Nyhavn 65

 

Billeder følger senest i september 2019


Opført: 1739

Matrikelnummer: 22, Sankt Annæ Øster Kvarter

Fredet: 1918

Arkitekt: ukendt


Beskrivelse

De i alt fem huse på Nyhavn 65 ses beskrevet nedenfor:

 

 

Det ni fag brede barokforhus er fra 1739 og bygget for hørkræmmeren Bertil Jegind. Det er i fire etager og har en gavlkvist over tre fag. Fra soklen til gavlkvisten ses to tynde pilastre.

Billedtekst:

Over porten ses et relief en kompasrose omgivet af to figurer.

Nedenunder ses et sandur, et splitfag samt et kompas.

Figuren til venstre forestiller Merkur og med faklen i hånden samt blomster i skødet sidder en dame.

        Slutstenen over porten bærer årstallet 1737 samt initialer.

 

 

Det tre etager høje pakhus i bindingsværk er opført over tre fag sat et smigfag.

Der foreligger for øjeblikket hverken billeder eller yderligere oplysninger om pakhuset (pr. 15.oktober 2018).

 

 

I forlængelse af pakhuset ses baghuset med kælder samt tre etager, ligeledes i bindingsværk og opført over tre fag. Der foreligger for øjeblikket hverken billeder eller yderligere oplysninger om baghuset (pr. 15.oktober 2018).

 

 

Vestre sidehus, der ligeledes står opført i bindingsværk, blev opført i to etager over to fag mellem 1739 og 1756. Der foreligger for øjeblikket hverken billeder eller yderligere oplysninger om sidehuset (pr. 15.oktober 2018).

 

 

Østre sidehus er ligeledes opført i bindingsværk og blev opført i tre etager over tre fag mellem 1756 og 1801.

Der foreligger for øjeblikket hverken billeder eller yderligere oplysninger om sidehuset (pr. 15.oktober 2018).

 

 

Beboere

Christian Pedersen Brennøe (1735-tidligst 1801) – der var sejl-, flag- og kompasmager – boede her fra 1769 til 1800.

 

Sønnen, Peter Christian Brennøe (ca.1772-1832) tog borgerskab i 1800 og overtog ledelsen af faderens firma. Han boede her fra 1800 til 1819 med sin familie – bestående af konen, Olave F. C. Leth (ca.1784-1843) og deres fem børn – heriblandt Anna som blev en kendt skuespiller- og operasangerinde (se nedenfor).

 

Skuespillerinden Anna Nielsen (f.Brennøe; gift Wexschall og senere Nielsen; 1803-1856) var datter af ovennævnte Peter Christian Brennøe og hun voksede op her i ejendommen.

Hun blev optaget på Det Kongelige Teater og fik i 1821 sin debut som hovedrolleindehaver i sørgespillet Dyveke, der var skrevet af O. J. Samsøe (1759-1796). Anna blev i 1823 gift med violinisten Frederik Wexschall (1798-1845), som hun dog lod sig skille fra i 1831, for at blive gift med skuespillerkollegaen og teaterinstruktøren N. P. Nielsen (1795-1860). Et sådant ægteskabeligt skifte var ikke god tone i datidens København, hvad der også skabte en del furore og tillige påvirkede både antal og indhold af de roller hun fik.

Efterhånden som sangstemmen også svandt og teatrets nye diva Johanne Luise Heiberg (f.Pättges) vandt det største publikum, rettede hun sig mere til den realistiske stil, hvad der fik hende til at stå i opposition til Heiberg-vældet. Anna Nielsen døde kun 52 år gammel, men nåede at spille ikke mindre end 256 forskellige roller.

Nielsen, Anna

     Anna Nielsen

 

Efter Brennøe blev ejendommen købt af Peter Berg (????) – en anden sejl-, flag- og kompasmager – som tillige ejede huset i over 40 år.

 

Det var i Peter Bergs ejertid, at et dengang meget brutalt mord fandt sted, for på andensalen til gaden boede den forhutlede 63-årige cand.phil. J. P. Tønder (1773-1836). Han hørte til blandt Københavns originaler, idet han i gaderne gik rundt og bl.a. solgte tidsskriftet Gammelt og Nyt, hvilket øgenavn han også selv gik under. Denne admiralsøn havde brudt med sin familie og førte en omflakkende tilværelse, der blandt andet bragte ham til både Asien og USA.

Efter englandskrigene ernærede han sig ved at skrive prosa og vers, samt småskrifter og erindringsfortællinger. Skrifterne havde forskellige betegnelser som eksempelvis En halv times læsning, Gammelt og Nyt og Mit Levnedsløb eller Skildringer af min videnskabelige Vandel og mine antagne bestemte Leveregler.

Søndag den 31.juli 1836 mærkedes en forfærdelig stank trænge ud fra Tønders værelse og man brød straks døren op. I værelset fandt man hans lig med et sejlgarn viklet stramt om halsen. Opmærksomheden blev hurtigt rettet mod den 22-årige Petri Claudi Ferdinand Worm (1814-1838), der ved sin anholdelse besad ihændehaverobligationer, som Tønder havde ejet. Den efterfølgende retssag viste, at man her havde at gøre med en teatralsk optrædende personlighed, der sikkert ville have solgt sin gamle bedstemor, hvis han selv kunne slippe. Under sagen viste det sig nemlig, at Worm under påskud af at tage sprogundervisning hos Tønder havde indyndet sig hos ham og faktisk flere gange forsøgt at forgifte ham.

Højesteretsdommen faldt 8.september 1838 og den lød på halshugning, hvorefter hovedet skulle sættes på en stage. Dette skete i overværelse af mange tusinde københavnere på Amager Fælled den 20.november 1838 og forrettedes af skarpretteren Nicolai Raunholdt (1778-1849). At denne mordsag virkelig blev en begivenhed ses også af at præsten C. H. Visby (1801-1871) – der var Worms sjælesørger – efter henrettelsen udgav dagbogsbladene fra besøgene i fængslet.

Måneden efter henrettelsen gik der rygter om at kisten var åbnet og politiets undersøgelser bekræftede dette og tillige var hovedet blevet fjernet. I 1879 udgav lægen Carl Otto (1795-1879) sine erindringer med titlen Mit liv, min tid, min kreds og først med denne bog opklaredes fjernelsen af Worms hoved. Lægen var særdeles optaget af frenologi * og havde betalt en mand for, at grave hovedet op. Hovedet indgik så i Ottos samling af kranier, anatomiske præparater m.v. og blev siden testamenteret til det der i dag kaldes Medicinsk Museion.

* frenologi er læren om at bedømme et menneskes karakteregenskaber ud fra kraniets form. Denne lære stammer fra 1796, hvor den østrigske læge F. J. Gall fremlagde sine teorier herom. Han fremhævede bl.a. at både kriminelles og psykisk syge havde en særlig hovedform!  Frenologien var i lægeverdenen udbredt i 1800-tallet samt i 1900-tallets begyndelse.

 

Arkitekten Johan Daniel Herholdt (1818-1902) boede her i årene 1847-1853. 

Herholdt, J. D.

    J. D. Herholdt

 

Julius Paulsen (1860-1940)

Arkitekten J.D. Herholdt

1896 – Statens Museum for Kunst – www.smk.dk – public domain

 


Vil du vide mere

 

Bøger, tidsskrifter m.v.

233 danske borgerhuse. Allan Tønnesen. Gyldendal. 1979 (s. 55).

Af mit Liv, min Tid og min Kreds. C. Otto. 1879.

Dansk Biografisk Leksikon. Red. Svend Cedergreen Bech. Gyldendal, 3.udgave. 1979-1984  Se webudgaven her

Den Store Danske Encyklopædi. Gyldendalske Boghandel, Nyt Nordisk Forlag A/S. 1994-2003. Se webudgaven her

Historiske huse i det gamle København. Nationalmuseet. 1972 (s.161).

Huse og mennesker. Strejftog i det gamle København. Georg Nygaard. Foreningen Fremtiden. 1941 (hæfte II, s. 74-78).

Hvem byggede hvad. Red. Harald Langberg. Politikens Forlag, 2.udgave. 1968 (bind 1, s. 209).

Kortbog 1:4000 – København-Frederiksberg. Københavns Kommune, Teknik- og miljøforvaltningen, 4.udgave. 2006.

Københavnske borgerhuse. Hans Henrik Engqvist. Jul. Gjellerups Forlag. 1948.

Minderige huse – kendte mænd og kvinders boliger. Kraks Forlag. 1922.

Nyhavn 1673-1998. Allan Mylius Thomsen. Copenhagen This Week. 1998.

Nyhavn gennem 300 år. Red. Sverkel Biering. Forlaget Børge Binderup. 1972.

 

Links

Københavnske Jævnførelsesregistre 1689-2008 – læs her om ejendommens matrikelhistorie (søg under matrikelnummeret)

OIS – Den Offentlige Informationsserver – oplysninger om alle ejendomme på Indenforvoldene.dk kan søges her

 


Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk