Sankt Annæ Plads 9

 

Sankt Annæ Plads 9 - lille - tv                    Sankt Annæ Plads 9 - lille - th


Opført: 1750

Matrikelnummer: 111, Sankt Annæ Øster Kvarter

Fredet: 1932

Arkitekt: Niels Eigtved


Beskrivelse

Sankt Annæ Plads 9 består af forhus og sidehus:

 

 

Forhuset til Sankt Annæ Plads 9 blev 1750 opført som tvillingehus til nr.7 og blev ligeledes af murermester Niels Rasmussen Engerslev og tømrermester Peder Rasmussen Møller opført efter tegninger af Niels Eigtved (1701-1754) . Der er her kælder og tre etager; den sidste etage er fra 1830.

 

Sankt Annæ Plads 9 - 1

Foto fra marts 2010

 

Sankt Annæ Plads 9 - 2

Foto fra marts 2010

 

Sankt Annæ Plads 9 - 3

Foto fra marts 2010

 

Sankt Annæ Plads 9 - 4

Foto fra marts 2010

 

 

Til forhuset støder et seks fag bredt sidehus, der som forhuset stammer fra 1750.

Der foreligger for øjeblikket hverken billeder eller yderligere oplysninger om sidehuset (pr. 31.maj 2017).

 

 

Beboere

Musikpædagogen, organisten og komponisten J. C. Gebauer (1808-1884) var her boende i 1842.

Dette musikalske talent, som blev uddannet af kapaciteter som både Frederik Kuhlau (1786-1832) og C. E. F. Weyse (1774-1842), begyndte selv at undervise ved Musikkonservatoriet fra dets oprettelse i 1866. Der var han ansat til 1883, hvor han sideløbende virkede som organist ved Helligåndskirken; fra 1846 til 1859 var Gebauer organist ved Sankt Petri Kirke. Desuden udgav Gebauer også forskellige lærebøger, der højnede dansk musiklitteratur.

Han hører ikke til de mest kendte danskere, men af hans børnesange kender de fleste En lille nisse rejste og Hist hvor vejen slår en bugt – begge med tekst af Julius Gerson (1811-1894) – samt Ride, ride ranke med tekst af eventyrforfatteren H. C. Andersen (1805-1875). Endelig var han tillige ophavsmanden bag sangen I alle de riger og lande.

Herfra flyttede J. C. Gebauer til Rosenborggade 10.

Gebauer, J. C.

     J. C. Gebauer

 

Embedsmanden C. A. Bluhme (1794-1866), der senere blev minister, boede her i perioden 1844-1845.

Han fik i juli 1864 regeringsansvaret efter den nationalliberale D. G. Monrad (1811-1887). Danmarks skæbne var beseglet med nederlaget i 1864 til Preussen og Østrig og Bluhme kunne ikke gøre meget andet end på Danmarks vegne, at slutte fred i Wien den 30.oktober 1864. Denne fred resulterede i Danmarks afståelse af hertugdømmerne og en accept af grænsen ved Kongeåen.

Kommandørsønnen Bluhme blev cand.jur. i 1816 og via forskellige embedsmandsstillinger landet over, tiltrådte han i 1843 en ledende stilling i centraladministrationen. Skønt uden forudgående politisk aktivitet var hans indstilling klart konservativ, hvor han ved en lejlighed med bevingede ord slog fast, at den europæiske nødvendighed betød, at monarkiet skulle omfatte både kongeriget Danmark og hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg.

I 1848 udnævntes Bluhme til handelsminister i Martsministeriet og senere på året valgtes han til Den Grundlovgivende Rigsforsamling*. Året efter blev han kabinetssekretær for Frederik VII (1808-1863) og i 1851 udnævntes han til udenrigsminister, hvor han som helstatsmand spillede en væsentlig rolle, i og med han også var en dygtig forhandler. Således var det også Bluhmes fortjeneste, at Danmark bevarede sin neutralitet under Krim-krigen 1853-1856.

I to perioder var Bluhme direktør for Øresunds Toldkammer og stod som sådan i 1856 som dansk forhandlingsleder i den internationale konference om ophævelse af Øresundstolden. For denne indsats dekoreredes han med Elefantordenen.

Efter krigen i 1864 blev han konseilspræsident** og påbegyndte da arbejdet med en ny forfatning. Men da også personlige følelser i forbindelse med tabet af sønnen Charles ved Dannevirke i krigen 1864 samt hustruens død i begyndelsen af 1865, blev disse sammenholdt med større politiske vanskeligheder årsagen til, at Bluhme trådte tilbage i november 1865.

Her fra Sankt Annæ Plads flyttede han videre til den nærliggende adresse Store Kongensgade 77.

* Den Grundlovgivende Rigsforsamling var en politisk forsamling, der i 1848-1849 udarbejdede Danmarks første grundlov.

** konseilspræsident – benævnelsen for regeringslederen i Danmark fra 1866 til 1918 og siden da benævnt som statsminister.

Bluhme, C. A.

     C. A. Bluhme

 

Professor i Lægevidenskab ved Universitetet C. E. Fenger (1814-1884) havde her sin bolig 1852-1865.

Han blev i 1845 professor i klinisk medicin ved Københavns Universitet og bidrog til udbredelsen og anvendelsen af stetoskopet ligesom han tillige indførte den medicinske statistik.

Blandt andet sammen med kollegaen Emil Hornemann (1810-1890) fremførtes de berettigede beskyldninger mod myndighederne for de mange både elendige boligmæssige og hygiejniske forhold i København, der med rette kunne føre til bl.a. kolera. Den kom som bekendt i 1853 og Fenger stod blandt initiativtagerne til etableringen af Lægeforeningens Boliger (Brumleby), som blev et symbol på hygiejniske boligforhold.

Fra 1851 til 1859 var han tillige overlæge på Frederiks Hospital (huser i dag Kunstindustrimuseet) i Bredgade. Politisk var han nationalliberal og sad 16 år i Borgerrepræsentationen samt otte år som finans- og hospitalsborgmester. Fenger var folketingsmedlem gennem i alt 18 år og sad i regering som finansminister i godt seks år. I 1859 opgav han sin lægegerning da politikken efterhånden tog mere og mere af hans tid.

      C. E. Fenger

 

Rigsadvokat August Goll (1866-1936) boede her fra 1933 og frem til sin død. 

Efter sin juridiske embedseksamen i 1887 skred karrieren støt frem som assistent ved Politikammeret, fuldmægtig (1896) og som politiinspektør (1902).

Fra 1908 til 1919 var han byfoged i Aarhus, hvorefter han ansattes som birkedommer i Københavns Amts Nordre Birk og fra 1925 og frem til sin død var han landets rigsadvokat.

Med sin baggrund i politiet prægede den socialt engagerede Goll sig i sin tids kamp mod kriminalitet og påpegede bl.a. reformer af tidens straffelovgivning i tidsskrifter som eksempelvis Ugeskrift for Retsvæsen og Det Ny Aarhundrede. Han arbejdede stærkt imod takstprægede straffe til fordel for en straf, der både skulle være opdragende, behandlende og resocialiserende ligesom han arbejdede for, at man videnskabeligt skulle finde årsagerne til, hvorfor mennesker blev kriminelle.

August Goll var medstifter af Dansk Kriminalistforening (1899) samt foreningen Fængselshjælpen.

I en ganske anden boldgade udgav han bøger med udgangspunkt i sin interesse for digteren William Shakespeare (1564-1616). Det blev til titler som Forbrydertyper hos Shakespeare (1907) og Romeo og Julie og andre Shakespearestudier (1922). August Goll var i øvrigt den første formand for Det danske Shakespeare selskab.

Goll, August

       August Goll  

 

Politikeren og advokaten P. A. Alberti (1851-1932) boede her de sidste år af sit liv.

Alberti, P. A.

      P. A. Alberti

 


Vil du vide mere

 

Bøger, tidsskrifter m.v.

Danmarks arkitektur – byens huse – byens plan. Sys Hartmann og Villads Villadsen. Gyldendal. 1985.

Dansk Biografisk Leksikon. Red. Svend Cedergreen Bech. Gyldendal, 3.udgave. 1979-1984  Se webudgaven her

Den Store Danske Encyklopædi. Gyldendalske Boghandel, Nyt Nordisk Forlag A/S. 1994-2003. Se webudgaven her

Frederiksstaden. Grundlæggelsen af en københavnsk bydel 1749-1760. John Erichsen. 1972.

Historiske huse i det gamle København. Nationalmuseet. 1972 (s.191).

Kortbog 1:4000 – København-Frederiksberg. Københavns Kommune, Teknik- og miljøforvaltningen, 4.udgave. 2006.

Minderige huse – kendte mænd og kvinders boliger. Kraks Forlag. 1922.

Weilbachs Kunstnerleksikon. Red. Sys Hartmann m.fl. Forlagene Munksgaard og Rosinante. 1994-2000  Se webudgaven her

 

Links

Københavnske Jævnførelsesregistre 1689-2008 – læs her om ejendommens matrikelhistorie (søg under matrikelnummeret)

OIS – Den Offentlige Informationsserver – oplysninger om alle ejendomme på Indenforvoldene.dk kan søges her

 


Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk