Sølvgade 40a-f / Georg Brandes Plads 2

Tidligere hovedkvarter for DSB og Sølvgades Kaserne      

 

Georg Brandes Plads 2 - Sølvgade 40a-f - lille - tv                    Georg Brandes Plads 2 - Sølvgade 40a-f - lille - th


Opført: 1765-1771

Matrikelnummer: 640, Sankt Annæ Vester Kvarter

Fredet: 1918

Arkitekt: Nicolas-Henri Jardin og C. C. Pflueg / Theodor Petersen


Beskrivelse

Arkitekten Nicolas-Henri Jardin (1720-1799) leverede tegningerne til Sølvgades Kaserne i 1765 og hele komplekset stod færdigt i 1771 under ledelse C. C. Pflueg (1728-1809). Det består af to F-formede bygninger i fire etager samt mansardtag. Hele komplekset blev i perioden 1926-1929 ombygget af arkitekt Theodor Petersen (1889-1978) til hovedkvarter for DSB.

 

Georg Brandes Plads 2 - Sølvgade 40a-f - 1

Foto fra april 2010

 

Georg Brandes Plads 2 - Sølvgade 40a-f - 2

Det kronede relief over porten skyldtes Saly,

der skabte rytterstatuen på Amalienborg Slotsplads

Foto fra april 2010

 

Georg Brandes Plads 2 - Sølvgade 40a-f - 3

Foto fra april 2010

 

Georg Brandes Plads 2 - Sølvgade 40a-f - 4

Foto fra april 2010

 

Georg Brandes Plads 2 - Sølvgade 40a-f - 5

Fløjen mod Sølvgade

Foto fra april 2010

 

Georg Brandes Plads 2 - Sølvgade 40a-f - 6

Fløjen mod Øster Voldgade set fra Sølvgade

Foto fra april 2010

 

Georg Brandes Plads 2 - Sølvgade 40a-f - 7

Midtrisalitten på Øster Voldgade-facaden

Foto fra april 2010

 

Georg Brandes Plads 2 - Sølvgade 40a-f - 8

Samme fløj i retning mod Sølvgade

Foto fra april 2010

 

 

Beboere

Fra 1772 til 1774 boede generaladjudant og senere teaterdirektør H. W. Warnstedt (1743-1817) her i nr.40, som dengang var Sølvgades Kaserne.

Oprindelig var han uddannet i hæren og blev generaladjudant i 1770, men gennem vennen, skuespilleren Frederik Schwarz (1753-1838) blev hans interesse vakt for skuespilkunsten og trods sin militære baggrund blev han i 1778 direktør for Det Kongelige Teater.

Med i bagagen havde den myndige Warnstedt også litterære interesser, men især havde komedien hans bevågenhed og bl.a. Holbergs skuespil blev da spillet oftere. Han fik også hanket op i teatrets efterhånden sunkne disciplin, foruden han lod opføre værker af aktuelle personer som Johannes Ewald, P. A. Heiberg m. fl. Et underslæb mod teatrets økonomi, der var begået af en ansat i teatrets administration, kastede desværre også uvederhæftige beskyldninger over Warnstedt, der derfor tog sin afsked i 1792.

Karrieren tog nu et nyt spring, idet han blev gesandt (ambassadør) i Portugal og han vendte først tilbage til Danmark i 1805. Her fra Sølvgade flyttede Warnstedt til adressen Nyhavn 9.

Warnstedt, H. W.

H. W. Warnstedt

 

Den retslærde A. W. von Scheel (1799-1879) boede her fra 1822 til 1826. Han var justitsminister i 1851-1855. 

Scheel, A. W. von

  A. W. von Scheel

 

Officeren G. D. von Gerlach (1798-1865) boede her i den lange periode fra 1822 til 1842. Overgeneral under krigen i 1864.

Gerlach, G. D. von

 G. D. von Gerlach

 

Med rang af kaptajn boede Oluf Krabbe (1789-1864) her i perioden 1824-1830 og som major i årene 1843-1845.

Han avancerede 1837 til major, 1845 til oberstløjtnant, 1849 til oberst, 1852 generalmajor og blev 1860 afskediget med rang af generalløjtnant.

Krabbe var bataljonschef under slaget ved Slesvig i 1848, hvor han blev skudt i foden og sad tilfangetaget til september samme år. Det var for sin fremtrædende andel i sejrene 1849 og 1850 ved Sundeved, Isted samt Mysunde, at Oluf Krabbe vil blive husket. I slaget ved Sundeved 6.april 1849 var han leder af 1.Infanteribrigade, der taktisk slog general Wyneckens dobbelt så store styrke tilbage. Under Slaget ved Isted 25.juli 1850 var det hans brigade, som standsede general W. von Willisens slesvig-holstenske hær, hvilket forpurrede at den danske hær blev faldet i ryggen.

Slaget ved Mysunde 12.september 1850 skulle blive hans sidste krigssejr. Krabbes brigade havde taget opstilling, men da den preussiske overmagt var for stor, trak han sine tropper tilbage. Et nyt angreb blev sat ind, men blev nu afvist og Krabbe lod sin brigade forfølge fjenden med betydelige tab til følge.

Som anerkendelse bliv han tildelt Kommandørkorset, der i 1852 blev fulgt op ad avancementet til generalmajor. Efter krigen var han chef for flere jyske brigader, men blev 1860 afskediget med rang af generalløjtnant. Krabbes personlighed var præget af karakterfasthed og han huskedes som særdeles pligtopfyldende, ligesom han selv fordrede disciplin blandt sine underordnede. Han var i en årrække bosat i Kiel, men under indtryk af de politiske forhold omkring hertugdømmerne flyttede han til København inden krigen mod Preussen brød ud i 1864, hvor han døde samme års 30.marts.

     Oluf Krabbe

 

I årene 1831-1833 boede officeren W. H. F. A. Læssøe (1811-1850).

Han regnedes i datiden for værende en af hærens dygtigste officerer, fremhævet med sin taktiske sans og kombineret med en utrættelig arbejdsevne. Som 16-årig blev Læssøe optaget som elev på Landkadetakademiet i Fredericiagade og i 1830 udnævntes han til sekondløjtnant. Via Den Militære Højskole og tjenestegørende i diverse enheder blev han premierløjtnant i 1836 og havde allerede på dette tidspunkt sat sig i et dårligt lys, især på grund af sit stærke temperament.

Tiden skulle vise at Frederik Læssøe tit kom i negativt søgelys, men dog også anerkendt for sin militære dygtighed. Efter to udlandsophold og en lærerstilling ved Den Militære Højskole samt ved hærens topografiske afdeling, blev han af krigsminister Tscherning udnævnt til stabschef ved overkommandoen ved krigsudbruddet i 1848.

Læssøe deltog i kampene ved Bov, Nybøl og Dybbøl men trods sine strategiske evner blev han afskediget af den nye krigsminister C. F. Hansen (1788-1873), som følge af tabene i Eckernförde. Læssøe blev nu stabschef ved generalkommandoen på Fyn og deltog i slaget ved Kolding (1849) med general Olaf Rye (1791-1849). Han blev samme år bataljonschef; en stilling han ledede med stor dygtighed. Som oberst under slaget ved Isted i 1850 ledede Læssøe sin bataljon i kampen, men dræbtes som følge af et skud i brystet.

Læssøe, W. H. A. F.

W. H. A. F. Læssøe

 

Officeren C. P. F. M. Müller (1808-1884) boede på kasernen omkring 1847-1848. 

Müller, C. P. F. M.

  C. P. F. M. Müller

 

 

Virksomheder                    

Bygningerne blev indtil 1775 (og igen fra 1785 til 1927) benyttet som kaserne. Tiåret 1775 til 1785 blev bygningerne benyttet som hospital. 

 

Jernbanemuseet har også haft til huse her i bygningen (den gamle indgang F), men residerer nu i Odense.

 

Indtil for få år siden udgjorde den gamle kasernebygning selve hovedkvarteret for DSB, der her rykkede ind i 1927.

 

Georg Brandes Plads 2 - Sølvgade 40a-f - 9

DSB havde i den gamle kasernebygning sit hovedkvarter fra 1927 og frem til 2000érne

Foto fra april 2010

 

Georg Brandes Plads 2 - Sølvgade 40a-f - 10 - ældre postkort

Sølvgades Kaserne med Sølvgade til højre

Postkort nr.110 udgivet af Dansk Fotografisk Kunstforlag – ca.1915

 

Georg Brandes Plads 2 - Sølvgade 40a-f - 11 - ældre postkort

Sølvgades Kaserne

Postkort nr.461 udgivet af Geerts Forlag – afsendt i 1922

 

Georg Brandes Plads 2 - Sølvgade 40a-f - 12 - ældre postkort

Bataljonen præsenterer i gården til Sølvgades Kaserne

Postkort nr.6865 udgivet af Stenders Forlag – afsendt i 1911

   


Vil du vide mere

 

Bøger, tidsskrifter m.v.

Danmarks Bygningskultur. Harald Langberg. Fonden til udgivelse af arkitekturværker. 1978 (bind 2).

Dansk Biografisk Leksikon. Red. Svend Cedergreen Bech. Gyldendal, 3.udgave. 1979-1984  Se webudgaven her

Dansk Biografisk Lexikon tillige omfattende Norge for Tidsrummet 1537-1814. C. F. Bricka. Gyldendal. 1887-1905.

Den Store Danske Encyklopædi. Gyldendalske Boghandel, Nyt Nordisk Forlag A/S. 1994-2003. Se webudgaven her

Historiske huse i det gamle København. Nationalmuseet. 1972 (s.229).

Hvem byggede hvad. Red. Harald Langberg. Politikens Forlag, 2.udgave. 1968 (bind 1, s. 291).

Kortbog 1:4000 – København-Frederiksberg. Københavns Kommune, Teknik- og miljøforvaltningen, 4.udgave. 2006.

København før og nu – og aldrig. Red. Bo Bramsen. Forlaget Palle Fogtdal A/S. 1996-1999 (bind 7).

Weilbachs Kunstnerleksikon. Red. Sys Hartmann m.fl. Forlagene Munksgaard og Rosinante. 1994-2000  Se webudgaven her

 

Links

Københavnske Jævnførelsesregistre 1689-2008 – læs her om ejendommens matrikelhistorie (søg under matrikelnummeret)

OIS – Den Offentlige Informationsserver – oplysninger om alle ejendomme på Indenforvoldene.dk kan søges her

 


Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk