Gråbrødre Torv 6-8

 

Gråbrødre Torv 6-8 - lille - tv                    Gråbrødre Torv 6-8 - lille - th


Opført: 1729 / 1730erne

Matrikelnummer: 174, Frimands Kvarter

Fredet: 1945

Arkitekt: Christian Lindner og Jacob Evers


Beskrivelse

Matriklen består af et forhus og en hjørnebygning, der begge ses beskrevet nedenfor:

 

 

Nr. 6 er en med kælder og tre etager høj hjørnebygning fra 1729, der har seks fag vendt mod torvet samt et smigfag og otte fag mod Niels Hemmingsensgade. En ombygning af huset i 1881 betød, at porten mod torvet blev sløjfet og butikker blev indrettet i stueetagen. Ombygningen blev forestået af arkitekten Valdemar Ingemann (1840-1911). 

 

Gråbrødre Torv 6-8 - 1

Foto fra november 2007

 

Gråbrødre Torv 6-8 - 2

Facaden til torvet

Foto fra november 2007

 

Gråbrødre Torv 6-8 - 3

Indgangspartiet fra torvet

Foto fra november 2007

 

Gråbrødre Torv 6-8 - 4

Facaden til Niels Hemmingsens Gade

Foto fra november 2007

 

 

Gråbrødre Torv 8 blev i 1729 opført for kontreadmiral Peter Hiort. Murermesteren Christian Lindner og tømrermesteren Jacob Evers var entreprenørerne bag opførelsen og resultatet blev en toetagers bygning, der forhøjedes med en etage i henholdsvis 1852 og 1858.

 

Gråbrødre Torv 6-8 - 5

Foto fra november 2007

 

 

Beboere

Nr.6:

Peder Norden Sølling (1758-1827) boede her i 1817. Her stod han i vejviseren opført som Commandeur og Vaterskout. Det var ham der i 1819 grundlagde den stadig eksisterende sømandsstiftelse Bombebøssen, der til formål havde at understøtte med boliger for gamle søfolk, deres enker og børn. Det ejendommelige navn skyldes, at man benyttede gamle havminer som sparebøsser, som var til at få øje på med de pudsige antændelseshorn.

     P. N. Sølling

 

Den senere biskop H. L. Martensen (1808-1884) var her i perioden 1835-1838, at tælle blandt husets beboere.

Han betegnedes som en stærk og harmonisk personlighed, der under en studierejse havde fundet sit ståsted i sin personlige kristendomsopfattelse, som udvikledes til en totalopfattelse af åndslivet og naturligvis med kristendommen som omdrejningspunkt. Martensens teologiske karriere tog i 1838 fart med et lektorat, der i 1845 suppleredes af titlen som hofprædikant.

I 1850 blev han professor og det hele kronedes i 1854 med titlen som biskop over Sjællands Stift (d. v. s. Københavns biskop). Fra Martensens litterære løbebane kan nævnes hovedværkerne Den kristne dogmatik (1849) og Den kristelige etik (1871-1878).

Som forkynder betegnedes han som fremragende og bidrog tillige offentligt som fortaler i sociale spørgsmål. Særligt huskes Martensen for sin tale i Frue Kirke over sin afdøde forgænger, biskop J. P. Mynster (1775-1854), hvor han omtalte denne som et sandhedsvidne. Dette stak Søren Kierkegaard (1813-1855) så meget idet hans opfattelse af et sandhedsvidne betød, at man dermed var en martyr som led for sin tro.

Dette blev startskuddet for Kierkegaards kamp mod statskirken, der især tog afsæt i tidsskriftet Øjeblikket.

    H. L. Martensen

 

Blandt 1800-tallets dygtigste og mest respekterede erhvervsmænd var hoftandlægesønnen Jacob Moresco (1828-1906). Han stod i lære som manufakturhandler og blev senere førstemand i Strøgets dengang førende manufakturhandel.

Som 27-årig åbnede han sin egen dametøjsforretning, der havde et ry som både elegant og dyr. Moresco så også muligheder for at betjene kvinderne fra den store middelklasse og omlagde herefter både forretningen samt den tøjproduktion, som han påbegyndte efter et tilskærerkursus i Paris.

Han var nu en succesrig forretningsmand, der dog ikke glemte at ordnede arbejdsforhold samt en fornuftig arbejdstid kunne fastholde dygtige medarbejdere. Dette forsyn resulterede desuden i, at han etablerede en pensionskasse for firmaets faste funktionærer samt et legat for sine syersker.

I 1890erne etablerede han virksomheder i både Sverige (1892) samt Norge (1897), der gjorde virksomheden til Nordens største producent af damekonfektion med omtrent 300 systuer og i alt 3000 ansatte. Jacob Moresco døde som en meget velhavende mand. Fra 1868 til 1886 havde han bopæl her på 1.sal og flyttede derefter til Ordrup.

Moresco, Jacob

    Jacob Moresco

 

Nr.8:

I 1860 ses politikeren I. A. Hansen (1806-1877) i vejviseren, at bo her i nr.8.

Han var uddannet som skomager og hørte til blandt de fremtrædende af 1800-tallets politikere. I. A. Hansen kom til København i 1842, hvor han fik plads som bud på dagbladet Fædrelandet og siden som redaktør af ugebladet Almuevennen.

I 1840erne påbegyndte han sin aktive deltagelse i dansk politik og fik hurtigt fodfæste i Bondevennernes Selskab, hvis sekretær han blev i 1842. I 1848 fik I. A. Hansen sæde i Den Grundlovgivende Rigsforsamling* og året efter blev han medlem af det første Folketing, hvor han repræsenterede Bondevennerne og trods divergerende opfattelser blev han dets leder i 1855. I Folketinget var hans indflydelse stor – ikke mindst for sine store agitatoriske evner – men også med sin flid og indsigt.

Han forlod Folketinget i 1866 for at blive forretningsfører i et forsikringsselskab, men den efterhånden så beundrede I. A. Hansen blev nu snart miskrediteret, da rygtet viste sig velbegrundet i sagen om underslæb over for det forsikringsselskab, som han arbejdede for. I 1877 begyndte den opsigtsvækkende retssag hvor han stod sigtet for underslæb i størrelsesordenen 200.000 kr., men han døde imidlertid før retssagen var afsluttet.

* Den Grundlovgivende Rigsforsamling var en politisk forsamling, der i 1848-1849 udarbejdede Danmarks første grundlov.

Hansen, I. A.

      I. A. Hansen

 

 

Gråbrødre Torv 6-8 - 6 - Annonce fra Illustreret Tidende nr.731 - 28.september

Annonce fra Illustreret Tidende nr.731, 28.september

   


Vil du vide mere

 

Bøger, tidsskrifter m.v.

Dansk Biografisk Leksikon. Red. Svend Cedergreen Bech. Gyldendal, 3.udgave. 1979-1984  Se webudgaven her

Historiske huse i det gamle København. Nationalmuseet. 1972 (s.79-80). 

Hvem boede hvor – kendte danskere i 1800-tallets København. T. M. Sandau. Forlaget Sesam. 2001.

Hvem byggede hvad. Harald Langberg. Politikens Forlag. 2.udgave. 1968 (bind 1, s. 113).

Indenfor murene – jødisk liv i Danmark 1684-1984. Udg. af Selskabet for dansk jødisk historie. C. A. Reitzels Forlag. 1984.

Kortbog 1:4000 – København-Frederiksberg. Københavns Kommune, Teknik- og miljøforvaltningen, 4.udgave. 2006.

Minderige huse – kendte mænd og kvinders boliger. Kraks Forlag. 1922.

Weilbachs Kunstnerleksikon. Red. Sys Hartmann m.fl. Forlagene Munksgaard og Rosinante. 1994-2000  Se webudgaven her

 

Links

Københavnske Jævnførelsesregistre 1689-2008 – læs her om ejendommens matrikelhistorie (søg under matrikelnummeret)

OIS – Den Offentlige Informationsserver – oplysninger om alle ejendomme på Indenforvoldene.dk kan søges her

 


Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk