Skindergade 10 / Store Kannikestræde 9

Elers Kollegium

 

Skindergade 10-Store Kannikestræde 9 - lille - tv                    Skindergade 10-Store Kannikestræde 9 - lille - th


Opført: 1702-1705 / 1719-1720 / 1730

Matrikelnummer: 32, Klædebo Kvarter

Fredet: 1918

Arkitekt: J. C. Ernst / J. C. Krieger / Jørgen Hansen Koch


Beskrivelse

Matriklen består af flere bygninger, der hver især er beskrevet nedenfor:

 

 

Forhuset mod Store Kannikestræde opførtes 1702-1705 med kælder og tre etager efter tegning af kongelig bygmester Johan Conrad Ernst (1666-1750). Bygningens indre brændte ved bybranden i 1728, hvorefter overlandbygmester J. C. Krieger (1683-1755) lod bygningen istandsætte i årene 1729-1730.

En ikke nærmere beskrevet ombygning af huset blev i 1837 forestået af arkitekten Jørgen Hansen Koch (1787-1860).  

Huset blev fredet i 1918 og derved blandt de første efter den første fredningslov i 1918.

 

Skindergade 10-Store Kannikestræde 9 - 10

Bygningen hører til blandt de mange ældre ejendomme, som blev fredet i 1918

Foto fra august 2016

 

Skindergade 10-Store Kannikestræde 9 - 9

De otte fremspringende sandstenslisener står godt til det røde murværk

Foto fra august 2016

 

Skindergade 10-Store Kannikestræde 9 - 3

Foto fra august 2016

 

Skindergade 10-Store Kannikestræde 9 - 6

Foto fra august 2016

 

Skindergade 10-Store Kannikestræde 9 - 4

Foto fra august 2016

 

Skindergade 10-Store Kannikestræde 9 - 5

Over porten ses slutstenen med årstallet 1703 samt derover

en medaljon med portrættet af Frederik IV (1671-1730)

Foto fra august 2016

 

Skindergade 10-Store Kannikestræde 9 - 7

 Slutstenen over porten med årstallet 1703

Foto fra august 2016

 

Skindergade 10-Store Kannikestræde 9 - 2

Foto fra august 2016

 

Skindergade 10-Store Kannikestræde 9 - 1

Foto fra august 2016

 

 

J. C. Krieger var også arkitekten bag de to små enetages bygninger i gården (bygget 1719-1720), der reddedes fra bybranden 1728.

Der foreligger for øjeblikket ingen billeder af disse bygninger (pr. 19.september 2018).

 

Smedejernsgitteret i gården mellem forhuset og de små havebygninger, er formentlig fra 1730erne og blev fredet i 2001.

Der foreligger for øjeblikket ingen billeder af disse smedejernsgitteret (pr. 19.september 2018).

 

I havemuren til Skindergade er en indmuret stentavle, der bærer indskriften Enighedens Minde MDCCLXXXIX. Det vides ikke af hvem og ligeledes, hvorfor den er opsat!

Haven til Elers Kollegium kan anes fra Skindergade. Haven afskærmes af den fredede 1700-tals mur, der også skyldes J. C. Krieger.

Der foreligger for øjeblikket ingen billeder af haven og havemuren (pr. 19.september 2018).

 

 

Beboere

Fra 1762 til 1765 var Morten Thrane Brünnich (1737-1827) alumne* her på kollegiet.

Som videnskabsmand gjorde han sig gældende indenfor de mineralogiske og zoologiske områder, der begge affødte videnskabelige arbejder men også lærebøger og håndbøger.

Oprindeligt var han uddannet teolog fra 1760, men tilskyndet af professor F. C. Kratzensteins forelæsninger kastede han sig over naturvidenskaberne, der i 1761 førte til en doktorgrad på en afhandling om sjællandske insekter. Som nybagt lektor ved universitetet tog Brünnich i 1765 på en fire år lang rejse rundt i Europa, der ved hjemkomsten i 1769 førte til et professorat i naturhistorie.

Ad flere omgange opholdt han sig i Norge, hvor han bl.a. forsøgte, at få Kongsberg Sølvbergværk på ret køl, men fra 1789 blev det permanent og han vendte først tilbage til Danmark i 1814. I Norge forestod han ledelsen af bjergværkerne, herunder bl.a. som direktør for værket på Kongsberg. Indenfor zoologien var det især insekter der havde hans interesse, men også viden om fugle samt middelhavsfisk bidrog han med videnskabelig indgang.

Brünnich var medstifter af universitetets naturhistoriske museum, der først fik lokaler i selve Kommunitetsbygningen og som hovedsagelig var baseret på hans egen samling. Museet hedder i dag Zoologisk Museum og har adresse i Universitetsparken på Østerbro.

*alumne er en beboer på et kollegium

    M. T. Brünnich

 

Jens Bang (1737-1808) var medicinstuderende, da han her boede som alumne.

Med særlig interesse for anatomien og obstetrikken begyndte han på Fødselsstiftelsen i Amaliegade, at forelæse for jordemødre allerede i 1764 og holdt fra 1768 tillige anatomiforelæsninger på Kunstakademiet.

Disse aktiviteter betød at han først fik sin medicinske eksamen i 1773, men allerede året efter blev han dr.med. på en afhandling om, hvorledes skuldrene under en fødsel ledes gennem bækkenet.

Bang, Jens

         Jens Bang

 

Som alumner boede også brødrene A. S. og H. C. Ørsted her fra 1795 til 1799:

A. S. Ørsted (1778-1860), der her boede som jurastuderende, var en af sin tids mest ansete jurister. Han skrev juridiske afhandlinger på samlebånd og betegnedes af mange som grundlægger af den moderne retsvidenskab. Som embedsmand var han vellidt og respekteret; han var dommer i Hof- og Stadsretten fra 1801 og gjorde siden tjeneste i Danske Kancelli fra 1812 til 1848.

Politisk slog han også på tromme, idet han som tilhænger af enevælden og modstander af Ejderpolitikken stemte imod grundloven i 1849. I april 1853 efterfulgte han C. A. Bluhme (1794-1866) som premierminister, men regeringen var ingen succes, mest p. g. a. regeringens fremfærd over for de Nationalliberale, som stod Frederik den VII (1808-1863) nær.

Ørsted trak sig helt fra politik da hans regering blev afskediget i december 1854. I 1847 tildeltes han den for almindelige borgere så usædvanlige Elefantorden. Ørsted var gift med Adam Oehlenschlägers søster, Sophie (1782-1818), og i deres hjem afholdt de salon for tidens skønånder heriblandt digteren Jens Baggesen (1764-1826).

       A. S. Ørsted

 

H. C. Ørsted 1777-1851) fik som bekendt verdensberømmelse med sin opdagelse af elektromagnetismen i 1820. Ørsted var fra 1806 drivkraften bag grundlæggelsen af Polyteknisk Læreanstalt (han var dets første direktør), som havde til huse i Studiestræde 6 fra 1829 til 1890.

Hans opdagelse af elektromagnetismen i 1820 gav ham verdensberømmelse og blev udgangspunkt for andres opfindelser som telegrafen, telefonen, elektromotorer m.v. To år efter sin opdagelse tog han på rejse til Tyskland, hvor han mødte Goethe og rejste videre til Paris, hvor han mødte Ampere.

H.C. Ørsted var et beundret menneske, som besad en alsidighed med så forskellige interessefelter som fysik, sprog, filosofi m.m. Omkring 2.000 ord tillægges ham som ophavsmand, både fra oversættelser af fremmede ord til dansk. Af ord som han selv skabte kan nævnes autoritetstro, billedkunst, elektromagnetisk (!), fordampe, modstandskraft, nejsiger, rumfang, tankeeksperiment og udstråling.

På hans initiativ indviedes Polyteknisk Læreanstalt den 5.november 1829 og der fulgtes hans forelæsninger af bl.a. brygger J. C. Jacobsen (1811-1887), gæringsfysiologen Emil Chr. Hansen (1842-1909) og filosoffen F. C. Sibbern (1785-1872). Blandt sine mange venner bør nævnes hans bror, juristen A. S. Ørsted (1778-1860), teologiprofessoren H. N. Clausen (1793-1877), biskop J. P. Mynster (1775-1854) og eventyrdigteren H. C. Andersen (1805-1875).

Ørsted døde som følge af en lungebetændelse den 9.marts 1851 og ligger begravet på Assistens Kirkegård.

      H. C. Ørsted

 

C. A. Jensen (1792-1870)

Portræt af fysikeren H.C. Ørsted

1832-1833 – Statens Museum for Kunst, www.smk.dk – public domain

 

Præsten og filantropen C. H. Visby (1801-1871) boede her i 1822-1823.

C. H. Visby

 

Digteren Christian Winther (1796-1876) boede omkring 1825 (flyttede i maj 1825) her på Elers Kollegium.

Winther blev cand.theol. i 1824, og ernærede sig som huslærer, men det blev som den alsidige vers- og prosafortæller, at han kom til at slå sine folder. Drevet af både følelser og skiftende stemninger skrev Winther om kærligheden til kvinden og skønheden i den sjællandske natur.

Han debuterede med Digte i 1828, der var en samling af romancer og lyriske digte. Senere fulgte børnedigtene Flugten til Amerika, Dansen i Skoven samt digtsamlingen Til Een fra 1843, der var hans egen kærlighedshistorie. Christian Winther toppede med hovedværket, versfortællingen Hjortens Flugt (1855), som er en hyldest til naturen og den trofaste kærlighed og regnes for værende det sidste hovedværk i dansk romantik.

I en karakteristik af skuespillerinden Julie Sødring (1823-1894), blev han beskrevet som “…altid udsøgt elegant i sin påklædning som i sit væsen“. Det må siges at være meget betegnende for en mand, der sin tid til trods med politisk røre, sociale brydninger, ydre modgang og indre sorger, aldrig skrev om andet end kærligheden og naturen.

Den i samtiden beundrede Winther forlod Danmark med sin familie i 1875 og bosatte sig i Paris, hvor han døde året efter. Christian Winther var halvbror til digterfilosoffen Poul Martin Møller (1794-1838).

 Christian Winther

 

Arkæologen J. J. A. Worsaae (1821-1885) boede her 1845-1846.

Han regnes for grundlæggeren af den videnskabelige arkæologi og blev højt værdsat for sine udgravninger samt videnskabelige bøger og endvidere som initiativtager til registrering af danske historiske og forhistoriske mindesmærker, blev der under Worsaaes ledelse udarbejdet et grundlag for fredning af danske kulturminder.

Han blev i 1843 assistent ved Oldnordisk Museum, som var ledet af Christian Jürgensen Thomsen (1788-1865), hvis Treperiodesystem blev videreudviklet af Worsaae til bl.a. en tredeling af Jernalderen samt en opdeling af Stenalderen i henholdsvis Yngre og Ældre.

Det faglige højdepunkt kom i 1850 da han ved Mejlgård på Djursland konstaterede dynger af skaller fra især skaldyr som østers, muslinger og snegle. Her konkluderede Worsaae, at der i Danmark havde været bopladser i en tid, der gik forud for de store stengrave. Fundet af skaldyngerne blev af zoologen Japetus Steenstrup (1813-1897) kaldet køkkenmøddinger og dette ord indgår nu i det arkæologiske sprog verden over.

Fra 1858 og til sin død i 1885 virkede Worsaae som inspektør ved Rosenborg-samlingerne, hvor han tillige havde tjenestebolig på adressen Øster Voldgade 4a.

Worsaae, J. J. A.

   J. J. A. Worsaae

 

Juraprofessor F. T. J. Gram (1816-1871) flyttede ind her i 1847 i forbindelse med sit lektorat ved universitetet.

Han var godsforvaltersøn og blev efter sin juraeksamen i 1841 ansat som volontør i Danske Kancelli, som dengang lå i det nuværende Finansministerium. Ved universitetet var han lektor fra 1847 og professor fra 1849. I 1856 blev han assessor i Højesteret og i 1859 tiltrådte han stillingen som provst ved Kommunitetet og Regensen, hvor han på sidstnævnte boede til sin død.

Det var i disciplinerne formueret og søret, at Gram blev et navn i den juridiske verden og på Regensen betragtedes han som “en Fader af Alumnerne og var dem alle en forstaaende og hjælpsom ældre ven” (Dansk Biografisk Haandleksikon).

Gram, J.

     F. T. J. Gram

 

Orientalisten Michael Viggo Fausbøll (1821-1908) boede her i krigsårene 1848-1850. Han var professor i indisk filologi.

     M. V. Fausbøll

 

Sognepræsten J. C. R. Frimodth (1828-1879) boede her fra 1855 til 1857.  

Frimodth, Jens Christian Rudolph

  J. C. R. Frimodth

 

Danmarks første magister i kunsthistorie var Julius Lange (1838-1896), der boede her i perioden 1863-1867.

Lange blev student i 1858 og påbegyndte straks studiet af den klassiske filologi, men kastede sig kort efter over kunsthistorien, hvor han i 1866 blev den første magister på dette felt. Fra 1871 var han ansat som docent og senere professor ved universitetet, hvor hans forelæsninger var et tilløbsstykke.

Han beskæftigede sig hovedsageligt med menneskefigurens historie i billedkunsten og skrev en masse bøger derom, ligesom han også skrev kunstanmeldelser i dagbladet Fædrelandet. Trods sit venskab med Georg Brandes (1842-1927) og i øvrigt tætte relationer til radikale og frisindede kredse kunne Julius Lange ikke forliges med realismen og dens beslægtede kunst, idet han selv var tilhænger af det folkelige og fædrelandskærlige billede.

Lange, Julius

      Julius Lange

 

 

Virksomheder                    

Det er højesteretsdommer Jørgen Elers (1647-1692), der har lagt navn til kollegiet. I 1689 mistede han sine to børn (Eggert og Sophie) under branden på Sophie Amalienborg, der var et lyststed som nedbrændte 19.april 1689, hvor godt 200 mennesker – overvejende børn – indebrændte under en teaterforestilling. Han testamenterede sin formue til opførelsen af et kollegium (som friboliger for 21 kandidater og studerende ved universitetet), der efter enkens død blev virkeliggjort i 1700 og indviet i 1705.

 

Elers Kollegium har fra starten været bosted for studerende, men naturligvis har også forskellige begivenheder/aktiviteter fundet sted her. Især kan nævnes den forelæsningsrække, som naturforskeren og filosoffen Henrik Steffens (1773-1845) holdt i vinteren 1802-1803, hvor han introducerede filosofien bag romantikkens dyrkelse af naturen, individet og følelsen.

Steffens var fætter til salmedigteren N. F. S. Grundtvig (1783-1872) og var ligeledes ham som tilbragte hele 12 timer med Adam Oehlenschläger (1779-1850) og inspirerede denne til digtet Guldhornene.

   


Vil du vide mere

 

Bøger, tidsskrifter m.v.

Dansk Biografisk Haandleksikon I-III. Red. Svend Dahl og P. Engelstoft. Gyldendalske Boghandel. 1920-1926.

Dansk Biografisk Leksikon. Red. Svend Cedergreen Bech. Gyldendal, 3.udgave. 1979-1984  Se webudgaven her

Den Store Danske Encyklopædi. Gyldendalske Boghandel, Nyt Nordisk Forlag A/S. 1994-2003. Se webudgaven her

Elers Collegium 1641-1941. 1942.

Historiske huse i det gamle København. Nationalmuseet. 1972 (s.208).

Hvem boede hvor – kendte danskere i 1800-tallets København. T. M. Sandau. Forlaget Sesam. 2001.

Hvem byggede hvad. Red. Harald Langberg. Politikens Forlag, 2.udgave. 1968 (bind 1, s.274).

Kortbog 1:4000 – København-Frederiksberg. Københavns Kommune, Teknik- og miljøforvaltningen, 4.udgave. 2006.

Latinerkvarteret. Peter Linde. Erik Myrdahls Bogtrykkeri. 1949.

Minderige huse – kendte mænd og kvinders boliger. Kraks Forlag. 1922.

Weilbachs Kunstnerleksikon. Red. Sys Hartmann m.fl. Forlagene Munksgaard og Rosinante. 1994-2000  Se webudgaven her

 

Links

Københavnske Jævnførelsesregistre 1689-2008 – læs her om ejendommens matrikelhistorie (søg under matrikelnummeret)

OIS – Den Offentlige Informationsserver – oplysninger om alle ejendomme på Indenforvoldene.dk kan søges her

 


Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk