Studiestræde 5-7-7a-9

 

                   


Opført: 1796 / 1798-1799 / 1807-1808

Matrikelnummer: 56, Nørre Kvarter

Fredet: 1951

Arkitekter: Jacob Lynge / Michael Bälckow


Beskrivelse

Ejendommen består af tre huse, der alle blev opført i årene omkring 1800:

 

Alle tre huse set fra højre mod venstre: nr.9, 7 og 5

Foto fra marts 2008

 

 

Studiestræde 5 er et fem fag bredt hus, der i 1796 blev opført med kælder og tre etager for murermesterenken Anne Margrethe Svendsen. Arkitekten var bygmester Jacob Lynge (1760-1846).

 

Foto fra marts 2008

 

Foto fra marts 2008

 

Foto fra marts 2008

 

Foto fra marts 2008

 

Foto fra marts 2008

 

 

Studiestræde 7-7a er et fem fag bredt hus, der i årene 1807-1808 blev opført med kælder og tre etager af ovennævnte bygmester Jacob Lynge.

 

Foto fra marts 2008

 

Foto fra marts 2008

 

Foto fra marts 2008

 

Foto fra marts 2008

 

 

Studiestræde 9 er et fire fag bredt hus, der i årene 1798-1799 blev opført i fire etager af murermester Michael Bälckow (????).

 

Foto fra marts 2008

 

Foto fra marts 2008

 

Foto fra marts 2008

 

Foto fra marts 2008

 

Foto fra marts 2008

 

 

Beboere

Studiestræde 5 dannede i 1808 de hjemlige rammer for historieprofessoren Abraham Kall (1743-1821).

      Abraham Kall

 

Lægen J. D. Herholdt (1764-1836) havde i nr.5 sin bolig fra 1809 til 1813. 

Blot 19 år gammel tog han den lægevidenskabelige embedseksamen, hvorefter han fortsatte studierne ved Det Kirurgiske Akademi i Bredgade. Siden blev han ansat i søværnet, hvor han virkede under stillinger som overskibskirurg, reservekirurg, divisionskirurg og til sidst som stabsmedicus fra 1806.

På en afhandling om fosterdød under fødslen blev Herholdt dr.med. i 1802 og sideløbende med sit virke i søværnet, var han ekstraordinær professor på universitetet fra 1805. I 1818 blev han ordinær professor og virkede som overmedicus (overlæge) på Frederiks Hospital i perioden 1819-1826.

Privat drev Herholdt også en praksis med stor samvittighed og ligesom på hospitalet var denne præget af, at patienten var i centrum. Denne omsorg og samvittighed kostede ham dog jobbet på hospitalet idet ledelsen mente, at omkostningerne var blevet for store, men afskeden havde formentlig nok afsæt i en anden sag.

For trods sit flotte karriereforløb og en af sin tids fremmeste læger er det hans naive håndtering og behandling af Synålejomfruen, der har givet Herholdt en tvivlsom berømmelse.

Rachel Hertz (1793-1841) – der var en ung jødisk pige – blev af Herholdt i 1819 behandlet for nogle knuder, som viste sig at indeholde synåle. Hun forklarede dette med, at hun havde slugt flere breve synåle og at disse banede sig vejen fra indvoldene til huden.

Den erfarne Herholdt troede forunderligt nok på hendes forklaring og skrev en latinsk afhandling derom, som dog fik andre læger til at så tvivl om Rachel Hertz´ forklaring. Først i 1825 blev hun afsløret da hun af familien hun var anbragt hos konstant blev overvåget gennem et hul i døren. Snart kunne de konstatere at pigen selv stak nålene ind gennem huden! 

Året efter oversatte Herholdt sin afhandling til dansk og fortsatte sin beretning om Synålejomfruen, der selv stak mindst 400 nåle gennem sin hud.

     J. D. Herholdt

 

David Monies

Professor, dr. med. J.D. Herholdt

1832 – Statens Museum for Kunst, www.smk.dk – public domain

 

I årene 1855-1856 havde balletdanserinden Juliette Price (1831-1906) sin bopæl i nr.5.

Hun voksede op som datter af mimikeren Adolph Price (1805-1890) og optrådte som helt ung i Morskabsteatret på Vesterbro. Her lavede hun både pantomime og dans, hvad der formentlig tilskyndede hendes far til, at bede August Bournonville (1805-1879) undervise hende og hendes søster Sophie Price (1833-1905) og kusinen Amalie Price (1831-1892).

De blev alle optaget på balletskolen i 1847 og i maj 1849 debuterede Juliette med succes, som Eliza i Bournonvilles ballet ”Conservatoriet eller Et Avisfrieri”. I sit erindringsværk ”Mit Theaterliv” omtaler August Bournonville hende flere gange rosende og hendes karriere var også præget af flere hovedroller i bl.a. Sylfiden. Allerede i 1851 opnåede hun status som solodanserinde og hendes popularitet førte hende til Wien i et års tid, der dog ikke blev nogen succes.

Hjemvendt til København i 1856 fik hun flere succeser – bl.a. med hovedrollen som Svava i Valkyrien – men hendes karriere endte brat i 1865, hvor hun på scenen gled i et blomsterblad og blev invalideret for livstid.

      Juliette Price

   


Vil du vide mere

 

Bøger, tidsskrifter m.v.

Dansk Biografisk Leksikon. Red. Svend Cedergreen Bech. Gyldendal, 3.udgave. 1979-1984  Se webudgaven her

Den Store Danske Encyklopædi. Gyldendalske Boghandel, Nyt Nordisk Forlag A/S. 1994-2003. Se webudgaven her

Historiske huse i det gamle København. Nationalmuseet. 1972 (s.221-222).

Kortbog 1:4000 – København-Frederiksberg. Københavns Kommune, Teknik- og miljøforvaltningen, 4.udgave. 2006.

Minderige huse – kendte mænd og kvinders boliger. Kraks Forlag. 1922.

 

Links

Københavnske Jævnførelsesregistre 1689-2008 – læs her om ejendommens matrikelhistorie (søg under matrikelnummeret)

OIS – Den Offentlige Informationsserver – oplysninger om alle ejendomme på Indenforvoldene.dk kan søges her

 


Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk