Store Kongensgade 57-57a-b

 

                   


Opført: før 1736

Matrikelnummer: 52, Sankt Annæ Vester Kvarter

Fredet: nej

Arkitekt: ukendt


Beskrivelse

Store Kongensgade 57 er et fem fag langt hus med kælder og fire etager, der opførtes før 1736, hvor det stod med kælder samt to etager. I henholdsvis 1836 og 1854 fik huset sin tredje og fjerde etage.

 

Foto fra januar 2017

 

Foto fra januar 2017

 

 

Foto fra januar 2017

 

Foto fra januar 2017

 

 

Foto fra januar 2017

 

Foto fra januar 2017

 

Foto fra januar 2017

 

 

Beboere

Kun for 1796 ses Concertmæster Claus Nielsen Schall (1757-1835) i vejviserne som beboer her i nr.57.

En stærk teaterlyst drev ham 1772 til Det Kongelige Teaters balletskole, hvor han først var figurant og senere dansede små partier. Fra barnsben spillede han violin og tilfældet ville, at Vincenzo Galeotti (1733-1816) opdagede Schalls musikalske talent, der så 1779 endte med en udnævnelse til Hofviolon*.

Som komponist udviklede han sig stærkt og ikke mindst efter et studieophold i 1789 hvor han med sin bror – cellisten Peder Schall (1762-1820) – opholdt sig i både Paris, Dresden og Berlin. Da en af husets tidligere beboere, ovennævnte J. E. Hartmann i 1792 tog sin afsked som koncertmester i Det Kongelige Kapel, var det Claus Schall som blev hans efterfølger. Frem til 1818 bestred han stillingen som koncertmester, der afløstes af avancementet til stillingen musikdirecteur (kapelmester).

Efter uoverensstemmelser med syngemesteren (operachefen) Giuseppe Siboni (1780-1839) om dennes suveræne ledelse af sangerne, måtte dette naturligvis kollidere med Schalls ligeledes fuldkomne myndighed over musikerne; Siboni stod dog stærkest og Schall fik i 1834 bevilliget sin afsked.

Det er især indenfor balletmusikken at han har slået sit navn fast og af mange kompositioner nævnes her Amor og Psyche (1784), Lagertha (1801), Rolf Blåskæg (1808) og Macbeth (1816). Til rækken af syngespil fremhæves her Kinafarerne (1792), hvis tekst var af den senere landsforviste P. A. Heiberg (1758-1841), men også indenfor kammermusikken gjorde han sig gældende, hvor han i kvartetter sad som violinisten til både Haydns og Mozarts værker.

Af andre musikalske discipliner som Schall berørte må tillige kantaterne* huskes, idet han også involverede sig i byens musikliv herunder i Kongens Klub, hvis koncertmester han var i en årrække.

*hofviolon var fra 1655 titlen på kongens musikere, d.v.s. forløberen for titlen kongelig kapelmusicus, som nu om dage er betegnelsen for medlemmerne af Det Kongelige Kapel.

*kantate er en vokalkomposition der akkompagneres af instrumenter. Kantater fremføres bl.a. af kor og orkester i forbindelse med gudstjenester i større kirker.

Schall, Claus Nielsen

       C. N. Schall

 

Den senere nationalliberale politiker Hother Hage (1816-1873) havde her adresse for året 1840. I vejviseren ses han som cand.jur.

Hage, Hother

      Hother Hage

 

I 1856 boede digteren Christian Winther (1796-1876) her i huset.

Han havde i 1848 giftet sig med den fraskilte præstekone, Julie Werliin (1813-1881), der besværliggjorde at finde en præst til at forestå vielsen, som fandt sted i Helligåndskirken den 21.februar 1848. Hun var datter af murermester Johann Heinrich Lütthans (1783-1852), der bl.a. opførte ejendommene Dronningens Tværgade 4 og 6, Klerkegade 25g-h og Toldbodgade 10.

Christian Winther blev cand.theol. i 1824 og ernærede sig som huslærer, men det blev som den alsidige vers- og prosafortæller, at han kom til at slå sine folder. Drevet af både følelser og skiftende stemninger skrev Winther om kærligheden til kvinden og skønheden i den sjællandske natur. Han debuterede med Digte i 1828, der var en samling af romancer og lyriske digte og senere fulgte børnedigtene Flugten til Amerika, Dansen i Skoven samt digtsamlingen Til Een fra1843, der var hans egen kærlighedshistorie.

Christian Winther toppede med hovedværket, versfortællingen Hjortens Flugt (1855), som er en hyldest til naturen og den trofaste kærlighed og regnes for værende det sidste hovedværk i dansk romantik. I en karakteristik af skuespillerinden Julie Sødring (1823-1894), blev han beskrevet som “…altid udsøgt elegant i sin påklædning som i sit væsen“. Det må siges at være meget betegnende for en mand, der sin tid til trods med politisk røre, sociale brydninger, ydre modgang og indre sorger, aldrig skrev om andet end kærligheden og naturen.

Den i samtiden beundrede Winther forlod med sin familie Danmark i 1875 og bosatte sig i Paris, hvor han døde året efter. Christian Winther var halvbror til digterfilosoffen Poul Martin Møller (1794-1838).

  Christian Winther

 

Fattig-Holm, hvis egentlige navn var kobberstikkeren og tegneren Heinrich Gustav Ferdinand Holm (1804-1861) – der i reglen ikke boede et sted for længe ad gangen – havde sin bopæl her i 1861 og frem til sin død.

Han hører utvivlsomt til blandt de københavnske kunstnere, som har givet eftertiden flest topografiske gengivelser af 1800-tallets København, hvor han med sine sirligt tegnede billeder skildrede både gaderne, ejendommene og borgerne.

Trods sit talent måtte Fattig-Holm som mange andre kunstnere se sig forbigået og gik langsomt i hundene, da salget af tegninger aldrig helt slog igennem og affødte det kedelige øgenavn, der skyldtes hans konstante pengemangel. Bag dette navn gemte der sig en for nutiden og fremtiden vigtig kilde til det København, der var i 1800-tallets første halvdel. Han var autodidakt og lod aldrig til rigtigt at få foden indenfor i “the establishment”.

Dog støttedes han økonomisk af bl.a. Thorvaldsen, men et bittert liv må det i lange perioder have været for denne talentfulde mand: Af hans seks børn blev tre indlagt som sindssyge, to døde mens en datter dog klarede sig fint. Oveni dette døde hans kone under koleraepidemien i 1853.

Blot 57 år gammel døde Fattig-Holm i 1861 på Almindeligt Hospital (nedrevet) i Amaliegade.

 


Vil du vide mere

 

Bøger, tidsskrifter m.v.

Dansk Biografisk Leksikon. Red. Svend Cedergreen Bech. Gyldendal, 3.udgave. 1979-1984  Se webudgaven her

Dansk Biografisk Lexikon tillige omfattende Norge for Tidsrummet 1537-1814. C. F. Bricka. 1887-1905  Se webudgaven her

Den Store Danske Encyklopædi. Gyldendalske Boghandel, Nyt Nordisk Forlag A/S. 1994-2003. Se webudgaven her

Historiske huse i det gamle København. Nationalmuseet. 1972 (s.213).

Illustreret Musiklexikon. Hortense Panum og William Behrend m. fl. Udg. H. Aschehoug & Co.1924.

Kortbog 1:4000 – København-Frederiksberg. Københavns Kommune, Teknik- og miljøforvaltningen, 4.udgave. 2006.

Minderige huse – kendte mænd og kvinders boliger. Kraks Forlag. 1922.

 

Links

Københavnske Jævnførelsesregistre 1689-2008 – læs her om ejendommens matrikelhistorie (søg under matrikelnummeret)

OIS – Den Offentlige Informationsserver – oplysninger om alle ejendomme på Indenforvoldene.dk kan søges her

 


Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk