Strandgade 1-2

Christianskirken – tidligere Frederiks Tyske Kirke

 

Billeder følger senest i september 2024


Opført: 1755-1759 / 1766-1770

Matrikelnummer: 57, Christianshavns Kvarter

Fredet: 1950

Arkitekt: Nicolai Eigtved / G. D. Anthon / Johan Heinrich Dumreicher


Beskrivelse

Christianskirken – der indtil 1901 hed Frederiks Tyske Kirke – blev opført i perioden 1755-1759 efter tegninger af arkitekten Nicolai Eigtved (1701-1754). På grunden lå tidligere et saltværk. Navnet Frederiks Tyske Kirke skyldes opkaldelsen efter kong Frederik V (1723-1766), der nedlagde grundstenen den 12.juni 1755.

I folkemunde kaldtes kirken også for Lotterikirken, idet to store lotterier havde været medfinansierende for kirkens tilblivelse, ligesom den også går under navnet Teaterkirken på grund af siddepladsernes placeringer. Kirken blev indviet 2.december 1759.

 

Kirkens facader varierer med grågule mursten samt kalk- og sandstensbeklædninger og består af kirketårn, en rektangulær bygning og et tilbygget sakristi. Tårnet er dog ikke alene Eigtveds værk, men den øverste del skyldes hans elev G. D. Anthon (1714-1781).

Det blåglaserede tegltag står godt til facadernes varierende farvenuancer.

Tårnets balustrade omgiver det første plateau, der ligger til den nederste del af kirkerummets tag. Tårnet og spiret var tegnet af søofficeren og ingeniøren Johan Heinrich Dumreicher (1703-1761).

Haveanlægget er velkomponeret og her emmer af ro.

I muren til Wildersgade ses gamle indmurede gravsten.

Kapellet.

 

Kirkens indre præges af enkelhed og de store lysindfald gør netop Christianskirken til noget særligt blandt de københavnske kirker. Nærmest som en scene omgivet af de tre etager pulpiturer forrettes der kirkelige handlinger i midten.

Billedtekst: Eigtved har uortodoks vis placeret både alter, prædikestol samt orgel ovenpå hinanden.

                      Kirken rummer et særpræget, men meget charmerende interiør.

                      Pulpiturerne er i tre etager.

 

Under kirken findes en krypt med 36 gravkapeller, hvoraf familien Heerings (dem med likørerne!) hører til blandt de største.

 

christianskirken-foto-fra-juli-2011

Christianskirken set fra Applebys Plads over Hammershøis Kaj

Foto fra juli 2011

 

christianskirken-rudolf-olsen-nr-4909-uden-aar

Christianskirken

 Postkort nr.4909 udgivet af Rudolf Olsen – ca.1935

 

   strandgade-christianskirken-postkort-nr-1176-fra-ca-1935

Kirken her fotograferet på Strandgades fortsættelse over Torvegade 

Postkort nr. 1176 udgivet af Rudolf Olsen – ca.1935

 

 

Virksomheder                    

Oprindeligt var kirken for Christianshavns tyske menighed, men har siden 1901 været dansk sognekirke. På grund af en aftagende tysk menighed ophørte den kirkelige funktion i 1886 og blev almindelig sognekirke i 1901.

 


Vil du vide mere

 

Bøger, tidsskrifter m.v.

Den Store Danske Encyklopædi. Gyldendalske Boghandel, Nyt Nordisk Forlag A/S. 1994-2003. Se webudgaven her

Den danske arkitektur. Hovedredaktør: Anne Louise Sommer. Gyldendal. 2009 (s. 182-187).

Hvem byggede hvad. Red. Harald Langberg. Politikens Forlag, 2.udgave. 1968 (bind 1, s. 279-280).

Weilbachs Kunstnerleksikon. Red. Sys Hartmann m.fl. Forlagene Munksgaard og Rosinante. 1994-2000  Se webudgaven her

 

Links

Københavnske Jævnførelsesregistre 1689-2008 – læs her om ejendommens matrikelhistorie (søg under matrikelnummeret)

OIS – Den Offentlige Informationsserver – oplysninger om alle ejendomme på Indenforvoldene.dk kan søges her

 


Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk