Billeder følger senest i september 2025
Opført: 1753 / 1817 / 1853
Matrikelnummer: 1, Sankt Annæ Øster Kvarter
Fredet: 1945 / 1987
Arkitekt: ukendt
Beskrivelse
Nyhavn 1 / Store Strandstræde 4 består af hjørnehus, to forhuse samt to sidehuse:
Hjørnehuset var oprindelig to huse, hvor forhuset mod Nyhavn fra stammer fra 1753. Det blev rejst med kælder og tre etager for klejnsmed Peder Jørgensen Ambus. Der foreligger for øjeblikket hverken billeder eller yderligere oplysninger om hjørnehuset (pr. 31.januar 2023).
I 1817 blev ejendommen sammenbygget med Store Strandstræde 2, der blev opført før 1731 som et treetagers hus.
Der foreligger for øjeblikket hverken billeder eller yderligere oplysninger om huset (pr. 31.januar 2023).
Sidehuset i Store Strandstræde 2 blev opført 1817-1818 med kælder og tre etager for vinhandler Frantz Didrich Jürgensen.
Der foreligger for øjeblikket hverken billeder eller yderligere oplysninger om sidehuset (pr. 31.januar 2023).
Det lille forhus til Store Strandstræde 4 blev opført i 1853 for isenkræmmeren F. T. Dahlberg. Huset er i fire etager og bygget over tre fag. Efter en ombygning af Bengt Blasberg (1927-1995) og Henrik Jais-Nielsen (f.1930) i 1963 blev de for dette præmieret af Københavns Kommune i 1964.
Der foreligger for øjeblikket hverken billeder eller yderligere oplysninger om forhuset (pr. 31.januar 2023).
Til nr.4 hører også et sidehus fra 1853, der som forhuset blev fredet i 1987.
Der foreligger for øjeblikket hverken billeder eller yderligere oplysninger om sidehuset (pr. 31.januar 2023).
Beboere
På 2.sal i Nyhavn 1 boede den kongelige skuespiller og kammersanger P. L. Schram (1819-1895) fra 1860 til 1875.
Peter Schramm kunne spille fire instrumenter før sin konfirmation og 1831 begyndte han som elev af syngemesteren Giuseppe Siboni (1780-1839) på dennes musikkonservatorium. Foruden Siboni undervistes han bl.a. af kompetente personer som skuespilleren Carl Winsløw (1796-1834), komponisten J. P. E. Hartmann (1805-1900) og komponisten, sangpædagogen og dirigenten Henrik Rung (1807-1871).
Fra 1832 og frem til sin død var Schramm knyttet til Det Kongelige Teater, hvor han 1834 fik sin scenedebut i en elvopvisning. Hans egentlige debut kom i 1841, som Bertram i stykket Robert af Normandiet (af Giacomo Meyerbeer). Peter Schramm udnævntes til kongelig skuespiller i 1845, der 1866 blev fulgt op med udnævnelsen til kongelig kammersanger.
Af operaer som han medvirkede i kan nævnes de klassiske Don Juan og Figaros Bryllup (begge af Mozart). Barberen i Sevilla (af Rossini), Faust (af Gounod efter Goethes skuespil) samt den danske Elverhøj (af Johan Ludvig Heiberg og Friedrich Kuhlau).
Af skuespil kan her nævnes Holberg-stykkerne Barselsstuen, Maskerade, Jacob von Thyboe, Sparekassen (af Henrik Hertz), Genboerne (af J. C. Hostrup) og Gulddaasen (af Christian Olufsen), der blev hans sidste optræden den 2.april 1895.
Med sin 63 år lange karriere var Peter Schramm verdensberømt i København og dette understøttedes også af hans ranglede og magre skikkelse. De mange anekdoter og frasagn om hans person kaldtes Schramiader og selv kaldte han sig for Danmarks Riges Skrålhals!
Peter Schramm
Virksomheder
White Star Line (Titanics rederi) havde i en kort årrække kontor i Nyhavn 1. Herfra solgte de billetter til i alt 14 personer til Titanics jomfrurejse i 1912. Kun to af de 12 overlevede!
Skandinavia-Amerika Linien havde sin salgsafdeling her i ejendommen, hvor man solgte billetter til udvandringshungrende danskere.
Vil du vide mere
Bøger, tidsskrifter m.v.
Dansk Biografisk Leksikon. Red. Svend Cedergreen Bech. Gyldendal, 3.udgave. 1979-1984 Se webudgaven her
Den præmierede by. Hans Helge Madsen og Otto Käszner. Arkitektens Forlag. 2003 (s.246).
Historiske huse i det gamle København. Nationalmuseet. 1972 (s.154 og 218).
Minderige huse – kendte mænd og kvinders boliger. Kraks Forlag. 1922.
Nyhavn 1673-1998. Allan Mylius Thomsen. Copenhagen This Week. 1998.
Nyhavn gennem 300 år. Red. Sverkel Biering. Forlaget Børge Binderup. 1972.
Weilbachs Kunstnerleksikon. Red. Sys Hartmann m.fl. Forlagene Munksgaard og Rosinante. 1994-2000 Se webudgaven her
Links
Københavnske Jævnførelsesregistre 1689-2008 – læs her om ejendommens matrikelhistorie (søg under matrikelnummeret)
Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk