Nyhavn 22-24

Sømandshjemmet Bethel

 

Billeder følger senest i september 2019


Opført: 1778-1779 / 1905-1906

Matrikelnummer: 282, Øster Kvarter

Fredet: 1932

Arkitekt: Samuel Blichfeldt / J. C. Kofoed / Peter Koch & Esben Klint


Beskrivelse

Nyhavn 22-24 fordeler sig på et forhus, sidehus samt en hjørneejendom:

 

 

Nyhavn 22 er en flot gul gård, der i årene 1778-1779 blev opført af Samuel Blichfeldt (1749-1787). Beletagen, gavlkvisten og udliggeren vidner om, at der i tidligere tider her har været en livlig erhvervsmæssig aktivitet.

Huset strækker sig over ni fag og består af kælder samt tre etager og er sine opførelsesår til trods meget lig de gavlkvisthuse, der rejstes efter bybranden 1728. Til venstre ses den to fag brede mørke port, hvorover denne og stueetagen er et langt hvidt bånd, der giver ejendommen et perspektiv af sine mange elementer. Særligt skal fremhæves trefagskvisten og de to dobbelte tagkviste, der giver huset et smukt blikfang.

Hele matriklen blev i 1953 præmieret af Københavns Kommune efter restaurering og ombygning i 1951-1952, som blev forestået af arkitekterne Peter Koch (1905-1980) og Esben Klint (1915-1969). Ved samme lejlighed lod de huset indrette til hotel for søfolk. Huset blev fredet i 1932 og i 1949 købt af naboen Sømandshjemmet Bethel.

 

 

I forlængelse af forhuset er et sidehus mod nr.24.

Yderligere oplysninger om dette sidehus foreligger endnu ikke (pr. 23.maj 2017).

 

 

Hjørneejendommen nr.24 til Holbergsgade rummer Sømandshjemmet Bethel og blev af J. C. Kofoed (1864-1941) opført i 1905-1906. Navnet Bethel stammer fra det sejlskib, der fra 1880erne til 1906 lå her i Nyhavn. Skibet blev i mange år benyttet som sømandskirke men sank i 1906.

 

 

Beboere

Politikeren og lægen C. E. Fenger (1814-1884) var i nr.22 boende fra 1847 til 1851.

I 1845 blev han professor i klinisk medicin ved Københavns Universitet og bidrog til udbredelsen og anvendelsen af stetoskopet, ligesom Fenger tillige indførte den medicinske statistik. Fra 1851 til 1859 var han overlæge ved Frederiks Hospital i Bredgade og blandt andet med kollegaen Emil Hornemann (1810-1890) fremførtes de berettigede beskyldninger mod myndighederne for de mange både elendige boligmæssige og hygiejniske forhold i København, der med rette kunne føre til bl.a. kolera.

Den kom som bekendt i 1853 og Fenger stod blandt initiativtagerne til etableringen af Lægeforeningens Boliger (Brumleby) på Østerbro, som blev et symbol på hygiejniske boligforhold. I perioderne 1858-1860 og igen 1862-1884 var den vidtspændende Fenger direktør for Landbohøjskolen.

På det politiske plan var den nærmest nationalliberale Fenger en driftig person – med særlig kyndighed på det finansielle område – for som medlem af Folketinget i tilsammen 18 år, finansminister i næsten 6 år, medlem af Borgerrepræsentationen i 16 år og finans- og hospitalsborgmester i otte år gjorde C. E. Fenger sig gældende, som den både sparsommelige og principfaste men altid kyndige politiker.

Fra 1859 var han så stærkt involveret i politik, at han aldrig senere vendte tilbage til lægegerningen, men som politiker udøvede han en stor indsats for bl.a. indførelsen af de særlige københavnske folketællinger samt for opførelserne af Øresundshospitalet og Blegdamshospitalet.

      C. E. Fenger

 

Kunstmaleren Johan Rohde (1856-1935) boede her fra 1890 til 1900.

             Johan Rohde

 

Udvalgte værker af Johan Rohde:

 

Johan Rohde (1856-1935)

Selvportræt

ca.1890 – Hirschsprungske Samling – public domain

 

Johan Rohde (1856-1935)

Fra Tuxens Skole på Halmtorvet

1883 – privateje – public domain

 

Johan Rohde (1856-1935)

Kanalkulisser fra København

år ikke angivet –  public domain

 

Johan Rohde (1856-1935)

Søndag ved Karup kirke

1889 – Randers Kunstmuseum – public domain

 

Johan Rohde (1856-1935)

Henrik Pontoppidan

1895 – Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot, public domain

 

Johan Rohde (1856-1935)

Kunstneren J. F. Willumsen i sit atelier

1901 – Göteborgs Konstmuseum – public domain

 

Johan Rohde (1856-1935)

Kristian Zahrtmann

1896 – Nationalmuseum, Stockholm – public domain

 

 

Virksomheder                    

Sømandshjemmet har siden begyndelsen af 1950erne været drevet som hotel og er nu om dage ikke kun for søfolk. Læs mere på www.hotel-bethel.dk

 

Nyhavn 22-24 - 12 - ældre postkort

Nyhavn – Sømandshjemmet

Postkort nr.9370 udgivet af Peter Alstrups Kunstforlag – ikke afsendt

   


Vil du vide mere

 

Bøger, tidsskrifter m.v.

Dansk Biografisk Leksikon. Red. Svend Cedergreen Bech. Gyldendal, 3.udgave. 1979-1984  Se webudgaven her

Den præmierede by. Hans Helge Madsen og Otto Käszner. Arkitektens Forlag. 2003 (s.227).

Historiske huse i det gamle København. Nationalmuseet. 1972 (s.157).

Hvem boede hvor – kendte danskere i 1800-tallets København. T. M. Sandau. Forlaget Sesam. 2001.

Hvem byggede hvad. Red. Harald Langberg. Politikens Forlag, 2.udgave. 1968 (bind 1, s. 208-209).

Kortbog 1:4000 – København-Frederiksberg. Københavns Kommune, Teknik- og miljøforvaltningen, 4.udgave. 2006.

København før og nu – og aldrig. Red. Bo Bramsen. Forlaget Palle Fogtdal A/S. 1996-1999 (bind 2).

Minderige huse – kendte mænd og kvinders boliger. Kraks Forlag. 1922.

Nyhavn 1673-1998. Allan Mylius Thomsen. Copenhagen This Week. 1998.

Nyhavn gennem 300 år. Red. Sverkel Biering. Forlaget Børge Binderup. 1972.

Weilbachs Kunstnerleksikon. Red. Sys Hartmann m.fl. Forlagene Munksgaard og Rosinante. 1994-2000  Se webudgaven her

 

Links

Hotel Bethel

Københavnske Jævnførelsesregistre 1689-2008 – læs her om ejendommens matrikelhistorie (søg under matrikelnummeret)

OIS – Den Offentlige Informationsserver – oplysninger om alle ejendomme på Indenforvoldene.dk kan søges her

 


Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk