Torvet er opkaldt efter en tiggermunkeorden, der etablerede sig her i 1238, men de blev med tiden upopulære for deres udskejelser (herunder druk) og stedet nedlagdes i 1530. En rest af klosteret ses i form af den hvælvede kælder til nr.11 (tidligere restaurant Peder Oxe).
Artiklen fortsætter under adresserne
Find mere om gadens huse ved at klikke på disse links
Gråbrødre Torv 1 / Niels Hemmingsens Gade 15
Gråbrødre Torv 2 / Løvstræde 14
Gråbrødre Torv 11 / Valkendorfsgade 20
Gråbrødre Torv 16-16a / Gråbrødrestræde 18
Gråbrødre Torv 17-17a-b / Valkendorfsgade 32
Gråbrødre Torv 19-21 / Gråbrødrestræde 23 / Klosterstræde 20
Corfitz Ulfeldt og Leonora Christina opførte her en gård på dele af klostergrunden og torvet fik snart navnet Ulfeldts Plads. Som en følge af Ulfeldts fald og landsforræderiske handlinger (gik i svensk krigstjeneste), blev gården revet ned og der rejstes i 1664 en skamstøtte over ham; den står i dag i Nationalmuseet. Til minde om skamstøtten blev en granitsten i 1977 indsat i torvets øvrige stenbelægning. Læs mere om skamstøtten i bogen Erindringssteder i Danmark (se under Vil du vide mere).
I 1841 ændredes torvets navn til Gråbrødre Torv.
Ved bybranden i 1728 nedbrændte stort set hele torvet og husrækken 1-9 opstod (ildebrandshusene), hvilket til i dag giver et billede af arkitekturen efter branden. De øvrige huse er opstået som følge af bombardementet i 1807.
J. P. Møller (1783-1854)
Gråbrødre Torv efter Bombardementet i 1807
1808 – Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot – public domain
Midt på torvet opførtes slagterboder i 1852, der blev nedrevet i 1902.
I 1968 blev torvet brostensbelagt og indviet som gågadezone samme års 7.juni. Torvet rummer et hyggeligt og næsten bilfrit miljø, med det store platantræ som naturens element. Dette stille miljø har skabt grobund for en masse restaurationer, der fortrinsvis frekventeres af børnefamilier, turister samt det modne publikum.
De særegne gadelygter – kaldet Helios – blev i 1991 opsat af Stadsingeniørens Direktorat og må siges at være godt ramt i bestræbelserne på, at tilpasse sig dette gamle torvs interiør. Københavns Kommune præmierede i 1992 dette fine initiativ.
Bech & Faber
Gråbrødre Torv
Daguerreotypi fra 1840 – Københavns Museum – public domain
Gråbrødre Torv
Postkort nr.3450 udgivet af Stenders Forlag – afsendt i 1909
Gråbrødre Torv
Postkort afsendt i 1910
Annonce fra Illustreret Tidende 6.oktober 1878 – nr.993
Annonce fra Illustreret Tidende nr.731, 28.september
Annonce fra Illustreret Tidende nr.11, 15.december 1889
På torvet havde rigshovmesteren Corfitz Ulfeldt (1606-1664) sin gård. Han var gift med Leonora Christina (1621-1698) og dermed svigersøn til kong Christian IV (1577-1648).
Efter dennes død ragede Ulfeldt uklar med sin svoger kong Frederik III (1609-1670) og flygtede til Sverige, hvor han på svensk side deltog i fredsforhandlingerne og dermed gjorde sig til landsforræder, som højesteretsdommen fra 1663 også i den grad tydeliggjorde: Ulfeldt blev fradømt sit liv, ære og gods og hans gård blev nedrevet og en skamstøtte blev rejst her på torvet. Selv var han ikke i landet og blev derfor dømt in effegie, hvor en dukke i hans fravær blev henrettet. En skamstøtte blev herefter rejst og stod her til 1842
En granitsten blev i 1977 sat ned i torvets stenbelægning og står som et mindesmærke over et fjernet mindesmærke! I stenen ses Corfitz Ulfeldts navnetræk samt årstallene 1664 og 1842.
Kortudsnit af Geddes kvarterkort fra 1757
Vil du vide mere
Bøger, tidsskrifter m.v.
Den præmierede by. Hans Helge Madsen og Otto Käszner. Arkitektens Forlag. 2003 (s. 285).
Erindringssteder i Danmark – monumenter, mindesmærker og mødesteder. Inge Adriansen. Museum Tusculanums Forlag. 2010 (s.41-42).
Gader og navne i Absalons by 1-2. Poul Holst. 1957.
Graabrødretorv Torv. Peter Linde. Myrdahls Bogtrykkeri. 1946.
Hvem byggede hvad. Harald Langberg. Politikens Forlag, 2.udgave. 1968 (bind 1).
Københavns gadenavne. Evan Bogan. Bogans Forlag. 2003.
Københavnske gadenavne i fortid og nutid. Steffen Linvald. Dansk Kautionsforsikring A/S. 1967.
Københavnske gadenavne og deres historie. Bent Zinglersen. Politikens Forlag. 1972.
Politikens bog om København. Claus Hagen Petersen. Politikens Forlag. 2004.
Links
Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk