Nyhavn 67

 

Billeder følger senest i september 2025


Opført: 1737

Matrikelnummer: 34, Sankt Annæ Øster Kvarter

Fredet: 1932

Arkitekt: ukendt / Erlewein / Svend G. Høyrup


Beskrivelse

Ejendommen blev i 1737 opført med kælder og tre etager for hørkræmmer Jens Sørensen Bøsholt. Forhøjet med en etage i 1846 for kaptajn Anholm samt en fabriksetage af en murermester Erlewein. Det var under ombygningen for ejeren civilingeniør A. Monberg (1893-1971), at bl.a. terrassen blev til i årene 1944-1945 og skyldtes arkitekten Svend G. Høyrup (1897-1977). Dette arbejde blev i 1947 præmieret af Københavns Kommune.

Billedtekst: Mindetavlen for H. C. Andersen.

                             Slutstenen med årstallet 1737 samt initialerne for ovennævnte bygherre Bøsholt.

                     Under Svend G. Høyrups ombygning af huset i 1944-1945 blev vinduerne ombygget fra dobbeltfag til enkeltfag.

 

 

Beboere          

Stadslægen Johan Buntzen (1728-1807), far til forfatterinden Thomasine Gyllembourg (se nedenfor) og dermed svigerfar til P. A. Heiberg (1758-1841), boede her fra 1780erne og frem til sin død i 1807.

 

Thomasine Gyllembourg (f. Buntzen; 1773-1856) blev som 17-årig i 1790 gift med sin huslærer, translatøren P. A. Heiberg (1758-1841). Året efter fødtes sønnen Johan Ludvig Heiberg (1791-1860), som senere blev forfatter og teaterdirektør.

Heiberg havde gennem 1790erne udfordret enevælden i skrifter og viser, men tålmodigheden slap op i 1799, hvor han landsforvistes og flyttede til Paris.

Thomasine ville imidlertid ikke med, da hun var blevet forelsket i den svenske baron Ehrensvärd-Gyllembourg og ægteskabet med Heiberg blev kort efter opløst. Thomasine og baron Gyllembourg blev gift den 17.december 1801.

  Th. Gyllembourg

 

Som mindepladen viser havde H. C. Andersen (1805-1875) sin bopæl her på 2.sal – bortset fra sin rejseaktivitet – fra 1.oktober 1848 til 13.september 1865 hos gæstgiver og skibskaptajn Johannes Anholm (1807-1860) og senere dennes enke Joachime Anholm (f. Oppermann; 1812-1886) og deres døtre.

Andersen havde tre værelser på anden sal, der kostede ham 18 rigsdaler om måneden og desuden det privilegium, at kunne opsige lejemålet når han skulle på rejse, samt tillige få det igen når han returnerede til København.

Dog opsagde Madam Anholm (som Andersen omtalte hende) lejemålet, da hendes ene søn og en ung mand ved navn Bardenfleth skulle have værelserne og Andersen måtte så flytte 13.september 1865. Herfra tog han på en måned lang rejse i Sverige og lod sine ejendele deponere hos veninden Ida Koch (f. Wulff; 1806-1876).

    H. C. Andersen

 

Israel Berendt Melchior (1827-1893)

H. C. Andersen

foto fra juli 1867 – public domain

 

C. A. Jensen (1792-1870)

Eventyrdigteren H. C. Andersen

1826 – Odense Bys Museer – public domain

 

Elisabeth Jerichau Baumann (1819-1881)

H.C. Andersen læser historien om Engelen

1862 – H. C. Andersens Hus, Odens Bys Museer – public domain

 

Carl Bloch (1834-1890)

Portræt af H. C. Andersen

1869 – privateje – public domain

 

Civilingeniør A. Monberg (1893-1971) købte ejendommen i 1942 og lod det indrette som privatbolig.

   


Vil du vide mere

 

Bøger, tidsskrifter m.v.

233 danske borgerhuse. Allan Tønnesen. Gyldendal. 1979 (s.55-57).

Dansk Biografisk Leksikon. Red. Svend Cedergreen Bech. Gyldendal, 3.udgave. 1979-1984  Se webudgaven her

Den præmierede by. Hans Helge Madsen og Otto Käszner. Arkitektens Forlag. 2003 (s.216).

Den Store Danske Encyklopædi. Gyldendalske Boghandel, Nyt Nordisk Forlag A/S. 1994-2003. Se webudgaven her

H. C. Andersen – et liv i billeder. Niels Oxenvad. Hans Reitzels Forlag. 1995.

H. C. Andersen og København. Georg Nygaard. Foreningen Fremtiden. 1938.

H. C. Andersens København – en eventyrvandring. Bente Kjølbye. Høst & Søns Forlag. 1992.

Historiske huse i det gamle København. Nationalmuseet. 1972 (s.161-162).

Huse og mennesker. Strejftog i det gamle København. Georg Nygaard. Foreningen Fremtiden. 1941 (hæfte II).

Hvem byggede hvad. Red. Harald Langberg. Politikens Forlag, 2.udgave. 1968 (bind 1, s.209-210).

Minderige huse – kendte mænd og kvinders boliger. Kraks Forlag. 1922.

Nyhavn 1673-1998. Allan Mylius Thomsen. Copenhagen This Week. 1998.

Nyhavn gennem 300 år. Red. Sverkel Biering. Forlaget Børge Binderup. 1972.

Weilbachs Kunstnerleksikon. Red. Sys Hartmann m.fl. Forlagene Munksgaard og Rosinante. 1994-2000  Se webudgaven her

 

Links

Københavnske Jævnførelsesregistre 1689-2008 – læs her om ejendommens matrikelhistorie (søg under matrikelnummeret)

OIS – Den Offentlige Informationsserver – oplysninger om alle ejendomme på Indenforvoldene.dk kan søges her

 


Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk