Øster Voldgade 4b

Slotsforvalterboligen, Slotsgartnerboligen og Overvintringshuset

 

Billeder følger senest i september 2024


Opført: 1688

Matrikelnummer: 488, Sankt Annæ Vester Kvarter

Fredet: 1964

Arkitekt: ukendt


Beskrivelse

Matriklens bygninger udgøres af forhuset ved 4 b og dets side- og baghus;

 

 

Det store, gulkalkede forhus til Øster Voldgade blev opført i 1688 og forhøjet med en etage i 1777. Via portindgangen kan man komme til Kongens Have.

 

Det til forhuset sammenbyggede sidehus er formentlig samtidig med forhuset 4b og dermed fra 1600-tallets slutning.

 

Baghuset menes at være samtidig med både forhuset og sidehuset og dermed fra 1600-tallets slutning.

 

Op ad Slotsgartnerboligen til Øster Voldgade ligger det såkaldte Overvintringshus, som formentlig er fra 1700-tallets begyndelse.

 

Slotsgartnerboligen er fra slutningen af 1600-tallet og er opført i kun en etage. Det er bygget op ad forhuset 4b.

 

Tæt ved denne bygning ses gravmonumentet over slotsgartner Peter Lindegaard (1758-1832), der i årene 1823-1827 ledede omlægningen af haven fra fransk til engelsk stil. Dette monument stod oprindelig på hans grav på Assistens Kirkegård ved muren mod Nørrebrogade, men da gravstedet blev hjemfaldt opstilledes det her den 1.maj 1913.

 

Garagebygningen er fra 1973 og facaden står i gule mursten.

 

 

Beboere

I slotsgartnerboligen boede portrætmaleren J. W. Gertner (1818-1871) i 1851. 

      J. W. Gertner

 

Et udvalg af J. V. Gertners værker ses herunder:

J. V. Gertner (1818-1871)

Thorvaldsen ved Öehlenschlägers buste

1842 – Nordjyllands Kunstmuseum – public domain

 

J. V. Gertner (1818-1871)

Bertel Thorvaldsen siddende i sit atelier

1839 – Thorvaldsens Museum – public domain

 

J. V. Gertner (1818-1871)

Thorvaldsens atelier på Charlottenborg

1836 – Statens Museum for Kunst, www.smk.dk – public domain

 

J. V. Gertner (1818-1871)

C. C. Hall

1864 – Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg – public domain

 

J. V. Gertner (1818-1871)

Cosmus Bræstrup

1844 – Københavns Museum – public domain

 

J. V. Gertner (1818-1871)

J. P. Mynster

1853 – public domain

 

J. V. Gertner (1818-1871)

Kong Christian VIII

1845 – Gisselfeld Gods – public domain

 

J. V. Gertner (1818-1871)

Laurids Engelstoft

1846 – Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg – public domain

 

J. V. Gertner (1818-1871)

Portræt af C.W. Eckersberg

1850 – Kunstakademiet i København – public domain

 

 

 

Her på adressen Øster Voldgade 4b boede kunstmaleren Lauritz Tuxen (1853-1927) fra 1910 og frem til sin død.

Tuxen mestrede at skildre monumentale begivenheder, hvilket gav ham store opgaver rundt om i Europa. Hans kendteste maleri er Christian IX og dronning Louise med familie i havesalen på Fredensborg som han færdiggjorde i 1886.

Allerede i 1870 var Tuxen på Skagen under et studieophold i forbindelse med sin uddannelse på Kunstakademiet.  Fra Skagen stammer en del af hans værker, som kan ses nedenfor.

Den belgiskfødte Ursula Baisieux (1862-1899) var Tuxens første kone med hvem han fik døtrene Paula (1887-1899), Elsa (1892-1896), Yvonne (1894-1987) og Nina (1898-1982).

     Lauritz Tuxen

 

Nedenfor ses et udvalg af Tuxens værker:

Lauritz Tuxen (1853-1927)

Christian IX og dronning Louise med familie i havesalen på Fredensborg

1883-1885 – Amalienborgmuseet – public domain

 

Lauritz Tuxen (1853-1927)

Prins Carl og prinsesse Maud’s bryllup 1896

1897 – The Royal Collection, Buckingham Palace – public domain

 

Lauritz Tuxen (1853-1927)

Man rejser sig fra bordet

1906 – Privateje – public domain

Motivet er et aftenselskab hos familien Moresco

 

Lauritz Tuxen (1853-1927)

Modelstudie i Bonnats atelier

1877 – public domain

 

Lauritz Tuxen (1853-1927)

Arkonas indtagelse 1169

1894 – Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot i Hillerød – public domain

 

Lauritz Tuxen (1853-1927)

Ursula og Frederikke Tuxen på Skagen Sønderstrand

1917 – privateje – public domain

 Den lille pige på maleriet er Tuxens barnebarn Ursula, der var datter af Yvonne. Damen på maleriet er Tuxens kone Frederikke. Tuxen var på Skagen allerede i 1870 og blev siden venner med bl.a. P. S. Krøyer. Fra Skagen stammer en del af hans værker, hvorfra ovenstående samt de fire nedenstående er eksempler på.

 

Lauritz Tuxen (1853-1927)

Ved frokosten. Frederikke og Nina Tuxen i Villa Dagminne

Skagen Museum – public domain

Dette maleri købte Skagens Museum selv af Tuxen. Datteren Nina (1898-1982) og hans anden kone, den norskfødte Frederikke Treschow (1856-1946) i sommerboligen Villa Dagminne, som ægteparret købte i 1901 og som de fik ombygget til sommerbolig og atelier efter tegninger af Christiansborgs arkitekt Thorvald Jørgensen (1867-1946).

 

Lauritz Tuxen (1853-1927)

Morgenkaffen skænkes

1906 – Skagens Museum – public domain

 

Lauritz Tuxen (1853-1927)

Yvonne Tuxen og Vibeke Krøyer

1909 – Skagens Museum – public domain

Til venstre sidder Yvonne Tuxen (1894-1987) som var den ene af de fire døtre fra Lauritz Tuxens ægteskab med Ursula Baisieux (1862-1899). Til højre sidder Vibeke Krøyer (1895-1985) der var datter af P. S. Krøyer (1851-1909) og Marie Krøyer (f.Triepcke; 1867-1940).

 

Lauritz Tuxen (1853-1927)

Portræt af P. S. Krøyer

1904 – Museum of Fine Arts Budapest – public domain

Vennen P. S. Krøyer

 

 

Malerkollegaen Julius Paulsen malede nedenstående i 1907:

Julius Paulsen (1860-1940)

Laurits Tuxen og hustru Frederikke i haven ved Villa Dagminne i Skagen

1907 – Skagen Museum – public domain

 

Malerkollegaen Michael Ancher malede nedenstående i 1906:

Michael Ancher (1849-1827)

Kunstdommere

1906 – Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot – public domain

Fra venstre ses Laurits Tuxen (1853-1927), P. S. Krøyer (1851-1909), Holger Drachmann (1846-1908) og J. F. Willumsen (1863-1958)

 

 

Kunstmaleren August Tørsleff (1884-1968) boede her på adressen i årene 1940 til 1949.

    August Tørsleff

 

 

Atelier

I perioden 1950-1963 havde kunstmaleren August Tørsleff (1884-1968) her sit atelier, ligesom hans bopæl var her i årene 1940-1948.

 


Vil du vide mere

 

Bøger, tidsskrifter m.v.

Betænkning angaaende monumenter og skulpturer i Rosenborg Have. Udvalg nedsat under Indenrigsministeriet 12/12-1931. 1933.

Historiske huse i det gamle København. Nationalmuseet. 1972 (s.249).

Minderige huse – kendte mænd og kvinders boliger. Kraks Forlag. 1922.

Weilbachs Kunstnerleksikon. Red. Sys Hartmann m.fl. Forlagene Munksgaard og Rosinante. 1994-2000  Se webudgaven her

 

Links

Københavnske Jævnførelsesregistre 1689-2008 – læs her om ejendommens matrikelhistorie (søg under matrikelnummeret)

OIS – Den Offentlige Informationsserver – oplysninger om alle ejendomme på Indenforvoldene.dk kan søges her

 


Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk