Skindergade 21

 

skindergade-21-lille-tv                    skindergade-21-lille-th


Opført: 1833-1834

Matrikelnummer: 39, Frimands Kvarter

Fredet: 1964

Arkitekt: ukendt


Beskrivelse

Dette ejendomskompleks bestående af for-, side- og baghus, der alle opførtes i årene 1833-1834 for C. D. Petersen:

 

 

Forhuset står med kælder og tre etager. Som det ses på de nedenstående billeder er kælder- og stueetagen kvaderpudset, mens de øvrige står i mørkerøde sten. Over stueetagen ses kordongesimsen der er dekoreret med en frise.

 

skindergade-21-1

Foto en tidlig morgen i maj 2008

 

skindergade-21-2

Foto fra en tidlig morgen i maj 2008

 

skindergade-21-3

De kvaderfugede kælder- og stueetager

Foto fra en tidlig morgen i maj 2008

 

skindergade-21-4

Foto fra en tidlig morgen i maj 2008

 

 

Sidehuset fordeler sig med tre etager. Der foreligger for øjeblikket hverken billeder eller yderligere oplysninger om ejendommen (pr. 19.september 2018).

 

Baghuset fordeler sig med tre etager. Der foreligger for øjeblikket hverken billeder eller yderligere oplysninger om ejendommen (pr. 19.september 2018).

 

 

Beboere

Arkitekten Gottlieb Bindesbøll (1800-1856) havde her sin bolig i 1849.

Fra Rom var Thorvaldsen i 1838 vendt hjem efter et 40 år langt ophold og i taknemmelighed til sin fødeby skænkede han sine værker til København og det blev Bindesbøll der fik opgaven at rejse et Thorvaldsens Museum, som primært er bygget på fundamenterne af en kongelig vognremise (stueetagen rummede de kongelige kareter), som kong Frederik VI(1768-1839) skænkede dette formål i 1838.

Bindesbøll brød med tidens klassicistiske arkitektur da det 65 meter lange og 36 meter brede museum blev indviet 18.septmeber 1848, hvor han dog havde bibeholdt både ydermurene og gårdmurene fra den gamle vognremise.

De fem skrå portaler mod Bertel Thorvaldsens Plads er særligt inspireret af den ægyptiske arkitektur og over disse ses sejrsgudinden Victoria på taget med sit firspand, udført i bronze af billedhuggeren H. W. Bissen (1798-1868). Foruden at være sejrsgudinde var Victoria også gudernes sendebud, hvad det forspændte firspand vidner om.

Omkring museets facade ses forløbet af Thorvaldsens hjemkomst den 17.september 1838 udført af kunstmaleren Jørgen Sonne (1801-1890) i årene 1846-1850.

Bindesbøll var blandt andet også arkitekten bag det ældste kompleks i Lægeforeningens Boliger (Brumleby) på Østerbro, samt Landbohøjskolens ældste hovedbygning fra 1856, der tillige var året hvor han ved Kunstakademiet tiltrådte professoratet i bygningskunst. M. G. Bindesbøll var far til arkitekten og kunsthåndværkeren Thorvald Bindesbøll (1846-1908).

Han havde fra 1842 til 1847 boet i nr.23, hvortil han igen boede i 1850 samt i perioden 1852-1856.

Gottlieb Bindesbøll

 

   Wilhelm Marstrand (1810-1873)

Arkitekten Gottlieb Bindesbøll

1834 – Statens Museum for Kunst, www.smk.dk – public domain

 

Wilhelm Marstrand (1810-1873)

Arkitekten Gottlieb Bindesbøll

1844 – Statens Museum for Kunst, www.smk.dk – public domain

 

Constantin Hansen (1804-1880)

Portræt af Gottlieb Bindesbøll

1849 – Thorvaldsens Museum – public domain

 

 

Fra 1851 til 1852 havde professoren og digteren Henrik Hertz (1798-1870) sin bolig her i nr.21.

I 1817 blev han student fra Metropolitanskolen i Fiolstræde og blev jurist i 1825, men det var med genskabelsen af den folkelige komedie i København, at hans navn vil blive husket; især med skuespil som Sparekassen fra 1836, der omhandler  lotterispil og småborgerlighed samt Flyttedagen fra 1828, der gjorde nar af københavnernes mange flytninger indenfor voldene. Selv flyttede Hertz mindst 11 gange indenfor de gamle volde!

I alt blev det til 54 skuespil, hvoraf mange decideret var skrevet med sigtet på Johanne Luise Heiberg (1812-1890) som hovedrolleindehaver. Den konservativt indstillede Hertz skrev også den i tiden kendte politisk novelle Stemninger og Tilstande (1839), der var et angreb på de liberale strømninger som var fremherskende i 1830ernes Europa. Han skrev ligeledes forskellige dramaer, der dog ikke opnåede komediernes popularitet.

      Henrik Hertz

 

Kunstmaleren Heinrich Hansen (1821-1890) der tillige var lærer ved Kunstakademiet (Charlottenborg) boede her 1858-1859.

Allerede i 1842 kom han som udlært malersvend fra Haderslev til København, hvor han blev optaget på Kunstakademiet med bl.a. C. W. Eckersberg (1783-1853) og G. F. Hetsch (1788-1864) som lærere.

Heinrich Hansen var myreflittig, hvad vennen – arkitekten og byplanlæggeren Ferdinand Meldahl (1827-1908) – senere citerede ham for med ordene om, at før man havde arbejdet 12 timer om dagen i 10 år kunne ingen påregne, at blive til noget.

Allerede kort efter sin optagelse på akademiet deltog Heinrich Hansen i udsmykningen af Thorvaldsens Museum, som blev indviet den 18.september 1848, hvormed han indledte sin karriere, som en af Danmarks første arkitekturmalere.

Han blev et stort navn med udsmykninger i prominente bygninger, som eksempelvis Børsen, Rosenborg, Frederiksborg Slot og Kronborg. Af sine mange anerkendelser for sit virke kan her fremhæves udnævnelsen som titulær professor ved Kunstakademiet (1864), titlen som etatsråd (1871) og hæderen som Kommandør af 2.grad (1888).

På mødrene side var Heinrich Hansen fætter til biskoppen og teologiprofessoren Hans Lassen Martensen (1808-1884).

Hansen, Heinrich

 Heinrich Hansen

 

Et udvalg af Heinrich Hansens værker vises herunder:

Heinrich Hansen (1821-1890)

Arvehyldningen

mellem 1879 og 1883 – Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot – public domain

Arvehyldningen af Frederik III foregik på rampen til Børsen overfor det nuværende Christiansborg Slotsplads

 

Heinrich Hansen (1821-1890)

Parti ved Holmens Kirke

public domain

 

Heinrich Hansen (1821-1890)

Sommerdag på Højbro Plads med udsigt mod Christiansborg, Børsen og Vor Frelser Kirke

1868 – public domain

 

 

Den socialt engagerede læge F. F. Ulrik (1818-1917) boede på 1.sal omkring 1865.

Han tog den medicinske embedseksamen i 1840 og trods udsigten til en karriere i København nedsatte han sig i 1842 som læge i Hobro for, at blive sin tuberkulose kvit ligesom han også døjede med følgerne af tyfus. I 1864 flyttede Ulrik tilbage til København, hvor han fortsatte lægegerningen der i 1866 førte til stillingen som distriktslæge på Christianshavn. Meget af hans tid blev optaget af arbejdet for den socialhygiejniske bevægelse, hvis toneangivende kræfter var lægerne Emil Hornemann (1810-1890) og C. E. Fenger (1814-1884).

F. F. Ulrik agiterede ofte for bedre boligforhold i København og var medvirkende til, at Arbejdernes Byggeforening så dagens lys i 1865 (opløst i 1974), hvor han var dets næstformand fra stiftelsen og frem til 1888. Foreningens formål var med henblik på, at få opført sunde boliger for skibsværftets arbejdere. Det førte til opførelsen af de såkaldte byggeforeningshuse i Krusemyntegade, Kronprinsessegade, Gernersgade samt i Sankt Pauls Gade, hvor de i dag ligger som idylliske og velholdte ejendomme.

Oprindeligt var disse huse beregnet for tre familier, men i dag råder i de fleste tilfælde blot en familie over hvert hus. Husene 1-23 og 2-24 i Krusemyntegade er eksempelvis fra årene 1870-1872 og arkitekten var Frederik Bøttger (1838-1920). Også andre steder i København fik foreningen bygget boliger, bl.a. i Sverigesgade, Kildevældsgade og ikke mindst Kartoffelrækkerne ved Søerne.

Læs meget mere om Arbejdernes Byggeforening i bogen Et lille hus i byen af Claus Bech-Danielsen og Marie Stender.

                F. F. Ulrik

 

Politikeren C. Th. Zahle (1866-1946) boede på 2.sal i årene 1895-1897.

       C. Th. Zahle

   


Vil du vide mere

 

Bøger, tidsskrifter m.v.

Dansk Biografisk Leksikon. Red. Svend Cedergreen Bech. Gyldendal, 3.udgave. 1979-1984  Se webudgaven her

Den Store Danske Encyklopædi. Gyldendalske Boghandel, Nyt Nordisk Forlag A/S. 1994-2003. Se webudgaven her

Historiske huse i det gamle København. Nationalmuseet. 1972 (s.202).

Kortbog 1:4000 – København-Frederiksberg. Københavns Kommune, Teknik- og miljøforvaltningen, 4.udgave. 2006.

Minderige huse – kendte mænd og kvinders boliger. Kraks Forlag. 1922.

 

Links

Københavnske Jævnførelsesregistre 1689-2008 – læs her om ejendommens matrikelhistorie (søg under matrikelnummeret)

OIS – Den Offentlige Informationsserver – oplysninger om alle ejendomme på Indenforvoldene.dk kan søges her

 


Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk