Store Kongensgade 59-59a-g

 

                   


Opført: 1782

Matrikelnummer: 53, Sankt Annæ Vester Kvarter

Fredet: 1918

Arkitekt: ukendt


Beskrivelse

Det hvidpudsede forhus blev i 1782 opført i tre etager for justitsråd Jacob Rahbek (1728-1795), der var far til forfatteren Knud Lyhne Rahbek (1760-1830). Den fjerde etage blev tilføjet efter 1906.

 

Foto fra januar 2017

 

Foto fra januar 2017

 

Foto fra januar 2017

 

 

Foto fra januar 2017

 

Foto fra januar 2017

 

Foto fra januar 2017

 

 

Beboere

Fra hjørnehuset Amaliegade 21/Fredericiagade flyttede justitsråd Jacob Rahbek (1728-1795) med familie hertil i 1782. Sønnen Knud Lyhne Rahbek (1760-1830) boede dels her (1788-1791) og dels hos venner indtil han i 1798 giftede sig med Karen Margrethe Heger (1775-1829), der altid kaldtes Kamma.

Ægteparret Rahbek flyttede ind på Bakkehuset, som de købte i 1802 og skabte et samlingssted for mange af guldalderens notabiliteter. Bakkehuset er nu museum og er virkelig seværdigt, hvis man har interesse for de kendte danskere, som boede og besøgte det gæstfrie ægtepar. Der kan nævnes navne som digterne H. C. Andersen, B. S. Ingemann og Adam Oehlenschläger, juristen A. S. Ørsted og mange flere. Se mere på www.bakkehusmuseet.dk

Knud Lyhne Rahbek

 

Her i nr.59 boede juristen og teaterkritikeren Peder Rosenstand-Goiske (1752-1803) i perioden 1786-1794.

Han regnes for værende Danmarks første teaterkritiker, der i 1771 tog sin begyndelse med sin udgivelse af Den Dramatiske Journal, som han efter tysk forlæg udgav frem til 1773. I dette teatertidsskrift gjorde han op med det til tider middelmådige skuespil; i det hele taget kunstneriske fremtoning i forhold til bl.a. kostumer og scenografi.

Rosenstand-Goiske blev jurist i 1775 og det følgende år udnævnt som auditør ved det holstenske infanteriregiment. Fra 1782 virkede han med titlen som overauditør og fra 1783 som højesteretsadvokat. Da teaterverdenen til stadighed trak i ham takkede han i 1780 ja til udnævnelsen som censor ved Det Kongelige Teater. Censoratet gav ham ikke den ønskede indflydelse – heller ikke da han 1786 avancerede som den ene af syv direktører i Det Kongelige Teaters direktion – og han tog derfor sin afsked i 1794.

Samme år rejste han til Oslo (dengang Kristiania) for at tiltræde jobbet som vicelagmand og allerede 1796 avancerede han til lagmand. Hans skarpe og sarkastiske pen havde over årene også bredt sig til tungen og han skaffede sig mange modstandere i det norske, der i 1797 førte til hans nødvendige afskedigelse. Han vendte tilbage til Danmark og bosatte sig i Kalundborg, hvor han senere døde.

Rosenstand-Goiske, Peder

Rosenstand-Goiske

 

Diplomaten og statsministeren, kammerherre Niels Rosenkrantz (1757-1824), havde for året 1808 sin bolig i forhuset.

Rosenkrantz, Niels

 Niels Rosenkrantz

 

Omkring 1811 boede den senere gehejmestatsminister J. S. Møsting (1759-1843) her i nr.59, hvorfra han flyttede til Ny Vestergade 17. Han var da ifølge vejviserne Kammerherre og Præsident i det tyske Cancellie.

Møsting blev jurist i 1786 og ansattes året efter i Rentekammeret, hvorfra han i 1789 blev sendt til Sønderjylland som amtmand over Haderslev amt. I 1804 vendte han tilbage til København for, at bestride posten som præsident for Tyske Kancelli.

I 1813 blev han finansminister og chef for Rentekammeret; stillinger han beholdt indtil 1831 hvor han fik til opgave, at genrejse pengevæsenet efter statsbankerotten i 1813. Han adskilte bl.a. Rigsbanken fra statskassen, der var et nødvendigt skridt for at sikre økonomisk stabilitet og banken hed derefter Nationalbanken fra 1818.

Den initiativrige Møsting blev i 1814 medlem af det nyoprettede gehejmestatsråd og blev ridder af Elefanten i 1815 og havde da en betydelig magt i lyset af, at han også havde Frederik den 6.´s tillid. Danmark var særligt ramt af landbrugskrisen efter Napoleonskrigene og Møsting måtte da skride ind med skattenedsættelser, skattebetaling i form af korn, besparelser og hjemtagelse af statslån.

Under den politiske uro i 1830 – som følge af Julirevolutionen i Paris – blev Frederik den 6. tilrådet af Møsting til, at der ikke alene i det danskdominerede Holsten skulle være en stænderforsamling. Det blev faktisk tilfældet ved en kongelig anordning 1834, hvorefter stænderforsamlinger blev fordelt på byerne Itzehoe i Holsten, Slesvig, Viborg og Roskilde. De første møder blev afholdt i 1835 og de sidste fandt sted ved demokratiets indførelse i 1848. 

Gennem årene bestred Møsting mange af samfundets øverste poster, f.eks. var han chef for Det Kongelige Bibliotek og Den Kongelige Kobberstiksamling. 

      J. S. Møsting

 

Den teologiske forfatter og præst A. G. Rudelbach (1792-1862) havde i 1816 sin bopæl her på adressen.

Han blev teolog i 1820 og allerede dr. phil i 1822 på en afhandling om græsk og kristen etik. En studierejse i 1823-1824 til bl.a. Tyskland og Frankrig styrkede hans kundskab til kristendommens forskellige retninger, der hjemme igen førte til en uforsonlig og polemisk kamp for sit ortodokse lutherske syn mod bl.a. rationalismen gjorde, at man udelukkede ham bl.a. på Københavns Universitet. Et samarbejde med bl.a. Grundtvig og J. C. Lindberg (1797-1857) førte til udgivelsen af tidsskriftet Theologisk Manedsskrift.

Rudelbach søgte herefter til Tyskland, hvor han virkede som præst og forfatter fra 1829 til 1845. Tilbage i Danmark var han ikke glemt for sin stridbare stil og stik mod hans ønsker om ansættelse som biskop eller universitetslærer, måtte han tage til takke med enkelte forelæsninger på universitetet i 1847-1848. Først med en præstestilling i Slagelse, hvor han virkede fra 1848 og frem til sin død, lykkedes det Rudelbach at få et embede.

   A. G. Rudelbach

 

C. A. Jensen (1792-1870)

Teologen Andreas Gottlob Rudelbach

1858 – Statens Museum for Kunst, www.smk.dk – public domain

 

Af vejviserne ses H. G. Garde (1790-1875) som Capitain i Sø Etaten, mens han boede her 1831-1834.

Gardes lange karriere i flåden begyndte med hans titel af kadet i 1802 og som sekondløjtnant var han chef for kanonbåden Næstved under Slaget på Reden i 1801. Efter at have virket som bl.a. indrulleringsofficer, et ophold i Dansk Vestindien og chef for diverse vagtskibe var Garde i årene 1834-1851 chef for Søetatens Drengeskole.

Fra 1849 virkede han som kommandør eskadrechef for Østersøens vestlige farvand og for sin rolle i Treårskrigen 1848-1851 under slaget ved Eckernförde den 5.april 1849, blev han stillet for en krigsret, der gav ham seks ugers ophold i Kastellets arrest og dette stoppede hans karriere.

Som søhistoriker skrev Garde bl.a. Efterretninger om den dansk-norske Sømagt (1832-1835), Den dansk-norske Sømagts Historie 1700-1814 (1852) og Den dansk-norske Sømagts Historie 1535-1700 (1861).

Læs her mere om H. G. Garde

Garde, H. G.

       H. G. Garde

 

Historikeren og redaktøren, cand.theol. C. F. Allen (1811-1871), havde adresse her i årene 1841-1845. Mens han boede her blev han redaktør af Folkebladet.

Allen, Carl Ferdinand

        C. F. Allen

 

I 1842 boede storkøbmanden og politikeren Alfred Hage (1803-1872) her i huset, hvor han i vejviseren betegnes som Consul.

Hage var 16 år gammel da han i 1820 indtrådte i sin fars handelsfirma i Stege, hvor han i 1828 blev optaget som partner. Med sin svoger Hans Puggaard (1788-1866) indledte han et forretningsmæssigt samarbejde, der med tiden gjorde dem til millionærer på handel med korn og vestindiske varer som bl.a. kaffe og sukker samt bankiervirksomhed.

Virksomheden havde sit afsæt i Nakskov men rykkede til København i 1842, hvor Hage efterhånden sad alene ved roret, da forholdet til Puggaard i høj grad prægedes af et dårligt samarbejde og denne trak sig fra den daglige drift.

Politisk var Alfred Hage nationalliberal og sad som medlem af Folketinget 1852-1872, hvor han agiterede stærkt for frihandel. 

Hos kunstmaleren Constantin Hansen (1804-1880) bestilte han maleriet Den Grundlovgivende Rigsforsamling, der blev malet i årene 1860-1864 og blev ophængt i Hages hjem på adressen Kongens Nytorv 3-5, hvor offentligheden (mod betaling!!) i 1865 kunne bese værket i ca.14.dage; en begivenhed som 2.898 borgere benyttede sig af. Maleriets mål er 338 x 500 cm og befinder sig i dag på Frederiksborg Slot i Hillerød.

      Alfred Hage

 

Constantin Hansen (1804-1880)

Den Grundlovgivende Rigsforsamling

1860-1864 – Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot – pubic domain

Det mest kendte af Constantin Hansens værker er monumentalmaleriet med Den Grundlovgivende Rigsforsamling, 

som står i den gamle højesteretssal på det andet Christiansborg, der brændte i 1884

 

 

Ifølge vejviseren havde Kammerherre, Capitain i Sø Etaten, Steen Andersen Bille (1797-1883) her sin bolig i 1843.

Bille, Steen Andersen

         St. A. Bille

 

Lægen og professoren Knud Faber (1862-1956) boede på første sal i perioden 1896-1900. 

Faber, Knud

       Knud Faber

 

På adressen Store Kongensgade 59e, kælderen boede skuespilleren Arthur Jensen (1897-1981) med sine forældre fra 1906 til 1909.

Arthur Jensen huskes bl.a. som den snobbede Hr. Schwann i tv-serien Matador og som den overordentligt nysgerrige og dovne vicevært Meyer i tv-serien Huset på Christianshavn.

Oprindeligt var Arthur Jensen uddannet skrædder men søgte og blev optaget på Det Kongelige Teaters Elevskole, hvor han fik sin skuespilleruddannelse i årene 1920-1923. Karrieren bød på mange forskellige roller i bl.a. film, teater og revy og  viser som Jeg vil ha´ mor med (Cirkusrevyen 1946) og Det må jeg ikke for mo’ar (Cirkus Ib 1953) bidrog stærkt til hans folkelige popularitet.

En rolle som han stadig huskes for var som Menneske-Morten i tv-serien Livsens Ondskab, der byggede på Gustav Wieds roman af samme navn.

     Arthur Jensen

 


Vil du vide mere

 

Bøger, tidsskrifter m.v.

Dansk Biografisk Leksikon. Red. Svend Cedergreen Bech. Gyldendal, 3.udgave. 1979-1984  Se webudgaven her

Dansk Biografisk Lexikon tillige omfattende Norge for Tidsrummet 1537-1814. C. F. Bricka. 1887-1905  Se webudgaven her

Den Store Danske Encyklopædi. Gyldendalske Boghandel, Nyt Nordisk Forlag A/S. 1994-2003. Se webudgaven her

Historiske huse i det gamle København. Nationalmuseet. 1972 (s.213).

København før og nu – og aldrig. Red. Bo Bramsen. Forlaget Palle Fogtdal A/S. 1996-1999 (bind 8).

Minderige huse – kendte mænd og kvinders boliger. Kraks Forlag. 1922.

 

Links

Københavnske Jævnførelsesregistre 1689-2008 – læs her om ejendommens matrikelhistorie (søg under matrikelnummeret)

OIS – Den Offentlige Informationsserver – oplysninger om alle ejendomme på Indenforvoldene.dk kan søges her

 


Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk