Trods navnet hører Nyhavn til den ældste del af Københavns havn og blev i årene 1671-1673 udgravet af soldater. Nyhavn var en naturlig konsekvens af byens udvidelse da Kongens Nytorv blev anlagt i 1670, hvortil kanalen blev udgravet fra havnen.
Egentlig hed den Gyldenløves Kanal – sikkert hentydende til den uægte søn af Frederik III (1609-1670), statholderen Ulrik Frederik Gyldenløve (1638-1704) – der residerede på det nærliggende Charlottenborg. Men folkemunde og især københavnernes har i mange tilfælde omdøbt både stort og småt, men med tiden blev det så altså til Nyhavn.
Solsiden af Nyhavn (ulige numre)
Foto fra juni 2006
Artiklen fortsætter efter adresserne
Find mere om gadens huse ved at klikke på disse links
Nyhavn 1 / Store Strandstræde 2-4
Nyhavn 17 / Lille Strandstræde 1
Nyhavn 19 / Lille Strandstræde 2
Nyhavn 21 / Lille Strandstræde 4
Nyhavn 49-49a-49c / Toldbodgade 2
Nyhavn tilhører i øvrigt to kvarterer, hvoraf de lige numre – den pæne side – hører til Øster Kvarter og de ulige numre (“solsiden”) til Sankt Annæ Øster Kvarter. Siden med de ulige numre blev gågade i 1980.
Nyhavns ældste ejendom er nr.9, som bærer årstallet 1681
Foto fra februar 2008
Nyhavn består af to kajgader, der fra begyndelsen har rummet handel og håndværk. Nyhavn er i det store hele bestående af både maleriske og iøjnefaldende 1600- og 1700-tals borger – og pakhuse og har i dag et udpræget og populært cafe´- og restaurantliv. Den er langt væk fra tidligere tiders sømandsliv, med alt hvad det dengang indebar af prostituerede, værtshuse, logihuse, hoteller m.v.
Dog opretholder veteranskibene i sommerhalvåret den maritime stemning. Disse gamle skibe og pramme udgør scenen i kanalen og de er næsten alle organiseret i det i 1976 stiftede Nyhavns Skipperlaug (Læs mere om de enkelte skibe og pramme i Havn & By – magasin for Københavns Havn. 9.årgang. Maj 2006 nr.2). Man skal også kigge længe efter sømænd for dem er der ikke mange tilbage af i Nyhavn. Men hvad mange måske ikke ved er, at der findes en sømandskirke i Nyhavn 22, som blev stiftet 23.marts 1952.
Mange kendte har i Nyhavn også haft sin bopæl og her kan bl.a. nævnes litteraturkritikeren Georg Brandes, komponisten Peter Heise og eventyrdigteren H.C. Andersen. Sidstnævnte har kort beskrevet Nyhavn i romanen Kun en spillemand fra 1837.
Mindeankeret for enden af kanalen står som minde over de omtrent 1700 omkomne danske søfolk, som under anden verdenskrig enten tjente den danske handelsflåde eller deltog i allieret krigstjeneste. Ankeret stammer fra en dansk fregat og navnene på de omkomne danske søfolk er nedlagt i en blykapsel under selve ankeret.
Selve pladsen blev i 1948 anlagt efter tegninger af arkitekten Peter Koch (1905-1980) og mindeankeret blev afsløret den 29.august 1951.
Både musikalsk og filmisk knytter Nyhavn bånd til sig og af film kan nævnes Afsporet med bl.a. Ebbe Rode og Ib Schønberg, Nyhavns glade gutter med bl.a. Ove Sprogøe samt enkelte optagelser af Alfred Hitchcocks Bag jerntæppet med stjernerne Paul Newman og Julie Andrews.
Den udødelige vise Nu går våren gennem Nyhavn er ikke skrevet af en forbipasserende, idet ophavsmanden Sigfred Pedersen (1903-1967) boede i Nyhavn 17 og selv kendte miljøet.
Svane på tur i Nyhavn
Foto fra marts 2010
Peter Tom-Petersen (1861-1926)
Nyhavn
Uden datering – public domain
Vilhelm Arnesen (1865-1948)
Nyhavn
Maleri fra 1913 – public domain
Parti af Nyhavn
Postkort afsendt i 1908
Nyhavn set fra Kongens Nytorv på pladsen hvor mindeankeret står i dag
Postkort nr.167 udgivet af Paul Heckscher – ca.1920
Parti af Nyhavn
Postkort nr.505 udgivet af F.M. – afsendt i 1908
Nyhavnsbroen set mod havnen
Postkort udgivet af Knackstedt & Näther – afsendt i 1913
Nyhavn set mod havnen
Reklamepostkort nr.33899 for Kiøbenhavns Fødevare Comp. – udgivet af Stenders Forlag – ca.1915
Nyhavn set fra Sømandshjemmet Bethel
Postkort nr.9367 udgivet af Peter Alstrups Forlag – afsendt i 1907
Nyhavn 24 – Sømandshjemmet
Postkort nr.9370 udgivet af Peter Alstrups Kunstforlag – ikke afsendt
Her ses Nyhavn midt i billedet blot få år efter den blev udgravet;
det dengang trefløjede Charlottenborg ses nederst til højre og Strandstræderne til venstre for Nyhavn
Udsnit af Resens kort fra 1674
Vil du vide mere
Bøger, tidsskrifter m.v.
H. C. Andersens København – en eventyrvandring. Bente Kjølbye. Høst & Søns Forlag. 1992.
Havn & By – magasin for Københavns Havn. 9.årgang, maj 2006, nr.2.
Historiske huse i det gamle København. Nationalmuseet. 1972.
Hvem boede hvor – kendte danskere i 1800-tallets København. T. M. Sandau. Forlaget Sesam. 2001.
Københavns gadenavne. Evan Bogan. Bogans Forlag. 2003.
Københavnske gadenavne og deres historie. Bent Zinglersen. Politikens Forlag. 1972.
Nyhavn 1673-1998. Allan Mylius Thomsen. Copenhagen This Week. 1998.
Nyhavn gennem 300 år. Red. Sverkel Biering. Forlaget Børge Binderup. 1972.
Politikens bog om København. Claus Hagen Petersen. Politikens Forlag. 2004.
Links
Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk