Behagens Gård
Billeder følger senest i september 2024
Opført: 1626
Matrikelnummer: 45, Christianshavns Kvarter
Fredet: 1918
Arkitekt: ukendt
Beskrivelse
Strandgade 26 består af forhus og sidehus:
I begyndelsen af 1760erne overtog storkøbmanden og sukkerraffinadøren Gysbert Behagen (1725-1783) her to gavlhuse fra 1626, der i 1769 blev både sammenbygget og forhøjet til sin nuværende form. I 1996 gennemgik ejendommen en omfattende renovering og fremstår nu overordentlig præsentabel. Den 10 fag brede gård har kælder og tre etager samt en tagetage.
Billedtekst: Over andensalens fire midterste fag er en trekantsfronton med monogram.
Det med forhuset sammenbyggede sidehus foreligger der for øjeblikket ikke yderligere oplysninger om (pr. 31.januar 2023).
Plantegninger og opstalter af gården kan se i bogen Bevaringen af det gamle København som arkitekturby. IV række. III. 1942.
Beboere
Sukkerraffinadøren Gysbert Behagen (1725-1783) ses i vejviserne boende her i henholdsvis 1770 og 1772-1783, men flyttede formentlig hertil allerede omkring 1764.
Begyndende på en karriere som politiker boede højesteretsadvokaten Orla Lehmann (1810-1870) her i 1847-1848 og var godt i gang med, at blive et navn som agiterede for liberale ideer, der gennem 1840erne arbejdede frontløber i bestræbelserne på indførelse af demokrati.
Han blev cand.jur. i 1833 og var i 1839 medstifter af det liberale blad Fædrelandet. Lehmann stod tidligt som den toneangivende figur for den liberalisme, som kom i kølvandet på julirevolutionen 1830 i Frankrig. Så meget at den ildfulde og virkelystne Lehmann i 1842 fik tre måneders fængsel for udtalelsen “..at enevælden ikke havde været til afgørende nytte for bondestanden“.
Op gennem 1840erne spillede han en central rolle i det politiske liv, både som medlem af Stænderforsamlingen i Roskilde og af Københavns Borgerrepræsentation. I 1848 udnævntes Lehmann til amtmand i Vejle og var samme år med i forberedelsen af en fri forfatning, hvor han skabte ordene folketing, finanslov og forretningsorden.
I kampen for en fri forfatning i de turbulente martsdage i 1848 forfattede han adressen til Frederik den VII (1808-1863), hvor han skrev de ofte citerede ord “Vi Anraaber Deres Majestæt om ikke at drive Nationen til Fortvivlelsens selvhjælp“. Kongen var i forvejen blev godt rådet af sin far Christian VIII (1786-1848) og forstod situationens alvor, der betød at Martsministeriet blev dannet med bl.a. Lehmann som minister. Lehmann var en stor agitator for Ejderpolitikken, men det tog hårdt på ham i 1864 da nederlaget til Preussen var en realitet.
Hans bevingede ord fra 1842 om Danmark til Ejderen lød nu temmelig hult, men Orla Lehmann vil altid blive husket som en af de helt store politikere og hans efterslægt har også sat dybe spor, idet et barnebarn var den radikale minister Ove Rode (1867-1933) og et oldebarn, skuespilleren Ebbe Rode (1910-1998).
Orla Lehmann
I 1876-1879 boede præsten og kirke- og litteraturhistorikeren C. J. Brandt (1817-1889) her i ejendommens stueetage.
Sprogstudier af litteratur og kirkehistoriske tekster fra middelalderen og reformationstiden lå blandt flere af hans interessefelter, hvor bl.a. et stærkt grundtvigiansk engagement prægede hans arbejde i redaktionen af Dansk Kirketidende og Selskabet for Dansk Kirkehistorie, som han begge var medstifter af.
Brandt var i årene 1856-1860 forstander for Grundtvigs Højskole ved Marielyst og afløste desuden N.F.S. Grundtvig (1783-1872), som præst ved Vartov i 1872, hvor han virkede frem til sin død.
C. J. Brandt
Kunstmaleren Frants Henningsen (1850-1908) boede her på 2.sal fra 189o til 1894.
Efter studentereksamen fra Borgerdydsskolen på Christianshavn blev Frants Henningsen elev på C. V. Nielsens tegneskole, hvorefter han blev optaget på Kunstakademiet og i 1875 fik sit afgangsbevis.
Det er med socialrealistiske malerier som En begravelse (1883) og Forladt. Dog ej af venner i nøden (1888), at han ville blive husket. Han beherskede forskellige genrer som eksempelvis portrætter, dyremotiver og landskaber. Henningsen efterfulgte Carl Bloch (1834-1890) som professor ved Kunstakademiet og bestred stillingen til sin død.
Frants Henningsen var bror til nedennævnte kunstmaler Erik Henningsen (1850-1908), der også skildrede livet i København.
Frants Henningsen
Nedenfor ses udvalgte værker af Frants Henningsen:
Frants Henningsen (1855-1930)
En begravelse
1883 – Statens Museum for Kunst, www.smk.dk – public domain
Frants Henningsen (1855-1930)
En helt fra 1864
1901 – Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot – public domain
Frants Henningsen (1855-1930)
Forladt. Dog ej af venner i nøden
1888 – AROS – public domain
Frants Henningsen (1855-1930)
Industricafeen
1906 – public domain
Frants Henningsen (1855-1930)
Vandrebogen efterses
1890 – privateje – public domain
Filosoffen Harald Høffding (1843-1931) – der fra 1883 til 1915 var professor i filosofi ved Københavns Universitet – boede her på 2.sal fra 1896 til 1908.
Han blev cand.theol. i 1865, men opgav kristendommen bl.a. ved læsning af Søren Kierkegaard. Dette førte ham til filosofiens verden, hvor han i 1870 erhvervede en doktorgrad på afhandlingen Den antikke opfattelse af menneskets vilje. Høffdings anskuelser beroede på studier af filosofiens historie og af disse inddelte han filosofien i fire hovedområder: Bevidsthedsproblemet, Erkendelsesproblemet, Tilværelsesproblemet samt Vurderingsproblemet.
Af hans mange bøger skal her nævnes Psykologi i omrids på grundlag af erfaring (1882) som er oversat til flere sprog og gjorde ham kendt i både ind- og udland samt Etik (1887) og Den nyere filosofis historie (1894-1895).
Pædagogisk forståelse ejede han i høj grad og han mødtes regelmæssigt med sine elever om eftermiddagen for, at gennemgå og diskutere filosofihistorie. Høffdings interesse for filosofien var mangesidet, men især positivismen stod ham nær og var således også udgangspunktet for hans vidtspændende studier.
Blandt gæsterne hos den til tider hypokondriske og tungsindige Høffding, var bl.a. kunstmaleren Vilhelm Hammershøi (1864-1916), der boede i Strandgade 30.
Harald Høffding
Vil du vide mere
Bøger, tidsskrifter m.v.
233 danske borgerhuse. Allan Tønnesen. Gyldendal. 1979 (s.76).
Bevaringen af det gamle København som arkitekturby. Medd. fra for. til gamle bygningers bevaring. IV række. III. 1942.
Dansk Biografisk Leksikon. Red. Svend Cedergreen Bech. Gyldendal, 3.udgave. 1979-1984 Se webudgaven her
Den Store Danske Encyklopædi. Gyldendalske Boghandel, Nyt Nordisk Forlag A/S. 1994-2003. Se webudgaven her
Gamle københavnske huse. Vilhelm Lorenzen. H. Hagerups Forlag. 1927 (s.76, 78 og 103).
Historiske huse på Christianshavn. Foreningen til Gamle Bygningers Bevaring. 1993 (s.218-221).
Hvem byggede hvad. Red. Harald Langberg. Politikens Forlag, 2.udgave. 1968 (bind 1, s.281).
Københavnske borgerhuse. Hans Henrik Engqvist. Jul. Gjellerups Forlag. 1948.
Købmand, sømand og supercargo – guide til den florissante handels København. Kåre Lauring. 1998 (s.48-49).
Minderige huse – kendte mænd og kvinders boliger. Kraks Forlag. 1922.
Weilbachs Kunstnerleksikon. Red. Sys Hartmann m.fl. Forlagene Munksgaard og Rosinante. 1994-2000 Se webudgaven her
Links
Københavnske Jævnførelsesregistre 1689-2008 – læs her om ejendommens matrikelhistorie (søg under matrikelnummeret)
Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk