Gråbrødre Torv 14-14b

 

Billeder følger senest i september 2019


Opført: 1828

Matrikelnummer: 98. Frimands Kvarter

Fredet: 1945

Arkitekt: ukendt


Beskrivelse

Ejendommen består af forhus, sidehus samt baghus og blev alle opført for en snedkermester Schrøder:

 

 

Forhuset på syv fag blev opført i 1828 med kælder og fire etager.

 

Det fire etager høje sidehus blev ligeledes opført i 1828. Huset er bygget over tre fag samt et smigfag. Der foreligger for øjeblikket ingen billeder af sidehuset (pr. 14.september 2018).

 

Baghuset på fire etager er fra 1815 og står som dengang opført over tre fag samt et smigfag. Der foreligger for øjeblikket ingen billeder af sidehuset (pr. 14.september 2018).

 

 

Beboere

Som det ses af ejendomsbeskrivelsen var denne ejendom relativ ny, da den kongelige skuespiller Carl Winsløw (1796-1834) flyttede ind her i 1831. Dette var også hans sidste bopæl, idet han døde i 1834.

Han var handelsuddannet og blev derefter kontoransat, men 18 år gammel blev han optaget på elevskolen, der lå i Hofteatret på Christiansborg. Han blev langt fra modnet til scenen, der kun gav ham små roller og trods kongelig ansættelse som skuespiller fik han stadig de mindre roller.

Men da Jonas Collin (1776-1861) – H. C. Andersens velgører – blev medlem af Det Kongelige Teaters direktion, lysnede udsigterne sig for Winsløw og fik et studieophold i Berlin, hvor han mødte skuespilleren Ludvig Devrient (1784-1832), der inspirerede og motiverede Winsløw til de afgørende egenskaber, der kræves for at stå på en scene.

Winsløws udvikling til karakterskuespiller sås i hans evne til, at vise alsidighed og give sine roller en psykologisk profil. Det var også hans trang og evne til at sminke og farvelægge sig til rollerne, der efterhånden blev almindeligt blandt kollegerne.

Med tiden fik han større roller i eksempelvis vaudevillen Aprilsnarrene (af Johan Ludvig Heiberg) og lystspillet Østergade og Vestergade (af Thomas Overskou), men hans helt store præstation var som den samvittighedsløse og grumme Ludvig XI i den historiske tragedie af samme navn (af Casimir Delavigne), hvor publikum efter tæppefald var som “Gennemisnet og fuld af Rædsel over det Billede, Winsløw havde malet af den frygtelige Konge, kunde ingen rejse sig eller tænke paa at gaa; da med ét, som om en elektrisk Gnist havde antændt de lamslaaede Livsaander, udbrød et tusindstemmigt Bifaldsraab” ifølge den senere officer og kommandør Alexander Wilde (1815-1896), der overværede premieren 15.maj 1834.

Carl Winsløw døde i oktober 1834 af kræft i halsen.

Winsløw, Carl

      Carl Winsløw

 

Fra 1864 til 1875 boede kunstmaleren, tegneren og litografen Edvard Lehmann (1815-1892) på 3.sal her i nr.14.

       

          Edvard Lehmann

 

Et udvalg af Edvard Lehmanns værker præsenteres herunder:

Edvard Lehmann (1815-1892)

Amagerkone i Magstræde

1834 – public domain

 

Edvard Lehmann (1815-1892)

Et postbud afleverer et brev til en dame ved et kældervindue mens hunden kigger på

1854 – public domain

 

Edvard Lehmann (1815-1892)

Musikalsk aftenselskab

1854 – public domain

 

Edvard Lehmann (1815-1892)

Portræt af kgl. solodanserinde Augusta Nielsen

ca.1844 – privateje – public domain

 

En af 1800-tallets dygtigste og mest respekterede erhvervsmænd var tøjfabrikanten Jacob Moresco (1828-1906). Fra 1868 til 1886 havde han bopæl her på 1.sal og flyttede derefter til Ordrup, hvor han boede til sin død.

Hoftandlægesønnen Moresco stod i lære som manufakturhandler og blev senere førstemand i Strøgets dengang førende manufakturhandel.

I 1855 rejste han til Paris og gennemgik der et tilskærerkursus og året efter blot 27 år gammel, åbnede han sin egen forretning i København med dametøj og modepynt. Fra begyndelsen havde forretningen et ry som både elegant og dyr, men fra alene at betjene overklassen omlagde Moresco efterhånden sin forretning og store produktion, så også middelklassens kvinder kunne klæde sig moderigtigt, men til en rimelig pris.

Det blev en stor succes og Moresco kunne i 1890erne etablere virksomheder i både Sverige (1892) og Norge(1897 og var hurtigt Nordens største producent af damekonfektion med omtrent 300 systuer og i alt 3000 beskæftigede.

Både med hensyn til lederskab og købmandsskab var den ugifte Jacob Moresco i mange henseender forud for sin tid, idet han etablerede en pensionskasse for firmaets faste funktionærer samt et legat for syersker. Han lagde også vægt på ordnede arbejdsforhold og en fornuftig arbejdstid og dette gav ham en fastholdelse af dygtige medarbejdere, foruden han også via rationalisering og sparsommelighed kunne skabe den rigdom og anseelse, der velfortjent tillagdes ham.

Moresco, Jacob

     Jacob Moresco

 

 

Virksomheder                    

Bygherren til hele ejendommen, snedkermester Schrøder, havde her sin møbelforretning, hvorfra han fremstillede og solgte sine møbler.

Restauranten Le Pavé ligger i kælderen hvor den har ligget siden 1994. Om sommeren er der udendørsservering og redaktøren af Indenforvoldene.dk kan i den forbindelse anbefale restaurantens blåmuslinger! Læs mere på www.lepave.dk

   


Vil du vide mere

 

Bøger, tidsskrifter m.v.

Dansk Biografisk Leksikon. Red. Svend Cedergreen Bech. Gyldendal, 3.udgave. 1979-1984  Se webudgaven her

Historiske huse i det gamle København. Nationalmuseet. 1972 (s.81).

Hvem byggede hvad. Red. Harald Langberg. Politikens Forlag, 2.udgave. 1968 (bind 1, s.114).

Kortbog 1:4000 – København-Frederiksberg. Københavns Kommune, Teknik- og miljøforvaltningen, 4.udgave. 2006.

Minderige huse – kendte mænd og kvinders boliger. Kraks Forlag. 1922.

 

Links

Københavnske Jævnførelsesregistre 1689-2008 – læs her om ejendommens matrikelhistorie (søg under matrikelnummeret)

OIS – Den Offentlige Informationsserver – oplysninger om alle ejendomme på Indenforvoldene.dk kan søges her

 


Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk