Brygger Arnths Gaard
Opført: 1796
Matrikelnummer: 119, Vester Kvarter
Fredet: nej
Arkitekt: ukendt
Beskrivelse
Forhuset (4a) blev for brygger Jens Arnth Møller opført i 1796 med kælder og tre etager. En senere ejer, Mads Laier, fik i 1937 ændret etagehøjden i kælderen og på første og anden etage, hvilket derved betød at ejendommen fik en fjerde etage. Huset er på 15 fag, hvoraf fire fag udgør en risalit (fremspringende facade). Ejendommen blev totalrenoveret i 2010.
Facaden set i retning mod Nytorv
Foto fra marts 2012
Foto fra marts 2012
Disse fire fag udgør midtrisalitten
Foto fra marts 2012
Foto fra marts 2012
Husets fire yderfag op til naboejendommen nr.2
Foto fra marts 2012
Ejendommen set i retning mod Vandkunsten
Foto fra marts 2012
4c er enten et sidehus eller baghus og er fra 1796 og har fem etager. Ejendommen blev totalrenoveret i 2010. Der foreligger for øjeblikket hverken billeder af eller oplysninger om sidehuset/baghuset (pr. 31.januar 2023).
4e er enten et sidehus eller baghus og er fra 1796 og har to etager. Ejendommen blev totalrenoveret i 2010. Der foreligger for øjeblikket hverken billeder af eller oplysninger om sidehuset/baghuset (pr. 31.januar 2023).
Beboere
Skuespilleren N. P. Nielsen (1795-1860) boede her i 1824 og var kendt som fortolker af Oehlenschlägers helteroller og af sin tid betegnet som en mangesidet naturbegavelse.
Egentlig var han uddannet på Landkadetakademiet i Bredgade (nuværende Østre Landsret), hvor han endte sin militære karriere med rang af premierløjtnant.
N. P. Nielsens disponering for både det musikalske og poetiske fik ham dog til i 1820, at anmode Det Kongelige Teater om antagelse som skuespiller. Samme år fik han så sin debut som hovedrolleindehaver i Axel og Valborg af Adam Oehlenschläger (1779-1850) og N. P. Nielsen blev straks et navn, der også talte Shakespeare-roller, ligesom hans navn knyttedes til jobbet som sceneinstruktør sammensteds.
Hans senere konflikter med teatrets direktør fra 1848 – Johan Ludvig Heiberg (1791-1860) – betød omsider at han fik sin pension i 1854. Uoverensstemmelserne havde også den effekt, at N. P. Nielsen måtte holde sin afskedsforestilling i Hofteatret på Christiansborg, idet Heiberg havde hindret en sådan på Det Kongelige Teater.
Efter Heibergs fratrædelse var den nye direktion mere imødekommende og Nielsen optrådte derfor lejlighedsvis på teatret frem til sin død, ligesom han tilsvarende havde gæsteroller i både Sverige og Finland.
N. P. Nielsen blev i 1824 gift med skuespillerinden Caroline Walter (1795-1869), men ægteskabet blev opløst. I 1834 giftede han sig med skuespillerinden Anna Wexschall (f. Brenøe; 1803-1856) og hun kendes af eftertiden under navnet Anna Nielsen.
N. P. Nielsen
Matematikprofessoren Christian Ramus (1806-1856) havde her sin bolig i 1847.
Fra 1831 var han lærer ved Polyteknisk Læreanstalt i Studiestræde og tog magistergraden på universitetet 1832, hvor han 1833 blev lektor sammensteds og allerede året efter udnævntes han til ekstraordinær professor i matematik. Sideløbende hermed bibeholdt Ramus dog sin lærerstilling på Polyteknisk Læreanstalt.
Pædagogiske færdigheder lå ham fjernt og han var som eksaminator ubarmhjertig og sjældent forstående overfor, hvad eleverne fandt let og svært.
Men Ramus tilskrives dog som ham, der løftede det matematiske niveau; ikke mindst med sine talrige lærebøger og afhandlinger, hvis primære kilder var hentet via den udenlandske matematiklitteratur. Herfra flyttede Christian Ramus til et nu nedrevet hus på adressen Frederiksberggade 11.
Christian Ramus
Overrabbineren, professor David Simonsen (1853-1932) boede her på 1.sal fra 1893 til 1898. Han var den første danskfødte overrabbiner for Mosaisk Troessamfund i København og dette virke lå i perioden 1892-1902. David Simonsen skrev desuden talrige afhandlinger om dels jødiske og dels orientalske forhold.
David Simonsen
Vil du vide mere
Bøger, tidsskrifter m.v.
Dansk Biografisk Leksikon. Red. Svend Cedergreen Bech. Gyldendal, 3.udgave. 1979-1984 Se webudgaven her
Den Store Danske Encyklopædi. Gyldendalske Boghandel, Nyt Nordisk Forlag A/S. 1994-2003. Se webudgaven her
Historiske huse i det gamle København. Nationalmuseet. 1972 (s.188).
Minderige huse – kendte mænd og kvinders boliger. Kraks Forlag. 1922.
Links
Københavnske Jævnførelsesregistre 1689-2008 – læs her om ejendommens matrikelhistorie (søg under matrikelnummeret)
Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk