Store Kannikestræde 12

Borchs Kollegium

 

Store Kannikestræde 12 - lille - tv                    Store Kannikestræde 12 - lille - th


Opført: 1823-1825

Matrikelnummer: 44, Klædebo Kvarter

Fredet: 1918

Arkitekt: Peder Malling / Martin Borch


Beskrivelse

Store Kannikestræde 12 består af en hovedbygning samt en havepavillon:

 

 

To gange brændte Borchs Kollegium (henholdsvis i 1728 og 1807), mens den nuværende bygning hidtil har været skånet. Den blev opført 1823-1825 med kælder og tre etager efter tegning af stadsbygmester Peder Malling (1781-1865).

 

Store Kannikestræde 12 - 1

Kollegiet blev restaureret 1912-1913 af arkitekten Martin Borch (1852-1937)

Foto fra august 2016

 

Store Kannikestræde 12 - 3

Foto fra august 2016

 

Store Kannikestræde 12 - 2

Porten ligger til venstre for selve bygningen

Foto fra august 2016

 

Store Kannikestræde 12 - 5

Foto fra august 2016

 

Store Kannikestræde 12 - 9

Foto fra august 2016

 

  Store Kannikestræde 12 - 4

Portalen

Foto fra august 2016

 

  Store Kannikestræde 12 - 6

Bemærk den nydelige slutsten og den ovale tavle

Foto fra august 2016

 

Store Kannikestræde 12 - 8

Foto fra august 2016

 

Store Kannikestræde 12 - 7

Foto fra august 2016

 

 

Om havepavillonen foreligger for øjeblikket hverken billeder eller oplysninger (pr. 19.september 2018).

 

 

Beboere

J. D. Hage (1800-1837) – redaktøren på avisen Fædrelandet – boede her fra 1825 til 1827.

       J. D. Hage

 

P. G. Thorsen (1811-1883) boede her fra 1835 til 1839 og var for sin tid en kendt historiker og runeforsker. Thorsen virkede også som bibliotekar.

Thorsen, Peder Goth

     P. G. Thorsen

 

Den senere politiker, teologen D. G. Monrad (1811-1887), havde her sit hjem i årene 1837-1838.

Monrad var et særpræget menneske og derfor har både hans samtid og eftertid haft svært ved, at give en nogenlunde afklaret karakteristik af hans person.

Monrad blev teologisk kandidat i 1836 og to år efter magister i semitiske sprog*, hvorefter han foretog en udlandsrejse. Han blev i 1840 medredaktør af bladet Fædrelandet og var fra 1843 til 1846 redaktør af Dansk Folkeblad.

Fra 1846 til 1848 var Monrad sognepræst på Lolland, men under indtryk af de politiske begivenheder i København, rejste han hertil efter det første Casino-møde den 11.marts 1848 og deltog i det andet Casino-møde den 20.marts.

Den nationalliberale Monrads evner som tænker og debattør påkaldte hurtigt opmærksomheden fra ligesindede og han udnævntes til kultusminister** i Martsministeriet, men fratrådte allerede i november som følge af spørgsmålet om Slesvigs deling.

Samme år indvalgtes han i Den Grundlovgivende Rigsforsamling, hvor han arbejdede for et samfund med selvstændige og oplyste borgere. Monrad skrev udkastet til Grundloven af 1849, der blev genstand for en hed debat, herunder de mange spørgsmål omkring valgretten. Grundlovsudkastet blev gennemarbejdet af Orla Lehmann (1810-1870) og blev herefter næsten enstemmigt vedtaget, hvorefter 189 års enevælde var forbi.

Fra 1849 til 1854 var D. G. Monrad biskop over Lolland-Falsters stift og politisk var han fra 1849 til 1865 medlem af Folketinget. I 1859 blev han igen kultusminister, 1860-1863 tillige indenrigsminister og fra 31.december 1863 til 8.juli 1864 var han landets konseilspræsident***. Som nationalliberal politiker ønskede han ikke Slesvigs deling og med krigen samt det efterfølgende nederlag i 1864, blev han som konseilspræsident den hovedansvarlige for det bitre nederlag.

Året efter bosatte Monrad sig med familien i New Zealand og levede der i fire år som nybygger. Hjemvendt til Danmark blev han i 1869 sognepræst i Brøndbyerne og fra 1871 var han atter biskop over Lolland-Falsters stift. I 1882 blev han igen valgt til Folketinget og om end der stadig var stor respekt om ham, var fordums store indflydelse da så begrænset, at han nedlagde sit mandat i 1886.

* semitiske sprog – beslægtede mellemøstlige sprog bl.a. assyrisk, syrisk, arabisk og hebraisk.

** kultusminister – Kultusministeriet blev oprettet i 1848 og i 1915 opdeltes det i henholdsvis Kirkeministeriet og Undervisningsministeriet.

*** konseilspræsident – benævnelsen for regeringslederen i Danmark fra 1866 til 1918, og siden da benævnt som statsminister.

Monrad, D. G.

     D. G. Monrad

 

I årene 1838-1839 boede historikeren C. F. Allen 1811-1871) her i Store Kannikestræde 12.

Allen, Carl Ferdinand

        C. F. Allen

 

Den senere nationaløkonom og jernbanedirektør Viggo Rothe (1814-1891) havde sin adresse her i 1838 og igen 1840-1841.

Viggo Rothe

      Viggo Rothe

 

Matematikeren og politikeren Adolph Steen (1816-1886) boede her i årene 1840-1843.

      Adolph Steen

 

I 1842 og igen i 1844 boede inspektøren ved Polyteknisk Læreanstalt cand.polyt. Peter Faber (1810-1877) her i huset.

Han var kendt som en humørfyldt og livsglad person, der i 1853 som teknisk kapacitet blev chef for Danmarks første telegraftjeneste.

Ved siden af sin profession var han en yderst produktiv tekstforfatter til sange, marcher m.m. I 1848 forfattede Faber teksten til marchen Dengang jeg drog af sted, der satte sig vigtige kulturhistoriske spor. Komponisten Emil Hornemann (1809-1870) leverede musikken dertil.

Den udkom som skillingstryk dagen efter sejren ved Bov den 10.april 1848 og 18.000 soldater fik hver et eksemplar. Af de mange fædrelandssange som Treårskrigen affødte er denne vel nok den kendteste og som officiel anerkendelse modtog Faber og Hornemann ridderkorset samme år.

Ligeså var Faber tekstforfatteren bag julesangene Sikken voldsom trængsel og alarm og Højt fra træets grønne top (musik af Hornemann). Sidstnævnte blev forfattet i broderens hjem på Gråbrødretorv juleaften 1847.

       Peter Faber

 

Præsten og politikeren Aleth Sofus Hansen (1817-1889) havde sit hjem her i årene 1843-1845.

Hansen, Aleth Sophus

Aleth Sofus Hansen

 

J. M. C. Lange (1818-1898) var botaniker og boede her 1844-1846.

Lange, Johan Martin Christian

     J. M. C. Lange

 

Geologen J. F. Johnstrup (1818-1894) boede her i årene 1848-1849.  

Johnstrup, Johannes Frederik

    J. F. Johnstrup

 

Fysikeren Ludvig Valentin Lorentz (1829-1891) boede her i sine yngre år fra 1855 til 1858.

Lorentz, Ludvig V.

      L. V. Lorentz

 

Den senere kongelige konfessionarius og kirkehistoriker Michael Neiiendam (1895-1962) boede her fra 1919.

 

 

Virksomheder                    

Borchs Kollegium blev stiftet af videnskabsmanden Oluf Borch (1626-1690), der lod sin formue tilfalde kollegiet. Borchs virkefelter lå i filologien, lægevidenskaben, botanikken samt kemien. Kollegiet har som Elers Kollegium fra starten været bosted for studerende, men ligeledes hjemsted for begivenheder/aktiviteter.

Her kan fremhæves salmedigteren Grundtvig (1783-1872), der ligesom fætteren Henrik Steffens (1773-1845) på Elers Kollegium her holdt en række banebrydende forelæsninger fra midten af 1830erne. Emnerne var dansk historie og nordisk mytologi, der skulle inspirere tilhørerne til national samhørighed.

 


Vil du vide mere

 

Bøger, tidsskrifter m.v.

Dansk Biografisk Leksikon. Red. Svend Cedergreen Bech. Gyldendal, 3.udgave. 1979-1984  Se webudgaven her

Den Store Danske Encyklopædi. Gyldendalske Boghandel, Nyt Nordisk Forlag A/S. 1994-2003. Se webudgaven her

Historiske huse i det gamle København. Nationalmuseet. 1972 (s.208-209).

Hvem byggede hvad. Red. Harald Langberg. Politikens Forlag, 2.udgave. 1968 (bind 1, s.275).

Kortbog 1:4000 – København-Frederiksberg. Københavns Kommune, Teknik- og miljøforvaltningen, 4.udgave. 2006.

Latinerkvarteret. Peter Linde. Erik Myrdahls Bogtrykkeri. 1949.

Minderige huse – kendte mænd og kvinders boliger. Kraks Forlag. 1922.

Weilbachs Kunstnerleksikon. Red. Sys Hartmann m.fl. Forlagene Munksgaard og Rosinante. 1994-2000  Se webudgaven her

 

Links

Københavnske Jævnførelsesregistre 1689-2008 – læs her om ejendommens matrikelhistorie (søg under matrikelnummeret)

OIS – Den Offentlige Informationsserver – oplysninger om alle ejendomme på Indenforvoldene.dk kan søges her

 


Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk