Sankt Annæ Plads 10a-c

 

Sankt Annæ Plads 10a-c - lille - tv                    Sankt Annæ Plads 10a-c - lille - th


Opført: 1785

Matrikelnummer: 60, Sankt Annæ Øster Kvarter

Fredet: 1964

Arkitekt: Andreas Hallander


Beskrivelse

Sankt Annæ Plads 10 består af forhus og tre sidehuse:

 

 

Forhuset til nr.10 blev opført 1785 som en treetagers ejendom af tømrermester Andreas Hallander (1755-1828). Huset blev forhøjet med en etage i 1875.  

 

Sankt Annæ Plads 10a-c - 1

Foto fra marts 2010

 

Sankt Annæ Plads 10a-c - 2

Foto fra marts 2010

 

Sankt Annæ Plads 10a-c - 3

Foto fra marts 2010

 

Sankt Annæ Plads 10a-c - 4

Foto fra marts 2010

 

 

Det otte fag brede sidehus er fra 1757.

Der foreligger for øjeblikket ingen billeder af sidehuset (pr. 31.maj 2017).

 

Sammenbygget med sidehuset ses Templet, som er en udstillingsbygning fra 1875.

Der foreligger for øjeblikket ingen billeder af denne bygning (pr. 31.maj 2017).

 

Det med Templet sammenbyggede og fem etager høje hus er fra 1873. 

Der foreligger for øjeblikket ingen billeder af dette hus (pr. 31.maj 2017).

 

 

Beboere

Fra 1785 og frem til sin død boede etatsråd Tyge Jesper Rothe (1731-1795) her i Sankt Annæ Plads 10.

 Tyge Jesper Rothe

 

Ægteparret P. A. Heiberg (1758-1841) og Thomasine Heiberg (f.Buntzen; 1773-1856 – senere gift Gyllembourg) boede her fra 1792 til 1796.

      P. A. Heiberg

 

Forfatterinden Thomasine Gyllembourg (f. Buntzen, gift Heiberg og senere Gyllembourg; 1773-1856) boede her med sin første ægtemand P. A. Heiberg (1758-1841). 

De blev gift i 1790, men efter hans landsforvisning i 1800 lod hun sig skille fra ham og giftede sig i 1801 med svenskeren Carl Frederik Ehrensvärd-Gyllembourg (1767-1815). Med P. A. Heiberg fik hun sønnen Johan Ludvig Heiberg (1791-1860) i hvis tidsskrift Kjøbenhavns Flyvende Post hun anonymt indledte en forfatterkarriere, hvortil hun leverede populære skildringer af middelklassens liv. Af de bedst kendte kan nævnes brevromanen Familien Polonius (1827), novellerne En Hverdagshistorie (1828), Slægtskab og Djævelskab (1830) og To Tidsaldre (1845).

For dem som husker eller har haft muligheden, var det Thomasine Gyllembourg som sad og smilte på de forrige 1000-kronesedler.

I sin erindringsbog Minder fra mine forældres hus omtaler Arthur Abrahams (1836-1905) flere af sin samtids kendte personer og nævner Thomasine Gyllembourg. Mange mistænkte hende i sin tid for at være ophavskvinden bag det anonyme forfatterskab til hverdagshistorierne, som hendes bøger blev omtalt og om det beretter Abrahams:

Man antog i Almindelighed, at de skrev sig fra den Heiberg-Buntzenske Kreds. Fru Gyllembourg holdt imidlertid ligesaa stærkt paa sin Anonymitet som Saint-Aubain paa sin. Frøken Henriette Wulff fortalte, at, da hun en dag havde været på Besøg hos Fru Gyllembourg, som den gang boede hos Heibergs, var Spørgsmaalet om hverdagshistoriernes Forfatter kommen paa Tale, og Frøken Wulff fremsatte da som den Almindelige Antagelse, at det var Fru Gyllembourg selv. >>Hvor kan De tror det?<< svarede Fru Gyllembourg, >> De ved jo saa godt, at jeg aldrig rører hverken pen eller Blæk.<< Men i samme Øjeblik kom Tjeneren ind med et Blækhus af en ganske ualmindelig Størrelse og spurgte, om han maate sætte den ind i Fruens Værelse, og Fru Gyllembourg blev ganske rød i hovedet“.

    T. Gyllembourg

 

Den teologiske forfatter og præst Christian Bastholm (1740-1819) havde her sin bolig i 1795. Han blev et kendt navn, idet han med bogen Den geistlige Talekonst (1775) gjorde op med “gammel gejstlig slendrian” (D.B.L., bind 1) og fik sat præsternes forkyndelse og retorik i system.

Christian Bastholm

 

Stadskonduktør J. H. Rawert (1751-1823) boede her i årene 1795-1796.

      J. H. Rawert

 

Guldaldermaleren C. W. Eckersberg (1783-1853) delte her lejlighed i årene 1816-1817 med mekanikeren og tegneren Henrik Plötz (1747-1830); Eckersberg var netop hjemkommet fra sin store udlandsrejse til Frankrig og Italien.

Som elev på Kunstakademiet var både Nicolai Abildgaard (1743-1809) og Jens Juel (1745-1802) blandt hans lærere og i 1809 tildeltes han akademiets store guldmedalje, hvorefter han det følgende år påbegyndte sin store studierejse til Paris og senere Rom.

Hjemvendt fra Rom i 1816 blev han i 1818 professor ved Kunstakademiet og overtog samme år Abildgaards gamle lejlighed på Charlottenborg. Indtil slutningen af 1820erne var Eckersberg en meget efterspurgt portrætmaler og eftertiden husker ham især for billederne Det Nathansonske familiebillede fra 1818 og En nøgen, fra ryggen set, kvinde sætter sit hår foran et spejl fra 1837.

Som professor og maler fik Eckersberg en afgørende betydning for talentfulde elever som Christen Købke, Constantin Hansen, Vilhelm Bendz, Martinus Rørbye, Vilhelm Marstrand m.fl.; han omtales derfor som Den danske malerkunsts fader. Han flyttede herfra til Charlottenborg, hvor han boede til sin død af kolera i 1853.

  C. W. Eckersberg

 

C. A. Jensen (1792-1870)

Maleren C.W. Eckersberg

Maleri fra 1832 – Statens Museum for Kunst, www.smk.dk – public domain

 

J. V. Gertner (1818-1871)

Portræt af C.W. Eckersberg

1850 – Kunstakademiet i København – public domain

 

 

Her følger et lille udvalg af Eckersbergs egne værker:

 

C. W. Eckersberg (1783-1853)

Det Nathansonske Familiebillede

1818 – Statens Museum for Kunst, www.smk.dk – public domain

 

C. W. Eckersberg (1783-1853)

En nøgen, fra ryggen set, kvinde sætter sit hår foran et spejl

1837 – Hirschsprungske Samling – public domain

 

C. W. Eckersberg (1783-1853)

Portræt af Bertel Thorvaldsen i San Luca Akademiets ordensdragt

Maleri fra 1814 – Det Kongelige Akademi for de skønne Kunster, Akademiraadet – public domain

Værket blev til under Eckersbergs ophold i Rom.

I baggrunden ses Alexanderfrisen som Thorvaldsen udførte på Qvirinalpaladset i Rom i 1812.

 

C. W. Eckersberg (1783-1853)

Julie Eckersberg, f. Juel, kunstnerens anden hustru

1817 – Statens Museum for Kunst – www.smk.dk – public domain

 

C. W. Eckersberg (1783-1853)

En falden Piges Historie. Elskeren flygter ud ad vinduet

public domain

 

C. W. Eckersberg (1783-1853)

Udsigt gennem en dør til løbende figurer

1845 – Statens Museum for Kunst, www.smk.dk – public domain

 

C. W. Eckersberg (1783-1853)

Langebro i måneskin med løbende figurer

1836 – Statens Museum for Kunst, www.smk.dk – public domain

 

C. W. Eckersberg (1783-1853)

Ildebrand om natten

1807 – Statens Museum for Kunst, www.smk.dk – public domain

 

C. W. Eckersberg (1783-1853)

Parti på Nyholm med kranen og nogle krigsskibe

1826 – Hirschsprungske Samling – public domain

 

 

Mekanikeren og portrættegneren Henrik Plötz (1747-1830) boede her fra 1816.

 

Den italienskfødte professor og kongelig syngemester Giuseppe Siboni (1780-1839) boede her i 1827.

Han debuterede i 1797 som tenorsanger i Firenze og optrådte som sådan i flere europæiske hovedstæder. Siboni ankom til København medio december 1818, hvor han fik kontakt med musikalske kredse og efter to gange, at have optrådt ved hoffet debuterede han på Det Kongelige Teater den 13.januar 1819. Allerede 15.januar samme år (!) tegnede han en 11 år lang kontrakt som leder af teatrets syngeskole; han virkede tillige i en årrække som privat sanglærer i velstående kredse.

Som syngemester stod han fast på sin musikalske ståsted, hvad der gennem årene gav skærmydsler med kapelmester Claus Schall (1757-1835), som til sidst fik denne til at tage sin afsked i 1833. I 1825 fik Siboni kongelig tilladelse til at oprette et musikkonservatorium, der tog sin begyndelse i 1827, men som lukkede kort efter hans død (hjerneblødning) i 1839.

I 1827 giftede han sig med grossererdatteren Charlotte Johanne Marie Erichsen (1791-1868). Siboni flyttede herfra til Gammel Strand 46.

   Giuseppe Siboni

 

J. B. Dalhoff (1800-1890), gørtler, guldsmed og metalstøber, havde værksted her i årene 1836-1841. Blandt Dalhoffs bekendte var billedhuggeren Bertel Thorvaldsen (1770-1844), som jævnligt aflagde både mester og arbejdere besøg.

       J. B. Dalhoff

 

Diplomaten og ministeren H. E. Reedtz (1800-1857) var bosiddende her i årene 1836-1842. 

Reedtz, Holger Christian

     H. E. Reedtz

 

Blot 17 år gammel begyndte kunstmaleren Viggo Johansen (1851-1935) i 1868 på Kunstakademiet men færdiggjorde ikke studiet og forlod det i 1875. Det er primært som skildrer af det nære og stemningsprægede liv og borgerskabets sammenkomster, at han havde sin metier, men han udførte en del motiver fra fiskerbyer, hvor Dragør og særlig Skagen kan nævnes, hvor han senere i mange somre lejede et hus.

Vennen og kunstmaleren Michael Ancher (1849-1927) inviterede ham derop i sommeren 1875, hvor Viggo Johansen mødte Anna Anchers kusine Martha Johansen (f.Møller; 1861-1929), som han blev gift med i 1880. De fik en større børneflok, som optræder på mange af hans malerier; bl.a. Glade jul fra 1891 og Børnene vaskes fra 1888. 

I 1906 udnævntes han til professor ved Kunstakademiet og sad som sådan til 1920; fra 1911 til 1914 var han desuden akademiets direktør. I en årrække fra 1880erne havde han undervist ved De Frie Kunstskoler og på kvindernes kunstskole, der i 1888 blev oprettet under Kunstakademiet.

I årene 1922-1923 boede Viggo Johansen (1851-1935) – der var barnefødt i København (Trinitatis sogn) – her på 1.sal.

   Viggo Johansen

 

Et udvalg af Viggo Johansens værkser ses herunder:

 

Viggo Johansen

Selvportræt

1902 – Statens Museum for Kunst, www.smk.dk – public domain

 

Viggo Johansen

Selvportræt med palletten i hånden og med sin kone Marta ved sin side

(titlen er endnu ikke verificeret)

årstal endnu ikke verificeret – public domain

 

Viggo Johansen

Glade Jul

1891 – Hirschsprungske Samling – public domain

 

Viggo Johansen

Børnene vaskes

1888 – Hirschsprungske Samling – public domain

 

Viggo Johansen

Afteninteriør, kunstnerens hustru med fem af sine børn omkring bordet

1887 – Ordrupgaard – public domain

 

Viggo Johansen

Malerne mødes

1903 – Nationalmuseum Stockholm – public domain

 

Viggo Johansen

Aftenpassiar

1886 – Statens Museum for Kunst, www.smk.dk – public domain

 

Viggo Johansen

Aftenselskab i kunstnerens hjem

1899 – Statens Museum for Kunst, www.smk.dk – public domain

 

 

Virksomheder                    

I 1810 ansøgte studenten H. J. Klemp magistraten om tilskud til oprettelse af Københavns første handelsskole. Ansøgningen blev imødegået og skolen fik navnet Det Klempske Institut for vordende Detailhandlere, der dog kun fik få års virke, idet Klemp ikke længere kunne betale huslejen.

Årsagen skule findes i både store og små købmænds manglende lyst til at sende sine lærlinge tidligere af sted om aftenen, så de i rette tid kunne nå undervisningen. Både kontorer og butikker lukkede den gang først ved 20-tiden.

   


Vil du vide mere

 

Bøger, tidsskrifter m.v.

Dansk Biografisk Leksikon. Red. Svend Cedergreen Bech. Gyldendal, 3.udgave. 1979-1984  Se webudgaven her

Den Store Danske Encyklopædi. Gyldendalske Boghandel, Nyt Nordisk Forlag A/S. 1994-2003. Se webudgaven her

Historiske huse i det gamle København. Nationalmuseet. 1972 (s.190-192).

Huse og mennesker. Strejftog i det gamle København. Georg Nygaard. Foreningen Fremtiden. 1941 (hæfte II).

Kortbog 1:4000 – København-Frederiksberg. Københavns Kommune, Teknik- og miljøforvaltningen, 4.udgave. 2006.

Minder fra mine forældres hus. Arthur Abrahams. Det Schubotheske Forlag. 1894 (om T. Gyllembourg, s. 13).

Minderige huse – kendte mænd og kvinders boliger. Kraks Forlag. 1922.

Nye krøniker fra det gamle København. M. Vogelius. J. H. Schultz Forlag. 1927.

Weilbachs Kunstnerleksikon. Red. Sys Hartmann m.fl. Forlagene Munksgaard og Rosinante. 1994-2000  Se webudgaven her

 

Links

Københavnske Jævnførelsesregistre 1689-2008 – læs her om ejendommens matrikelhistorie (søg under matrikelnummeret)

OIS – Den Offentlige Informationsserver – oplysninger om alle ejendomme på Indenforvoldene.dk kan søges her

 


Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk