Store Kongensgade 68-68a-b

Det Danneskiold-Laurvigske Palæ

 

store-kongensgade-68-68a-b-lille-tv                    store-kongensgade-68-68a-b-lille-th


Opført: 1745-1746

Matrikelnummer: 248, Sankt Annæ Øster Kvarter

Fredet: 1964

Arkitekt: Johan A. Soherr


Beskrivelse

Palæet var oprindelig på tre etager og opført af arkitekten Johan A. Soherr (før 1733-1778); det blev forhøjet med en etage i 1882. Palæet blev fredet i 1964.

 

store-kongensgade-68-68a-b-1

Foto fra maj 2008

 

store-kongensgade-68-68a-b-2

Foto fra maj 2008

 

store-kongensgade-68-68a-b-3

Foto fra maj 2008

 

store-kongensgade-68-68a-b-4

Foto fra maj 2008

 

store-kongensgade-68-68a-b-5

Foto fra maj 2008

 

 

Beboere

Instructeur ved det kgl. Theater P. Frydendahl (1766-1836) havde sin bolig her i årene 1829-1832.

Efter sin konfirmation var han hos herredsfogeden i Roskilde, gået i lære for at uddanne sig til jurist, men opgav og søgte til Det Kongelige Teater, hvor hans far H. V. Warnstedt (1743-1817) var direktør.

Som skuespiller var han i perioden 1786-1793 knyttet til Det Kongelige Teater, dog uden at få et gennembrud og kun små roller holdt ham beskæftiget. Da Warnstedt forlod sin stilling tog Frydendahl sin afsked i april 1793 og fik ansættelse på et af farens holstenske godser. Allerede i februar 1795 vendte han tilbage til teatret, hvor han viste sine komiske evner og som sådan udfoldede sig i en menneskealder ved Det Kongelige Teater.

Frydendahls mimik regnedes for fremragende og han mestrede også Oehlenschlägers helteroller, ligesom hans sangstemme kunne bære store partier af operaer. I alt 485 roller nåede han at spille, før han med Holbergs Barselsstuen optrådte for sidste gang den 2.oktober 1835.

Som sceneinstruktør fra 1816 gjorde han sig aldrig gældende eller som Robert Neiiendam udtrykker det i Dansk Biografisk Leksikon: “..som lærer for de unge var han mere det fuldendte mønster, de kunne efterligne, end pædagogen som forstod at fremhjælpe individuelle evner“.

 Peter Frydendahl

 

Som det fremgår af vejviseren havde Consulatssecretair Rudolph Bay (1791-1856) adresse her i 1833 og flyttede herfra videre til Dronningens Tværgade. Sekretærtitlen var et overstået kapitel, idet hans professionelle musikalske løbebane, først der var begyndt i en alder af ca. 40 år.

Et påbegyndt teologistudium blev i 1815 afbrudt af volontørstilling i udenrigstjenesten, der i 1816 førte til en diplomatstilling i Algeriet. For den musikalsk engagerede Bay bød opholdet i Nordafrika tilsyneladende ikke på lange arbejdsdage for han kunne i høj grad dyrke sin store interesse, der efterhånden også inkluderede kompositioner.

Dels på grund af forbigåelser ved avancementer og dels hans begrænsede muligheder for at dyrke sin musikalske interesse, fik ham i 1831 til at søge sin afsked og allerede samme år blev han ansat som kantor ved Holmens Kirke, men allerede året efter fulgte titlen som kongelig kammermusiker; titlen som professor i 1834 var titulær, men dog en anerkendelse af hans virke og værd.

Fra sin tid i udlandet stammer bl.a. Bays mest kendte romance Vift stolt på Codans bølge, men musikken til Fred hviler over land og by, hvis tekst var skrevet af B. S. Ingemann (1789-1862) stammer også fra Bay.

 

I sin erindringsbog Minder fra mine forældres hus omtaler Arthur Abrahams (1836-1905) flere af sin samtids kendte personer og nævner også Rudolph Bay:

Komponisten Rudolph Bay, sim min fader havde kjendt fra sin Ungdom, kom af og til og spille og sang sine egne Kompositioner. Han havde en kjøn lille, sentimental Tenor, og var en temmelig tyk og jovial Person, som af og til kunde have ret morsomme Indfald. Der blev fortalt om ham, at, da han var blevet forlovet, vilde han giveen af sine Venner en Beskrivelse af, hvor dejlig hans Kjæreste var, og , da han skulde fortælle om hendes Øjne, sagde han: >>De er saa blaa, saa blaa – som Soldaterbuxer!<<“.

Bay, Rudolph

      Rudolph Bay

 

Henrik Rung (1807-1871) – komponist samt syngemester ved Det Kongelige Teater – var her boende i årene 1856-1858.

      Henrik Rung

 

På 2.sal boede digteren og forfatteren Holger Drachmann (1846-1908) som ung mand i årene 1865-1869.

I klasse med Johannes Ewald og Adam Öehlenschläger regnes han blandt de ypperste danske lyrikere. Fra sine første digterår var han inspireret af Georg Brandes´realistiske stil, men med tiden blev han mere borgerlig national. Drachmann har for det meste hentet sine inspirationer fra havet, kvinden og friheden. Under henvisning til friheden skrev han i digtet Ranker og Roser (1879) de bevingede ord: Jeg bærer min hat som jeg vil, og synger de sange, som jeg kan.

Drachmanns store gennembrud kom i 1887 med eventyrspillet Der var en Gang der ledsagegedes af P.E. Lange-Müllers musik og fra dette stykke stammer den folkekære “Midsommervisen“, der afsynges ved Sankt Hans.

I 1890 udkom romanen Forskrevet, som er hans litterære hovedværk, som havde baggrund i hans lidenskabelige forelskelse i sangerinden Amanda Nilsson (1866-1953), som han i sin digtning kalder Edith.

Fra midten af 1890erne fulgte så hans nationalromantiske melodramaer som Vølund Smed, Gurre og Renæssance.

I 1903 bosatte han sig på Skagen og sluttede sig til den legendariske kunstnerkoloni, hvor han fortsatte dyrkningen af den malerkunst han i 1870erne blev uddannet i fra Kunstakademiet. Drachmann var fætter til politikeren og journalisten Viggo Hørup (1841-1902).

Holger Drachmann

 

Komponisten og organisten Christian Julius Hansen (1814-1875) boede omkring 1875 i nr.68. 

       C. J. Hansen

 


Vil du vide mere

 

Bøger, tidsskrifter m.v.

Danmarks arkitektur – byens huse – byens plan. Sys Hartmann og Villads Villadsen. Gyldendal. 1985.

Dansk Biografisk Leksikon. Red. Svend Cedergreen Bech. Gyldendal, 3.udgave. 1979-1984  Se webudgaven her

Den Store Danske Encyklopædi. Gyldendalske Boghandel, Nyt Nordisk Forlag A/S. 1994-2003. Se webudgaven her

Historiske huse i det gamle København. Nationalmuseet. 1972 (s.214).

Kortbog 1:4000 – København-Frederiksberg. Københavns Kommune, Teknik- og miljøforvaltningen, 4.udgave. 2006.

København før og nu – og aldrig. Red. Bo Bramsen. Forlaget Palle Fogtdal A/S. 1996 (bind 1).

Minder fra mine forældres hus. Arthur Abrahams. Det Schubotheske Forlag. 1894 (om Rudolph Bay, s. 27).

Minderige huse – kendte mænd og kvinders boliger. Kraks Forlag. 1922.

Weilbachs Kunstnerleksikon. Red. Sys Hartmann m.fl. Forlagene Munksgaard og Rosinante. 1994-2000  Se webudgaven her

 

Links

Københavnske Jævnførelsesregistre 1689-2008 – læs her om ejendommens matrikelhistorie (søg under matrikelnummeret)

OIS – Den Offentlige Informationsserver – oplysninger om alle ejendomme på Indenforvoldene.dk kan søges her

 


Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk