Studiegården
Opført: ca.1760 / 1796 / ca.1839 / 1915-1916
Matrikelnummer: 246, Nørre Kvarter
Fredet: nej
Arkitekt: J. F. Ramus / Charles Abrahams / Martin Borch
Beskrivelse
Matriklen består af flere forskellige bygninger, der alle er beskrevet nedenfor:
Fra ca. 176o stammer det gråpudsede hus Sankt Peders Stræde 5, der fordeler sig på kælder og fire etager. I forbindelse med opførelse af det bagvedliggende Studiegården i 1915-1916 blev huset ombygget under ledelse af Martin Borch (1852-1937). Derved fik huset to ekstra etager og en kvist ligesom fagantallet blev ændret fra fire til tre fag.
Foto fra juli 2015
Foto fra juli 2015
Foto fra juli 2015
Foto fra juli 2015
Foto fra juli 2015
Sankt Peders Stræde 7-11 udgøres af den trefløjede røde anneksbygning (kaldes Universitetsannekset), der af Martin Borch (1852-1937) blev opført i 1915-1916. Til Studiestræde ses fløjen over ni fag, hvoraf yderfagene er fremspringende mens der mod gårdsiden er blot fem fag. Til Sankt Peders Stræde ses fløjen bygget over seks fag, mens der blot ses et enkelt fag mod gårdsiden. Gårdfløjen er bygget over otte fag.
Billedtekst: Stenugler ved indgangen til Martin Borchs anneksbygning.
Den seks fag, brede fløj mod Sankt Peders Stræde
Foto fra juli 2015
Igen den seks fag, brede fløj mod Sankt Peders Stræde
Foto fra juli 2015
Studiegården med den korte fløj (t.v.), den lange fløj (midten) og fløjen til Studiestræde
Foto fra august 2016
Den blot et fag brede (korte!) fløj med porten fra Sankt Peders Stræde
Foto fra august 2016
Den brede fløj til gården
Foto fra august 2016
Den brede fløj til gården
Foto fra august 2016
Foto fra august 2016
Den fem fag brede fløj til gården, der bagved vender mod Studiestræde
Foto fra august 2016
Foto fra august 2016
Igen den mod gårdsiden fem fag brede fløj; her set med bagsiden af Studiestræde 6
Foto fra august 2016
Studiegårdens facade til Studiestræde
Foto fra august 2016
Foto fra juli 2015
Foto fra juli 2015
Foto fra juli 2015
Foto fra juli 2015
Foto fra juli 2015
Foto fra juli 2015
Den femten fag lange Sankt Peders Stræde 13-15 er mestendels fra 1753 og blev opført som professorgård af J. F. Ramus (ca.1685-1769). En udvidelse fandt sted ca.1839 ved, at nedrive det gamle nr.15 og derved opføre en ny bygning, der blot er en forlængelse af nr.13. Anden sal blev etableret i forbindelse med en ombygning i 1860.
Efter Polyteknisk Læreanstalt (i dag DTU) flyttede herfra i 1890 stod arkitekten Charles Abrahams (1838-1893) for ombygningen af ejendommen, der fremover skulle huse universitetets afdelinger for bl.a. jura, teologi, psykologi og historie.
Huset blev i 1828 indrettet som en del af Polyteknisk Læreanstalt.
Foto fra juli 2015
Foto fra juli 2015
Foto fra juli 2015
Foto fra juli 2015
Portindgangen fra Sankt Peders Stræde
Foto fra august 2016
Bagsiden af Sankt Peders Stræde 13-15
Foto fra august 2016
Foto fra august 2016
Foto fra august 2016
Foto fra august 2016
Foto fra august 2016
Foto fra august 2016
Hele ejendommen set fra gården; Sankt Petri kirketårn knejser i baggrunden
Foto fra august 2016
Forhuset til Studiestræde 6 blev opført som professorresidens i 1796. Dengang stod det ni fag lange hus med kælder og to etager, men i 1832 fik huset sin tredje etage.
Foto fra juli 2015
Foto fra juli 2015
Foto fra august 2016
Mindeplade om H. C. Ørsted
Foto fra august 2016
Foto fra juli 2015
Foto fra august 2016
Foto fra august 2016
Foto fra august 2016
Foto fra august 2016
Foto fra august 2016
Oversigtskort over matriklen samt nr.19, som universitetet også råder over
Foto fra august 2016
Beboere
Sankt Peders Stræde 13
I perioderne 1784-1785, 1790-1797 og 1809-1821 boede professor Abraham Kall (1743-1821) på adressen Sankt Peders Stræde 13.
Abraham Kall
I perioden 1824-1829 boede teologen og historikeren Jens Møller (1779-1833) i Sankt Peders Stræde 13.
Jens Møller
Kunstmaleren Albert Küchler (1803-1886) boede omkring 1829 i Sankt Peders Stræde 13. Under sit ophold i Rom konverterede han til katolicismen og blev siden munk i franciskanerordenen.
Albert Küchler
Albert Küchler (1803-1886)
Maleren Constantin Hansen
1837 – Statens Museum for Kunst, www.smk.dk – public domain
Under sit ophold i Rom malede han vennen, kunstmaleren Constantin Hansen (1804-1880) i 1837
Constantin Hansen (1804-1880)
Maleren Albert Küchler
1837 – Statens Museum for Kunst, www.smk.dk – public domain
I Rom blev rollerne også byttet om så her er det Küchler, der blev portrætteret af Constantin Hansen
Omkring 1829 boede kunstmaleren Jørgen Roed (1808-1888) i Sankt Peders Stræde 13.
Jørgen Roed
Et lille udvalg af Jørgen Roeds værkser kan ses nedenfor:
Jørgen Roed (1808-1888)
Sjællandske høstpiger ved en brønd
1850 – Statens Museum for Kunst, www.smk.dk – public domain
Maleriet hænger i Folketinget
Jørgen Roed (1808-1888)
En kunstner på vandring
1832 – Statens Museum for Kunst, www.smk.dk – public domain
Jørgen Roed (1808-1888)
Haven med den gamle døbefont
1850 – Statens Museum for Kunst, www.smk.dk – public domain
Jørgen Roed (1808-1888)
J.C. Drewsen
1843 – Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot – public domain
Jørgen Roed (1808-1888)
Portræt af Henriette Thyberg (gift Thyberg)
1833 – Ordrupgaard – public domain
Jørgen Roed (1808-1888)
Vinterstudie fra Collins Gård
1833 – Nationalmuseet, Stockholm – public domain
Jørgen Roed (1808-1888)
En gade i Roskilde. I baggrunden domkirken
1836 – Statens Museum for Kunst, www.smk.dk – public domain
Studiestræde 6
Fysikeren H. C. Ørsted (1777-1851) havde i Studiestræde 6 sin embedsbolig som direktør for Polyteknisk Læreanstalt og boede her fra 1824 og frem til sin død i 1851.
Ørsted var fra 1806 drivkraften bag grundlæggelsen af Polyteknisk Læreanstalt (han var dets første direktør), som havde til huse her fra 1829 til 1890.
Hans opdagelse af elektromagnetismen i 1820 gav ham verdensberømmelse og blev udgangspunkt for andres opfindelser som telegrafen, telefonen, elektromotorer m.v. To år efter sin opdagelse tog han på rejse til Tyskland, hvor han mødte Goethe og rejste videre til Paris, hvor han mødte selveste Ampere.
H.C. Ørsted var et beundret menneske, som besad en alsidighed med så forskellige interessefelter som fysik, sprog, filosofi m.m. Omkring 2.000 ord tillægges ham som ophavsmand både fra oversættelser af fremmede ord til dansk. Af ord som han selv skabte kan nævnes autoritetstro, billedkunst, elektromagnetisk (!), fordampe, modstandskraft, nejsiger, rumfang, tankeeksperiment og udstråling.
På hans initiativ indviedes Polyteknisk Læreanstalt den 5.november 1829 og her fulgtes hans forelæsninger af bl.a. brygger J.C. Jacobsen (1811-1887), gæringsfysiologen Emil Chr. Hansen (1842-1909) og filosoffen F.C. Sibbern (1785-1872).
Blandt sine mange venner bør nævnes hans bror, juristen A. S. Ørsted (1778-1860), teologiprofessoren H. N. Clausen (1793-1877), biskop J.P. Mynster (1775-1854) og eventyrdigteren H. C. Andersen (1805-1875).
Ørsted døde af lungebetændelse den 9.marts 1851 og ligger begravet på Assistens Kirkegård.
H. C. Ørsted
C. A. Jensen (1792-1870)
Portræt af fysikeren H.C. Ørsted
1832-1833 – Statens Museum for Kunst, www.smk.dk – public domain
Virksomheder
Polyteknisk Læreanstalt (i dag DTU) blev grundlagt i 1806 og dets første direktør var H. C. Ørsted. Læreanstalten lå i stueetagen i Ørsteds professorgård i nr.6 fra 1828 til 1890 og en plan over stedets faciliteter ses i bogen Studiestræde – skikkelser og skæbner viser hvor beskedne forhold, der blev arbejdet og forsket under fra 1829 til 1859.
Fra 1828 og frem til 1890 ejedes Sankt Peders Stræde 5-15 også af læreanstalten. DTU har i dag til huse i Lyngby.
I dag er det alene Juridisk Fakultet som holder til i bygningerne
Foto fra august 2016
Vil du vide mere
Bøger, tidsskrifter m.v.
Dansk Biografisk Leksikon. Red. Svend Cedergreen Bech. Gyldendal, 3.udgave. 1979-1984 Se webudgaven her
Den Store Danske Encyklopædi. Gyldendalske Boghandel, Nyt Nordisk Forlag A/S. 1994-2003. Se webudgaven her
H. C. Andersens København – en eventyrvandring. Bente Kjølbye. Høst & Søns Forlag. 1992.
Historiske huse i det gamle København. Nationalmuseet. 1972 (s.222).
Hvem boede hvor – kendte danskere i 1800-tallets København. T. M. Sandau. Forlaget Sesam. 2001.
København før og nu – og aldrig. Red. Bo Bramsen. Forlaget Palle Fogtdal A/S. 1996-1999 (bind 6).
Latinerkvarteret. Peter Linde. Erik Myrdahls Bogtrykkeri. 1949 (s.147-148).
Mellem Vor Frue og Sankt Peder. Peter Linde. Nørbys Bogtrykkeri. 1956 (s.14-15).
Minderige huse – kendte mænd og kvinders boliger. Kraks Forlag. 1922.
Studiestræde – skikkelser og skæbner. Red. Svend Carstensen. A/S Kruckow-Waldorff. 1967.
Weilbachs Kunstnerleksikon. Red. Sys Hartmann m.fl. Forlagene Munksgaard og Rosinante. 1994-2000 Se webudgaven her
Links
Københavnske Jævnførelsesregistre 1689-2008 – læs her om ejendommens matrikelhistorie (søg under matrikelnummeret)
Om hele komplekset på universitetets hjemmeside
Pisserenden.com – matriklens ejendomme og deres historie er her udførligt beskrevet
Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk