Sølvgade 30-30a

 

Billeder følger senest september 2020


Opført: 1853

Matrikelnummer: 419, Sankt Annæ Vester Kvarter

Fredet: 1993 

Arkitekt: ukendt


Beskrivelse

Sølvgade 30 består af forhus, to sidehuse, baghus med to sammenbyggede lagerbygninger og et overfor liggende hus (tidligere hestestald):

 

 

Forhuset blev for saddelmagermester H. P. Larsen opført i årene 1852-1853 og står som dengang opført med kælder samt tre etager.

 

Sammenbygget med forhuset er to sidehuse, der ligesom forhuset blev opført i 1853. Der foreligger for øjeblikket hverken billeder eller yderligere oplysninger om de to sidehuse (pr. 23.oktober 2018).

 

Baghuset er ligeledes fra 1853. Der foreligger for øjeblikket hverken billeder eller yderligere oplysninger om baghuset (pr. 23.oktober 2018).

 

De to lagerbygninger er fra 1908. Der foreligger for øjeblikket hverken billeder eller yderligere oplysninger om de to lagerbygninger (pr. 23.oktober 2018).

 

Den tidligere hestestald er fra 1853 og er på kun 20 kvm. Der foreligger for øjeblikket hverken billeder eller yderligere oplysninger om den tidligere hestestald (pr. 23.oktober 2018).

 

 

Beboere

Ifølge vejviseren fra 1866 til 1870 boede Generallieutenant C. A. Schepelern (1794-1870) her i nr.30.

   C. A. Schepelern

 

Omkring 1875 boede kongelig hofballetmester August Bournonville (1805-1879) her i huset.

Blot otte år gammel optrådte han 1813 for første gang i balletten Lagertha, som en af Regnar Lodbrogs sønner og han blev senere den store fornyer af dansk ballet, hvor han som koreograf skabte over 50 balletter og her nævnes Sylfiden (1836), Napoli (1842), Et Folkesagn (1854), Fjernt fra Danmark(1860) og Valkyrien (1861).

Efter i 1820 at have modtaget et stipendium til en studierejse til Paris flyttede han derned i 1824 og fik sig en alsidig balletuddannelse, som i 1826 kulminerede med udnævnelsen til solodanser ved Pariseroperaen. I 1829 udnævntes han til solodanser og balletmester ved Det Kongelige Teater og godt 20 år efter sluttede dansekarrieren i 1848 med rollen som Valdemar i balletten af samme navn.

Men som balletmester fortsatte Bournonville til 1877, hvor han bl.a. i 1870 opførte Lohengrin (den første Wagner-opera i Danmark), hvis sceniske indstudering var underlagt ham. Sideløbende med sin karriere skrev Bournonville sin selvbiografi Mit Theaterliv, som udkom i tre dele over en periode på 30 år.

I sin erindringsbog Minder fra mine forældres hus omtaler Arthur Abrahams (1836-1905) flere af sin samtids kendte personer og nævner også August Bournonville, der kom i hans barndomshjem i Bredgade 38. Om Bournonville havde Abrahams´ far en gang udtalt:

Bournonville hører til de Mennesker, til hvem man kan sige Alt uden at sætte ham i Forlegenhed; jeg er ganske vis paa, at naar En sagde til Bournonville: >>Napoleon var ganske vist en genial Mand, men De er dog langt genialiere<<, saa vilde Bournonville i fuldt Alvor tage det for gode Varer, bukke og kun forbindtligt sige >>Aa!<<. Han vilde hverken rødme over Komplimenten eller tro, at man gjorde Nar af ham”.

August Bournonville

 

Lægen Emil Hornemann (1810-1890) boede på 2.sal fra 1882 til 1885.

Som læge oplevede han på tætteste hold de ofte både tarvelige og kummerlige boligforhold i København og med studierejser til både England og Frankrig voksede hans ideer om socialhygiejniske foranstaltninger.

Allerede i 1850 havde Hornemann sammen lægekollegaen C. E. Fenger (1814-1884) advaret mod en eventuel koleraepidemi og i det hele taget talrige gange opfordret myndighederne til, at indføre mere hygiejniske boligforhold for samfundets laveste klasser. Et eksempel på denne kamp blev udgivelsen af en pjece med den sigende titel Frisk luft, sæbe og vand. Katastrofen indtraf desværre og følgen blev en koleraepidemi i 1853, der kostede 4.700 københavnere livet.

Som formand for Lægeforeningen var han medinitiativtager til opførelsen Lægeforeningens Boliger (Brumleby på Østerbro), der nåede at blive realiseret i koleraåret; i øvrigt med Gottlieb Bindesbøll (1800-1856) som arkitekt. Endnu samme efterår kunne man flytte ind i disse første af hovedstadens sociale boligbyggerier, der i høj grad skyldtes Hornemann ligesom han støttede og opmuntrede tilblivelse af Arbejdernes Byggeforening i 1865.

 

 Emil Hornemann

   

Blot 17 år gammel begyndte kunstmaleren Viggo Johansen (1851-1935) i 1868 på Kunstakademiet men færdiggjorde ikke studiet og forlod det i 1875. Det er primært som skildrer af det nære og stemningsprægede liv og borgerskabets sammenkomster, at han havde sin metier, men han udførte en del motiver fra fiskerbyer, hvor Dragør og særlig Skagen kan nævnes, hvor han senere i mange somre lejede et hus.

Vennen og kunstmaleren Michael Ancher (1849-1927) inviterede ham derop i sommeren 1875, hvor Viggo Johansen mødte Anna Anchers kusine Martha Johansen (f.Møller; 1861-1929), som han blev gift med i 1880. De fik en større børneflok, som optræder på mange af hans malerier; bl.a. Glade jul fra 1891 og Børnene vaskes fra 1888. 

I 1906 udnævntes han til professor ved Kunstakademiet og sad som sådan til 1920; fra 1911 til 1914 var han desuden akademiets direktør. I en årrække fra 1880erne havde han undervist ved De Frie Kunstskoler og på kvindernes kunstskole, der i 1888 blev oprettet under Kunstakademiet.

Viggo Johansen  der var barnefødt i København (Trinitatis sogn) – boede her med sin familie fra 1900 til 1908.

   Viggo Johansen

 

Et udvalg af Viggo Johansens værkser ses herunder:

 

Viggo Johansen (1851-1935)

Selvportræt

1902 – Statens Museum for Kunst, www.smk.dk – public domain

 

Viggo Johansen (1851-1935)

Selvportræt med palletten i hånden og med sin kone Marta ved sin side

(titlen er endnu ikke verificeret)

årstal endnu ikke verificeret – public domain

 

Viggo Johansen (1851-1935)

Glade Jul

1891 – Hirschsprungske Samling – public domain

 

Viggo Johansen (1851-1935)

Børnene vaskes

1888 – Hirschsprungske Samling – public domain

 

Viggo Johansen (1851-1935)

Afteninteriør, kunstnerens hustru med fem af sine børn omkring bordet

1887 – Ordrupgaard – public domain

 

Viggo Johansen (1851-1935)

Malerne mødes

1903 – Nationalmuseum Stockholm – public domain

 

Viggo Johansen

Aftenpassiar

1886 – Statens Museum for Kunst, www.smk.dk – public domain

 

Viggo Johansen (1851-1935)

Aftenselskab i kunstnerens hjem

1899 – Statens Museum for Kunst, www.smk.dk – public domain

 


Vil du vide mere

 

Bøger, tidsskrifter m.v.

Dansk Biografisk Leksikon. Red. Svend Cedergreen Bech. Gyldendal, 3.udgave. 1979-1984  Se webudgaven her

Danske arkitekturstrømninger 1850-1950. Knud Millech og Kay Fisker. Udgivet af Østifternes Kreditforening. 1951 (s.67-69).

Den Store Danske Encyklopædi. Gyldendalske Boghandel, Nyt Nordisk Forlag A/S. 1994-2003. Se webudgaven her

Historiske huse i det gamle København. Nationalmuseet. 1972 (s.228).

Minderige huse – kendte mænd og kvinders boliger. Kraks Forlag. 1922.

 

Links

Københavnske Jævnførelsesregistre 1689-2008 – læs her om ejendommens matrikelhistorie (søg under matrikelnummeret)

OIS – Den Offentlige Informationsserver – oplysninger om alle ejendomme på Indenforvoldene.dk kan søges her

 


Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk