Nybrogade 2 / Snaregade 1

Assistenshuset / Kulturministeriet       

 

Nybrogade 2 - Snaregade 1 - lille - tv                    Nybrogade 2 - Snaregade 1 - lille - th


Opført: 1729-1730 / 1765

Matrikelnummer: 1, Snarens Kvarter

Fredet: 1945

Arkitekt: Lars Erichsen & Søren Sørensen / Philip de Lange / Peter Koch


Beskrivelse

Som en trefløjet ejendom til Snaregade, Gammel Strand og Nybrogade opførtes Assistenshuset i årene 1729-1730 af murermestrene Lars Erichsen (f. før 1700-død efter 1734) og Søren Sørensen for konferensråd og borgmester Christian Bjerregård. Efter faderens død overtog sønnen, kammerherre William Berregård, den store gård og videresolgte den i 1754 til regimentskvartermester Adrian Kiøbke. Allerede året efter købtes ejendommen af franskmændene Jean Jaques Douihac og Jaques Cuny, der her indrettede hattefabrik med tilhørende detailsalg.

I 1757 købtes gården af Søetatens Kvæsthus og Assistenshuset, der i 1765 lod arkitekten Phillip de Lange (1704-1766) tegne fløjen mod kanalen med de otte fag samt porten og lod bygmester Erasmus Frederik Platz (ca.1724-1792) stå for selve entreprisen.

En større ombygning fandt sted i årene 1962-1964 under ledelse af Peter Koch (1905-1980) da huset blev hjemsted for det nyoprettede kulturministerium.

 

Nybrogade 2 - Snaregade 1 - 1

Assistenshuset har huset Kulturministeriet siden 1962

Foto fra november 2008

 

Nybrogade 2 - Snaregade 1 - 2

Assistenshuset set fra Nybrogade mod Gammel Strand

Foto fra november 2008

 

Nybrogade 2 - Snaregade 1 - 3

Hovedporten til kanalen indeholder guirlander og *festoner

Foto fra november 2008

 

* Festoner er en facadedekoration i form af bueformet og nedhængende fletning af løv, blomster eller frugter. Festoner er i begge ender  bundet op med flagrende bånd.

 

 

Nybrogade 2 - Snaregade 1 - 4

Denne gamle dørklokke findes til højre for porten

Foto fra november 2008

 

Nybrogade 2 - Snaregade 1 - 5

Bemærk den bevarede stenplade over porten

Foto fra november 2008

 

Paul Fischer

Hos Fiskerkonerne på Gammel Strand

årstal ikke angivet – public domain

Som her ses Assistenshuset blandt bygningerne på flere af Paul Fischers malerier

 

 

Beboere          

Borgmester og konferensråd William Bjerregård (har ejet huset).

 

Hattemagerne Douillac og Cuny (har ejet huset indtil 1757).

 

 

Virksomheder                    

Som en privat låneforretning opstod Assistenshuset i 1688, men blev statsejet i 1753 og fra da af udlåntes penge mod håndpant (f.eks. tøj eller smykker). Såfremt lånet ikke blev indfriet blev håndpantet solgt via en offentlig auktion. Det Kgl. Assistenshus lukkede omkring 1950 og derved var en epoke forbi. Onkel, som Assistenshuset blev kaldt, stammer fra en populær Assistenshus-forvalter der hed Johan Rubring Harboe (1762-1840). Som forvalter virkede han i perioden 1802 til 1837 og i folkemunde døbte man ham Onkel Harboe og netop navnet Onkel hang siden ved Assistenshuset. Den 31.marts 1834 udnævntes han til Ridder af Dannebrog.

 

Kulturministeriet har siden 1962 haft til huse her i denne 1700-tals ejendom, der dog forinden gennemgik en større istandsættelse og indretning. Kulturministeriet blev en realitet den 7.september 1961, da socialdemokraten Julius Bomholt (1896-1969) blev udnævnt til Danmarks første kulturminister. Det var Bomholt som i 1964 fik lovgivet, at enhver skulle kunne låne bøger gratis, liges om kommunerne pålagdes at opretholde et folkebibliotek. Et kulturministerium havde absolut sin berettigelse for indtil oprettelsen lå eksempelvis Det Kongelige Teater under Undervisningsministeriet og Danmarks Radio under Trafikministeriet!

 

Nybrogade 2 - Snaregade 1 - 6 - postkort af Frits Benzen

   Assistenshuset set fra den anden side af kanalen

Postkort nr.627 udgivet af Frits Benzen – ikke afsendt men fra ca.1910

 


Vil du vide mere

 

Bøger, tidsskrifter m.v.

Gamle københavnske huse. Vilhelm Lorenzen. H. Hagerups Forlag. 1927 (s.17, 74 og 76).

Historiske huse i det gamle København. Nationalmuseet. 1972 (s.150).

Hus og kultur. Henrik Sten Møller. Kulturministeriet. 1996.

Hvem byggede hvad. Red. Harald Langberg. Politikens Forlag, 2.udgave. 1968 (bind 1, s.204-205).

Kortbog 1:4000 – København-Frederiksberg. Københavns Kommune, Teknik- og miljøforvaltningen, 4.udgave. 2006.

København før og nu – og aldrig. Red. Bo Bramsen. Forlaget Palle Fogtdal A/S. 1996-1999 (bind 4).

Weilbachs Kunstnerleksikon. Red. Sys Hartmann m.fl. Forlagene Munksgaard og Rosinante. 1994-2000  Se webudgaven her

 

Links

Københavnske Jævnførelsesregistre 1689-2008 – læs her om ejendommens matrikelhistorie (søg under matrikelnummeret)

OIS – Den Offentlige Informationsserver – oplysninger om alle ejendomme på Indenforvoldene.dk kan søges her

 


Rettelser eller tilføjelser til indholdet på Indenforvoldene.dk bedes mailet til webmaster@indenforvoldene.dk