Store Kongensgade 62-62a-b

 

store-kongensgade-62-62a-b-lille-tv                    store-kongensgade-62-62a-b-lille-th


Opført: 1807

Matrikelnummer: 245, Sankt Annæ Øster Kvarter

Fredet: 1985

Arkitekt: ukendt


Beskrivelse

Matriklen består af forhus, sidehus og baghus:

 

 

Forhuset blev opført i 1807 og det var murermester samt kaptajn ved brandkorpset Georg Adam Gross (ca.1748-1809), der opførte huset med kælder samt tre etager.

 

store-kongensgade-62-62a-b-1

Foto fra august 2007

 

store-kongensgade-62-62a-b-3

Foto fra august 2007

 

store-kongensgade-62-62a-b-2

De kvaderfugede kælder- og stueetager

Foto fra august 2007

 

store-kongensgade-62-62a-b-4

Foto fra august 2007

 

 

Sidehuset er også fra 1807, men der foreligger for øjeblikket hverken yderligere oplysninger eller billeder af dette (pr. 2.juni 2017).

 

 

Baghuset er fra 1808, men der foreligger for øjeblikket hverken yderligere oplysninger eller billeder af dette (pr. 2.juni 2017).

 

 

Beboere

Grossereren Hans Puggaard (1788-1866) boede her fra 1830 og frem til sin død i 1866. En datter af ham blev gift med juristen og politikeren Orla Lehmann (1810-1870). Selv var han medlem af Folketinget i perioderne 1854-1858 og 1861-1864 samt som medlem af Rigsrådets Landsting i årene 1864-1866. Puggaard blev etatsråd i 1863.

    Hans Puggaard

 

I 1836 boede Overlærer J. D. Hage (1800-1837) her i ejendommen. Hage var redaktør på Fædrelandet.

       J. D. Hage

 

Den senere krigsminister og general P. F. Steinmann (1812-1894) boede som ovennævnte J. D. Hage kun her i 1836.

Jævnfør ældre tids normer tilsluttede man sig arbejdsmarkedet meget tidligere end nu. Det gjaldt også for Steinmann som blot var ni år gammel da han begyndte i artilleriet, hvor han gennem sin lange karriere avancerede til artillerikadet (1823), stykjunker* (1826), sekondløjtnant (1830), premierløjtnant og adjoint** ved generalkvartermesterstaben (1834), adjoint i generalstaben (1839), kaptajn (1842), major (1848), oberstløjtnant (1849), oberst (1854), generalmajor (1862), generalløjtnant (1864) og general (1867).

Steinmann deltog under Treårskrigen*** som stabschef, hvor han bl.a. gjorde god figur under tilbagetoget gennem Jylland. Under den fatale krig mod Preussen i 1864, ledede han i januar uden kamp rømningen af både Lauenborg og Holsten og lod sine tropper placere ved Dannevirke-stillingen. Steinmann flyttede herfra til Amaliegade 21.

* stykjunker er en ældre betegnelse for en sergent.

** adjoint er en ældre betegnelse for en medhjælpende, yngre officer.

*** Treårskrigen varede fra 1848 til 1850. Årsagen var slesvig-holstenernes krav om en fri forfatning og Slesvigs løsrivelse fra kongeriget. Slesvig-holstenerne fik preussisk hjælp, men krigen endte med en sejr til Danmark. Krigen 1864 faldt ud til Preussens fordel, der betød at den dansk-tyske grænse lå ved Kongeåen frem til 1920, hvor Sønderjylland blev genforenet med det øvrige Danmark.

Steinmann, P. F.

   P. F. Steinmann

 

Ad to omgange – henholdsvis 1839 og 1855 – boede politikeren Hother Hage (1816-1873 her på adressen. Politisk var han nationalliberal.

Hage, Hother

      Hother Hage

 

Den sidste bopæl for papirfabrikanten, politikeren og kammerråden J. C. Drewsen (1777-1851) var her i Store Kongensgade 62, hvor han døde efter et langt og driftigt liv.

Drewsen var medlem af Den Grundlovgivende Rigsforsamling og Lyngbys første folketingsmedlem.

Drewsen, Johan Christian

     J. C. Drewsen

 

Jørgen Roed (1808-1888)

J.C. Drewsen

1843 – Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot – public domain

 

En af 1800-tallets store politikere var Orla Lehmann (1810-1870), der boede her i 1853.

Han blev cand.jur. i 1833 og var i 1839 medstifter af det liberale blad Fædrelandet. Lehmann stod tidligt som den toneangivende figur for den liberalisme, som kom i kølvandet på julirevolutionen 1830 i Frankrig. Så meget at den ildfulde og virkelystne Lehmann i 1842 fik tre måneders fængsel for udtalelsen …at enevælden ikke havde været til afgørende nytte for bondestanden.

Op gennem 1840erne spillede han en central rolle i det politiske liv, både som medlem af Stænderforsamlingen* i Roskilde og af Københavns Borgerrepræsentation. I 1848 udnævntes Lehmann til amtmand i Vejle og var samme år med i forberedelsen af en fri forfatning, hvor han skabte ordene folketing, finanslov og forretningsorden.

I kampen for en fri forfatning i de turbulente martsdage i 1848, forfattede han adressen til Frederik  VII (1808-1863), hvor han skrev de ofte citerede ord: Vi Anraaber Deres Majestæt om ikke at drive Nationen til Fortvivlelsens selvhjælp. Kongen var i forvejen blev godt rådet af sin far, Christian VIII (1786-1848) og forstod situationens alvor, der betød at Martsministeriet blev dannet med bl.a. Lehmann som minister.

Han var en stor agitator for Ejderpolitikken**, men det tog hårdt på ham i 1864 da nederlaget til Preussen var en realitet. Hans bevingede ord fra 1842 om Danmark til Ejderen lød nu temmelig hult, men Orla Lehmann vil altid blive husket som en af de helt store politikere og hans efterslægt har også sat dybe spor, idet et barnebarn var den radikale minister Ove Rode (1867-1933) og et oldebarn skuespilleren Ebbe Rode (1910-1998).

* Stænderforsamlingerne eller den officielle betegnelse De Rådgivende Provinsialstænderforsamlinger blev oprettet i 1831. Anledningen var julirevolutionen i Paris og de strømninger som derfra kom til Danmark om, at lade menigmand få indflydelse. Forsamlingerne, der lå i Roskilde, Viborg, Slesvig og Itzehoe (Holsten), var kun rådgivende og på grund af de tilknyttede (og skrappe!) valgrets- og valgbarhedsregler, var disse forsamlinger forbeholdt de få. Eksempelvis var der kun stemmeret for 2,8 % af befolkningen. Stænderforsamlingerne ophørte i 1848 da Danmark gik fra enevælde til demokrati.

** Ejderpolitikken var en nationalliberal politik, der havde til formål at knytte Slesvig til kongeriget, hvilket skulle ske via en fællesforfatning. Grænsen skulle gå til Ejderen og denne politik førte Danmark ud i to krige, henholdsvis treårskrigen 1848-1850 og krigen 1864. Den sidste krig blev Ejderpolitikkens endeligt idet Danmark tabte den og den nye grænse lå da helt frem til 1920 ved Kongeåen.

Lehmann, Orla

     Orla Lehmann

 


Vil du vide mere

 

Bøger, tidsskrifter m.v.

Dansk Biografisk Leksikon. Red. Svend Cedergreen Bech. Gyldendal, 3.udgave. 1979-1984  Se webudgaven her

Den Store Danske Encyklopædi. Gyldendalske Boghandel, Nyt Nordisk Forlag A/S. 1994-2003. Se webudgaven her

Historiske huse i det gamle København. Nationalmuseet. 1972 (s.213).

Kortbog 1:4000 – København-Frederiksberg. Københavns Kommune, Teknik- og miljøforvaltningen, 4.udgave. 2006.

Minderige huse – kendte mænd og kvinders boliger. Kraks Forlag. 1922.

Weilbachs Kunstnerleksikon. Red. Sys Hartmann m.fl. Forlagene Munksgaard og Rosinante. 1994-2000  Se webudgaven her

 

Links

Københavnske Jævnførelsesregistre 1689-2008 – læs her om ejendommens matrikelhistorie

OIS – Den Offentlige Informationsserver – oplysninger om alle ejendomme på Indenforvoldene.dk kan søges her

 


Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk