Nyhavn 44 / Havnegade 55

Navigatørernes Hus

 

Havnegade 55 - Nyhavn 44 - lille - tv                    Havnegade 55 - Nyhavn 44 - lille - th


Opført: 1874

Matrikelnummer: 345, Øster Kvarter

Fredet: nej

Arkitekt: tømrermester Olsen


Beskrivelse

Opført i 1874 ligger for enden af Havnegade denne til Nyhavn markante femetagers hjørneejendom. Hjørne er måske så meget sagt, da den nærmere runder (!), men er i hvert tilfælde set fra vandet originalt tænkt i forhold til fremtoningen. Ejendommen har 11 fag til Nyhavn, et rundt hjørne på tre fag samt syv fag til Havnegade. Arkitekten var en tømrermester Olsen.

 

Havnegade 55 - Nyhavn 44 - 1

Hjørneejendommen er fra 1874

Foto fra april 2010

 

Havnegade 55 - Nyhavn 44 - 2

Foto fra april 2010

 

Havnegade 55 - Nyhavn 44 - 3

Kig op på den sjove kuppel, der er udformet som en dykkerklokke

Foto fra april 2010

 

Havnegade 55 - Nyhavn 44 - 4

Facaden til Havnegade

Foto fra april 2010

 

Havnegade 55 - Nyhavn 44 - 5

Indgangspartiet til nr.55

Foto fra april 2010

 

Havnegade 55 - Nyhavn 44 - 6

Havnegade-facaden set i retning mod Nyhavn

Foto fra april 2010

 

Havnegade 55 - Nyhavn 44 - 7

Facaden til Nyhavn

Foto fra april 2010

 

Havnegade 55 - Nyhavn 44 - 8

Tre af disse figurer ses i stueetagen til begge gader

Foto fra april 2010

 

Havnegade 55 - Nyhavn 44 - 9

Nyhavn-facaden set i retning mod Havnegade

Foto fra april 2010

 

 

En plantegning over ejendommen og den øvrige del af karreen Nyhavn 38-44 / Holbergsgade 26-30 / Herluf Trolles Gade 19-25 / Havnegade 51-55 er at finde i bogen Danske arkitekturstrømninger 1850-1950.

 

 

Beboere

Forfatteren og litteraturkritikeren Georg Brandes (1842-1927) indledte i 1871 sin danske berømmelse med en forelæsningsrække på universitetet. I disse forelæsninger angreb han dansk litteratur for at være 50 år bagud og krævede samtidigt individets fulde ret til selvudfoldelse både som tænkende og handlende menneske.

I forelæsningsrækken – som hed Hovedstrømninger i det 19. århundredes litteratur påviste han, at man i flere andre lande forlængst havde forladt gamle, romantiske idealer og anbefalede herefter en realistisk beskrivelse af verden og dermed en tilnærmelse til naturen og virkeligheden. Alt dette indebar således et opgør med både kirken, kristendommen, ægteskabet, hjemmet m.v. 

Skønt det var stærke sager i datidens København fik Brandes snart mange tilhængere og påvirkede således bl.a. forfatterne J.P. Jacobsen (1847-1885) og Holger Drachmann (1846-1908). At hans tanker selvsagt også gav ham mange modstandere gav sig udslag i 1872, da han ansøgte universitetet om Carsten Hauchs æstetikprofessorat. Man var dog ikke interesseret i denne ungdomsoprører, der i 1864 blev magister i æstetik og dr.phil i 1870 og således godt kendte universitetsmiljøet. Snart påbegyndte han sine biografiske fremstillinger af bl.a. Holberg, Kierkegaard, Goethe og Shakespeare.

Fra 1877 til 1883 opholdt han sig i Berlin og endelig i 1902 lykkedes det at blive professor ved universitetet – vel at mærke uden forelæsningspligt. Gennem årene skrev den højt begavede Brandes i diverse tidsskrifter – især i dagbladet Politiken – som delvist ejedes af lillebroderen Edvard Brandes (1847-1931). Georg Brandes opnåede også europæisk berømmelse, bl.a. ved sin deltagelse i debatten om Dreyfus-affæren.

Georg Brandes Plads – der ligger i krydset Øster Voldgade/Sølvgade – har naturligvis navn efter ham.

Vejviserne for København i årgangene 1892-1904 viser Brandes boende i både Havnegade 55 og Nyhavn 44, men det veksler lidt i årgangene; begge adresser viser ham boende på 1.sal, men der er stadig kun tale om en og samme lejlighed!

    Georg Brandes

 

Nedenfor præsenteres værker med Georg Brandes:

 

P. S. Krøyer

Portræt af Georg Brandes forelæsninger

1901 – public domain

 

P. S. Krøyer

Portræt af kritikeren og forfatteren Georg Brandes

1900 – Hirschsprungske Samling – public domain

 

Harald Slott-Møller

Georg Brandes forelæser på Københavns Universitet 1889

1889-1890 – Det Kongelige Bibliotek – public domain

 

Denne bronzebuste står til venstre ved indgangen til Kongens Have

ved krydset Øster Voldgade/ Sølvgade.

Den blev afsløret på hans fødselsdag den 4.februar 1993.

Busten blev oprindeligt modelleret af den tyske billedhugger Max Klinger (1857-1920).

 

 

Fra 1905 til 1907 boede forfatteren Henri Nathansen (1868-1944) her på ejendommens 3.sal. I dansk teaterhistorie er han blevet udødeliggjort med skuespillet Indenfor murene (1912), der skildrer en jødisk piges kamp for, at blive gift med en kristen mand. Herved får man et kig ind i det jødiske liv, der viser afstanden til det omkringliggende samfunds normer og stykket ender dog med, at de to unge får hinanden.

Han var cand.jur. fra 1892 og blev dommerfuldmægtig og virkede som overretssagfører fra 1897 til 1902, hvor han så gik forfattervejen.

  Henri Nathansen

   


Vil du vide mere

 

Bøger, tidsskrifter m.v.

Dansk Biografisk Leksikon. Red. Svend Cedergreen Bech. Gyldendal, 3.udgave. 1979-1984  Se webudgaven her

Danske arkitekturstrømninger 1850-1950. Knud Millech og Kay Fisker. Udgivet af Østifternes Kreditforening. 1951.

Kortbog 1:4000 – København-Frederiksberg. Københavns Kommune, Teknik- og miljøforvaltningen, 4.udgave. 2006.

Nyhavn 1673-1998. Allan Mylius Thomsen. Copenhagen This Week. 1998.

Vejvisere for København (årgangene 1892-1900).

 

Links

Københavnske Jævnførelsesregistre 1689-2008 – læs her om ejendommens matrikelhistorie (søg under matrikelnummeret)

OIS – Den Offentlige Informationsserver – oplysninger om alle ejendomme på Indenforvoldene.dk kan søges her

 


Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk