Sølvgade 38-38a

Holmblads Gård

 

                   


Opført: 1776

Matrikelnummer: 420b, Sankt Annæ Vester Kvarter

Fredet: 1918

Arkitekt: ukendt


Beskrivelse

Holmblads Gård består af forhus, sidehus og pakhus, der alle blev opført i 1776 for den svenskfødte farver Jacob Holmblad (1736-1806):

 

 

Forhuset rummer kælder og to etager samt en mansardetage. Huset har 10 fag til gaden, hvoraf de to midterste udgør portindgangen. De to adskilte og fremspringende midterpartier er kvaderfugede i stueetagen og krones begge af en trekantsfronton.

 

Foto fra juli 2018

 

Foto fra juli 2018

 

Foto fra juli 2018

 

Foto fra juli 2018

 

 

Foto fra juli 2018

 

 

Foto fra juli 2018

 

Foto fra juli 2018

 

Gavlen over for nr.36 har øverst en udligger

Foto fra juli 2018

 

Foto fra juli 2018

 

I yderfagene under førstesalens vinduer ses blændinger

Foto fra juli 2018

 

 

Pakhuset er i seks fag og består af kælder samt to etager. Der foreligger for øjeblikket hverken billeder eller yderligere oplysninger om pakhuset (pr. 23.oktober 2018).

Billedtekst: Bemærk den lille charmerende kvist.

 

Sidehuset, der ses i forlængelse med pakhuset, er tre fag bredt og rejser sig i tre etager. Der foreligger for øjeblikket hverken billeder eller yderligere oplysninger om pakhuset (pr. 23.oktober 2018).

 

 

Beboere

Biskoppen, professoren og ministeren C. T. Engelstoft (1805-1889) ses som beboer i ejendommen i vejviseren for 1838.

I 1837 fik han sin doktorgrad og i 1845 fik han et teologisk professorat og blev tillige medlem af konsistoriet. Fra 1852 og frem til sin død var han biskop over Fyns Stift, men det er som teologisk videnskabsmand indenfor den kirkehistoriske forskning, at hans navn huskes. Det var særligt den danske reformationshistorie, som han beskæftigede sig med og forskningen blev publiceret som afhandlinger i forskellige tidsskrifter og bøger.

Politisk blev han i december 1863 involveret ved udnævnelsen som kultusminister (kirke- og undervisning) i regeringen, hvor D. G. Monrad (1811-1887) sad som konseilspræsident (statsminister). Allerede i marts 1864 måtte han trække sig tilbage få grund af sygdom og fik derfor ikke udrettet nogle særlige politiske resultater. Han genoptog derefter hvervet som biskop.

C. T. Engelstoft var nevø til historieprofessoren og kongelig ordenshistoriograf Laurids Engelstoft (1774-1851).

    C. T. Engelstoft

 

Komponisten og organisten Niels W. Gade (1817-1890) havde sin bolig her i årene 1856-1857.

Med sine alsidige kompositioner af orkesterværker, korværker, balletmusik, salmer og sange stod han på dette tidspunkt, som et stort navn i dansk musik.

Allerede i en alder af kun 24 år opnåede han stor succes med ouverturen Efterklange af Ossian og under sit ophold i Leipzig, hvor han i årene 1843-1848 vandt internationalt ry, anerkendtes han af selveste Felix Mendelsohn (1809-1847) der senere dirigerede ved førsteopførelsen af Gades musik til På Sjølunds fagre sletter.

Hjemvendt fra Tyskland i 1848 blev Gade musikforeningens dirigent og fremførte det nyeste inden for europæisk musik. Niels W. Gade var her der og alle vegne: han skabte helt eller delvis musikken til Bournonvilles balletter Napoli og Et Folkesagn, H.C. Andersens Agnete og Havmanden, ligesom han i 1851 også blev organist ved Garnisonskirken og fra 1858 ved Holmens Kirke.

Det var også den violinspillende Gade der den 26.april 1856 dirigerede Beethovens 9.symfoni (Skæbnesymfonien), som da for første gang opførtes i sin helhed.

Via sit kortvarige ægteskab med Emma Hartmann (1831-1855) blev han svigersøn til komponistkollegaen J. P. E. Hartmann (1805-1900) og sammen var de i 1867 medstiftere af Musikkonservatoriet, hvor Carl Nielsen (1865-1931) senere var blandt eleverne.

     Niels W. Gade

 

 

Virksomheder                    

Frem til 1898 drev familien Holmblad sin farverivirksomhed her i ejendommen. Siden gik firmaet op i lak- og farvekoncernen Sadolin & Holmblad A/S, der nu under navnet Sadolin indgår i industrikoncernen Akzo Nobel.

Læs mere på www.sadolin.dk     

   


Vil du vide mere

 

Bøger, tidsskrifter m.v.

233 danske borgerhuse. Allan Tønnesen. Gyldendal. 1979 (s. 81-82).

Dansk Biografisk Leksikon. Red. Svend Cedergreen Bech. Gyldendal, 3.udgave. 1979-1984  Se webudgaven her

Den Store Danske Encyklopædi. Gyldendalske Boghandel, Nyt Nordisk Forlag A/S. 1994-2003. Se webudgaven her

Gamle københavnske huse. Vilhelm Lorenzen. H. Hagerups Forlag. 1927.

Historiske huse i det gamle København. Nationalmuseet. 1972 (s.228).

Hvem byggede hvad. Red. Harald Langberg. Politikens Forlag, 2.udgave. 1968 (bind 1, s. 290-291).

Kortbog 1:4000 – København-Frederiksberg. Københavns Kommune, Teknik- og miljøforvaltningen, 4.udgave. 2006.

København før og nu – og aldrig. Red. Bo Bramsen. Forlaget Palle Fogtdal A/S. 1996-1999 (bind 7).

Københavnske borgerhuse. Hans Henrik Engqvist. Jul. Gjellerups Forlag. 1948.

Minderige huse – kendte mænd og kvinders boliger. Kraks Forlag. 1922.

 

Links

Københavnske Jævnførelsesregistre 1689-2008 – læs her om ejendommens matrikelhistorie (søg under matrikelnummeret)

OIS – Den Offentlige Informationsserver – oplysninger om alle ejendomme på Indenforvoldene.dk kan søges her

 


Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk