturligvis navn efter ham.

Han boede her fra 1870 til 1873 og flyttede til en ejendom på Møntergade 26, der for længst er nedrevet.

    Georg Brandes

 

Nedenfor præsenteres værker med Georg Brandes:

P. S. Krøyer (1851-1909)

Portræt af Georg Brandes forelæsninger

1901 – public domain

 

P. S. Krøyer (1851-1909)

Portræt af kritikeren og forfatteren Georg Brandes

1900 – Hirschsprungske Samling – public domain

 

Michael Ancher (1849-1927)

Georg Brandes

1915 – Skagens Museum – public domain

 

Harald Slott-Møller (1864-1937)

Georg Brandes forelæser på Københavns Universitet 1889

1889-1890 – Det Kongelige Bibliotek – public domain

 

Denne bronzebuste står til venstre ved indgangen til Kongens Have

ved krydset Øster Voldgade/ Sølvgade.

Den blev afsløret på hans fødselsdag den 4.februar 1993.

Busten blev oprindeligt modelleret af den tyske billedhugger Max Klinger (1857-1920).

 

 

Den retslærde professor Henning Matzen (1840-1910) boede her på førstesalen i årene 1884-1890.

Han blev cand.jur. i 1864 og udnævntes i 1870 til professor i retsvidenskab og han skrev siden en lang række juridiske værker og universitetslærebøger. 

En af de mest skelsættende episoder i dansk politisk historie havde baggrund i Matzens pjece Grundloven og Folkets Selvstyrelse fra 1873, hvor han argumenterede for sin opfattelse af kongens ret til, at udstede provisoriske (foreløbige) love inkl. finansloven på trods af, at regeringen havde et flertal imod sig. Ifølge Matzen og det godsejerdominerede Højre var hjemlen for dette i grundloven af 1866 og det var med denne fortolkning, at konseilspræsident J.B.S. Estrup (1825-1913) for en stor dels vedkommende praktiserede sin politik i årene 1875-1894.

Matzen blev i 1879 medlem af Landstinget og en af Estrups nære støtter i Højre, hvor Matzen høstede stor anseelse som organisator og agitator. I 1894 valgtes han som formand for Landstinget; en post han bestred til 1902. Matzen flyttede her fra til adressen Nørre Voldgade 10.

Matzen, Henning

   Henning Matzen

 


Vil du vide mere

 

Bøger, tidsskrifter m.v.

Dansk Biografisk Leksikon. Red. Svend Cedergreen Bech. Gyldendal, 3.udgave. 1979-1984  Se webudgaven her

Dansk Biografisk Lexikon tillige omfattende Norge for Tidsrummet 1537-1814. C. F. Bricka. 1887-1905  Se webudgaven her

Historiske huse i det gamle København. Nationalmuseet. 1972 (s.116).

Kortbog 1:4000 – København-Frederiksberg. Københavns Kommune, Teknik- og miljøforvaltningen, 4.udgave. 2006.

Københavnske borgerhuse. Hans Henrik Engqvist. Jul. Gjellerups Forlag. 1948.

Latinerkvarteret. Peter Linde. Erik Myrdahls Bogtrykkeri. 1949 (s.83).

Minderige huse – kendte mænd og kvinders boliger. Kraks Forlag. 1922.

 

Links

Georg Brandes Selskabet

Københavnske Jævnførelsesregistre 1689-2008 – læs her om ejendommens matrikelhistorie (søg under matrikelnummeret)

OIS – Den Offentlige Informationsserver – oplysninger om alle ejendomme på Indenforvoldene.dk kan søges her

 


Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk