Billeder følger senest i september 2024
Opført: før 1756 / 1756
Matrikelnummer: 32, Sankt Annæ Øster Kvarter
Fredet: 1918
Arkitekt: ukendt
Beskrivelse
Nyhavn 63 udgøres af forhus, sidehus, baghus og pakhus:
Det fem fag brede forhus, blev i 1756 rejst med kælder og tre etager for tømmerhandler Jens Larsen. Kvistene i taget blev dog påsat så sent som i 1942.
Bemærk stenreliefferne mellem første og anden sal. De flankeres af årstallet for opførelsen af ejendommen og i midten ses fra venstre Neptun med sin trefork. Derefter ses en lille båd med tønder, sække og baller. Til højre Merkur siddende med en æskulapstav i sin hånd, samt et anker ved sin side.
Billedtekst: De tre stenrelieffer.
Til højre i gården ses sidehuset i fem fag med kælder og tre etager. Det var oprindelig to etager højt, men fik sin nuværende etageantal før 1801. Huset er opført i perioden 1748-1756.
Der er ikke undersøgt yderligere oplysninger om dette hus (pr. 31.januar 2023).
Baghuset med kælder samt tre etager er bygget over fire fag og blev opført i perioden 1748-1756.
Der er ikke undersøgt yderligere oplysninger om dette hus (pr. 31.januar 2023).
Pakhuset i bindingsværk blev opført før 1756 og er i tre etager. Den nederste etage blev grundmuret omkring 1800.
Der er ikke undersøgt yderligere oplysninger om dette hus (pr. 31.januar 2023).
Ifølge bogen Københavnerbindingsværk på s.297 er der nok et baghus, som på kvisten bærer byggeåret 1756.
Der er ikke undersøgt yderligere oplysninger om dette hus (pr. 31.januar 2023).
Beboere
1845-1846 boede kirkehistorikeren P. F. A. Hammerich (1809-1877) her på adressen, mens han virkede som førstekapellan ved Trinitatis Kirke.
P. F. A. Hammerich
Da August Bournonville (1805-1879) boede på anden sal fra 1870 skrev han her Livjægerne på Amager.
Blot otte år gammel optrådte han 1813 for første gang i balletten Lagertha, som en af Regnar Lodbrogs sønner og han blev senere den store fornyer af dansk ballet, hvor han som koreograf skabte over 50 balletter og her nævnes Sylfiden (1836), Napoli (1842), Et Folkesagn (1854), Fjernt fra Danmark(1860) og Valkyrien (1861).
Efter i 1820 at have modtaget et stipendium til en studierejse til Paris flyttede han derned i 1824 og fik sig en alsidig balletuddannelse, som i 1826 kulminerede med udnævnelsen til solodanser ved Pariseroperaen.
I 1829 udnævntes han til solodanser og balletmester ved Det Kongelige Teater og godt 20 år efter sluttede dansekarrieren i 1848 med rollen som Valdemar i balletten af samme navn. Men som balletmester fortsatte Bournonville til 1877, hvor han bl.a. i 1870 opførte Lohengrin (den første Wagner-opera i Danmark), hvis sceniske indstudering var underlagt ham.
Sideløbende med sin karriere skrev Bournonville sin selvbiografi Mit Theaterliv, som udkom i tre dele over en periode på 30 år.
I sin erindringsbog Minder fra mine forældres hus omtaler Arthur Abrahams (1836-1905) flere af sin samtids kendte personer og nævner også August Bournonville, der kom i hans barndomshjem i Bredgade 38. Om Bournonville havde Abrahams´ far en gang udtalt:
“Bournonville hører til de Mennesker, til hvem man kan sige Alt uden at sætte ham i Forlegenhed; jeg er ganske vis paa, at naar En sagde til Bournonville: >>Napoleon var ganske vist en genial Mand, men De er dog langt genialiere<<, saa vilde Bournonville i fuldt Alvor tage det for gode Varer, bukke og kun forbindtligt sige >>Aa!<<. Han vilde hverken rødme over Komplimenten eller tro, at man gjorde Nar af ham”.
August Bournonville
Fra 1876 til 1891 boede forfatteren og zoologen Vilhelm Bergsøe (1835-1911) boede her på anden sal.
På grund af leddegigt og en svær øjenbetændelse måtte han afbryde sin karriere som zoolog. I stedet slog han sig ind på den skønlitterære forfatterbane, hvor han i 1867 – næsten blind – dikterede teksten til sin berømte roman Fra Piazza del Popolo. Romanen er en af de mest læste i Danmark og giver med sine i syv opdelte eventyr og beretninger en fin skildring af mennesker i dansk og italiensk folkeliv.
Bergsøe var i en lang periode under påvirkning af Meir Goldschmidt, bl.a. med romanerne Fra den gamle fabrik (1869) og I Sabinerbjergene (1871). Sønnen, fabrikanten og forfatteren Paul Bergsøe (1872-1963) har i erindringsbogen Tre små vinduer berettet om sit barndomshjem her i nr.63.
Vilhelm Bergsøe
I baghusets stueetage boede kunstmaleren Carl Locher (1851-1915) fra 1.maj 1903 til 1.november 1905.
Carl Locher
Et udvalg af Carl Lochers værker vises herunder:
Carl Locher (1851-1915)
Fiskere ved Kandestederne
1872 – privateje – public domain
Carl Locher (1851-1915)
Fregatten Jylland ved Madeiras kyst
1877 – privateje – public domain
Carl Locher
Vinterdag, Hornbæk
1901 – privateje – public domain
Flere af skagensmalerne har portrætteret Carl Locher som nedenstående eksempler også viser:
Michael Ancher (1849-1927)
Carl Locher med sin hund Tiger
1909 – Skagens Museum – public domain
P. S. Krøyer (1851-1909)
Carl Locher
1885 – Skagens Museum – public domain
I et års tid fra maj 1905 til maj 1906 boede kunstmaleren, professor August Jerndorff (1846-1906) her i stueetagen.
Efter sin konfirmation kom han i malerlære hos malermesteren Carl Bernhard Lübschitz, hvor han var i to år. Det var ønsket om at blive egentlig kunstmaler, der førte ham til tegneskolen på Teknisk Institut, hvorfra han blev dimitteret i 1863 og efterfølgende kom på Kunstakademiet. I 1868 fik han afgangsbevis som maler og virkede i karrieren med landskabsmotiver og kristne motiver , men det er som portrætmaler, at Jerndorff vil blive husket.
I 1891 fik han en titulær titel som professor, men et egentlig professorat fik han først i 1901. Jerndorff fik i 1906 en lejlighed på Charlottenborg, men blot i få måneder idet han døde 28.juli 1906.
August Jerndorff
Et udvalg af Jerndorffs værker ses herunder:
August Jerndorff (1846-1906)
J. B. S. Estrup
1895 – Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot – public domain
August Jerndorff (1846-1906)
Brygger J. C. Jacobsen
1886 – Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot – public domain
August Jerndorff (1846-1906)
Japetus Steenstrup
1885 – Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot – public domain
August Jerndorff (1846-1906)
Skuespilleren Peter Jerndorff og hans hustru Amalie
1890 – public domain
August Jerndorff (1846-1906 – fuldført af Frants Henningsen efter Jerndorffs død)
Et møde mellem finansmænd om danske foretagender i Østen
1904-1906 – public domain
Maleriet viser bestyrelsen for ØK der er samlet hos direktøren for Landmandsbanken (i dag Danske Bank) Isak Glückstadt (1839-1910), der ses til venstre. Nummer to fra venstre er H.N. Andersen (1852-1937) som var grundlæggeren af ØK og som nummer tre er det admiralen, politikeren og forretningsmanden Andreas du Plessis de Richelieu (1852-1932). Nummer to fra højre er direktøren for Privatbanken (i dag Nordea) Axel Heide (1861-1915) og yderst til højre er det professoren, konseilspræsident Johan Henrik Deuntzer (1845-1918).
August Jerndorff (1846-1906)
Peter Henrik Claude du Plat
1885 – Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot – public domain
August Jerndorff (1846-1906)
Olaf Rye
1895 – Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot – public domain
Den kongelige skuespiller Poul Reumert (1883-1968) voksede op her hos sine forældre, danserinden Athalia Reumert (f. Flammé; 1858-1952) og skuespilleren Elith Reumert (1855-1934).
Poul Reumert
Postkort fra 1906
Virksomheder
Søfartens Bibliotek lå her fra 1950 til 1988, hvor de flyttede til de nuværende lokaler på Blegdamsvej 114. Biblioteket blev grundlagt tilbage i 1939 af Rederiet Lauritzen og er til for besætninger fra både handels- og marineskibe samt alle danske skibe. Læs mere på www.sbib.sk
Vil du vide mere
Bøger, tidsskrifter m.v.
233 danske borgerhuse. Allan Tønnesen. Gyldendal. 1979 (s.54).
Dansk Biografisk Leksikon. Red. Svend Cedergreen Bech. Gyldendal, 3.udgave. 1979-1984 Se webudgaven her
Gamle københavnske huse. Vilhelm Lorenzen. H. Hagerups Forlag. 1927.
Historiske huse i det gamle København. Nationalmuseet. 1972 (s.161).
Hvem byggede hvad. Red. Harald Langberg. Politikens Forlag, 2.udgave. 1968 (bind 1, s.209).
København før og nu – og aldrig. Red. Bo Bramsen. Forlaget Palle Fogtdal A/S. 1996-1999.
Københavnerbindingsværk. Kjeld Kayser. Nationalmuseets Købstadsundersøgelser. 1985 (s.69, 94 og 295-297).
Minder fra mine forældres hus. Arthur Abrahams. Det Schubotheske Forlag. 1894 (s. 28-31: om August Bournonville).
Minderige huse – kendte mænd og kvinders boliger. Kraks Forlag. 1922.
Nyhavn 1673-1998. Allan Mylius Thomsen. Copenhagen This Week. 1998.
Nyhavn gennem 300 år. Red. Sverkel Biering. Forlaget Børge Binderup. 1972.
Links
Københavnske Jævnførelsesregistre 1689-2008 – læs her om ejendommens matrikelhistorie (søg under matrikelnummeret)
Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk