Skindergade 23

 

skindergade-23-lille-tv                    skindergade-23-lille-th


Opført: 1831-1832

Matrikelnummer: 172, Frimands Kvarter

Fredet: 1964

Arkitekt: ukendt


Beskrivelse

Skindergade 23 blev i årene 1831-1832 med kælder og fire etager for en J. C. Holst.

 

skindergade-23-1

Ejendommen fotograferet en juni morgen i 2008

 

skindergade-23-2

De nederste etager i en tidlig morgenstund

Foto fra juni 2008

 

skindergade-23-3

Porten

Foto fra juni 2008

 

skindergade-23-4

Ejendommen fotograferet en juni morgen i 2008

 

 

Beboere

Ad flere omgange boede Gottlieb Bindesbøll (1800-1856) her i Skindergade 23: henholdsvis perioden 1842-1847, i 1850 og igen fra 1852 og til sin død i 1856.

Fra Rom var Thorvaldsen i 1838 vendt hjem efter et 40 år langt ophold og i taknemmelighed til sin fødeby skænkede han sine værker til København og det blev Bindesbøll der fik opgaven at rejse et Thorvaldsens Museum, som primært er bygget på fundamenterne af en kongelig vognremise (stueetagen rummede de kongelige kareter), som kong Frederik VI(1768-1839) skænkede dette formål i 1838.

Bindesbøll brød med tidens klassicistiske arkitektur da det 65 meter lange og 36 meter brede museum blev indviet 18.septmeber 1848, hvor han dog havde bibeholdt både ydermurene og gårdmurene fra den gamle vognremise.

De fem skrå portaler mod Bertel Thorvaldsens Plads er særligt inspireret af den ægyptiske arkitektur og over disse ses sejrsgudinden Victoria på taget med sit firspand, udført i bronze af billedhuggeren H. W. Bissen (1798-1868). Foruden at være sejrsgudinde var Victoria også gudernes sendebud, hvad det forspændte firspand vidner om.

Omkring museets facade ses forløbet af Thorvaldsens hjemkomst den 17.september 1838 udført af kunstmaleren Jørgen Sonne (1801-1890) i årene 1846-1850.

Bindesbøll var blandt andet også arkitekten bag det ældste kompleks i Lægeforeningens Boliger (Brumleby) på Østerbro, samt Landbohøjskolens ældste hovedbygning fra 1856, der tillige var året hvor han ved Kunstakademiet tiltrådte professoratet i bygningskunst. M. G. Bindesbøll var far til arkitekten og kunsthåndværkeren Thorvald Bindesbøll (1846-1908). 

Gottlieb Bindesbøll

 

   Wilhelm Marstrand (1810-1873)

Arkitekten Gottlieb Bindesbøll

1834 – Statens Museum for Kunst, www.smk.dk – public domain

 

Wilhelm Marstrand (1810-1873)

Arkitekten Gottlieb Bindesbøll

1844 – Statens Museum for Kunst, www.smk.dk – public domain

 

Constantin Hansen (1804-1880)

Portræt af Gottlieb Bindesbøll

1849 – Thorvaldsens Museum – public domain

 

 

Komponisten Niels W. Gade (1817-1890) havde her sin bolig i 1858.

Med sine alsidige kompositioner af orkesterværker, korværker, balletmusik, salmer og sange stod han på dette tidspunkt, som et stort navn i dansk musik.

Allerede i en alder af kun 24 år opnåede han stor succes med ouverturen Efterklange af Ossian og under sit ophold i Leipzig, hvor han i årene 1843-1848 vandt internationalt ry, anerkendtes han af selveste Felix Mendelsohn (1809-1847), der senere dirigerede ved førsteopførelsen af Gades musik til På Sjølunds fagre sletter. Hjemvendt fra Tyskland i 1848 blev Gade musikforeningens dirigent, og fremførte det nyeste inden for europæisk musik.

Niels W. Gade var her der og alle vegne: han skabte helt eller delvis musikken til Bournonvilles balletter Napoli og Et Folkesagn, H.C. Andersens Agnete og Havmanden, ligesom han i 1851 også blev organist ved Garnisonskirken og fra 1858 ved Holmens Kirke. Det var også den violinspillende Gade der den 26.april 1856 dirigerede Beethovens 9.symfoni (Skæbnesymfonien), som da for første gang opførtes i sin helhed.

Via sit kortvarige ægteskab med Emma Hartmann (1831-1855) blev han svigersøn til komponistkollegaen J. P. E. Hartmann (1805-1900) og sammen var de i 1867 medstiftere af Musikkonservatoriet, hvor Carl Nielsen (1865-1931) senere var blandt eleverne.

     Niels W. Gade

   


Vil du vide mere

 

Bøger, tidsskrifter m.v.

Dansk Biografisk Leksikon. Red. Svend Cedergreen Bech. Gyldendal, 3.udgave. 1979-1984  Se webudgaven her

Den Store Danske Encyklopædi. Gyldendalske Boghandel, Nyt Nordisk Forlag A/S. 1994-2003. Se webudgaven her

Historiske huse i det gamle København. Nationalmuseet. 1972 (s.220).

Kortbog 1:4000 – København-Frederiksberg. Københavns Kommune, Teknik- og miljøforvaltningen, 4.udgave. 2006.

Minderige huse – kendte mænd og kvinders boliger. Kraks Forlag. 1922.

Weilbachs Kunstnerleksikon. Red. Sys Hartmann m.fl. Forlagene Munksgaard og Rosinante. 1994-2000  Se webudgaven her

 

Links

Københavnske Jævnførelsesregistre 1689-2008 – læs her om ejendommens matrikelhistorie (søg under matrikelnummeret)

OIS – Den Offentlige Informationsserver – oplysninger om alle ejendomme på Indenforvoldene.dk kan søges her

 


Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk