Stormgade 10-12

Holsteins Palæ

 

Billeder følger senest i september 2018


Opført: 1680-1687 / 1898

Matrikelnummer: 187, Vester Kvarter

Fredet: 1945

Arkitekt: tilskrives Lambert van Haven / Jacob Fortling / Valdemar Ingemann & Bernhard Ingemann


Beskrivelse

Stormgade 10-12 består af to forhuse samt baghus og mellembygning:

 

 

Nr.10 blev opført i 1683-1687 og tilskrives generalbygmester Lambert van Haven (1630-1695) som arkitekt.

Hofstenhugger Jacob Fortling (1711-1761) både forhøjede og tilbyggede forhuset i 1756.

Ejendommens østlige del ramtes af en brand den 14.marts 2016, hvilket affødte en hel del mediebevågenhed.

 

Nr.12 blev opført omkring 1680 og stærkt ombygget og forhøjet til gaden i 1798 (ligeledes til gården i 1830).

Der foreligger for øjeblikket hverken billeder eller yderligere oplysninger om dette forhus (pr. 2.juni 2017).

 

I gården ses baghuset i bindingsværk, som er fra 1756. Huset kendes nu om dage som Stalden var oprindelig opført som vognremise, men har siden været benyttet som både stald og værksted. Der er to etager og øverst er en hejsekvist.

Der foreligger for øjeblikket hverken billeder eller yderligere oplysninger om baghuset (pr. 2.juni 2017).

 

I gården skulle også ligge en mellembygning, der i 1898 blev opført for F. Hendriksens Reproduktionsanstalt efter tegninger af arkitekterne (far og søn) Valdemar Ingemann (1840-19119) og Bernhard Ingemann (1869-1923).

 

 

Beboere

Gehejmestatsminister Johan Georg von Holstein (1662-1730) ejede Holsteins Palæ fra 1726 og frem til sin død. Palæet blev overtaget af hans søn Johann Ludvig von Holstein (1694-1763).

 

Hofmarskal Johann Ludvig von Holstein (1694-1763) overtog palæet efter sin fars død (se ovenfor) og benyttede det som sin københavnske vinterbolig.

Johann Ludvig var statsminister fra 1735 og frem til sin død. Som amtmand over København og Roskilde samt stiftsamtsmand over Roskilde var han en magtfuld mand, der desuden var patron for Herlufsholm, Vajsenhuset og universitetet. I 1740 erhvervede han Ledreborg og man kan derfor ofte finde ham under Holstein-Ledreborg, hvis navn overtoges af efterslægten.

johan-ludvig-von-holstein

   J. L. von Holstein

 

I sin egenskab af bestyrer for Det Kongelige Museum for Naturvidenskaberne havde Johannes Reinhardt (1776-1845) tjenestebolig her i ejendommen.

Han var zoolog og professor og hørte til i kredsen om Oehlenschläger. Hans økonomiske vilkår var ringe og skæbnen ville, at han i sine sidste år plagedes af sygdom. Han blev fundet død i sit arbejdsværelse på museet den 31.oktober 1845. Johannes Reinhardt var far til Mathilde Reinhardt (1820-1900), der senere udgav nogle læseværdige familieerindringer.

 

Conferentsraad og Justitiarius i Højesteret Christian Colbjørnsen (1749-1814) boede i nr.10 fra 1808 til 1812.

I 1786 blev han sekretær i Den Store Landbokommission. Han var stærkt påvirket af oplysningstidens ideer om menneskets ret til frihed og mente, at dette kunne opnås inden for enevældens rammer. I kommissionen lagde han en betydelig indsats i arbejdet for bondefrigørelsen, hvor hans andel af reformerne bl.a. omfattede loven om fæstevæsenets ordning.

Som stor modstander af adel og privilegier forsvarede Colbjørnsen landboreformerne over for godsejerne, ligesom han også havde sin andel i loven om stavnsbåndets ophævelse fra 1788.

Colbjørnsen flyttede herfra til et forlængst nedrevet hus på adressen Kongens Nytorv 28.

  Chr. Colbjørnsen

 

I årene 1837-1839 boede premierløjtnant W. H. F. A. Læssøe (1811-1850) i nr.10.

Han regnedes i datiden for værende en af hærens dygtigste officerer; især fremhævet med sin taktiske sans og kombineret med en utrættelig arbejdsevne. Som 16-årig blev Læssøe optaget som elev på Landkadetakademiet i Fredericiagade og i 1830 udnævntes han til sekondløjtnant.

Via Den Militære Højskole og tjenestegørende i diverse enheder blev han premierløjtnant i 1836 og havde allerede på dette tidspunkt sat sig i et dårligt lys, ikke mindst på grund af sit stærke temperament. Tiden skulle vise at Frederik Læssøe tit kom i negativt søgelys, men dog også anerkendt for sin militære dygtighed.

Efter to udlandsophold og en lærerstilling ved Den Militære Højskole samt ved hærens topografiske afdeling blev han af krigsminister Tscherning udnævnt til stabschef ved overkommandoen ved krigsudbruddet i 1848. Læssøe deltog i kampene ved Bov, Nybøl og Dybbøl men trods sine strategiske evner blev han afskediget af den nye krigsminister C. F. Hansen (1788-1873), som følge af tabene i Eckernförde.

Læssøe blev nu stabschef ved generalkommandoen på Fyn og deltog i slaget ved Kolding (1849) sammen med general Olaf Rye (1791-1849). Han blev samme år bataljonschef; en stilling han ledede med stor dygtighed. Som oberst under slaget ved Isted i 1850 ledede Læssøe sin bataljon i kampen, men dræbtes som følge af et skud i brystet.

Læssøe, W. H. A. F.

 W. H. A. F. Læssøe

 

Søofficeren H. B. Dahlerup (1790-1872) boede her i årene 1843-1845.

    H. B. Dahlerup

 

I årene fra 1898 og frem til sin død i 1938 havde xylografen Frederik Hendriksen (1847-1938) her sin bopæl. 

Frederik Hendriksen

 

 

Virksomheder                    

Her stiftedes De kongelige danske Videnskabernes Selskab den 13.november 1742 og de første medlemsmøder blev afholdt netop her.

 

Det Kongelige Museum for Naturvidenskaberne fik lokaler her i 1821, som i 1827 blev købt af kongen. 

 


Vil du vide mere

 

Bøger, tidsskrifter m.v.

Dansk Biografisk Leksikon. Red. Svend Cedergreen Bech. Gyldendal, 3.udgave. 1979-1984  Se webudgaven her

Den Store Danske Encyklopædi. Gyldendalske Boghandel, Nyt Nordisk Forlag A/S. 1994-2003. Se webudgaven her

Historiske huse i det gamle København. Nationalmuseet. 1972 (s.221).

Huse og mennesker. Strejftog i det gamle København. Georg Nyggard. Foreningen Fremtiden. 1942 (hæfte III).

Hvem byggede hvad. Red. Harald Langberg. Politikens Forlag, 2.udgave. 1968 (bind 1, s.277-278).

Kortbog 1:4000 – København-Frederiksberg. Københavns Kommune, Teknik- og miljøforvaltningen, 4.udgave. 2006.

Københavnerbindingsværk. Kjeld Kayser. Nationalmuseets Købstadsundersøgelser. 1985 (s.268).

Minderige huse – kendte mænd og kvinders boliger. Kraks Forlag. 1922.

Weilbachs Kunstnerleksikon. Red. Sys Hartmann m.fl. Forlagene Munksgaard og Rosinante. 1994-2000  Se webudgaven her

 

Links

Holsteins Palæ – ejendommens egen side

Københavnske Jævnførelsesregistre 1689-2008 – læs her om ejendommens matrikelhistorie

OIS – Den Offentlige Informationsserver – oplysninger om alle ejendomme på Indenforvoldene.dk kan søges her

 


Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk