Toldbodgade 10a-c

 

                   


Opført: 1835

Matrikelnummer: 44, Sankt Annæ Øster Kvarter

Fredet: nej

Arkitekt: Johann Heinrich Lütthans


Beskrivelse

Toldbodgade 10 består af forhus, mellemhus og baghus, der alle er beskrevet nedenfor:

 

 

Det seks fag brede forhus blev af murermester Johann Heinrich Lütthans (1783-1852) opført i 1835 med kælder og fire etager. Kælder- og stueetagerne er refendfuget, mens den øvrige facade er glatpudset.

 

Foto fra marts 2010

 

Foto fra marts 2010

 

Porten med de foranliggende vognstoppere, der skulle beskytte muren mod hestekøretøjer

Foto fra marts 2010

 

Foto fra marts 2010

 

 

Mellemhuset nr.10b er fra 1890. Der foreligger for øjeblikket ingen yderligere oplysninger eller billeder af mellemhuset (pr. 21.november 2018).

 

Baghuset udgør nr.10c. Der foreligger for øjeblikket ingen yderligere oplysninger eller billeder af baghuset (pr. 21.november 2018).

 

 

Beboere

Den senere politiker, matematikeren C. G. Andræ (1812-1893), havde fra 1840 til 1842 sin bolig her i Toldbodgade 10.

Andræ begyndte sin militære uddannelse på Landkadetakademiet i 1825 og fortsatte videre på Den Militære Højskole, hvor han senere blev underviser efter et studieophold i Paris. Kun afbrudt af sin ministertid i perioden 1854-1858 var Andræ direktør for Den Danske Gradmaaling i årene 1853-1884, hvor han ved udgivelsen af værket Den Danske Gradmaaling 1-4 opnåede stor anseelse som videnskabsmand.

Han blev kongevalgt medlem af Den Grundlovgivende Rigsforsamling* og blev som repræsentant for Bondevennerne indvalgt i Folketinget ved valget i 1849. Her blev Andræ tingets første formand og sad som sådan til han trak sig som medlem i 1852. Året efter valgtes han til Landstinget, hvor han sad til 1863 og igen fra 1866 til sin død i 1893.

Sine matematiske evner benyttede Andræ også i politisk øjemed, da han i Fællesforfatningen af 1855 fik indføjet en bestemmelse om den af hans opfundne forholdstalsvalgmåde, der bl.a. sikrede en beskyttelse af mindretallet.

I årene 1854-1858 var han finansminister i P. G. Bangs regering og var selv konseilspræsident** fra oktober 1856 til maj 1857, i hvilken periode der ikke indtraf større politiske begivenheder.

* Den Grundlovgivende Rigsforsamling var en politisk forsamling, der i 1848-1849 udarbejdede Danmarks første grundlov.

** konseilspræsident – benævnelsen for regeringslederen i Danmark fra 1866 til 1918, og siden da benævnt som statsminister.

       C. G. Andræ

 

Præsten D. G. Monrad (1811-1887) der senere blev både biskop og konseilspræsident* boede her fra 1841 til 1846.

Monrad var et særpræget menneske og derfor har både hans samtid og eftertid haft svært ved at give en nogenlunde afklaret karakteristik af hans person.

Han blev teologisk kandidat i 1836 og to år efter magister i semitiske** sprog, hvorefter han foretog en udlandsrejse. Han blev i 1840 medredaktør af bladet Fædrelandet og var fra 1843 til 1846 redaktør af Dansk Folkeblad.

Fra 1846 til 1848 var Monrad sognepræst på Lolland, men under indtryk af de politiske begivenheder i København, rejste han hertil efter det første Casino-møde den 11.marts 1848 og deltog i det andet Casino-møde den 20.marts.

Den nationalliberale Monrads evner som tænker og debattør påkaldte hurtigt opmærksomheden fra ligesindede og han udnævntes til kultusminister*** i Martsministeriet, men fratrådte allerede i november som følge af spørgsmålet om Slesvigs deling, men blev samme år indvalgt i Den Grundlovgivende Rigsforsamling, hvor han arbejdede for et samfund med selvstændige og oplyste borgere.

Han skrev udkastet til Grundloven af 1849, der blev genstand for en hed debat, herunder de mange spørgsmål omkring valgretten. Grundlovsudkastet blev gennemarbejdet af Orla Lehmann (1810-1870) og blev herefter næsten enstemmigt vedtaget, hvorefter 189 års enevælde var forbi.

Fra 1849 til 1854 var D. G. Monrad biskop over Lolland-Falsters stift og politisk var han fra 1849 til 1865 medlem af Folketinget. I 1859 blev han igen kultusminister, 1860-1863 tillige indenrigsminister og fra 31.december 1863 til 8.juli 1864 var han landets konseilspræsident*.

Som nationalliberal politiker ønskede han ikke Slesvigs deling og med krigen samt det efterfølgende nederlag i 1864 blev han som konseilspræsident den hovedansvarlige for det bitre nederlag. Året efter bosatte Monrad sig med familien i New Zealand og levede der i fire år som nybygger.

Hjemvendt til Danmark blev han i 1869 sognepræst i Brøndbyerne og fra 1871 var han atter biskop over Lolland-Falsters stift. I 1882 blev han igen valgt til Folketinget og om end der stadig var stor respekt om ham, var fordums store indflydelse da så begrænset, at han nedlagde sit mandat i 1886. 

Her fra Toldbodgade flyttede D. G. Monrad videre til Dronningens Tværgade 6.

* konseilspræsident – benævnelsen for regeringslederen i Danmark fra 1866 til 1918 og siden da benævnt som statsminister.

** semitiske sprog – beslægtede mellemøstlige sprog bl.a. assyrisk, syrisk, arabisk og hebraisk.

*** kultusminister – Kultusministeriet blev oprettet i 1848 og i 1915 opdeltes det i henholdsvis Kirkeministeriet og Undervisningsministeriet.

     D. G. Monrad

 

Den senere direktør for Gyldendal – Peter Nansen (1861-1918) – boede her på tredje sal fra 1889 til 1895. Han blev  i 1896 gift med nedennævnte Betty Nansen (1873-1943), men de blev senere skilt.

      Peter Nansen

 

På 3.sal boede skuespillerinden, instruktøren og teaterdirektøren Betty Nansen (f. Müller; 1873-1943) i perioden 1890-1895.

Hun debuterede i teaterstykket Dora i 1893, hvor hendes talent blev fastslået, men det store gennembrud kom samme år i Alexandre Dumas´ Kameliadamen. I 1896 blev hun gift med forfatteren og forlagsdirektøren Peter Nansen (1861-1918), men ægteskabet holdt ikke mange år. At både Det Kongelige Teater, Folketeatret og Dagmarteatret havde bud efter den vittige og glansfulde skuespillerinde fortæller lidt om hendes format.

Hendes eget teater Betty Nansen Teatret åbnede i krigsåret 1917 og hun virkede der som både skuespiller, instruktør og teaterdirektør frem til sin død.

      Betty Nansen

 


Vil du vide mere

 

Bøger, tidsskrifter m.v.

Dansk Biografisk Leksikon. Red. Svend Cedergreen Bech. Gyldendal, 3.udgave. 1979-1984  Se webudgaven her

Den Store Danske Encyklopædi. Gyldendalske Boghandel, Nyt Nordisk Forlag A/S. 1994-2003. Se webudgaven her

Historiske huse i det gamle København. Nationalmuseet. 1972 (s.232).

Hvem boede hvor – kendte danskere i 1800-tallets København. T. M. Sandau. Forlaget Sesam. 2001.

Kortbog 1:4000 – København-Frederiksberg. Københavns Kommune, Teknik- og miljøforvaltningen, 4.udgave. 2006.

Minderige huse – kendte mænd og kvinders boliger. Kraks Forlag. 1922.

Weilbachs Kunstnerleksikon. Red. Sys Hartmann m.fl. Forlagene Munksgaard og Rosinante. 1994-2000  Se webudgaven her

 

Links

Københavnske Jævnførelsesregistre 1689-2008 – læs her om ejendommens matrikelhistorie (søg under matrikelnummeret)

OIS – Den Offentlige Informationsserver – oplysninger om alle ejendomme på Indenforvoldene.dk kan søges her

 


Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk