Store Kannikestræde 13

 

Billeder følger senest i september 2019


Opført: 1751-1752

Matrikelnummer: 34a, Klædebo Kvarter

Fredet: 1932

Arkitekt: J. F. Ramus / H. Kayser


Beskrivelse

Store Kannikestræde 13 er et ni fag langt hus med kælder og tre etager. Det blev opført som professorgård i 1751-1752 efter tegninger fra 1732 af matematikprofessor Joachim Frederik Ramus (ca.1685-1769). Huset var dengang med kælder og to etager.

Ved tømrermester H. Kaysers mellemkomst blev den tredje etage i 1868 tilføjet for den daværende ejer, Det søsterlige Velgørenhedsselskab.

 

 

Beboere

Præstesønnen Peder Kofod Ancher (1710-1788) blev selv teolog i 1730, men kastede sig herefter over jurastudiet, som han færdiggjorde i 1738. I 1741 blev han juraprofessor, men allerede i 1756 blev han fritaget for at undervise på grund af helbredsproblemer.

Med tobindsværket En Dansk Lov-Historie (1769-1776) skabte Ancher en bedre forståelse for gældende ret, idet han beskrev retshistoriske emner fra 900-tallet og frem til 1600-tallet. Han betragtes derfor som grundlæggeren af fagdisciplinen dansk retshistorie.

Blandt Anchers mange gøremål kan nævnes hans medlemskab af den inkvisitionskommission, som i 1772 førte sagen mod J. F. Struensee (1737-1772)og Enevold Brandt (1738-1772), der henrettedes samme år. Desuden var Ancher universitetets rektor gennem flere perioder, ligesom han fra 1750 var medlem af De Kongelige Danske Videnskabernes Selskab.

Peder Kofod Ancher flyttede ind her i 1770 og boede her til sin død.

Ancher, Peder Kofoed

Peder Kofod Ancher

 

Professor D. G. Moldenhawer (ca.1753-1823) var fra 1790 til 1807 og igen fra 1811 til 1823 bosiddende her i nr.13. 

Han blev i 1788 udnævnt til overbibliotekar ved Det Kongelige Bibliotek og i hans embedsperiode frem til 1823 anskaffedes omtrent 300.000 bind. I pagt med oplysningstidens idealer åbnede han i 1793 bibliotekets døre for offentligheden.

Moldenhawer var tyskfødt og ifølge andenudgaven af Dansk Biografisk Leksikon lærte han sig aldrig et ordentligt dansk og betegnedes i øvrigt som “en ikke videre sympathetisk Personlighed, bl.a. temmelig opblæst og fornemladende“.

 

Botanikeren J. M. C. Lange (1818-1898) havde fra 1849 til 1851 sin bopæl her i huset. 

Lange, Johan Martin Christian

     J. M. C. Lange

 

I 1869 flyttede Juliette Price (1831-1906) hertil og boede her til 1886. Hun var da pensioneret som balletdanserinde ved Det Kongelige Teater.

Hun voksede op som datter af mimikeren Adolph Price (1805-1890) og optrådte som helt ung i Morskabsteatret på Vesterbro. Her lavede Juliette både pantomime og dans, hvad der formentlig tilskyndede hendes far til, at bede August Bournonville (1805-1879) undervise hende og hendes søster Sophie Price (1833-1905) samt kusinen Amalie Price (1831-1892). De blev alle optaget på balletskolen i 1847 og i maj 1849 debuterede Juliette med succes, som Eliza i Bournonvilles ballet ”Conservatoriet eller Et Avisfrieri”.

I sit erindringsværk ”Mit Theaterliv” omtaler August Bournonville hende flere gange rosende og hendes karriere var også præget af flere hovedroller i bl.a. Sylfiden. Allerede i 1851 opnåede hun status som solodanserinde og hendes popularitet førte hende til Wien i et års tid, der dog ikke blev nogen succes.

Hjemvendt til København i 1856 fik hun flere succeser – bl.a. med hovedrollen som Svava i Valkyrien – men hendes karriere endte brat i 1865, hvor hun på scenen gled i et blomsterblad og blev invalideret for livstid.

Price, Juliette

      Juliette Price

   


Vil du vide mere

 

Bøger, tidsskrifter m.v.

Dansk Biografisk Leksikon. Red. Svend Cedergreen Bech. Gyldendal, 3.udgave. 1979-1984  Se webudgaven her

Den Store Danske Encyklopædi. Gyldendalske Boghandel, Nyt Nordisk Forlag A/S. 1994-2003. Se webudgaven her

Historiske huse i det gamle København. Nationalmuseet. 1972 (s.209).

Hvem byggede hvad. Red. Harald Langberg. Politikens Forlag, 2.udgave. 1968 (bind 1, s.275).

Kortbog 1:4000 – København-Frederiksberg. Københavns Kommune, Teknik- og miljøforvaltningen, 4.udgave. 2006.

Minderige huse – kendte mænd og kvinders boliger. Kraks Forlag. 1922.

Latinerkvarteret. Peter Linde. Erik Myrdahls Bogtrykkeri. 1949 (s.74).

Weilbachs Kunstnerleksikon. Red. Sys Hartmann m.fl. Forlagene Munksgaard og Rosinante. 1994-2000  Se webudgaven her

 

Links

Københavnske Jævnførelsesregistre 1689-2008 – læs her om ejendommens matrikelhistorie (søg under matrikelnummeret)

OIS – Den Offentlige Informationsserver – oplysninger om alle ejendomme på Indenforvoldene.dk kan søges her

 


Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk