Store Kongensgade 70-70a

 

store-kongensgade-70-70a-lille-tv                    store-kongensgade-70-70a-lille-th


Opført: 1798-1799

Matrikelnummer: 249, Sankt Annæ Øster Kvarter

Fredet: nej

Arkitekt: tilskrives J. J. Rameé


Beskrivelse

Over fire fag blev forhuset i årene 1798-1799 opført med kælder og tre etager for etatsråd Frederic de Coninck (1740-1811). Det antages at J. J. Ramée (1764-1842) var arkitekten bag denne ejendom. Den sidste etage blev tilføjet i 1893.

 

store-kongensgade-70-70a-1

Foto fra maj 2008

 

store-kongensgade-70-70a-2

Foto fra maj 2008

 

store-kongensgade-70-70a-3

Foto fra maj 2008

 

store-kongensgade-70-70a-4

Foto fra maj 2008

 

 

Beboere

Fra 1864 til 1866 havde Henrik Rung (1807-1871) her sin bopæl. Han var syngemester ved Det Kongelige Teater.

      Henrik Rung

 

På første sal boede højrepolitikeren og godsejeren J. B. S. Estrup (1825-1913) her omkring 1871.

Han var folketingsmedlem fra 1854 til 1855 og derefter landstingsmedlem i 1864, igen fra 1866 til 1898 og endelig fra 1900 til sin død i 1913. Sidste periode var i øvrigt som kongevalgt medlem.

Den ministerielle løbebane begyndte som indenrigsminister fra 1865 til 1869 i den godsejerdominerede regering Krag-Juel-Vind-Frijs, hvor han bl.a. gennemførte store jernbanelove og anlægget af Esbjerg Havn.

Fra 1875 til 1894 var han både finansminister og konseilspræsident (statsminister) og dermed danmarkshistoriens længst siddende regeringsleder og finansminister. Med Estrups fortolkning af grundloven om, at regeringen godt kunne have magten trods et folketingsflertal imod sig, samt hans provisoriske (foreløbige) love fra 1877 skabte han sig fjender blandt store dele af befolkningen.

Det kulminerede med et skudattentat den 21.oktober 1885, hvor Estrup slap heldigt fordi det ene skud prellede af på en frakkeknap og det andet gik under venstre arm. Estrup tog samme dags aften til middagsselskab og blev søndagen efter hyldet af godt 15.000 mennesker. Attentatet foranledigede en skærpelse af straffeloven, politistyrken blev forøget og et særligt gendarmerikorps blev oprettet – kaldet De Blå Gendarmer.

Den 19-årige attentatmand og typograflærling Julius Rasmussen (1866-1889) blev anholdt og fik siden 14 års fængsel i Horsens Tugthus, hvor han begik selvmord. I bogen Julius fra 1999 berettes om Julius Rasmussens liv og levned og ikke mindst attentatet mod Estrup.

Ønsker man at fordybe sig i Estrups liv og levned anbefales hermed Ditlev Tamms bog Konseilspræsidenten, der dokumenterer og beskriver Estrups liv og levned på en særdeles læseværdig måde.

    J. B. S. Estrup

 

August Jerndorff (1846-1906)

J. B. S. Estrup

1895 – Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot – public domain

 


Vil du vide mere

 

Bøger, tidsskrifter m.v.

Dansk Biografisk Leksikon. Red. Svend Cedergreen Bech. Gyldendal, 3.udgave. 1979-1984  Se webudgaven her

Den Store Danske Encyklopædi. Gyldendalske Boghandel, Nyt Nordisk Forlag A/S. 1994-2003. Se webudgaven her

Historiske huse i det gamle København. Nationalmuseet. 1972 (s.214).

Julius. Vagn Nygaard. Aschehoug. 1999.

Kortbog 1:4000 – København-Frederiksberg. Københavns Kommune, Teknik- og miljøforvaltningen, 4.udgave. 2006.

København før og nu – og aldrig. Red. Bo Bramsen. Forlaget Palle Fogtdal A/S. 1996-1999 (bind 8).

Minderige huse – kendte mænd og kvinders boliger. Kraks Forlag. 1922.

Weilbachs Kunstnerleksikon. Red. Sys Hartmann m.fl. Forlagene Munksgaard og Rosinante. 1994-2000  Se webudgaven her

 

Links

Københavnske Jævnførelsesregistre 1689-2008 – læs her om ejendommens matrikelhistorie (søg under matrikelnummeret)

OIS – Den Offentlige Informationsserver – oplysninger om alle ejendomme på Indenforvoldene.dk kan søges her

 


Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk