Skindergade 6

 

skindergade-6-lille-tv                    skindergade-6-lille-th


Opført: 1730-1734

Matrikelnummer: 24, Klædebo Kvarter

Fredet: nej

Arkitekt: ukendt


Beskrivelse

Skindergade 6 består af forhus, sidehus og baghus, der sammen med nr.8 hører til gadens ældste:

 

 

Forhuset rummer kælder samt tre etager samt en gavlkvist og blev opført 1730-1734 for skrædderen Johan Krøyer. Huset er bygget over fem fag, hvoraf de yderste er dobbelte.

 

skindergade-6-1

Foto fra januar 2009

 

skindergade-6-2

Gavlkvisten med glug

Foto fra januar 2009

 

skindergade-6-3

Forhusets nederste etager

Foto fra januar 2009

 

skindergade-6-4

Forhusets nederste etager

Foto fra januar 2009

 

skindergade-6-5

Set gennem porten med baghuset i baggrunden

Foto fra januar 2009

 

skindergade-6-4-bagsiden-af-forhuset

Bagsiden af forhuset med sidehuset (t.v.) og bagsiden af nr. 8 (t.h.)

Foto fra august 2016

 

 

Sidehuset i gården er på 10 fag og opført i bindingsværk, bortset fra de fire fag i kælderen og stueetagen. Der er kælder og tre etager samt en firefags gavlkvist. Opført i årene 1730-1734.

 

skindergade-6-5-sidehuset

Sidehuset med baghuset til venstre

Foto fra august 2016

 

 

Det orange baghus står i to etager og er opført over tre fag. Hvornår huset er opført har endnu ikke været muligt at verificere (pr. 31.maj 2017).

 

skindergade-6-baghuset-1

Baghuset med sidehuset til højre

Foto fra august 2016

 

skindergade-6-baghuset-6

Foto fra august 2016

 

 

skindergade-6-6-aeldre-postkort

Skindergade 6 ses i midten af billedet

Postkort nr.587 udgivet af Frits Benzen – afsendt i 1908

 

 

Beboere          

Acteur (d.v.s. skuespiller) Ferdinand Lindgreen (1770-1842) havde her sin bolig fra 1792 til 1798. Han var i datiden kendt for sine hovedroller i Holbergs komedier.

Lindgreen, Ferdinand Ludvig Vilhelm

Ferdinand Lindgreen

 

Komponisten og syngemesteren H. O. C. Zinck (1746-1832) boede her i 1801.

Han var kongelig syngemester (operachef) fra 1787 til 1817 og oprettede det første, faste operakor i Danmark. Han var endvidere musiklærer ved Blågaards Seminarium 1791-1811 og virkede også som organist ved Vor Frelser Kirke.

     H. O. C. Zinck

 

I årene 1818-1819 boede dr. phil. J. J. Dampe (1790-1867) her på adressen og det var rent faktisk han sidste “almindelige” bopæl.

I 1821 fik han nemlig dom for, at have opfordret hæren til oprør, såfremt kongen ikke ville afholde en folkeafstemning om indførelse af en demokratisk forfatning. Ved det stiftende møde i foreningen, der skulle ændre regeringsformen og indføre en demokratisk forfatning, blev Dampe anholdt den 16. november 1820 og efterfølgende sat i Kastellets fængsel. I februar 1821 blev han dødsdømt, men Frederik den 6. omstødte dommen til livsvarigt fængsel og Dampe blev fange på Christiansø nord for Bornholm.

Først efter 27 års fangenskab i Kastellet og på Christiansø, blev Dampe en fri mand ved demokratiets indførelse i 1848 og fra 1849 til sin død i 1867 blev han understøttet han af staten. I 1858 udgav han sin selvbiografi Om mit fængsel og min forvisning.

Dampe, J. J.

        J. J. Dampe

 

Vejviseren 1831 viser sprogforskeren Rasmus Rask (1787-1832) som beboer her i nr.6.

Meget tidligt viste han evner for sprog og påbegyndte et teologistudium, men helligede sig snart sprogstudierne. Ved hjælp af både offentlig og privat støtte begav Rasmus Rask sig 1816 ud på en ca. syv år lang studierejse, der gik over Sverige, Finland, Rusland, Georgien, Persien, Indien og til sidst Ceylon (Sri Lanka). Rejsen blev særdeles udbytterig, idet han erhvervede uvurderlige håndskrifter, der i dag opbevares på Det Kongelige Bibliotek.

Af de ca. 50 sprog som han studerede, beherskede han omtrent halvdelen og på baggrund af sine mange sprogundersøgelser udgav han en mængde afhandlinger, der blev skelsættende for den moderne sammenlignende sprogvidenskab, indenfor hvilket felt han i dag betegnes som grundlægger. Rask udgav tillige flere grammatikker og afhandlinger, men sin ihærdige kamp kæmpede for en ny dansk retskrivning – hvortil han bl.a. ønskede et bolle-å indført til afløsning for det dobbelte a – blev ikke gennemført.

Hans karriere kulminerede i 1831 med et professorat i orientalske sprog, men den ærgerrige og sære Rask havde ikke den mentale robusthed i sit møde med både modstand og skuffelser. Det udviklede sig med tiden til forfølgelsesvanvid, hvorefter en tuberkulose stødte til og kun 44 år gammel afgik han ved døden 14.november 1832.

Rasmus Rask ligger begravet på Assistens Kirkegård, hvor der på hans gravsten – tegnet af Gottlieb Bindesbøll (1800-1856) – står: “Sit fædreland skylder man alt, hvad man kan udrette“.

Rask, Rasmus

     Rasmus Rask

 

Som ung teolog havde Aleth Hansen (1817-1889) her sin bolig i 1841. Han blev senere præst og blev desuden minister.

Hansen, Aleth Sophus

      Aleth Hansen

   


Vil du vide mere

 

Bøger, tidsskrifter m.v.

Dansk Biografisk Leksikon. Red. Svend Cedergreen Bech. Gyldendal, 3.udgave. 1979-1984  Se webudgaven her

Den Store Danske Encyklopædi. Gyldendalske Boghandel, Nyt Nordisk Forlag A/S. 1994-2003. Se webudgaven her

Historiske huse i det gamle København. Nationalmuseet. 1972 (s.201).

Kortbog 1:4000 – København-Frederiksberg. Københavns Kommune, Teknik- og miljøforvaltningen, 4.udgave. 2006.

Københavnerbindingsværk. Kjeld Kayser. Nationalmuseets Købstadsundersøgelser. 1985 (s.46 og 199).

Minderige huse – kendte mænd og kvinders boliger. Kraks Forlag. 1922.

 

Links

Københavnske Jævnførelsesregistre 1689-2008 – læs her om ejendommens matrikelhistorie (søg under matrikelnummeret)

OIS – Den Offentlige Informationsserver – oplysninger om alle ejendomme på Indenforvoldene.dk kan søges her

 


Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk