Skindergade 38 / Dyrkøb 5

 

Dyrkøb 5 - Skindergade 38 - lille - tv                    Dyrkøb 5 - Skindergade 38 - lille - th


Opført: 1812-1813 / 1822

Matrikelnummer: 5, Klædebo Kvarter

Fredet: 1951

Arkitekt: ukendt


Beskrivelse

Dyrkøb 5 / Skindergade 38 består af to forhuse til begge gader:

 

 

Forhuset til Dyrkøb 5 blev som Skindergade 38 opført 1812-1814 for hofskorstensfejer (du læste rigtigt!) J. S. Starrinsky. Det stod dengang som to huse, hvor det ene var opført med kælder og tre etager over otte fag og det andet med fire etager over blot to fag.

 

Dyrkøb 5 - Skindergade 38 - 1

Foto fra juli 2013

 

Dyrkøb 5 - Skindergade 38 - 2

Foto fra juli 2013

 

Dyrkøb 5 - Skindergade 38 - 3

Foto fra juli 2013

 

Dyrkøb 5 - Skindergade 38 - 4

Foto fra juli 2013

 

Dyrkøb 5 - Skindergade 38 - 5

Foto fra juli 2013

 

 

Forhuset til Skindergade 38 er fra 1822 og blev som Dyrkøb 5 opført for ovennævnte hofskorstensfejer J. S. Starrinsky. Huset er bygget over ni fag og fordeler sig med kælder samt tre etager. Huset blev i 1950 restaureret og ombygget for H. Struers Chemiske Laboratorium under ledelse af arkitektparret Ragna Grubb (1903-1961) og Christian Laursen (1902-1973). For dette arbejde blev ejendommen præmieret af Københavns Kommune i 1951.

 

Dyrkøb 5 - Skindergade 38 - 6

Foto fra juli 2013

 

Dyrkøb 5 - Skindergade 38 - 7

Foto fra juli 2013

 

Dyrkøb 5 - Skindergade 38 - 8

Foto fra juli 2013

 

Dyrkøb 5 - Skindergade 38 - 9

Foto fra juli 2013

 

 Dyrkøb 5 - Skindergade 38 - 10

Foto fra juli 2013

 

Dyrkøb 5 - Skindergade 38 - 11

Foto fra juli 2013

 

 

Beboere

Fra 1824 til 1830 var juraprofessoren J. L. Kolderup-Rosenvinge (1792-1850) blandt beboerne i Skindergade 38.

Kolderup-Rosenvinge, J. L. A.

Kolderup-Rosenvinge

 

Som ung jurist boede Orla Lehmann (1810-1870) her i 1836 og var godt i gang med at blive et navn, som agiterede for liberale ideer og gik gennem 1840erne som frontløber i bestræbelserne for indførelse af demokrati.

Han blev cand.jur. i 1833 og var i 1839 medstifter af det liberale blad Fædrelandet. Lehmann stod tidligt som den toneangivende figur for den liberalisme, som kom i kølvandet på julirevolutionen 1830 i Frankrig. Så meget at den ildfulde og virkelystne Lehmann i 1842 fik tre måneders fængsel for udtalelsen …at enevælden ikke havde været til afgørende nytte for bondestanden. Op gennem 1840erne spillede han en central rolle i det politiske liv – både som medlem af Stænderforsamlingen i Roskilde og af Københavns Borgerrepræsentation.

I 1848 udnævntes Lehmann til amtmand i Vejle og var samme år med i forberedelsen af en fri forfatning, hvor han skabte ordene folketing, finanslov og forretningsorden. I kampen for en fri forfatning i de turbulente martsdage i 1848 forfattede han adressen til Frederik den VII (1808-1863), hvor han skrev de ofte citerede ord: Vi Anraaber Deres Majestæt om ikke at drive Nationen til Fortvivlelsens selvhjælp. Kongen var i forvejen blevet godt rådet af sin far Christian VIII (1786-1848) og forstod situationens alvor, der betød, at Martsministeriet blev dannet med bl.a. Lehmann som minister.

Han var en stor agitator for Ejderpolitikken, men det tog hårdt på ham i 1864 da nederlaget til Preussen var en realitet. Hans bevingede ord fra 1842 om et Danmark til Ejderen lød nu temmelig hult, men Orla Lehmann vil altid blive husket som en af de helt store politikere og hans efterslægt har også sat dybe spor, idet et barnebarn var den radikale minister Ove Rode (1867-1933) og et oldebarn, skuespilleren Ebbe Rode (1910-1998).

Lehmann, Orla

     Orla Lehmann

 

Den senere minister og diplomat Valdemar Rudolf Raasløff (1815-1883) boede omkring 1842 i Skindergade 38.

Raasløff, W.

     V. R. Raasløff

 

Den sidste egentlige bopæl for Søren Kierkegaard (1813-1855) var i Skindergade 38 (gaden hed dengang Klædeboderne), hvor han boede til leje hos enkefruen Catharine Christiane Borries fra oktober 1852 til oktober 1855.

Den 2.oktober 1855 faldt Kierkegaard om på gaden (uvist i hvilken gade) og blev kørt til Frederiks Hospital i Bredgade, hvor han døde den 11. november klokken 21.00. Dermed døde den dybeste religiøse tænker, som Danmark nogensinde har haft.

Kierkegaards tanker om det evige valg samt den grundlæggende modsætning mellem eksistens og erkendelse er i nutiden blevet grundlæggende for vor tids eksistentialister. Han opfattede den personlige religiøse erkendelse som den største sandhed, idet han mente at det at handle i overensstemmelse med sig selv, er at være eksistentiel. Først i begyndelse af 1900-tallet blev Kierkegaard genstand for en større international interesse og står i dag som grundlæggeren af eksistentialismen.

Efter et årelangt teologistudium forsvarede han den 29.september 1841 sin afhandling Om Begrebet Ironi for magistergraden og blandt opponenterne var professor F. C. Sibbern (1785-1872) og Johan Ludvig Heiberg (1791-1860). Den 20.februar 1843 udgav han det vel nok kendteste værk Enten-Eller, hvor livsholdningerne æstetik, etik og religiøsitet kom til udtryk. Samme år udkom også To opbyggelige Taler, Frygt og Bæven, Gjentagelsen, Tre opbyggelige Taler samt Fire opbyggelige Taler. I 1844 udkom bl.a. Philosophiske Smuler og Begrebet Angest.

I alt nåede Kierkegaard at skrive, hvad der omtrent svarer til 20.000 håndskrevne A4-papirer og består af lapper, notesbøger, hæfter og journaler, der nu om dage opbevares i et klimareguleret boksmagasin på Det Kongelige Bibliotek. Alt i alt meget imponerende for en mand der blot blev 42 år. Den store produktion er nu samlet i et 55 bind stort værk med titlen Søren Kierkegaards Skrifter.

At Kierkegaard til tider kan være svær læsning, vidner vennen, skuespilleren Rosenkildes ord om: Det Affekterte Asen ! Kan han da ikke udtrykke sig naturligt. Jeg kan min Sæl ikke forstaa et Muk af hvad han skriver.

At Kierkegaard også var en stridsmand vidner i hvert tilfælde to begivenheder om: I december 1945 skrev han i en artikel, at han som litterat var den eneste, der ikke var blevet latterliggjort i Meir Goldschmidts satiriske blad Corsaren. Det rådede bladet dog hurtigt bod på, hvilket i den grad gik Kierkegaard på, idet han bl.a. blev afbildet med alt for korte bukseben og sin krumme ryg.

En anden strid drejede sig om en tale af biskop H. L. Martensen (1808-1884) ved bisættelsen af forgængeren biskop J. P. Mynster (1775-1854). Martensen  havde betegnet Mynster som et sandhedsvidne, hvilket Søren Kierkegaard fandt gudsbespottende, idet hans opfattelse af et sådant vidne var en martyr der led for sin tro, hvad han ikke ligefrem mente Mynster nogensinde havde gjort. Dermed indledtes Kierkegaards kamp mod statskirken, hvor hans eget tidsskrift Øjeblikket var talerøret.

Kierkegaard, Søren

Søren Kierkegaard

 

Tegninger med Søren Kierkegaard som motiv:

 

Niels Christian Kierkegaard (1806-1882)

Søren Kierkegaard

Stik af Knud Hendriksen fra 1919 efter blyantstegning fra 1838 – public domain

N. C. Kierkegaard var halvfætter til Søren Kierkegaard og tegnede denne første gang i 1838

 

Niels Christian Kierkegaard (1806-1882)

Efter en Blyantstegning fra hans Ungdom

 Stik fra 1907 efter tegning ca.1840 — public domain

N. C. Kierkegaard var halvfætter til Søren Kierkegaard og tegnede denne anden gang i ca.1840

 

Hans Peter Hansen (1829-1899)

Søren Kierkegaard

enten fra 1853 eller 1855 – Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot – public domain

 

 

P. C. Klæstrup (1820-1882)

Søren Kierkegaard

Tegning fra ca.1845 og benyttet i bladet Corsaren den 9.januar 1846 – public domain

 

 

Wilhelm Marstrand (1810-1873)

Søren Kierkegaard

Tegning fra 1870 – public domain

15 år efter sin død og ud fra hukommelsen skildredes Kierkegaard af Marstrand

 

 

Catharine Christiane Borries (1789-1867), der var enke efter grosserer Carl Philip Borries (1779-1840), boede her på første sal mod Skindergade. Herfra flyttede hun til Frederiksberg Allé 36.   Hendes søn Ernst Ludvig Gustav Borries (1812-1860) boede i samme lejlighed som sin mor. Ukendt med Søren Kierkegaard var han ikke, da de var gamle klassekammerater fra tiden i Borgerdydsskolen, som havde til huse i Gyldendals ejendom på adressen Klareboderne 3. Som ingeniøruddannet fra Polyteknisk Læreanstalt i Studiestræde, blev han selvsammes inspektør i 1853. Om Borries-slægten henvises til www.elisabethborries.dk

 


Vil du vide mere

 

Bøger, tidsskrifter m.v.

Dansk Biografisk Leksikon. Red. Svend Cedergreen Bech. Gyldendal, 3.udgave. 1979-1984  Se webudgaven her

Den præmierede by. Hans Helge Madsen og Otto Käszner. Arkitektens Forlag. 2003 (s.223)

Den Store Danske Encyklopædi. Gyldendalske Boghandel, Nyt Nordisk Forlag A/S. 1994-2003. Se webudgaven her

Historiske huse i det gamle København. Nationalmuseet. 1972 (s.44).

Minderige huse – kendte mænd og kvinders boliger. Kraks Forlag. 1922.

Weilbachs Kunstnerleksikon. Red. Sys Hartmann m.fl. Forlagene Munksgaard og Rosinante. 1994-2000  Se webudgaven her

 

Links

Københavnske Jævnførelsesregistre 1689-2008 – læs her om ejendommens matrikelhistorie (søg under matrikelnummeret)

OIS – Den Offentlige Informationsserver – oplysninger om alle ejendomme på Indenforvoldene.dk kan søges her

Slægtsoplysninger om Borries-slægten (bl.a. også Herman Bangs slægt)

 


Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk