Rosengården 8

 

Rosengården 8 - lille - tv                    Rosengården 8 - lille - th


Opført: 1833-1834

Matrikelnummer: 128d, Klædebo Kvarter

Fredet: nej

Arkitekt: ukendt


Beskrivelse

Som nabohuset nr.10 blev denne ejendom opført med kælder og fire etager for N. S. Holm i årene 1833-1834. Som nr.10 er den over fem fag og med fire kviste.

 

Rosengården 8 - 1

Foto fra november 2011

 

Rosengården 8 - 2

Foto fra november 2011

 

Rosengården 8 - 3

Husets nederste etager er kvaderfuget

Foto fra november 2011

 

Rosengården 8 - 4

Foto fra november 2011

 

Rosengården 8 - 5

Foto fra november 2011

 

 

Beboere

Premierlieutenant  Edouard Suenson (1805-1887) boede her 1835-1836. 

Suenson blev kadet som 12-årig i 1817 og sekondløjtnant i 1823, hvorefter han i 1826 gik i fransk tjeneste og deltog i flere søslag. I 1831 vendte han hjem og blev udnævnt til premierløjtnant, hvorefter der fulgte forskellige opgaver, både som chef og næstkommanderende. Efter Treårskrigen blev han 1851 med rang af kaptajn chef for Søkadetakademiet, hvor han huskedes som en streng, men også pædagogisk chef. 

Med rang af orlogskaptajn udnævntes den alvorsfulde Suenson i 1864 til chef for Nordsø-eskadren, der bestod af en fregat og to korvetter. Denne eskadre havde til opgave at opbringe fjendtlige handelsskibe samt at forhindre den østrigske flåde, at nå de danske farvande. Tæt ved Helgoland den 9.maj 1864 lå Suensons eskadre over for en jævnbyrdig østrigsk-preussisk flåde og en 2½ time lang kamp begyndte. Fjenden fik tilføjet store skader og måtte nu trække sig mod neutralt farvand.

Suenson blev hyldet ved hjemkomsten til København, men drog snart af sted igen for at tilslutte sig Østersøeskadren, der dog ikke opnåede succes mod den overlegne østrigsk-preussiske flåde. Den indesluttede Suenson afgik i 1880 med rang af kontreadmiral og døde i 1887. 

  Edouard Suenson

 

Christian Mølsted (1862-1930)

Ombord på fregatten Niels Juel under slaget ved Helgoland 9. maj 1864

1897-1898 – Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot – public domain

Til højre på broen står Edouard Suenson med en kikkert

 

 

Omkring 1835 flyttede den senere hedeopdyrker Enrico Dalgas (1828-1894) ind i den da nyopførte ejendom med sin mor og fem søskende.

Ved faderens død i 1835 foretrak moderen, at vende hjem fra Italien, hvor børnene var vokset op og Enrico Dalgas kom her i skole og blev i 1846 optaget på Den Militære Højskole, som dengang lå i Gjethuset (nedrevet) på Kongens Nytorv.

Som løjtnant deltog han i krigen 1848-1850 og blev i 1853 udnævnt til premierløjtnant ved ingeniørkorpset. Året efter blev han stationeret ved det militære vejkorps i Viborg i 1854, hvor han navnlig var beskæftiget med anlægget af landevejen mellem Randers og Ringkøbing.

Under dette arbejde gjorde han sig frugtbare studier over terræn- og jordbundsforholdene under den lyngklædte hede og påvirket af vennen, hedeopdyrkeren Georg Morville (1817-1904) vaktes hans interesse for en opdyrkning af heden, som den 28.marts 1866 førte til stiftelsen af Det Danske Hedeselskab med den temperamentsfulde Dalgas som administrerende direktør; en post han beholdt til sin død i 1894.

Enrico Dalgas står som den person der formåede, at gøre Hedeselskabet til en institution af dimensioner og alment anerkendt. Hans enorme arbejdsindsats lå for en stor dels vedkommende i at agitere og overbevise hedebønderne om det formålstjenlige i, at lade deres jorder opdyrke under hans og selskabets vejledning, ligesom flere pjecer beskrev den rent tekniske del af hedeopdyrkningen i form af engvanding, skovplantning m.m.

Under krigen 1864 var Dalgas chef for et ingeniørkompagni og ved sin afsked fra militæret i 1880 havde han rang af oberstløjtnant.

    Enrico Dalgas

 

Julie Werliin (1813-1881) boede her da hun indledte forholdet til digteren Christian Winther (1796-1876), som hun giftede sig med i 1848. Brylluppet fandt sted i Helligåndskirken (kirken på Strøget).

   


Vil du vide mere

 

Bøger, tidsskrifter m.v.

Dansk Biografisk Leksikon. Red. Svend Cedergreen Bech. Gyldendal, 3.udgave. 1979-1984  Se webudgaven her

Den Store Danske Encyklopædi. Gyldendalske Boghandel, Nyt Nordisk Forlag A/S. 1994-2003. Se webudgaven her

Historiske huse i det gamle København. Nationalmuseet. 1972 (s.187).

Hvem boede hvor – kendte danskere i 1800-tallets København. T. M. Sandau. Forlaget Sesam. 2001.

Kortbog 1:4000 – København-Frederiksberg. Københavns Kommune, Teknik- og miljøforvaltningen, 4.udgave. 2006.

Latinerkvarteret. Peter Linde. Erik Myrdahls Bogtrykkeri. 1949 (s.127-128).

Minderige huse – kendte mænd og kvinders boliger. Kraks Forlag. 1922.

 

Links

Københavnske Jævnførelsesregistre 1689-2008 – læs her om ejendommens matrikelhistorie (søg under matrikelnummeret)

OIS – Den Offentlige Informationsserver – oplysninger om alle ejendomme på Indenforvoldene.dk kan søges her

 


Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk