Strandgade 28-30 / Wildersgade 39-41-41a-c-43-43a

Sigvert Grubbes Gård

 

Billeder følger senest i september 2019


Opført: ca.1622ff

Matrikelnummer: 413, Christianshavns Kvarter

Fredet: 1918

Arkitekt: ukendt


Beskrivelse

Matriklen består af både for-, side-, pak- og baghuse, der alle blev fredet i 1918:

 

 

Det grundmurede gavlhus på Strandgade 28 kaldes Sigvert Grubbes Gård efter lensmanden af samme navn. Det blev opført ca. 1622 og hører derfor til blandt de ældste bebyggelser på Christianshavn. Gavlhuset har kælder samt to etager og er bygget over fem fag. Siden 1943 har huset haft sit nuværende udseende, idet et bombenedslag netop dette år foranledigede ejeren Henry L. W. Jensen til, at få fjernet overpudsningen

Billedtekst: til gaden har Strandgade 28 de charmerende kurvehanksbuede vinduesstik, der veksles af        både sandsten og mursten.

 
Bagved gavlhuset ses det otte fag lange hus i bindingsværk.
Sammenbygget med omtalte hus i bindingsværk ses et sidehus. Sidehuset er igen sammenbygget med forhuset til Wildersgade 41.

 

Fra parterrehaven er der via hegnsmuren (fredet i 1918) forbindelse med gårdspladsen mellem Strandgade 30 / Wildersgade 43.

 

Forhuset til Wildersgade 41 er en toetagers bindingsværksbygning. Huset er inddelt i otte fag, og med en gavlkvist over to fag. Wildersgade 41 er sammenbygget via sidehuset i gården, der igen er koblet med det otte fag lange sidehus. Dette er sidst på grunden sammenbygget med forhuset Strandgade 30.

Wildersgade 39 står i blot en etage med mansardtag. Til gaden fylder den hele 11 fag og har en gavlkvist over midterfaget.

 
Sidehuset til Wildersgade 39 er som forhuset med kun en etage samt mansardtag. Her er et skråfag og seks fag synlige, imens den øvrige del af huset er skjult bag baghuset.
Sidehuset er fra 1873 og opført som stald for den daværende ejer, vognmand Mortensen.
 
Baghuset til Wildersgade 39 er sammenbygget med føromtalte sidehus og ligeså for omtalte vognmand Mortensen blev den opført som stald i 1873.
 

Strandgade 30 er fra ca.1635 og er et forhus med kælder samt to etager, der fordeler sig over seks uregelmæssige fag. Huset hører også til blandt Christianshavns ældste bebyggelser, men tiderne har ændret på huset for bl.a. i 1710 blev indgangsdøren afløst af den nuværende port.

Over porten er en slutsten med bogstaverne N S S – M S D. Efter en ombygning af arkitekt Niels Hauberg (1885-1952) i årene 1943-1945 blev huset præmieret af Københavns Kommune i 1947.

Billedtekst: Strandgade 30 prydes bl.a. af de charmerende kurvehanksbuede vinduesstik.

                      Slutstenen over porten.

 

Forhuset til Wildersgade 43 er fra 1829 og har kælder samt to etager. Der skulle være lille sidefløj fra 1829 sammenbygget med forhuset.

 

Sammenbygget med forhuset står fra ca.1800 det tre etager høje pakhus. Det er bygget over fem fag, hvoraf det midterste er bredere end de øvrige.

Begge gårdrum er forbundet via gitterporten.

En fyldig redegørelse af både grunden og bygningerne er behandlet i bogen Historiske huse på det gamle Christianshavn.

 

 

Beboere

I Strandgade 28 boede zoologen H. N. Krøyer (1799-1870) fra 1845 til 1847 og igen fra 1864 til 1870. Fra 1860 til 1863 havde han adresse på Wildersgade 43.

Hans forskning om fisk og fiskeriet kulminerede med hovedværket Danmarks Fiske, der i perioden 1838-1853 udkom som et 2.500 sider stort trebindsværk. Det var den første samlede kritiske fremstilling af danske dyr og resultatet af et årelangt feltstudium langs danske kyster.

Han fik titel professor fra 1853 og dr.phil. samt inspektør ved det zoologiske museum i Krystalgade.

H. E. Krøyer var onkel til skagensmaleren P. S. Krøyer (1851-1909) og blev dennes adoptivfar.

Krøyer, H. N.

       H. N. Krøyer

 

Kunstmaleren P. S. Krøyer (1851-1909) voksede her op hos sin moster og onkel (ovennævnte H. N. Krøyer).
Fra 1864 til 1870 var Krøyer elev på Kunstakademiet med Vermehren og Marstrand som læremestre. I 1871 debuterede han på Charlottenborg med et portræt af maleren Frants Schwarz.
I sin karriere malede han flere portrætter af datidens kendte, bl.a. Vilhelm Bergsøe og Hans Martensen samt det af Grosserer-Societetet bestilte kæmpestore billede Fra Kjøbenhavns Børs med portrætter af de mest markante erhvervsfolk i tiden.
Med sans for lys og atmosfære skabte han kendte stemningsbilleder som Kunstnerfrokost, Badende drenge samt Fra Burmeister & Wains jernstøberi.
Han giftede sig i 1889 med malerinden Marie Triepcke (1867-1940) og sammen fik de hus på Skagen i 1894, der til i dag er bevaret som kunstnerbolig. P. S. Krøyer hører jo som bekendt til de berømteste Skagensmalere og sammen med kollegaen Michael Ancher (1849-1927) begyndte han, at benytte fiskere som motiver.
Krøyer døde på Skagen i 1909.

        P. S. Krøyer

 

Et lille udvalg af Krøyers værker ses nedenfor:

 

P. S. Krøyer (1851-1909)

Hip hip hurra kunstnerfrokost på Skagen

1888 – Göteborgs Kunstmuseum – public domain

 

P. S. Krøyer (1851-1909)

Sommeraften ved Skagen Sønderstrand

1893 – Skagen Museum – public domain

 

P. S. Krøyer (1851-1909)

Sommeraften ved Skagens strand. Kunstneren og hans hustru

1899 – Hirschsprungske Samling – public domain

 

P. S. Krøyer (1851-1909)

Sommerdag ved Skagens Sønderstrand

1884 – Hirschsprungske Samling – public domain

 

P. S. Krøyer (1851-1909)

I købmandens bod, når der ikke fiskes

1882 – Hirschsprungske Samling – public domain

 

P. S. Krøyer (1851-1909)

Sankt Hansblus på Skagen Strand

1906 – Skagen Museum – public domain

 

P. S. Krøyer (1851-1909)

Det Hirschsprungske familiebillede

1881 – Hirschsprungske Samling – public domain

 

P. S. Krøyer (1851-1909)

Døtrene Benzon

1897 – Privateje – public domain

 

P. S. Krøyer (1851-1909)

Fra Burmeister og Wains jernstøberi

1885 – Statens Museum for Kunst, www.smk.dk – public domain

 

P. S. Krøyer (1851-1909)

Fra Københavns Børs

1895 – Børsen – public domain

 

P. S. Krøyer (1851-1909)

Industriens mænd

1904 – Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot – public domain

 

P. S. Krøyer (1851-1909)

Et Møde i Videnskabernes Selskab

1897 – Carlsbergfonden – public domain

 

 

Den senere krigsminister C. von Lundbye (1812-1873), der i vejviserne benævnes som Captain ved det kgl. Artilleri boede her omkring 1850.

C_C_Lundbye_jpg-for-web-large

   C. von Lundbye

 

Kunstmaleren Vilhelm Hammershøi (1864-1916) boede på tredjesalen i Strandgade 30 i tiåret 1898-1908 og malede herfra nogle af sine berømte “stille stuer”.

Hans billeder kendetegnes ved den intime atmosfære med et udtryk af enkelthed og afdæmpethed; i reglen sorte, grålige og brunlige farver.

Blot 15 år gammel blev han i 1879 optaget på Kunstakademiet, hvor han sideløbende modtog privatundervisning af  den senere skagensmaler P. S. Krøyer (1851-1909), der voksede op i denne ejendom.

Hammershøi blev sammen med bl.a. kunstnerkollegaen J. F. Willumsen (1863-1958) medstifter af den stadig eksisterende Den Frie Udstilling i 1890, som en protest mod gentagne gange, at få afvist sine billeder på Charlottenborgs forårsudstilling. Fra 1891 udstillede han der og blev snart anerkendt for billeder som f.eks. Stue i Strandgade, Åbne døre samt en række portrætter af sin nærmeste familie.

Hammershøis billeder er internationalt beundret og er repræsenteret på flere af verdens fineste museer.

Hammershøi, Vilhelm

    V. Hammershøi

 

Et udvalg af Hammershøis værker ses herunder:

 

Vilhelm Hammershøi (1864-1916)

Fem portrætter

1901 – Thielska Galleri, Stockholm – public domain

 

Vilhelm Hammershøi (1864-1916)

Hvide døre

1899 – Ordrupgaard – public domain

 

Vilhelm Hammershøi (1864-1916)

Interiør, ung kvinde set fra ryggen

1904 – public domain

 

Vilhelm Hammershøi (1864-1916)

Stue i Strandgade med solskin på gulvet

1901 – Statens Museum for Kunst, www.smk.dk – public domain

 

Vilhelm Hammershøi (1864-1916)

Interiør med kunstnerens staffeli

1910 – Statens Museum for Kunst, www.smk.dk – public domain

 

Vilhelm Hammershøi (1864-1916)

Måneskin, Strandgade 30

1900-1906 – Metropolitan Museum of Art, New York, USA – public domain

 

Vilhelm Hammershøi (1864-1916)

Interiør med ung læsende mand

1898 – Hirschsprungske Samling – public domain

 

Vilhelm Hammershøi (1864-1916)

Interiør af gårdhave, Strandgade 30

1899 – public domain

 

Vilhelm Hammershøi (1864-1916)

Asiatisk Compagnis bygninger

1902 – public domain

 

Vilhelm Hammershøi (1864-1916)

Amalienborg Plads

1896 – Statens Museum for Kunst, www.smk.dk – public domain

 

Vilhelm Hammershøi (1864-1916)

Fra Christiansborg Slot

1892 – public domain

 

Vilhelm Hammershøi (1864-1916)

Fra det gamle Christiansborg

1902 – privateje – public domain

 

Vilhelm Hammershøi (1864-1916)

Slotskirken i København

1910 – public domain

 

Vilhelm Hammershøi (1864-1916)

Selvportræt

1895 – public domain

 

Vilhelm Hammershøi (1864-1916)

Dobbeltportræt af kunstneren og hans kone

1892 – Davids Samling – public domain

 


Vil du vide mere

 

Bøger, tidsskrifter m.v.

233 danske borgerhuse. Allan Tønnesen. Gyldendal. 1979 (s. 76-78).

Dansk Biografisk Leksikon. Red. Svend Cedergreen Bech. Gyldendal, 3.udgave. 1979-1984  Se webudgaven her

Den præmierede by. Hans Helge Madsen & Otto Käszner. Arkitektens Forlag. 2003 (s. 216).

Gamle københavnske huse. Vilhelm Lorenzen. H. Hagerups Forlag. 1927 (s.26).

Historiske huse på det gamle Christianshavn. Foren. til gamle bygningers bevaring. Robert Egevang. 1993 (s.218-231).

Hvem byggede hvad. Red. Harald Langberg. Politikens Forlag, 2.udgave. 1968 (bind 1, s. 282).

Kortbog 1:4000 – København-Frederiksberg. Københavns Kommune, Teknik- og miljøforvaltningen, 4.udgave. 2006.

København bag de gamle facader. Alfred Jeppesen. Aschehoug. København. 1967.

Københavnske borgerhuse. Hans Henrik Engqvist. Jul. Gjellerups Forlag. 1948.

Købmand, sømand og supercargo – guide til den florissante handels København. Kåre Lauring. 1998 (s.48-51).

Minderige huse – kendte mænd og kvinders boliger. Kraks Forlag. 1922.

Strandgade 30. H. H. Engqvist. 1945.

Weilbachs Kunstnerleksikon. Red. Sys Hartmann m.fl. Forlagene Munksgaard og Rosinante. 1994-2000  Se webudgaven her

 

Links

Københavnske Jævnførelsesregistre 1689-2008 – læs her om ejendommens matrikelhistorie (søg under matrikelnummeret)

OIS – Den Offentlige Informationsserver – oplysninger om alle ejendomme på Indenforvoldene.dk kan søges her

 


Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk