Vingårdstræde 19

 

                               


Opført: 1796-1797

Matrikelnummer: 143, Øster Kvarter

Fredet: 1959

Arkitekt: Niels Hansen og Hans Christian Schmidt


Beskrivelse

Dette forhus – syv fag bredt – blev opført i 1796 med kælder samt tre etager og påbegyndt af murermester Niels Hansen og færdigbygget af murermester Hans Christian Schmidt (1765-1826). Huset blev fredet i 1959.

 

Bemærk kordongesimsen hvorunder der løber en såkaldt æggestav

Foto fra juni 2018

 

Foto fra juni 2018

 

Foto fra juni 2018

 

Foto fra juni 2018

 

Foto fra juni 2018

 

 

Foto fra juni 2018

 

Foto fra juni 2018

 

 

Beboere

Fra 1801 til 1807 havde ægteparret kasserer V. H. Mangor (1770-1812) og hans kone Anne Marie Mangor (f. Bang; 1781-1865) deres bolig her i nr.19.

Hun blev enke i 1812 og måtte slide for at ernære både sig selv og sine tre døtre, men hun skulle senere blive kendt som kogebogsforfatterinde.

Igennem nogle år havde hun samlet på madopskrifter og i 1837 udgav hun anonymt Kogebog for Smaa Husholdninger. I 1840 fulgte Syltebog for Smaa Husholdninger, 1841 Fortsættelse af kogebog for smaa Husholdninger, 1847 Kogebog for Smaa Piger og endelig i 1864 Kogebog for Soldaten i Felten, som hun i øvrigt forærede væk i tusindvis.

Hendes kogebøger var gennemprøvet både af hende selv og andre. Den livsglade og humørfyldte madam Mangor levede af indtægterne af de ca. 500.000 bøger, som hun fik udgivet.

Anne Marie Mangor

 

Den franskfødte Antoine Bournonville (1760-1843) boede her som balletdanser og senere balletmester i den lange periode fra 1814 til 1837.

Som 9-årig begyndte han sin balletundervisning hos Jean-Georges Noverre (1727-1810) i Paris, der førte ham til optrædener i flere europæiske storbyer og i 1782 blev han engageret til Den Kongelige Svenske Ballet i Stockholm. Der fik Bournonville stor succes, men under en rejse til London strandede han i København og da hans velynder – kong Gustav III af Sverige (1746-1792) – blev myrdet slog han sig ned i hovedstaden.

Han ansattes under gode arbejdsbetingelser som solodanser ved Det Kongelige Teater og da han ramtes af en stormende forelskelse i balletdanseren Mariane Jensen (1767-1797 ), var hans københavnske fremtid beseglet.

Bournonvilles charme og ubestridte talent gjorde ham meget populær, men da han i 1816 skulle efterfølge Galeotti (1733-1816) som balletmester, blev perioden frem til hans afgang i 1823 præget af personaleproblemer og balletten fik ikke det nødvendige løft, da Bournonville ikke besad et egentligt koreografisk talent.

Med sin anden kone Lovisa Sundberg (1776-1859) fik han bl.a. sønnen August Bournonville (1805-1879), der som balletdanser, koreograf og balletmester for alvor løftede dansk ballet op gennem 1800-tallet (se artiklen om ham nedenfor).

Antoine Bournonville

 

Louis Aumont (1805-1879)

Antoine Bournonville

maleri fra 1827 – public domain

 

August Bournonville (1805-1879) – der regnes for den moderne ballets fader – boede her som barn og ung fra 1814 og frem til sin studierejse i 1824.

Blot otte år gammel optrådte han 1813 for første gang i balletten Lagertha, som en af Regnar Lodbrogs sønner og han blev senere den store fornyer af dansk ballet, hvor han som koreograf skabte over 50 balletter og her nævnes Sylfiden (1836), Napoli (1842), Et Folkesagn (1854), Fjernt fra Danmark(1860) og Valkyrien (1861).

Efter i 1820 at have modtaget et stipendium til en studierejse til Paris flyttede han derned i 1824 og fik sig en alsidig balletuddannelse, som i 1826 kulminerede med udnævnelsen til solodanser ved Pariser-operaen. I 1829 udnævntes han til solodanser og balletmester ved Det Kongelige Teater og godt 20 år efter sluttede dansekarrieren i 1848 med rollen som Valdemar i balletten af samme navn.

Men som balletmester fortsatte Bournonville til 1877, hvor han bl.a. i 1870 opførte Lohengrin (den første Wagner-opera i Danmark), hvis sceniske indstudering var underlagt ham. Sideløbende med sin karriere skrev Bournonville sin selvbiografi Mit Theaterliv, som udkom i tre dele over en periode på 30 år.

I sin erindringsbog Minder fra mine forældres hus omtaler Arthur Abrahams (1836-1905) flere af sin samtids kendte personer og nævner også August Bournonville, der kom i hans barndomshjem i Bredgade 38. Om Bournonville havde Abrahams´ far en gang udtalt:

Bournonville hører til de Mennesker, til hvem man kan sige Alt uden at sætte ham i Forlegenhed; jeg er ganske vis paa, at naar En sagde til Bournonville: >>Napoleon var ganske vist en genial Mand, men De er dog langt genialiere<<, saa vilde Bournonville i fuldt Alvor tage det for gode Varer, bukke og kun forbindtligt sige >>Aa!<<. Han vilde hverken rødme over Komplimenten eller tro, at man gjorde Nar af ham”.

August Bournonville

   


Vil du vide mere

 

Bøger, tidsskrifter m.v.

Dansk Biografisk Leksikon. Red. Svend Cedergreen Bech. Gyldendal, 3.udgave. 1979-1984  Se webudgaven her

Den Store Danske Encyklopædi. Gyldendalske Boghandel, Nyt Nordisk Forlag A/S. 1994-2003. Se webudgaven her

Historiske huse i det gamle København. Nationalmuseet. 1972 (s.246).

Kortbog 1:4000 – København-Frederiksberg. Københavns Kommune, Teknik- og miljøforvaltningen, 4.udgave. 2006.

Minderige huse – kendte mænd og kvinders boliger. Kraks Forlag. 1922.

Weilbachs Kunstnerleksikon. Red. Sys Hartmann m.fl. Forlagene Munksgaard og Rosinante. 1994-2000  Se webudgaven her

 

Links

Københavnske Jævnførelsesregistre 1689-2008 – læs her om ejendommens matrikelhistorie

OIS – Den Offentlige Informationsserver – oplysninger om alle ejendomme på Indenforvoldene.dk kan søges her

 


Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk