Skindergade 41

 

skindergade-41-lille-tv                    skindergade-41-lille-th


Opført: 1798-1799 / 1907-1908

Matrikelnummer: 28, Frimands Kvarter

Fredet: nej

Arkitekt: Andreas Kirkerup


Beskrivelse

Dette hjørnehus er fra årene 1798-1799 og opførtes af hofarkitekt Andreas Kirkerup (1749-1810). Der er kælder samt fire etager og har syv fag vendt mod Skindergade, herefter et smigfag samt fire fag mod Skoubogade. I forbindelse med en ombygning 1907-1908, rejste man de kvadermurede piller der “bærer” stueetagen og førstesalen.

 

skindergade-41-1

Ejendommen med Skindergade til venstre og Skoubogade til højre

Foto fra januar 2009

 

skindergade-41-2

Den syv fag lange facade til Skindergade

Foto fra januar 2009

 

skindergade-41-3

Udsnit af indgangspartiet fra Skindergade

Foto fra januar 2009

 

skindergade-41-4

Det elegante indgangsparti fra hjørnet

Foto fra januar 2009

 

skindergade-41-5

Facaden til Skoubogade

Foto fra januar 2009

 

 

Beboere

Her i hjørneejendommen til Skoubogade boede digteren og professoren Christian Winther (1796-1876) omkring det tidspunkt i 1848, hvor han giftede sig med den fraskilte præstekone Julie Werliin (1813-1881), som var datter af murermester Johann Heinrich Lütthans (1783-1852), der bl.a. opførte ejendommene Dronningens Tværgade 4 og 6, Klerkegade 25g-h og Toldbodgade 10.

Winther blev cand.theol. i 1824 og ernærede sig som huslærer, men det blev som den alsidige vers- og prosafortæller, at han kom til at slå sine folder. Drevet af både følelser og skiftende stemninger skrev Winther om kærligheden til kvinden og skønheden i den sjællandske natur.

Han debuterede med Digte i 1828, der var en samling af romancer og lyriske digte. Senere fulgte børnedigtene Flugten til Amerika, Dansen i Skoven samt digtsamlingen Til Een fra 1843, der var hans egen kærlighedshistorie. Christian Winther toppede med hovedværket, versfortællingen Hjortens Flugt (1855), som er en hyldest til naturen og den trofaste kærlighed , der regnes for værende det sidste hovedværk i dansk romantik.

I en karakteristik af skuespillerinden Julie Sødring (1823-1894) blev han beskrevet som “…altid udsøgt elegant i sin påklædning som i sit væsen“. Det må siges at være meget betegnende for en mand, der sin tid til trods med politisk røre, sociale brydninger, ydre modgang og indre sorger, aldrig skrev om andet end kærligheden og naturen.

Den i samtiden beundrede Winther forlod med sin familie Danmark i 1875 og bosatte sig i Paris, hvor han døde året efter. Han var halvbror til digterfilosoffen Poul Martin Møller (1794-1838).

  Christian Winther

 

Politikeren og juristen C. C. Hall (1812-1888) boede her omkring 1849.

Han var bødkersøn og blev i 1829 student fra Borgerdydsskolen og blot fire år senere var han cand.jur. fra universitetet.

Fra 1834 til 1837 foretog han en studierejse, der gik over Tyskland, Frankrig og Italien. Efter hjemkomsten blev han auditør i hæren og avancerede så hurtigt, at han allerede i 1851 blev konstitueret som generalauditør og samme år blev titulær professor.

I 1848 indtrådte han som kongevalgt medlem af Stænderforsamlingerne, siden som medlem af Den Grundlovgivende Rigsforsamling og fra 1849 til 1881 som medlem af Folketinget. I samtlige 16 valg for denne periode valgtes den veltalende og overbevisende Hall med stort flertal; i de første mange år som nationalliberal, men i sine sidste år som højremand. Hall var konseilspræsident* i perioden 1857-1859 og igen fra 1860 til 1863.

Han huskes som en politiker med store lederevner og som en dygtig forhandler, men tiden var ikke gunstig for ham for trods hans forsøg på, at undgå et opgør med Preussen om Slesvig lod han sig imidlertid presse af folkestemningen til, at skille Slesvig og Holsten med Novemberforfatningen i 1863. Problemet var at denne forfatning indeholdt bestemmelser om, at Slesvig skulle indlemmes i Danmark, og netop derfor være en rød klud i hovedet på det tyske forbund.

Alle disse forhold førte til krigen 1864, som jo bekendt faldt ud til tyskernes fordel og betød, at Sønderjylland var tabt. Først ved Versailles-traktatens bestemmelse fra 1919 om en folkeafstemning i området blev landsdelen i 1920 igen en del af Danmark.

Fra 1853 til 1859 var C. C. Hall landets kultusminister** og igen fra 1870 til 1874, hvor han bl.a. gennemførte loven om opførelsen af et nyt kongeligt teater. I 1877 kom han for Rigsretten da man mente, at han uden Rigsdagens samtykke havde bevilget 450.000 kr. ekstra til opførelsen af teatret. Hall blev dog frifundet, men var en færdig mand i dansk politik og forlod Folketinget sygdomsramt  i 1881.

Det var C. C. Hall der sagde de bevingede ord Kommer tid, kommer råd.

 

* konseilspræsident – benævnelsen for regeringslederen i Danmark fra 1866 til 1918 og siden da benævnt som statsminister

** kultusminister – Kultusministeriet blev oprettet i 1848 og i 1915 opdeltes det i henholdsvis Kirkeministeriet og Undervisningsministeriet

 

I sin erindringsbog Minder fra mine forældres hus omtaler Arthur Abrahams (1836-1905) flere af sin samtids kendte personer og nævner også C. C. Hall, der får følgende karakteristik:

Om Hall er det jo noksom bekjendt, at han var en meget behagelig og elskværdig Selskabsmand. Han var en statelig Personlighed og havde et smukt Organ, uagtet han havde den Vane mellem Ordene at udstøde en lille bilyd gjennem Næsen”.

         C. C. Hall

 

J. V. Gertner (1818-1871)

C. C. Hall

1864 – Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg – public domain

 

 

Politikeren Ove Rode (1867-1933) boede her på 3.sal i den korte årrække fra 1889 til 1891.

         Ove Rode

 

 

Virksomheder                    

Den schweiziske konditor R. Mini havde her sin forretning omkring 1840-1850.

 


Vil du vide mere

 

Bøger, tidsskrifter m.v.

Dansk Biografisk Leksikon. Red. Svend Cedergreen Bech. Gyldendal, 3.udgave. 1979-1984  Se webudgaven her

Den Store Danske Encyklopædi. Gyldendalske Boghandel, Nyt Nordisk Forlag A/S. 1994-2003. Se webudgaven her

Historiske huse i det gamle København. Nationalmuseet. 1972 (s.204).

Hvem boede hvor – kendte danskere i 1800-tallets København. T. M. Sandau. Forlaget Sesam. 2001.

Kortbog 1:4000 – København-Frederiksberg. Københavns Kommune, Teknik- og miljøforvaltningen, 4.udgave. 2006.

Latinerkvarteret. Peter Linde. Erik Myrdahls Bogtrykkeri. 1949 (s.143).

Minder fra mine forældres hus. Arthur Abrahams. Det Schubotheske Forlag. 1894 (om C. C. Hall, s.90-91).

Minderige huse – kendte mænd og kvinders boliger. Kraks Forlag. 1922.

Weilbachs Kunstnerleksikon. Red. Sys Hartmann m.fl. Forlagene Munksgaard og Rosinante. 1994-2000  Se webudgaven her

 

Links

Københavnske Jævnførelsesregistre 1689-2008 – læs her om ejendommens matrikelhistorie (søg under matrikelnummeret)

OIS – Den Offentlige Informationsserver – oplysninger om alle ejendomme på Indenforvoldene.dk kan søges her

 


Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk