Vestergade 14-16 / Larsbjørnsstræde 1-3

 

Larsbjørnsstræde 1-3 - Vestergade 14-16 - lille - tv                    Larsbjørnsstræde 1-3 - Vestergade 14-16 - lille - th


Opført: 1796-1797/1899-1900

Matrikelnummer: 13, Nørre Kvarter

Fredet: 1939

Arkitekt: Lauritz Thrane & Andreas Hallander / Fritz Koch


Beskrivelse

Ejendommen består af hjørnehus, forhus, pakhus, sidehus og baghus:

 

 

Vestergade 14 er et hjørnehus fra 1796-1797, der for tobaksfabrikanten Hans Bredahl blev opført af murermester Lauritz Thrane (1757-1809). Fem fag vender mod Larsbjørnsstræde, derefter følget et skråt hjørnefag og endelig ses fem fag til Vestergade. Som oprindeligt er der kælder og tre etager.

Bemærk portindgangen hvor man ser afbildningen af husets historie med angivelse af ejere fra ca.1400 til vore dage.

 

Larsbjørnsstræde 1-3 - Vestergade 14-16 - 1

Foto fra juli 2007

 

Larsbjørnsstræde 1-3 - Vestergade 14-16 - 2

Hjørnehuset samt Vestergade 16, der ses til venstre

Foto fra juli 2007

 

 

I forlængelse af hjørnehuset står i Larsbjørnsstræde en pudset mur med en port. Efter muren ses et baghus til hjørnehuset med to fag til Larsbjørnsstræde og fire fag til gården, hvoraf det ene er blindt. Alt dette blev opført i årene 1796-1797.

 

Larsbjørnsstræde 1-3 - Vestergade 14-16 - 3

I Larsbjørnsstræde ses efter portpartiet det to fag hvide baghus til hjørnehuset

Foto fra juli 2007

 

Larsbjørnsstræde 1-3 - Vestergade 14-16 - 4

Porten i muren mellem hjørnehuset og baghuset

Foto fra juli 2007

 

 

Opført over 10 fag står Vestergade 16, der som nr.14 fordeler sig med kælder og tre etager. For opførelsen i 1796-1797 stod murermestrene Lauritz Thrane (1757-1809) og Andreas Hallander (1755-1828).

 

Larsbjørnsstræde 1-3 - Vestergade 14-16 - 5

Vestergade 16 samt hjørnehuset, der ses til højre

Foto fra juli 2007

 

Larsbjørnsstræde 1-3 - Vestergade 14-16 - 6

Porten i Vestergade 16

Foto fra juli 2007

 

Larsbjørnsstræde 1-3 - Vestergade 14-16 - 7

I portgennemgangen hænger nogle klassiske relieffer

Foto fra juli 2007

 

Larsbjørnsstræde 1-3 - Vestergade 14-16 - 8

I portgennemgangen hænger nogle klassiske relieffer

Foto fra juli 2007

 

Larsbjørnsstræde 1-3 - Vestergade 14-16 - 9

I portgennemgangen hænger nogle klassiske relieffer

Foto fra juli 2007

 

 

I gården ses det tre fag (samt et smigfag) brede sidehus. Der foreligger for øjeblikket hverken billeder eller yderligere oplysninger om sidehuset (pr. 24.september 2018).

 

 

Det tre fag brede pakhus i Larsbjørnsstræde 3 blev tegnet af Fritz Koch (1857-1905) og opført i 1899-1900. Der er fire etager samt en gavl over et fag og det er i det hele taget oplivende, at se dette meget sent opførte pakhus, hvor især stueetagens granitkvadre samt hejsekvisten er iøjnefaldende. Bemærk reliefferne med tønden, stokfisken samt vareballen.

 

Larsbjørnsstræde 1-3 - Vestergade 14-16 - 10

Larsbjørnsstræde 3

Foto fra juli 2007

 

Larsbjørnsstræde 1-3 - Vestergade 14-16 - 11

Pakhusets nederste del består af rå granitkvadre

Foto fra juli 2007

 

Larsbjørnsstræde 1-3 - Vestergade 14-16 - 12

Foto fra juli 2007

 

 

Beboere

Vestergade 14

I nr.14 boede kontreadmiral Lorentz Fjelderup Lassen (1756-1837) i årene 1822-1824, der var kendt for sin tapperhed under Slaget på Reden 2.april 1801.

Der havde han som chef for blokskibet Prøvestenen udøvet en heltemodig indsats mod englænderne, idet han blev til blokskibet var sønderskudt og kun to kanoner var brugelige. Lassen forlod det herefter med det meste af sin besætning.

Han fortsatte sin karriere i marinen til 1815, hvor hans stilling blev sparet væk. Dog havde man ikke glemt Lassens bedrifter og han fik efter sin afskedigelse titel af kontreadmiral med en pension svarende til sin løn; siden fik han årligt et større økonomisk tillæg.

Her fra nr.14 flyttede han til Snaregade 10.

  Lorentz F. Lassen

 

Juristen Tage Algreen-Ussing (1797-1872) havde ligeledes sin bopæl i nr.14 i nr.1827.  

I perioden 1823-1831 var han ansat i Danske Kancelli – afbrudt af en udlandsrejse 1831-1832 – og arbejdede sammensteds til 1837, hvor han udnævntes til landsoverretsassessor. Fra 1840 var han professor ved Københavns Universitet og fra 1848 virkede han som generalprokurør frem til sin død. Gennem hele sin juridiske karriere leverede han et omfattende og til tider polemisk forfatterskab.

Algreen-Ussings politiske karriere begyndte som medlem af Stænderforsamlingen i Roskilde og talte for, at offentligheden skule have den stærkest mulige indsigt i statsadministrationen. Tillige med en reform af det københavnske fattigvæsen og en åbenmundet kamp mod trykkefrihedens indskrænkelse fremstod han som liberal, der dog senere gik i retning af konservatisme.

Han sad i Den Grundlovgivende Rigsforsamling men var blandt de 10 medlemmer som ikke stemte for grundloven, da han bl.a. gik ind for en klassedeling af vælgerne og ikke den vedtagne lige og almindelige valgret til Folketinget. I årene 1864-1866 sad Algreen-Ussing dog som medlem af Landstinget.

Sit mærkbare præg satte han på samfundsudviklingen bl.a. som formand for flere kommissioner om bl.a. et sundhedspoliti, flådens fraflytning af Gammelholms og dets fremtidige benyttelse, en værnepligtslov og en kommission for en omordning af Københavns Brandvæsen.

Algreen-Ussing var medlem af Borgerrepræsentationen fra 1840 til 1844, hvor han blev borgmester fra 1844 til 1846 og igen som borgerrepræsentant fra 1846 og frem til 1869.

Algreen-Ussing, T.

  T. Algreen-Ussing

 

Ingeniøren og fysikeren Ludvig Colding (1815-1888) – der fra 1851 var stadsingeniør i København – boede her i perioden 1849-1852. 

Han var elev af H.C. Ørsted (1777-1851) og var i 1840 inde på tanken om teorien af kræfternes (energiens) mængde var konstant (energiens konstans), men ville ikke offentliggøre sin teori før han havde afprøvet den. Eksperimentet gik i langdrag og i mellemtiden var det så englænderen Joule, der først kunne fremlægge denne epokegørende opdagelse.

Ludvig Colding var egentlig uddannet snedker og udviklede der sin interesse for mekanik og dets problemstillinger, der i 1837 førte ham til Ørsted og Polyteknisk Læreanstalt i Studiestræde, hvorfra han i 1841 blev kandidat i Mekanik. Herefter var han lærer i Nakskov, lærer ved Vajsenhuset og assistent ved Polyteknisk Læreanstalt for så i 1844, at overtage stillingen som brolægnings- og vejinspektør i København.

Med denne stilling fandt Colding sin rette hylde og begyndte at arbejde for bedre vandforsyning og afløbsforhold i København. Omtrent på dette tidspunkt var der 87 kilometer rendesten i København, hvoraf de 15 var overdækkede, men Coldings forslag om en omfattende kloakplan vandt ikke gehør hos politikerne.

I slutningen af 1850erne fik København både vandværk og gasværk, medens kun dele af Coldings kloakplan blev gennemført trods koleraens hærgen i midten af 1853. I 1857 udnævntes han til stadsingeniør og udøvede i denne egenskab en betragtelig indflydelse på Københavns tekniske forhold.

Foruden sit embede og et stort teknisk forfatterskab var Colding i en årrække bl.a. forelæser på Polyteknisk Læreanstalt, indenrigsministeriets tekniske konsulent og medlem af den kommission, der skulle arbejde på oprettelsen af et meteorologisk institut. Han blev tilbudt posten som den første direktør for Meteorologisk Institut, men afslog på grund af alder. Ludvig Colding afgik som stadsingeniør i 1886 og døde blot to år efter.

     Ludvig Colding

 

Fra 1857 havde søofficeren og politikeren Otto H. Lütken (1813-1883) sin bopæl i nr.14. 

Lütken, O. H.

   Otto H. Lütken

 

Vestergade 16

Juristen og historikeren J. K. Høst (1772-1844) boede her omkring1837.

   Jens Kragh Høst

 

 

Virksomheder                    

I nr. 14-16 lå gæstgivergården Skibet i ældre tid. Gæstgiverier var datidens billige indlogeringsmulighed og mange af dem som lå i København, var placeret nær byportene. Af gæstgiverier i Vestergade kan foruden Skibet nævnes Gardergården, Tre Hjorter, Vinkanden, Kronen og Prinsen.

 


Vil du vide mere

 

Bøger, tidsskrifter m.v.

Dansk Biografisk Leksikon. Red. Svend Cedergreen Bech. Gyldendal, 3.udgave. 1979-1984  Se webudgaven her

Danske arkitekturstrømninger 1850-1950. Knud Millech og Kay Fisker. Udgivet af Østifternes Kreditforening. 1951.

Historiske huse i det gamle København. Nationalmuseet. 1972 (s.240-241).

Huse og mennesker. Strejftog i det gamle København. Georg Nygaard. Foreningen Fremtiden. 1942 (hæfte III).

Kortbog 1:4000 – København-Frederiksberg. Københavns Kommune, Teknik- og miljøforvaltningen, 4.udgave. 2006.

Latinerkvarteret. Peter Linde. Erik Myrdahls Bogtrykkeri. 1949.

Minderige huse – kendte mænd og kvinders boliger. Kraks Forlag. 1922.

Vestergade 8 – et hus i København. Red. Hanne Haxthausen. Udgivet af Irvin Løgstrup. 1994.

Weilbachs Kunstnerleksikon. Red. Sys Hartmann m.fl. Forlagene Munksgaard og Rosinante. 1994-2000  Se webudgaven her

 

Links

Københavnske Jævnførelsesregistre 1689-2008 – læs her om ejendommens matrikelhistorie (søg under matrikelnummeret)

OIS – Den Offentlige Informationsserver – oplysninger om alle ejendomme på Indenforvoldene.dk kan søges her

Pisserenden (om Latinerkvarteret)

 


Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk