Valkendorfsgade 13-13a

 

                   


Opført: 1728

Matrikelnummer: 153, Frimands Kvarter

Fredet: nej

Arkitekt: ukendt


Beskrivelse

Valkendorfsgade 13-13a består af tre bygninger, der alle ejes af Dansk Ejendomskapital A/S:

 

 

Det pompøse forhus blev opført for klædekræmmer Ludwig Wittrog efter bybranden i 1728. Han fik da kælder og tre etager, mens mansardetagen først blev påbygget i 1790erne. Under stueetagens to vinduesfag ses balustrader, der på hver side har en port. To porte i et og samme hus må siges at være usædvanligt indenfor voldene, men særpræget skyldes at man i årene 1849-1850 gennembrød porten op til nr.11.

 

Foto fra februar 2007

 

Forhusets øverste etager

Foto fra februar 2007

 

Foto fra februar 2007

 

 

I gården ses til venstre et gult sidehus fra 1827.

 

Foto fra februar 2007

 

Foto fra februar 2007

 

 

Baghuset er ligeledes fra 1827 og står flot med sin orange facade samt de blåmalede vinduer med franske altaner. Men konsollen over indgangsdøren samt trappen kunne nok være mere pietetsfuldt udført i forhold til huset og gårdmiljøet i øvrigt.

 

Foto fra februar 2007

 

 

Virksomheder                    

Dansesalonen Phønix lå her fra omtrent 1850 til 1930.

 

Den Internationale Arbejderforening afholdt her sine første møder i 1871. Foreningen grundlagdes af Paul Geleff (1842-1928), Louis Pio (1841-1894) og dennes fætter Harald Brix (1841-1881).

 

Etagerne i ejendommen fyldes godt op af Ugebrevet Mandag Morgen, der i 1989 blev grundlagt af Erik Rasmussen. Se mere på www.mm.dk

 


Vil du vide mere

 

Bøger, tidsskrifter m.v.

Historiske huse i det gamle København. Nationalmuseet. 1972 (s.234).

Hvem byggede hvad. Red. Harald Langberg. Politikens Forlag, 2.udgave. 1968 (bind 1, s.308).

Kortbog 1:4000 – København-Frederiksberg. Københavns Kommune, Teknik- og miljøforvaltningen, 4.udgave. 2006.

 

Links

Københavnske Jævnførelsesregistre 1689-2008 – læs her om ejendommens matrikelhistorie

OIS – Den Offentlige Informationsserver – oplysninger om alle ejendomme på Indenforvoldene.dk kan søges her

 


Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk