Peder Skrams Gade 11 / Holbergsgade 11

 

Holbergsgade 11 - Peder Skrams Gade 11 - lille - tv                    Holbergsgade 11 - Peder Skrams Gade 11 - lille - th


Opført: 1877

Matrikelnummer: 402, Øster Kvarter

Fredet: nej

Arkitekt: ukendt


Beskrivelse

Hjørneejendommen Holbergsgade 11 / Peder Skrams Gade 11 er med kælder samt fem etager og hører til blandt Gammelholms mest elegante ejendomme; til gengæld har den formentlig rekord i antallet af løvehoveder! 

Ejendommen opførtes for en grosserer Olivarius og en tømrermester F. Hansen. Otte fag vender til Holbergsgade fulgt af de sjældne, dobbelte hjørnefag samt 12 fag til Peder Skrams Gade. Arkitekten er desværre ukendt.

 

Holbergsgade 11 - Peder Skrams Gade 11 - 1

Foto fra januar 2008

 

Holbergsgade 11 - Peder Skrams Gade 11 - 2

Facaden til Holbergsgade

Foto fra januar 2008

 

Holbergsgade 11 - Peder Skrams Gade 11 - 3

I alt 44 løvehoveder ses over førstesalen

Foto fra januar 2008

 

Holbergsgade 11 - Peder Skrams Gade 11 - 4

Facaden til Peder Skrams Gade

Foto fra januar 2008

 

Holbergsgade 11 - Peder Skrams Gade 11 - 5

Porten til Peder Skrams Gade 11

Foto fra januar 2008

 

 

Beboere

Skolelederen og forfatteren Johan Krohn (1841-1925) boede på på fjerde sal i Holbergsgade 11 fra 1880 til april 1881, hvorefter han flyttede til Stockholmsgade 5.

Krohn blev 1860 student fra Metropolitanskolen i Fiolstræde og året før han blev cand.theol. udgav han anonymt i 1866 den nu legendariske børnebog Peters Jul med tegninger af broderen Pietro Krohn (1840-1905).

Efter et fem år langt ophold som huslærer på Bregentved Gods blev Johan Krohn leder af Det Kongelige Teaters læseskole, men efter tre år opgav han stillingen for, at overtage ledelsen af Krebs Skole. Skolen ledede han med levende og opfindsom undervisning, men altid med en fast disciplin. Dengang har det givetvis været et særsyn, at han foranledigede udsmykning af skolen og arrangerede fester og skovture. I alt 34 år stod Krohn som leder af Krebs Skole.

Krohn, Johan

      Johan Krohn

 

Omkring 1891 var baronen, bankieren og vekselereren G. A. Gedalia (1816-1892) bosiddende på første sal i Holbergsgade 11.

Han var uddannet sadelmager og begyndte i sin svendetid, at handle med aktier og obligationer, hvad der blev meget profitabelt for ham. Som svend arbejdede han helt frem til 1848, hvor han tog borgerskab som vekselerer, der betød, at han kunne foretage et markant skifte og året efter nedsatte han sig i maj måned, som selvstændig vekselerer på Højbro Plads og derefter tog det fart.

Gedalia var medstifter af Landmandsbanken (nu Danske Bank) i 1871 og tjente desuden store summer ved finansiering af havneanlæg og jernbaner. Dog vendte lykken ved anlæggelsen af jernbanestrækningen mellem Roskilde og Kalundborg, hvor han tabte så mange penge, at han forgæves måtte søge finansiel hjælp hos bl.a. C. F. Tietgen (1829-1901), der var direktør for Privatbanken (nu Nordea). Det kulminerede med hans konkurs den 8.maj 1875 og Gedalia tog til USA, men vendte hjem i november samme år for igen, at opstarte en vekselererforretning. Det lykkedes med venners hjælp, men han kunne ikke få adgang til Børsen og opnåede dermed ikke tidligere tiders indtægter.

Han blev ridder af Dannebrog i 1871 og var generalkonsul for Portugal i perioden 1866 til 1875. Desuden købte han i 1872 en barontitel i San Marino. Ved hans begravelse lå i alt 11 ordener på hans kiste.

Gedalia nævnes ofte som en slags original, der med sin personlighed og væremåde fremstod udannet og at han tillige var velhavende,  gjorde ham til et oplagt offer for tidens satiriske blade (bl.a. Punch og Folkets Nisse).

Af flere kilder fremgår det at mange af hans sætninger begyndte med med Je si´er (jeg siger); altså en erstatning for Hør her eller Altså..! Et skudsmål om Gedalias sproglige tilgange og formåen ses på siderne 78-79 i bogen Gedalia og hans forfædre fra 1933 af Johannes Werner:

Hans Dansk var, som det maatte være, en Blanding af jødisk Jargon, af Sproget paa Værkstedet og i Sidegaderne saavelsom af egen sprogdannende Evne. Hvor Andre ikke vil sætte deres Fødder, vilde han ikke »træde sine Ben«. Han sagde »møjet« istedetfor »meget«, »gemmelgaaende«, omsatte Stavelserne som i »Kamalitet«, kunde ikke udtale de danske Aa- og Æ-Lyde o. s. v., men hans Sprog var ganske frit for den ham stadig paaduttede sch-Lyd, som netop var slebet af ham paa Værkstedet.

I samme bog kan man på side 11 læse følgende om hans udseende:

Skikkelsen var firskaaren og lille, hans Hænder og Fødder store. Han optraadte altid i lang Klædesfrakke; paa det stærkt udringede Skjortebryst hang hans Guldurkæde. Ogsaa til dagligdags bar han et bredt hvidt Slips, vundet om de høje Flipper. Ge- dalia havde en meget stærk Haarvækst; det mørke Haar var sat op med Sideskilning og Bukler over Ørene; aparte virkede hans Skæg, der dækkede største Delen af Kinderne til hen mod Mundvigene. Ansigtet var i høj Grad levende med de mørke, funklende Øjne og den fyldige Mund, der aldrig var i Ro. Han var nærmest en køn Mand, hvis Ansigt bar Præget ikke blot af Intelligens men ogsaa af Godmodighed“.

En sidste historie der skal citeres fra bogen er følgende fra side 196:

At Gedalia med sine »aabenhjærtige« Udtalelser før eller senere vilde løbe sig en Staver i Livet, havde man længe været forberedt paa. En Dag, som han sad ved sin Kaffe hos å Porta, fortalte han om, hvordan hans Folk havde rapset af Kassen. En ung Mand, der havde hørt ham udbrede sig om dette Emne, gik hen til ham og fordrede ham til Regnskab. Hans Fader havde været ansat hos Gedalia, og han følte sig paa dennes Vegne krænket. Efterat Gedalia havde spurgt om hans Navn, affejede han ham med Svaret: »De har Ret og dog ikke Ret. Deres Fader sad ikke i Stuen, men i Bogholderiet paa 1ste Sal — han kunde ikke komme til Kassen“.

Gedalia, G. A.

     G. A. Gedalia

   


Vil du vide mere

 

Bøger, tidsskrifter m.v.

Dansk Biografisk Leksikon. Red. Svend Cedergreen Bech. Gyldendal, 3.udgave. 1979-1984  Se webudgaven her

Kortbog 1:4000 – København-Frederiksberg. Københavns Kommune, Teknik- og miljøforvaltningen, 4.udgave. 2006.

 

Links

Københavnske Jævnførelsesregistre 1689-2008 – læs her om ejendommens matrikelhistorie

OIS – Den Offentlige Informationsserver – oplysninger om alle ejendomme på Indenforvoldene.dk kan søges her

 


Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk