Billeder følger senest i september 2024
Opført: 1784-1786
Matrikelnummer: 80, Købmager Kvarter
Fredet: 1945
Arkitekt: Johan Peter Boye Junge
Beskrivelse
Denne homogene husrække skyldes bygmesteren Johan Peter Boye Junge (1735-1807):
Forhuset til nr. 41 opførtes i 1784-1786 med fem etager over fem fag.
Forhuset til nr. 43 opførtes i årene 1784-1786 i fem etager over fem fag.
Forhuset til nr. 45 opførtes i årene 1784-1785 i fem etager over fem fag.
Sidehusene til gården og de to baghuse i gården er samtidige med forhusene og ligeså opført af ovennævnte bygmester Junge. For øjeblikket foreligger der ikke yderligere oplysninger om disse (pr. 31.januar 2023).
Beboere
Fra 1851 til 1854 boede præsten og kirkehistorikeren Ludvig Helveg (1818-1883) i nr.43.
Ludvig Helveg
Brandmajor og tømrermester Johan Peter Boye Junge (1735-1807) boede i nr.45 fra 1798 til 1805.
I 1783 købte han en stor grund mellem Købmagergade og Pilestræde og fik myndighedernes godkendelse til anlæggelsen af Kronprinsensgade.
Han opførte desuden husrækken Pilestræde 37-45, Kronprinsensgade 4-6 og 11, hjørneejendommen Kronprinsensgade 2 / Købmagergade 34 samt Købmagergade 32.
J. P. B. Junge
I nr.45 boede balletdanseren og koreografen August Bournonville (1805-1879) i årene 1858-1859.
Blot otte år gammel optrådte han 1813 for første gang i balletten Lagertha, som en af Regnar Lodbrogs sønner og han blev senere den store fornyer af dansk ballet, hvor han som koreograf skabte over 50 balletter og her nævnes Sylfiden (1836), Napoli (1842), Et Folkesagn (1854), Fjernt fra Danmark(1860) og Valkyrien (1861).
Efter i 1820 at have modtaget et stipendium til en studierejse til Paris flyttede han derned i 1824 og fik sig en alsidig balletuddannelse, som i 1826 kulminerede med udnævnelsen til solodanser ved Pariseroperaen.
I 1829 udnævntes han til solodanser og balletmester ved Det Kongelige Teater og godt 20 år efter sluttede dansekarrieren i 1848 med rollen som Valdemar i balletten af samme navn. Men som balletmester fortsatte Bournonville til 1877, hvor han bl.a. i 1870 opførte Lohengrin (den første Wagner-opera i Danmark), hvis sceniske indstudering var underlagt ham.
Sideløbende med sin karriere skrev Bournonville sin selvbiografi Mit Theaterliv, som udkom i tre dele over en periode på 30 år.
I sin erindringsbog Minder fra mine forældres hus omtaler Arthur Abrahams (1836-1905) flere af sin samtids kendte personer og nævner også August Bournonville, der kom i hans barndomshjem i Bredgade 38. Om Bournonville havde Abrahams´ far en gang udtalt:
“Bournonville hører til de Mennesker, til hvem man kan sige Alt uden at sætte ham i Forlegenhed; jeg er ganske vis paa, at naar En sagde til Bournonville: >>Napoleon var ganske vist en genial Mand, men De er dog langt genialiere<<, saa vilde Bournonville i fuldt Alvor tage det for gode Varer, bukke og kun forbindtligt sige >>Aa!<<. Han vilde hverken rødme over Komplimenten eller tro, at man gjorde Nar af ham”.
August Bournonville
Vil du vide mere
Bøger, tidsskrifter m.v.
Dansk Biografisk Leksikon. Red. Svend Cedergreen Bech. Gyldendal, 3.udgave. 1979-1984 Se webudgaven her
Den Store Danske Encyklopædi. Gyldendalske Boghandel, Nyt Nordisk Forlag A/S. 1994-2003. Se webudgaven her
Historiske huse i det gamle København. Nationalmuseet. 1972 (s.181-182).
Minder fra mine forældres hus. Arthur Abrahams. Det Schubotheske Forlag. 1894 (om August Bournonville, s. 28-31).
Minderige huse – kendte mænd og kvinders boliger. Kraks Forlag. 1922.
Weilbachs Kunstnerleksikon. Red. Sys Hartmann m.fl. Forlagene Munksgaard og Rosinante. 1994-2000 Se webudgaven her
Links
Københavnske Jævnførelsesregistre 1689-2008 – læs her om ejendommens matrikelhistorie (søg under matrikelnummeret)
Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk