Rosenborggade 7-9 / Tornebuskegade 1

 

Rosenborggade 7-9 - Tornebuskegade 1 - lille - tv                    Rosenborggade 7-9 - Tornebuskegade 1 - th


Opført: 1810 / 1847

Matrikelnummer: 156, Klædebo Kvarter

Fredet: 1975

Arkitekt: ukendt


Beskrivelse

Adressen består af to forhuse (nr.7 og 9) samt sidehus (nr.7), baghus (nr.7) og pakhus (nr.7):

 

 

Forhuset, sidehuset, baghuset og pakhuset til nr.7 blev opført i 1847 med kælder samt fire etager for garvermester Johan Julius Gram. Huset fik nyt tag i 1994 og den flotte facaderenovering er fra 2003.

 

Rosenborggade 7-9 - Tornebuskegade 1 - 1

Foto fra juli 2006

 

 

Nr.9 blev opført 1810 med kælder og tre etager for brygger Jacob Carstensen, som en hjørnebygning mod Rosenborggade og Tornebuskegade. I årene 1846-1847 påbyggedes 4. og 5.etage for garvermester Johan Julius Gram.

 

Rosenborggade 7-9 - Tornebuskegade 1 - 2

Rosenborggade 9 / Tornebuskegade 1

Foto fra juli 2006

 

Rosenborggade 7-9 - Tornebuskegade 1 - 3

Facaden til Rosenborggade (nr.9)

Foto fra juli 2006

 

Rosenborggade 7-9 - Tornebuskegade 1 - 4

Facaden til Tornebuskegade (nr.1)

Foto fra juli 2006

 

Rosenborggade 7-9 - Tornebuskegade 1 - 5

Alle matriklens bygninger blev fredet i 1975

Foto fra juli 2008

 

 

Beboere

Rosenborggade 7-9 - Tornebuskegade 1 - 6

Mindetavlen er opsat under førstesalens midtfag

Foto fra juli 2006

 

Søren Kierkegaard (1813-1855) boede her i nr.7 fra april 1848 til april 1850.

Han lejede sig ind på 1.sal på april flyttedag i 1848, men fraflyttede den til fordel for en både større og dyrere lejlighed på førstesalen i nr.9. Om denne lejlighed skrev han: Da blev en lejlighed på hjørnet af Tornebuskegaden ledig, en lejlighed, som jeg fra det øjeblik det sted blev bygget, har været forelsket i. Få måneder efter indflytningen udkom hans selvbiografiske Synspunktet for min Forfattervirksomhed.

Efter et årelangt teologistudium forsvarede han den 29.september 1841 sin afhandling Om Begrebet Ironi for magistergraden og blandt opponenterne var professor F.C. Sibbern (1785-1872) og Johan Ludvig Heiberg (1791-1860).

Den 20.februar 1843 udgav han det vel nok kendteste værk Enten-Eller, hvor livsholdningerne æstetik, etik og religiøsitet kom til udtryk. Samme år udkom også To opbyggelige Taler, Frygt og Bæven, Gjentagelsen, Tre opbyggelige Taler samt Fire opbyggelige Taler. I 1844 udkom bl.a. Philosophiske Smuler og Begrebet Angest.

I alt nåede Kierkegaard at skrive, hvad der svarer til omtrent 20.000 håndskrevne A4-papirer og består af lapper, notesbøger, hæfter og journaler, der nu om dage opbevares i et klimareguleret boksmagasin på Det Kongelige Bibliotek. Alt i alt meget imponerende for en mand der blot blev 42 år. Den store produktion er nu samlet i 55 bind store værk Søren Kierkegaards Skrifter.

At Kierkegaard altid har været svær læsning, vidner vennen og skuespilleren Rosenkildes ord om: Det Affekterte Asen! Kan han da ikke udtrykke sig naturligt. Jeg kan min Sæl ikke forstaa et Muk af hvad han skriver.

Han var også en stridsmand, hvad i hvert tilfælde to begivenheder vidner om. I december 1845 skrev han i en artikel, at han som litterat var den eneste, der ikke var blevet latterliggjort i Meir Goldschmidts satiriske blad Corsaren. Det rådede bladet dog hurtigt for, hvilket i den grad gik Kierkegaard på, idet bladet især gjorde nar af hans alt for korte bukseben samt hans krumme ryg.

En anden strid drejede sig om en tale af biskop H. L. Martensen (1808-1884) ved bisættelsen af forgængeren biskop J. P. Mynster (1775-1854) i 1854. Martensen betegnede Mynster som et sandhedsvidne, hvilket Søren Kierkegaard fandt gudsbespottende idet han opfattelse af et sådant vidne, var en martyr der led for sin tro, hvad han ikke ligefrem mente Mynster nogensinde havde gjort. Dermed indledtes Kierkegaards kamp mod statskirken; herunder udgivelsen af sit tidsskrift Øjeblikket.

Den 2. oktober 1855 faldt Kierkegaard om på gaden (uvist i hvilken gade) og blev indlagt på Frederiks Hospital i Bredgade, hvor han døde den 11.november.

Som lugten drev også Kierkegaard væk i 1850 (han flyttede til Nørregade 35), idet han ikke udholdt garvermester Grams virksomhed med de stinkende huder.

Kierkegaard, Søren

Søren Kierkegaard

 

Tegninger med Søren Kierkegaard som motiv:

Niels Christian Kierkegaard (1806-1882)

Søren Kierkegaard

Stik af Knud Hendriksen fra 1919 efter blyantstegning fra 1838 – public domain

N. C. Kierkegaard var halvfætter til Søren Kierkegaard og tegnede denne første gang i 1838

 

Niels Christian Kierkegaard (1806-1882)

Efter en Blyantstegning fra hans Ungdom

 Stik fra 1907 efter tegning ca.1840 — public domain

N. C. Kierkegaard var halvfætter til Søren Kierkegaard og tegnede denne anden gang i ca.1840

 

Hans Peter Hansen (1829-1899)

Søren Kierkegaard

enten fra 1853 eller 1855 – Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot – public domain

 

P. C. Klæstrup (1820-1882)

Søren Kierkegaard

Tegning fra ca.1845 og benyttet i bladet Corsaren den 9.januar 1846 – public domain

 

Wilhelm Marstrand (1810-1873)

Søren Kierkegaard

Tegning fra 1870 – public domain

15 år efter sin død og ud fra hukommelsen skildredes Kierkegaard af Marstrand

 

Skuespilleren Ludvig Phister (1807-1896) boede på anden sal i nr. 7 fra 1849 og helt frem til sin død i 1896.

Phister hører til 1800-tallets største skuespillere og havde arvet sit talent fra sin far, der i 1817 fik optaget Ludvig på Det Kongelige Teaters danseskole under ledelse af Antoine Bournonville (1760-1843), der var far til balletdanseren August Bournonville (1805-1879).

Derfra kom Phister til skuespillet på selvsamme teater og udviklede der sin evne til, at blive en af vore største forvandlingskunstnere og ikke mindst Holberg-fortolkere, hvormed han fik sin debut i Den Pantsatte Bondedreng i maj 1825 på Det Kongelige Teater. Således begyndte karrieren for alvor der gav ham i alt 649 roller, heraf 52 Holberg-roller. Hovedrollen i Holbergs Jeppe på bjerget er Phisters nok mest roste rolle, som han havde forberedt sig på i årevis og havde gennemarbejdet til mindste detalje.

66 år gammel tog han i 1873 sin afsked fra teatret med rollen som Henrik i Holbergs Henrik og Pernille, men slap dog ikke helt sit tag i skuespillet idet han bl.a. optrådte i velgørenhedsforestillinger. Som lærer for Olaf Poulsen (1849-1923) sikrede Ludvig Phister arvefølgen i den holbergske komedie.

Trods modstand fra Adam Öehlenschläger (1779-1850) over for giftermålet blev Ludvig Phister gift med digterens datter Charlotte (1811-1835). De blev gift på Öehlenschlägers 53 års fødselsdag den 14.november 1832, men hun døde allerede tre år efter. I 1839 giftede han sig igen, men allerede i 1841 døde hustruen Christiane (f. Holst; 1816-1841), som var operasangerinde. Endelig i 1846 giftede Phister sig for tredje og sidste gang med skuespillerinden Louise (1816-1914).

    Ludvig Phister

 

Skuespillerinden Louise Phister (f. Petersen; 1816-1914) var i 50 år gift med Ludvig Phister og boede i lejligheden til sin død i 1914.

Hun blev i 1846 gift med Ludvig Phister, som i 60 år (1835 til 1895) var på Det Kongelige Teater. Selv nåede hun i alt at spille 251 forskellige roller, hvor bl.a. rollerne som Pernille i Holberg-komedierne Henrik og Pernille, Jean de France og Den Stundesløse stod som de største.

     Louise Phister

   


Vil du vide mere

 

Bøger, tidsskrifter m.v.

Bevaringen af det gamle København som arkitekturby. Medd. fra for. til gamle bygningers bevaring. IV række. III. 1942.

Dansk Biografisk Leksikon. Red. Svend Cedergreen Bech. Gyldendal, 3.udgave. 1979-1984  Se webudgaven her

Den Store Danske Encyklopædi. Gyldendalske Boghandel, Nyt Nordisk Forlag A/S. 1994-2003. Se webudgaven her

Historiske huse i det gamle København. Nationalmuseet. 1972 (s.184-185).

Huse og mennesker. Strejftog i det gamle København. Georg Nygaard. Foreningen Fremtiden. 1942 (hæfte III).

Kongens København – en guldaldermosaik. Hans Edvard Nørregård-Nielsen. 1985.

Kortbog 1:4000 – København-Frederiksberg. Københavns Kommune, Teknik- og miljøforvaltningen, 4.udgave. 2006.

Kultorvet. Otto Mackeprang. 1950.

Minderige huse – kendte mænd og kvinders boliger. Kraks Forlag. 1922.

 

Links

Københavnske Jævnførelsesregistre 1689-2008 – læs her om ejendommens matrikelhistorie (søg under matrikelnummeret)

OIS – Den Offentlige Informationsserver – oplysninger om alle ejendomme på Indenforvoldene.dk kan søges her

 


Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk