Nybrogade 4

Hans Blasen i Pæretræet         

 

Nybrogade 4 - lille - tv                    Nybrogade 4 - lille - th


Opført: 1729-1730

Matrikelnummer: 2, Snarens Kvarter

Fredet: 1918

Arkitekt: Lars Erichsen & Søren Sørensen


Beskrivelse

Både sidehuset og forhuset er fra 1729-1730 og opført af murermestrene Andreas Sørensen og Lars Erichsen (f. før 1700-død efter 1734) for Hans Blasen (????), der var arbejdskarl vedVejerhuset, der lå mellem Assistenshuset og Gammel Strand:

 

 

Forhuset står i dag over fire fag med kælder og tre etager. Den tredje etage blev påbygget i 1846, hvorved en tofags kvist forsvandt.

 

Nybrogade 4 - 1

Enkelt ser dette cirka 180 år gamle hus ud

Foto fra november 2008

 

Nybrogade 4 - 2

Kælderlugen ligger under det venstre fag

Foto fra november 2008

 

 

Det fire fag brede sidehus har altid stået med kælder og to etager. Der foreligger for øjeblikket ingen billeder af dette sidehus (pr. 3.december 2018).

 

 

Beboere          

Hans Blasen fik i 1709 borgerskab som øltapper. Huset fik sit ejendommelige navn efter et mægtigt pæretræ, der efter sigende stod i tre etagers højde, hvoraf den årlige høst var en tønde. I kælderen drev Blasen øltapperiet til sin død i 1737.

Sønnen Niels Hansen Blasen overtog herefter både ejendommen og øltapperiet, men afhændede det hele omkring 1745.

 

   Nybrogade 4 - 3

Denne plade er indsat over kælderlugen i faget yderst til venstre

Foto fra november 2008

 

 

Virksomheder                    

Naboen, Det Kgl. Assistenshus, overtog ejendommen i 1793 og her virkede huset i mange år som Assistenshusets direktørbolig.

 


Vil du vide mere

 

Bøger, tidsskrifter m.v.

233 danske borgerhuse. Allan Tønnesen. Gyldendal. 1979 (s.52-53).

Gamle københavnske huse. Vilhelm Lorenzen. H. Hagerups Forlag. 1927 (s.54 og 56).

Historiske huse i det gamle København. Nationalmuseet. 1972 (s.150).

Huse og mennesker. Strejftog i det gamle København. Georg Nygaard. Foreningen Fremtiden. 1941 (hæfte II).

Hvem byggede hvad. Red. Harald Langberg. Politikens Forlag, 2.udgave. 1968 (bind 1, s.205).

Kortbog 1:4000 – København-Frederiksberg. Københavns Kommune, Teknik- og miljøforvaltningen, 4.udgave. 2006.

Weilbachs Kunstnerleksikon. Red. Sys Hartmann m.fl. Forlagene Munksgaard og Rosinante. 1994-2000  Se webudgaven her

 

Links

Københavnske Jævnførelsesregistre 1689-2008 – læs her om ejendommens matrikelhistorie (søg under matrikelnummeret)

OIS – Den Offentlige Informationsserver – oplysninger om alle ejendomme på Indenforvoldene.dk kan søges her

 


Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk